Skønhed

Sådan bliver du pro til at tage selfies

- 25/02/2021

Kunne du godt tænke dig at blive en sand selfie-mester, hvor den rette vinkel, belysning og posering er lige i skabet? Du kan lære at tage selfies som en pro med disse syv selfietips fra en professionel fotograf.

Hver dag bliver der taget millioner af selfies verden over. Især på medier som Instagram er det populært at poste de velkendte selvportrætter. Men selvom det er noget, som mange af os gør, er den perfekte selfie alligevel en svær disciplin at mestre.

Der er mange faktorer, du skal tænke over, hvis du skal tage en selfie, der får alles kæber til at gå ad led. Først og fremmest skal den rette belysning og vinkel være på plads. Men endnu vigtigere er det, at du føler dig godt tilpas, for kun sådan kan du skinne rigtig igennem.

Den professionelle fotograf, Idara Ekpoh, er efter mange års træning blevet en sand mester i selfies. Til magasinet TeenVouge fortæller hun om sine syv bedste råd til den perfekte selfie. Dem kan du læse om her.

Læs også: Set på Instagram: Modeller poster dobbelt-selfies 

1. Vend kameraet mod dig selv

Når du er inde i kameraet på din mobil, så vend kameraet mod dig selv. På den måde kan du bedre se og vurdere, hvordan lyset ser ud på dig. Gå lidt rundt og find det sted, hvor belysningen er mest klar.  

2. Brug selvudløseren

Brug selvudløseren på kameraet i stedet for selv at trykke, når billedet skal tages. Det er med til at gøre dine hænder mere frie, og så kan du endda inkludere dine hænder i billedet, hvis du føler for det.

3. Ansigt i fokus

Dit ansigt skal være i fokus, når du tager en selfie, for på den måde bliver billedet mere klart. Hvis du trykker midt på skærmen inde i kameraet, bør det gerne stille skarpt ind på dig.  

4. Føl dig selvsikker

Fotografens allervigtigste råd er, at du føler dig hundrede procent selvsikker. Et selvportræt er med til at vise folk, hvem du er. Derfor er det vigtigt, at du har det godt med situationen, og at du føler dig helt tilpas. Så vil det helt klart skinne igennem på billedet.

5. Find en posering

Nu er det tid til, at du finder din personlige posering frem. Sørg for at den afspejler, hvem du er. Hvis du for eksempel er en person, der altid er i strålende humør, kan du tage et billede, hvor du sidder med det største smil på læberne.

6. Så skal billedet tages

Når poseringen er på plads, er du klar til at tage billedet. Så er det bare med at trykke på selvudløseren og vente på at selfiesne er i kassen.  

7. Redigering

Hvis der noget på billedet, som du gerne vil ændre for eksempel at fjerne skygger, justere lyset eller andet, kan du bruge nogle forskellige apps til det. Idara Ekpoh bruger selv appsene Snapseed og VSCO. Men pas på med at ændre billedet alt for meget. Det bør stadig være tro mod, den du er.

Hvis du vil lære endnu mere om det perfekte selvprotræt, kan du i galleriet se, hvordan de største celebritys tager deres selfies:

Læs også: Set på Instagram: Selfies!