Skønhed

Fra sexlegetøj til sex-wellness: Her er vibratorerne, du skal kende til

- 21/09/2026

Glem alt om den klassiske vibrator. Den nye generation er skulpturel, æstetisk og skabt med lige så meget blik for form som funktion.

Denne artikel indeholder reklamelinks.

Flere af de mest interessante produkter inden for sex-wellness bevæger sig i dag væk fra det åbenlyst falliske og over mod organiske former, bløde kurver og et design, der lige så godt kunne høre hjemme på badeværelseshylden som i natbordsskuffen.

Senest har danske Sitre lanceret sin allerførste vibrator, komplet med asymmetriske kurver og en ægte smoky quartz-krystal.

Vi har udvalgt 5 vibratorer, hvor materialer, teknologi, funktion og ikke mindst æstetik og den taktile oplevelse går op i en højere enhed. 

Vibrator: Her er dem, du skal kende

Skulptur med en krystal i hjertet

New Heights ligner ved første øjekast nærmere en lille skulptur end en vibrator. Formen er asymmetrisk og organisk med forskellige kurver, kanter og spidser, der er tænkt til at kunne bruges på flere måder og forskellige steder på kroppen.

Men den detalje, øjet uundgåeligt lander på, er den ægte smoky quartz-krystal, som sidder synligt i den transparente del af vibratoren. Hver sten varierer naturligt en smule i farve og mønster, hvilket gør hvert eksemplar en anelse forskelligt.

Sitre forbinder selv smoky quartz med ro og nærvær. Krystallen er altså først og fremmest en del af fortællingen og æstetikken, mens den egentlige funktion ligger i vibratorens form og motor. Motoren har fem vibrationsniveauer og er udviklet til en dybere, mere rullende vibration frem for den skarpe, højfrekvente fornemmelse, mange forbinder med vibratorer.

Den er fremstillet i kropsvenlig silikone og ABS-plast, er IPX7-vandtæt og kan bruges både udvendigt og indvendigt.  

1

New Heights, Sitre, 1.050 kr.

Den helt præcise stimulation

Hvor Sitre går efter den organiske skulptur, er Lelo Dot mere futuristisk i sit udtryk. Den lange, slanke vibrator afsluttes af en ultrablød og fleksibel spids, der med Lelos såkaldte Infinite Loop-teknologi bevæger sig i en elliptisk bevægelse, lidt som et liggende ottetal.

Resultatet er en meget fokuseret form for stimulation, hvor spidsen kan placeres præcist frem for at stimulere et større område. Dot har otte forskellige indstillinger, er fremstillet i kropssikker silikone og ABS-plast og er vandtæt.

Det er den mest teknologiske af de fem, men designet er stadig så rent og gennemarbejdet, at den snarere leder tankerne hen på et beauty-device end traditionelt sexlegetøj. 

2
vibrator

Dot Klitoris Vibrator, Lelo, 1.349 kr.

Japansk design i den blødeste udgave

Japanske Iroha har længe arbejdet med en helt anden designæstetik end den klassiske vibrator, og ’Tori’ er et godt eksempel. Navnet refererer til dens fuglelignende form, hvor en glat, smal spids giver mulighed for mere præcis stimulation, mens den brede, bløde krop kan bruges over et større område.

Overfladen er dækket af mærkets karakteristiske Soft Touch-silikone, der føles næsten pudeagtig og markant anderledes end hårdere silikoneprodukter.

Modellen har fem vibrationsstyrker og to pulsmønstre, er vandtæt og oplades ganske elegant ved at blive placeret i sin tilhørende opbevaringsboks.

3
vibrator

Tori, Iroha, 1.249 kr.

Kurver, riller og japansk minimalisme i én vibrator

Kushi tilhører samme serie som Tori, men formen giver en ganske anden oplevelse.

Den kompakte silhuet er bygget op omkring tydelige, buede riller og afsluttes af en smallere spids. De forskellige niveauer og kanter gør, at man kan variere mellem en mere bred og mere koncentreret kontakt. Også her er den taktile oplevelse central. Kushi er beklædt med Irohas silkebløde Soft Touch-silikone og har fem vibrationsstyrker og to pulsmønstre i den version, der forhandles hos Magasin.

Den er vandtæt og kommer med en opbevaringsboks, der samtidig fungerer som ladestation.   

4
vibrator

iroha+ Kushi, Iroha, 1.249 kr.

Beauty møder intimitet

At Rudolph Care har bevæget sig ind i sex wellness føles på mange måder naturligt. Samarbejdet med danske Peech bygger netop på idéen om, at seksuel velvære kan være en del af den samme omsorg for kroppen som resten af ens selfcare-rutine, og at produkterne ikke nødvendigvis behøver være noget, man gemmer væk.

Pleasure Seeker kombinerer to teknologier i én blød, afrundet form. Den kan både vibrere med ti forskellige frekvenser og stimulere klitoris med luftbølger i otte forskellige niveauer. Den er vandtæt, genopladelig og fremstillet i kropssikker silikone.

Designet er mindre skulpturelt end Sitres vibrator, men stadig langt fra den traditionelle vibrator og med et udtryk, der ligger tættere på beauty og wellness end på klassisk sexlegetøj. 

5
vibrator

Pleasure Seeker, Rudolph Care x Peech, 795 kr.