Makeup

Skønhedsredaktørens favoritlook: Sexede og forførende øjne

- 13/01/2017

Skødesløst hår og et gennemført lækkert beautylook kan bruges til enhver festlig anledning. ELLEs Beauty Director Anne P. fremhæver et sexet og forførende favorit beautylook, der heldigvis er opnåeligt, uden at du skal bruge en masse produkter.

Skønhedsredaktørens favoritlook for januar er et look med sexede og forførende øjne – på den helt rigtige måde. Det er et virkelig lækkert look, som man kan opnå med mindre end ti produkter! ELLEs Beauty Director Anne P. guider dig her til det forførende look, som du kan bruge til weekendens fester. 

Til dette look er Anne P. blevet særligt inspireret af italienske Alberta Ferrettis modeller på catwalken til sit A/W 2016-show, der med deres skødesløse hår og sexede smokey eyes virkelig formåede at afgive den sexede vibe, vi alle drømmer om. 

Se også: Skønhedsredaktørens 10 januar-favoritter 

Og hvordan får man så de helt rigtige forførende smokey eyes? Det har Anne P. et godt tip til: 

“Du opnår de perfekte smokey eyes ved at begynde med at blende din øjenskygge blødt rundt om hele øjet med hjælp fra en makeuppensel. Tricket er at definere og indramme øjnene med en blød eyeliner som afslutning – for ej at glemme masser af mascara.”

Læs også: 8 skønhedstrends, du roligt kan glæde dig til i 2017 

Kig med i galleriet nedenfor hvor Anne P. har samlet alle produkterne, du skal bruge for at opnå det forførende look.