Makeup

Bedste produkter til bryn: 8 favoritter

- 03/09/2026

Serum, farve, laminering eller bare bedre form? Vi har samlet otte af de bedste produkter til fyldige, definerede og velplejede bryn, som du kan bruge derhjemme.

Denne artikel om bryn indeholder sponsorerede links.

Dine bryn har en næsten irriterende stor betydning for, hvordan resten af ansigtet tager sig ud. Lidt mere fylde, en ændret form eller et par velplacerede hårstrå med en brynpen kan gøre mere for ansigtet end en hel makeup-rutine.

Til gengæld er der efterhånden også blevet langt flere muligheder end den klassiske brynblyant. Du kan arbejde med farven, pleje brynhårene med conditioner, forsøge at få mere fylde med serum, trimme formen eller gå efter det børstede, laminerede look.

Vi har samlet otte af de bedste produkter til bryn lige nu, og guider længere nede til, hvordan du vælger farve, form og styling.

Læs også vores store guides til de bedste øjenbrynsserum og skabe soap brows.

Læs ogå

Bedst i test: Årets bedste øjenbrynsserum

De bedste produkter til bryn 

Scroll længere ned for at læse længere beskrivelser af hvert produkt.

  • Bedste brynpen

Mighty Fine Brow Pen – Benefit

  • Bedste bryn serum

Eyebrow Renewing Serum – M2 Beauté

  • Bedste serum på budget

Eyebrow Enhancing Serum – Sanzi Beauty

  • Bedste brynpleje

Xbrow Brow Conditioner – Xlash

  • Bedste brynfarve

Brynfarve – Hanne Bang

  • Bedste redskab til at forme bryn

Brow Shaping Scissors & Brush – Tweezerman

  • Bedste bryngel til laminering

Eyebrow Styling Lamination – Depend

  • Bedste farvede bryncreme

Brow Pomade – REFY

 

Bedste brynpen: Mighty Fine Brow Pen – Benefit

Små huller i brynene kræver ikke nødvendigvis en hel optegning. Benefits smarte pen har tre ultrafine spidser, der gør det muligt at tegne små, hårlignende strøg mellem dine egne brynhår. Resultatet bliver defineret uden at det ser optegnet ud, og den er især god til bryn, der egentlig har fin fylde, men mangler lidt hist og her.

Find Mighty Fine Brow Pen fra Benefit her.

1
Foto: PR Bedste brynpen: Mighty Fine Brow Pen – Benefit

Mighty Fine Brow Pen – Benefit

Bedste bryn serum: Eyebrow Renewing Serum – M2 Beauté

Hvis du hørte til dem, der overplukkede dine bryn i 00’erne kan det komme tilbage og hjemsøge dig. Eyebrow Renewing Serum er udviklet specifikt til bryn, der mangler fylde og kan ved regelmæssig brug understøtte brynenes naturlige vækst og give dem et tættere udtryk.

Find Eyebrow Renewing Serum fra M2 Beauté her.

2
Foto: PR Bedste bryn serum: Eyebrow Renewing Serum – M2 Beauté

Eyebrow Renewing Serum – M2 Beauté

Bedste serum på budget: Eyebrow Enhancing Serum – Sanzi Beauty

Vil du arbejde med fylden uden at bruge en formue på projektet, er Sanzis brynserum et godt alternativ. Den nye formulering er uden prostaglandin og indeholder Sanzi Growth Complex med blandt andet peptider, planteekstrakter og castor oil. Serummet er udviklet til at understøtte brynenes naturlige vækstcyklus og gøre hårene stærkere og mere modstandsdygtige.

Find Eyebrow Enhancing Serum fra Sanzi Beauty her.

3
Foto: PR Bedste serum på budget: Eyebrow Enhancing Serum – Sanzi Beauty

Eyebrow Enhancing Serum – Sanzi Beauty

Bedste brynpleje: Xbrow Brow Conditioner – Xlash

Øjenbryn er også hår, og ligesom med det, du har på hovedet, kan brynene også trænge til ekstra TLC. Xbrows særlige øjenbrynsbalsam indeholder blandt andet panthenol, hyaluronsyre og biotinyl tripeptide-1 og er udviklet til de lidt tyndere bryn, der har brug for at blive lidt stærkere – og se mere velplejede ud.

Find Xbrow Brow Conditioner fra Xlash her.

4
Foto: PR Bedste bryn pleje: Xbrow Brow Conditioner – Xlash

Xbrow Brow Conditioner – Xlash

Bedste brynfarve: Brynfarve – Hanne Bang

Fem minutter kan gøre overraskende meget for et par lyse eller udefinerede bryn. Hanne Bangs klassiske brynfarve er lavet til hjemmebrug og findes i brun, sort, brunsort og askebrun, så farven kan tilpasses dine naturlige bryn. Sættet indeholder desuden en plejende balsam til brug efter farvningen, og der er rigeligt med farve til flere behandlinger. Det er et superlet og billigt alternativ til en tur i salonen.

Find Brynfarve fra Hanne Bang her.

5
Foto: PR Bedste brynfarve: Brynfarve – Hanne Bang

Brynfarve – Hanne Bang

Bedste redskab til at forme bryn: Brow Shaping Scissors & Brush – Tweezerman

Nogle gange er problemet hverken manglende farve eller fylde, men et par brynhår, der insisterer på at vokse i deres helt egen retning. Tweezermans lille præcisionssaks kommer med en spoolie, så du først kan børste hårene op og derefter trimme de længder, der stikker ud af formen. Klip ét hår ad gangen, fo øjenbryn er trods alt et af de steder, hvor for meget ihærdighed med en saks sjældent betaler sig.

Find Brow Shaping Scissors & Brush fra Tweezerman her.

6
Foto: PR Bedste redskab til at forme bryn: Brow Shaping Scissors & Brush – Tweezerman

Brow Shaping Scissors & Brush – Tweezerman

Bedste bryngel til laminering: Eyebrow Styling Lamination – Depend

Vil du have brynene til at se ny-laminerede ud uden at udsætte dem for en egentlig behandling, er Depends gel den nemme genvej. Den bruges til at børste og forme brynhårene opad og holde dem i den ønskede retning, så brynet får det fyldigere, mere løftede udtryk. Kald det en laminering til dem, der gerne vil kunne vaske beslutningen af igen om aftenen.

Find Eyebrow Styling Lamination fra Depend her.

7
Foto: PR Bedste bryn gel med lamineringseffekt: Eyebrow Styling Lamination – Depend

Eyebrow Styling Lamination – Depend

Bedste farvede bryncreme: Brow Pomade – REFY

Hvis en brynpen bliver for præcis, og pudderfarve lidt for pudret, så er en farvet bryncreme måske den løsning, du svaner. REFYs Brow Pomade er en farvet bryncreme med opbyggelig dækning, som kan bruges til at skabe både form og mere markante bryn. Den kommer med en vinklet pensel, så du selv bestemmer, om resultatet skal være diskret elller have lidt mere kant.

Find Brow Pomade fra REFY her.

8
Foto: PR Bedste farvede bryn creme: Brow Pomade – REFY

Brow Pomade – REFY

Sådan får du flotte bryn

Der findes ikke én brynform, der klæder alle, heldigvis. De seneste års mere naturlige bryn betyder, at målet ikke længere nødvendigvis er to millimeterperfekte buer, men snarere at arbejde med de bryn, du allerede har.

Hvordan vælger man den rigtige farve til bryn?

Når du vælger farve til dine bryn, er undertonen næsten lige så vigtig som, hvor lys eller mørk farven er. Som lyshåret vil en lys til mellembrun nuance ofte se mere naturlig ud end en meget varm og dyb brun. Har dit hår en kølig undertone, så kig efter en tilsvarende kølig brynfarve.

Er du mørkhåret, behøver din bryn dog ikke nødvendigvis være kulsorte. En mørkebrun eller kølig brun nuance kan give definition uden at gøre udtrykket alt for hårdt. Og er du rødhåret, kan en varm brun eller auburn nuance være virkelig fin.

Et godt tip er at starte en anelse lysere, end du tror. Det er langt lettere at bygge mere farve på end at forsøge at redde et bryn, der pludselig har overtaget hele ansigtet.

Hvordan farver man sine bryn?

Hvis du bruger en permanent brynfarve, skal bryn og hud først være rene og fri for olie, creme og makeup. Bland og påfør derefter produktet præcis efter anvisningen på den farve, du bruger, for både blandingsforhold og trækketid kan variere fra produkt til produkt.

En vatpind er din bedste ven undervejs. Fjern hurtigt farve, der lander uden for den ønskede brynform, og hold især øje med begyndelsen af brynet, hvor et meget mørkt og firkantet resultat hurtigt kan se lidt voldsomt ud.

Hvordan får man fyldigere bryn?

Vil du have brynene til at se fyldigere ud her og nu, er en fin brynpen eller farvet bryncreme den hurtigste vej. Med en pen kan du tegne små strøg i samme retning som dine egne hår og en farvet creme giver mere samlet fylde og definition. Du kan med fordel bruge et bryn serum, hvis du vil gøre en mere langsigtet indsats. Her kræver resultatet dog lidt mere tålmodighed end tre strøg med en brynpen, men til gengæld arbejder du med dine egne bryn.

Hvordan former man sine bryn?

Start med at børste brynene op med en spoolie, altså en lille makeupbørste. Først dér bliver det tydeligt, hvilke hår der faktisk er længere end resten, og hvilke der bare ligger i en anden retning.

Stikker enkelte hår langt ud over brynets naturlige form, kan de forsigtigt trimmes med en lille brynsaks. Tag meget lidt ad gangen. Et for langt brynhår kan klippes igen om tre uger; et bryn, der pludselig mangler halvdelen af sin hale, kræver lidt mere tålmodighed.

Hvad er bryn laminering?

En brow lamination er en behandling, hvor brynhårenes struktur midlertidigt ændres, så hårene kan formes og lægges i en ny retning. Resultatet er typisk et mere løftet, ensartet og fyldigt bryn.

Men du behøver ikke nødvendigvis laminere brynene semi-permanent, for at skabe samme look . En stærk stylinggel kan børste hårene op og holde dem på plads, så du får noget af det samme visuelle udtryk uden selve behandlingen, og uden flere ugers commitment.

Læs ogå

Guide: Sådan får du tætte og fyldige øjenbryn