Efter flere år, hvor matte læber har domineret, føles den blanke finish pludselig både moderne og befriende. Gloss kræver ingen perfekt optegnet læbekant, kan påføres uden et spejl og giver øjeblikkeligt ansigtet et friskere udtryk. Det er makeup med lav indsats og stor effekt. Måske derfor ELLEs chefredaktør altid har været fan … Her hendes 5 glossede favoritter, der giver alt fra diskret fugt og transparent glans til fyldigere, spejlblanke læber.
Denne artikel indeholder reklamelinks.
Den chikke nyhed
Det er svært (for mig …) at tale om lipgloss uden at begynde hos Chanel. Modehusets nye (vidunderlige) ‘Rouge Coco Hydra Gloss’ er lipgloss i sin mest elegante form: spejlblank, fugtgivende og med lige præcis så meget farve, at læberne ser mere levende ud uden at virke for makeuppede. Teksturen føles silkeblød og komfortabel, og det brede udvalg på hele 18 nuancer gør det muligt at vælge alt fra neutral og sart rosa til dybere farver. Den er smuk alene, men kan også bruges over en læbestift, hvis dit udtryk gerne må være lidt mere poleret.
‘Rouge Coco Hydra Gloss’, Chanel, 335 kr.
Den fyldegivende
Diors ‘Lip Maximizer’ er efterhånden blevet en moderne klassiker, og med god grund. Den giver læberne den der helt særlige kombination af glans, fugt og et diskret fyldigere udtryk, som får dem til at se velplejede ud med ganske få strøg. Formlen består ifølge Dior af 90 procent ingredienser af naturlig oprindelse og giver øjeblikkelig fugt samt en kølende, let plumpende fornemmelse. Farverne spænder fra næsten transparente nuancer til mere glitrende og intense varianter, så den både fungerer som hverdagsgloss og som sidste lag i et mere markeret læbelook, hvis du er til det.
‘Dior Addict Lip Maximizer’, Dior, pris fra 335 kr.
Kultklassikeren
Da Rihanna lancerede Fenty Beauty, var ambitionen ikke bare at skabe endnu et kendisbrand, men produkter, der rent faktisk kunne noget. ‘Gloss Bomb Universal Lip Luminizer’ blev hurtigt døbt ’The Boss of all lipglosses’ og har man prøvet den, forstår hvorfor. Glossen giver høj glans uden at føles tung og har en blød tekstur med sheasmør. Især nuancen ‘Fenty Glow’ har opnået kultstatus, fordi den klæder et bredt udvalg af hudtoner og læbefarver. Den får ganske enkelt læberne til at se lidt mere saftige, glatte og veloplagte ud.
‘Gloss Bomb Universal Lip Luminizer’, Fenty Beauty, 199 kr.
Den ’praktiske’ 2-i-1
Benefits ‘Benetint Pocket Pal’ er ikke en helt traditionel lipgloss, da du i den ene ’ende’ finder den transparente Benetint, der giver læberne et friskt og opbyggeligt strejf af farve. I den anden en klar gloss, som lægger sig som et nærmest glasagtigt lag ovenpå. Brug tinten for et diskret og naturligt look, glossen alene for blanke læber eller kombiner de to, når farven gerne må have lidt mere dybde. Den fås i rosa, hindbær og mørk kirsebær.
‘Benetint Pocket Pal’, Benefit Cosmetics, 259 kr.
Den prisvenlige high-shine gloss
En god gloss behøver heldigvis ikke nødvendigvis koste det samme som en mindre middag. Sephora Collections har netop lanceret ’Outrageous Plump Effect Gloss’ til dig, der først og fremmest vil have masser af blank glans, fugt og mulighed for at eksperimentere med farve. Den findes i seks sensuelle nuancer og til prisen er det også den oplagte gloss at have liggende flere steder, fra skrivebordsskuffen til festtasken.
’Outrageous Plump Effect Gloss’, Sephora Collection, 129 kr.