En brun eyeliner giver et blødere og mere naturligt look end sort. Her er de bedste eyelinere fra vandfast eyeliner til flydende eyeliner og eyeliner blyant.
Denne artikel om brun eyeliner indeholder sponsorerede links.
Hvor det før har været sort, der har været dominerende er brun eyeliner så småt blevet den foretrukne måde at fremhæve øjnene på. En brun streg giver nemlig et resultat, der er mere diskret end med en klassisk sort. Den varme brune farve indrammer øjnene, giver dybde og kan både tones ud til et blødt hverdagslook eller bygges op til en markant cat eye.
Læs også vores store guide til den bedste mascara her.
Bedst i test – den bedste brune eyeliner
Scroll længere ned for at læse længere anmeldelser af produkterne og få tips til, hvordan du lægger eyeliner.
- Bedste vandfaste
Waterproof Eye Pencil 02 Chestnut – Clarins
- Bedste blyant
Epic Wear Liner Stick Brown – NYX Professional Makeup
- Bedste flydende
Idôle Ultra Precise Waterproof Eyeliner Brown – Lancôme
- Bedste Kohl
Stylo Yeux Waterproof 20 Agapé – Chanel
- Bedste til sensitiv hud
Eye Pencil Brown – Nilens Jord
Hvordan lægger man eyeliner?
Den flotteste streg bliver sjældent tegnet i én lang bevægelse. Kig lige frem i spejlet, og arbejd i stedet med små, korte strøg langs vippekanten. Undgå at trække for meget i øjenlåget, da linjen let ændrer form, når huden slipper igen.
Vil du lave en klassisk vinge, kan det hjælpe at følge den naturlige forlængelse af den nederste vippekant. Tegn først vingen, og forbind den derefter med den øverste vippekant i et lille, skarpt V.
Hvis du foretrækker et mere blødt look, er en eyeliner blyant eller kohl et bedre valg end en flydende eyeliner, fordi den let kan tones ud med en pensel. Det ser næsten altid lidt mere naturligt ud.
Brun eyeliner: Her er de bedste produkter
Brun eyeliner passer til stort set alle øjenfarver og hudtoner. Her er vores favoritter, uanset om du foretrækker en vandfast, en flydende eller en klassisk blyant.
Bedste vandfaste: Waterproof Eye Pencil 02 Chestnut – Clarins
Den cremede Waterproof Eye Pencil i farven 02 Chestnut glider let langs vippekanten og holder sig flot, hvor den skal, hele dagen. I den ene ende sidder en lille svamp, som du kan bruge til at tone eyelineren ud og dermed skabe et blødere look.
Waterproof Eye Pencil 02 Chestnut fra Clarins kan findes her.
Waterproof Eye Pencil 02 Chestnut – Clarins
Bedste blyant: Epic Wear Liner Stick Brown – NYX Professional Makeup
En god eyeliner blyant skal både kunne tegne præcise streger og blendes ud til et mere smokey look. Nyx’ Liner Stick har en cremet konsistens, høj pigmentering og holder overraskende godt dagen igennem. Den fungerer lige godt til klassiske eyeliner-looks og smokey eyes.
Epic Wear Liner Stick Brown fra NYX Professional Makeup kan købes her.
Epic Wear Liner Stick Brown – NYX Professional Makeup
Bedste flydende: Idôle Ultra Precise Waterproof Eyeliner Brown – Lancôme
Den ultrafine spids gør det let at tegne en meget skarp og præcis streg over øjet eller vinge i øjenkrogen. Den flydende eyeliner tørrer hurtigt, smitter minimalt af og giver en flot, intens brun farve uden at virke hård.
Idôle Ultra Precise Waterproof Eyeliner Brown fra Lancôme kan købes her.
Idôle Ultra Precise Waterproof Eyeliner Brown – Lancôme
Bedste kohl: Stylo Yeux Waterproof 20 Brun Agapé – Chanel
En kohl er en mellemting mellem en creme- eller flydende eyeliner og en eyeliner blyant. Formlen er mere blød og oliet end den klassiske blyant, men ikke våd som en flydende. Chanel har skabt en klassiker.Den den cremede tekstur glider ubesværet langs vippekanten, kan blendes til et blødt smokey look og sætter sig derefter flot. Nuancen 20 Brun Agapé giver en elegant, varm indramning af øjnene uden at virke lige så hård som sort.
Stylo Yeux Waterproof 20 Brun Agapé fra Chanel kan købes her.
Stylo Yeux Waterproof 20 Brun Agapé - Chanel
Bedste til sensitiv hud: Eye Pencil Brown – Nilens Jord
Hvis dine øjne let bliver irriterede, er en blød eyeliner blyant ofte det bedste valg. Eye Pencil Brown fra Nilens Jord glider let hen over huden, og den varme brune nuance kan både bruges som klassisk eyeliner og tones ud til et blødere smokey look. Den er desuden parfumefri.
Eye Pencil Brown fra Nilens Jord kan købes her.
Eye Pencil Brown – Nilens Jord
Hvad gør brun eyeliner?
En brun liner giver en blødere indramning af øjnene end en klassisk sort. Den fremhæver øjenfarven uden at skabe lige så stor kontrast og er derfor et oplagt valg til et naturligt hverdagslook. Samtidig kan den brune udgave sagtens bygges op til en mere dramatisk makeup, hvis du ønsker en markant vinge eller smokey eyes. Den klæder stort set alle øjenfarver og er især flot til blå, grønne og nøddebrune øjne.
Hvordan lægger man flydende eyeliner?
En flydende giver de mest præcise streger, men kræver en rolig hånd. Start med at tegne små, korte streger langs den øverste vippekant i stedet for én lang linje. Vil du lave en vinge, kan du lade den følge den naturlige forlængelse af den nederste vippekant og derefter forbinde den med eyelineren langs øjet. Kig lige frem i spejlet undervejs, så formen bliver symmetrisk. Bare lidt øvelse gør en stor forskel.
Hvornår skal jeg vælge vandfast eyeliner?
En vandfast udgave er det bedste valg, når makeuppen skal holde hele dagen uden at tvære ud. Den er oplagt til lange arbejdsdage, bryllupper, sommerdage, træning eller hvis øjnene let løber i vand. Har du fedtede øjenlåg eller oplever, at almindelig liner smitter af i løbet af dagen, vil en vandfast ofte give et pænere og mere holdbart resultat.
Artiklen blev oprindelig udgivet på elle.se. Dette er en redigeret version.