Makeup

Derfor er denne læbestift gået viralt på TikTok

- 10/06/2022

Det er efterhånden ingen nyhed, at skønhedsprodukter går viralt på TikTok, men særligt denne læbestift fangede vores interesse.

Det sker på ugentlig basis, at produkter til hår, negle, vipper og bryn går viralt, men det er ikke alle produkter, der giver os lige meget lyst til at hoppe med på trenden. 

Det er dog tilfældet med Cliniques læbestift ’Black Honey’, der, takket være TikTok, er blevet så populær, at den løbende bliver udsolgt.

Ved første øjekast ser den nærmest sort ud, og det er ifølge Nordic Senior Artist hos Mac, Vilde Feste, netop det, der gør læbestiften dragende. Men når den så kommer på læberne, er den transparent og fremhæver din egen læbefarve. Derfor fungerer den ifølge Vilde Feste både på lys og mørk hud, hvor den giver et ’no makeup makeup’-look. Også derfor bliver der solgt exceptionelt mange af netop denne læbestift lige nu. 

@alissajanay1 Obsessed is an understatement @Clinique black honey almost lipstick ? #blackhoneylipstick #cliniqueblackhoney #obsessedwithit #fallmakeuplook #SoundcoreGoForGold ♬ original sound – Alissajanay

Vilde Feste tipper om at bruge en læbe-primer, f.eks. ’Prep + Prime’ fra Mac under ’Black Honey’ – eller andre læbestifter for den sags skyld – for at få den til at holde så længe som muligt. 

1
Foto: PR Clinique

I Danmark er læbestiften lige pt. ikke udsolgt på Cliniques egen hjemmeside
’Almost Lipstick Black Honey’, Clinique, 195 kr.

Læs ogå

Her er mascaraen, der går viralt på TikTok