Hår

Frisøren: 3 fejl, du sikkert begår, hvis du har krøllet hår

- 17/10/2024

Hvad er Curly Girl-metoden? Og hvordan er det med de der sulfater? Frisør Emma Julia Ullman fra Salon Palma i København ved alt om at klippe og style krøller. Her deler hun sine bedste tips til krøllet hår.

Kort hår, lang hår, tykt hår, tyndt hår, glat hår, krøllet hår – vi vil ofte have den slags hår, vi ikke har. Og er du en af de heldige, der er født med krøllet hår, kan det godt være, at du alligvel ikke altid føler dig så heldig, for de vilde krøller kan være svære at styre, hvis du ikke ved, hvordan du skal gøre.

Derfor har vi allieret os med frisør Emma Julia Ullman fra Salon Palma i København, som deler ud af sin viden om krøllet hår samt røber de produkter, hun selv synes er gode til dig med krøller. For hvis du ved, hvordan du styler det, og ikke mindst undgår de tre fejl, som mange begår, kan krøllet hår være fantastisk.

Vil du også gerne have tykkere hår, kan du finde tips til, hvordan du kan gøre en ekstra indsats for det her.

Krøllet hår: Sådan plejer du det

Hvad bør alle med krøllet hår vide?

At de er helt vildt heldige at have fået sådan et fantastisk hår fra naturens side. Jeg ved til gengæld også, at det kan være svært at styre dem nogle gange, da de lever lidt deres eget liv. Krøllet hår er naturligt mere tørt end andre hårtyper, så derfor kræver det lidt ekstra arbejde at holde dem smukke og sunde.

Hvad skal man IKKE gøre ved sine krøller? 

Jeg er inspireret af Curly Girl-metoden, som handler om at passe på sine krøller. Uden at være helt slavisk med det, synes jeg, at man kan gøre meget, for at passe bedre på sine krøller. F.eks:

  • Brug ikke produkter, der indeholder skarpe sulfater, silikone og udtørrende alkoholer.
  • Undgå at børste håret, når det er tørt. Det kan ødelægge krøllet. Man kan evt børste håret når det er vådt – sammen med en krøllecreme eller en kur i håret. Der kan jeg anbefale krøllevidunderbørsten ‘define styling brush’ fra Bounce Curl. Du kan også bruge en bredtandet kam.
  • Undgå varmeredskaber som krølle og glattejern. Og brug svag varmestyrke, hvis du føntørrer dit hår.
1

Bounce Curl Define Styling Brush, 299 kr.

Hvordan skal det klippes?

Dine krøller er fantastiske, så det er vigtigt at finde en frisør, der også synes det, og som er vant til at klippe et krøllet hår. En ‘Curl Cut’, som jeg laver i Salon Palma, er en klippeteknik, som er designet til krøllet hår. Jeg starter næsten altid med at klippe håret, når det er tørt. Der kan jeg se hårets form og naturlige fald. Efter føntørring og styling klipper jeg håret til – krølle for krølle.

krøllet hår frisør

Emma Julia Ullman i Salon Palma.

Hvilke produkter anbefaler du?

Den nye ‘Be Curly Advanced’-serie fra Aveda er virkelig lækker. Hele serien er specielt lavet til krøller, men kan også bruges til andre hårtyper. Den dufter dejligt af citrus og er rig på fugt og pleje. Den består af en shampoo, co-wash, kur, conditioner, primer, krøllecreme og en gel. Nogle gange bruger jeg også en hårolie til at kramme i det tørre hår til sidst.

2
krøllet hår shampoo

Shampoo, Aveda, 251 kr.

3
krøllet hår conditioner

Conditioner, Aveda, 269 kr.

4
krøllet hår hårmaske

Hårmaske, Aveda, 332 kr.

5

Krøllecreme, Aveda, 251 kr.

Hvordan skal man bruge dem? 

Efter badet starter du med at bruge en curlprimer, som sprøjtes i håret. Håret skal være drivvådt! Helst dryppe. Primeren er med til at gøre håret mere modtageligt for produkter og er også varme- og UV-beskyttende. Curl enhancer creme fordeles så i håret med fingrene. Kram det bagefter. Du kan adde mere vand, hvis håret bliver for tørt. Til sidst bruger du Curl define gel, som samler krøllerne, giver hold, og mindsker friz. Jeg deler altid håret op, så jeg kommer igennem hele håret og får produkter fordelt rigtigt. Der kan jeg også finde på at bruge en krøllebørste sammen med gel og vand. Squeeze til sidst håret med dine hænder og/eller et microfiberhåndklæde. Føntør så håret eller lad det lufttørre.

Hvor tit anbefaler du at vaske håret?

Der er ingen fast regel for, hvor meget du skal vaske dit hår. Jeg synes, man skal mærke efter og finde en balance, der fungerer for en selv. Det kommer an på ens livstil og hovedbund. Jeg vasker selv håret hver 3. dag. Hvis man har behov for at vaske det oftere, kan man bruge en co-wash ind imellem sine vaske dage. En co-wash er en blid shampoo, der renser og fugter håret og hovedbunden, uden at det bliver for tørt. Husk at den skal masseres godt ned i hovedbunden.

krøllet hår

Hvad er dine råd til føntørring? 

En god føntørre er vigtig. Jeg bruger en fra Dyson og altid med difuser. For at opnå et stort og krøllet hår med mest mulig volumen, skal man føntørre med hovedet nedad. Drej hovedet fra side til side og brug difuseren til at forme dit hår helt op til hovedbunden. Skift imellem at tage hovedet op og ned. Hvis man ønsker lidt mindre volume, kan man føntørre rundt om håret. Lidt ligesom når man sidder med en tørrehjelm. Der kan man, med hovedet oppe, kører føntørren hele vejen rundt om håret og forme en lille smule med difuseren. Og så skal man have lidt tålmodighed, for det kan godt tage tid at tørre et krøllet hår.

6
hårtørrer dyson krøllet hår

Supersonic hårtørrer, Dyson, 2.990 kr.

Hvor tit anbefaler du at klippe håret?

Det kommer an på hårets længde, men jeg anbefaler hver 3-4 måned, for at holde håret sundt.

Nogen sover jo med alle mulige aggregater for krøllernes skyld. Anbefaler du det? 

De sociale medider er fyldt med nye og spændene ting til krøller. Jeg kan ikke rigtig følge med det hele, men jeg kan helt klart anbefale at sove med en silkebonnet eller silkepude. Når man sover med en bonnet, ugles håret mindre og detnreducerer friz og krus. En kæmpe silkescrunchie kan jeg også anbefale i stedet for almindelige elastikker.

Dine 3 bedste tips til krøllet hår?

  1. Håret skal være DRIVVÅDT, når du styler det. Vandet gør, at håret kan samle sig i krøllerne, så det undgår krus, og får bedre krølle definition. Efter du har påført produkt, krammer du op i håret. Hvis du ikke hører den såkaldte squeeze-lyd, skal du tilføje mere vand.
  2. Fugt og pleje. Pas på dit hår. Det er vigtigt at vælge de rigtige produkter med de rigtige ingredienser. Det er med til at holde krøllerne sunde og smukke.
  3. Elsk dine krøller som de er.

Nogen krølleprofiler du anbefaler at følge på sociale medier? :

Jeg elsker at følge @wavycurly, @manesbymell og @curlywavykaren på Instagram.

krøllet hår fejl begår

Læs ogå

Hårartist Line Bille: “Dette produkt er uundværligt til krøllet hår!”