Sådan blev 16 af verdens bedst betalte modeller opdaget
Af Nikita Hoffmann Andersen - 04/10/2018
Home / Mode / Sådan blev 16 af verdens bedst betalte modeller opdaget
Engang var de helt almindelige teenagere, men noget så simpelt som en shoppetur eller en tur i lufthavnen ændrede deres liv for altid.
Millioner af unge piger verden over drømmer om at blive model. Det er dog de færreste, der rent faktisk regner med at blive stoppet af en model-scouter på en helt almindelig hverdag.
Ikke desto mindre er det sådan, de fleste af verdens modeller bliver opdaget – Den ene dag går de en tur i centret, og ganske kort tid efter spankulerer de ned af verdens mest overvågede catwalks.
Mange af modellerne spottes endda af de samme scoutere. Ashley Brokaw er casting-direktør for Prada og Miu Miu og som en af modens mest indflydelsesrige personer, er hun med til at vælge branchens nye ansigter. Britiske Sarah Doukas kan derimod prale af, at have opdaget både Kate Moss og Cara Delevingne.
Klik igennem galleriet herunder for at få historien om, hvordan 16 af verdens bedst betalte supermodeller blev opdaget.
Foto: Ritzau/Scanpix
Candice Swanepoel
Den sydamerikanske godte blev opdaget allerede som ung teenager, da hun shoppede på et loppemarked. I 2010 blev hun udnævnt som Victoria's Secret Angel, og hun har desden gået shows for blandt andre Fendi, Dolce & Gabbana, Michael Kors og Chanel.
Foto: Ritzau/Scanpix
Cara Delevigne
Cara har været bedste veninder med Genevieve Garner, som er datter af Storm Models CEO, Sarah Doukas, hele sit liv. Da Sarah så Cara i skolen, vidste hun, at hun skulle være model, selv om Cara aldrig selv havde overvejet det.
Foto: Ritzau/Scanpix
Chanel Iman
Chanel er en af de få, der selv har opsøgt modelbranchen. Iman har udtalt, at hun har drømt om at være model hele sit liv, og da hun fyldte 13 år tog hendes tante hende med rundt til forskellige bureauer. I løbet af et par uger var hun signet hos Ford Models. I 2010 blev Iman udnævnt Victoria's Secret Angel.
Foto: Ritzau/Scanpix
Christy Turlington
Christy blev spottet i 1984, mens hun red på en hest i Florida. En fotograf så den unge teenager og vidste med det samme, at her var tale om en sand supermodel. I 1990'erne dominerede Turlington model-scenen sammen med Linda Evangelista, Cindy Crawford, Naomi Campbell og Claudia Schiffer.
Foto: Ritzau/Scanpix
Emily Ratajkowski
Som bare 14-årige skrev Emily kontrakt med Ford Models. I mellem sine modeljobs begyndte hun desuden at spille skuespil, og i dag har den 27-årige brite en lang karriere bag sig inden for begge fag.
Foto: Ritzau/Scanpix
Freja Beha
Den danske topmodel blev spottet i hjembyen Roskilde som bare 23-årig. Freja gik på gaden, mens en model-scouter kørte forbi i en taxa, og mon ikke den rimelig hurtigt blev kørt ind til siden? Beha har siden arbejdet for branchens allerstørste spillere som blandt andre Miu Miu, Prada og Louis Vuitton.
Foto: Ritzau/Scanpix
Gigi Hadid
Gigi er datter af topmodellen Yolanda Hadid, så det hele lå ligesom i generne. Allerede som 2-årige lavede Gigi sin første kampagne da Guess' Paul Marciano spottede hende. Siden da er hendes karriere kun gået én vej.
Foto: Ritzau/Scanpix
Gisele Bündchen
Den brasilianske stunner blev opdaget, mens hun shoppede i byen Sao Paolo. Allerede som 14-årig gik Gisele sit første modeshow, og Forbes har udnævnt hende til at være den længstværende bedste betalte model i verden.
Foto: Ritzau/Scanpix
Josephine Skriver
Som bare 15-årig blev Josephine opdaget, mens hun var på fodboldtur til New York. Hun ventede dog med at begynde sin karriere for alvor, til hun var færdig med folkeskolen. I dag er Skriver udnævnt Victoria's Secret Angel, og siden 2011 har hun gået over 300 shows.
Foto: Ritzau/Scanpix
Kate Moss
En af verdens mest kendte modeller. 14-årige Kate blev opdaget i JFK-lufthavn i New York af Sarah Doukas. Kate rejste sammen med sin far, da modelmutteren spottede modeltalentet. Heldigvis skulle de med samme fly, så der var god tid til at lægge fremtidsplaner.
Foto: Ritzau/Scanpix
Lily Aldridge
Victoria's Secret Angel, Lily, blev opdaget som 16-årige til en udklædningsfest på skolen. Kort til efter lavede hun sit første job for Abercrombie & Fitch.
Foto: Ritzau/Scanpix
Linda Evangelista
Linda tog et modelkursus i hjembyen St. Catharines, Ontario, Canada, og det var Lindas mor, der betalte for undervisningen. Efter kurset blev Linda sendt til Japan for at arbejde som model. I dag har Linda været på over 700 magasin-forsider og er kendt som en af verdens mest respekterede topmodeller. Mon Lindas mor fik pengne tilbage?
Foto: Ritzau/Scanpix
Miranda Kerr
Kerr blev opdaget, da hun som bare 13-årig vandt en modelkonkurrence i magasinet Dolly. Kort tid efter begyndte hun at arbejde som model for mærket Billabong. Senere blev Miranda australiens første Victoria's Secret Angel.
Foto: Ritzau/Scanpix
Naomi Campbell
Den ikonske supermodel var bare 15 år, da Penningtons model scout, Beth Boldt, opdagede hende. Naomis mor ville have, at hun skulle gøre skolen færdig, men Naomi ville selv bestemme, og et par uger senere besøgte hun Beth alene. Det blev starten på en legendarisk karriere.
Foto: Ritzau/Scanpix
Rosie Huntington-Whiteley
Rosie blev opdaget af det britiske bureau Profile Model Management, da hun var bare 15 år gammel. Rosie belv skrevet ind i deres kategori for "nye ansiger", og derefter tog karrieren fart. I 2010 blev hun udnævnt som Victoria's Secret Angel.
Foto: Ritzau/Scanpix
Winnie Harlow
Harlow blev opdaget på Instagram af selveste Tyra Banks. Derefter deltog hun i America's Next Top Model, hvor hun blev nummer seks. Siden da har Harlows karriere taget fat, og i dag er hun en af verdens mest eftertragtede modeller.