Endelig kan vi afsløre den præcise dato for, hvornår Chanel slår dørene op for den længe ventede butik i hjertet af København...
Tilbage i oktober kom den første nyhed om, at verdens mest luksuriøse og ikoniske modehus åbner en butik i hjertet af København.
Ja, den var god nok: Chanel åbner en butik i København få meter fra D’Angleterre på adressen Kongens Nytorv 28.
Siden nyheden fik alle fashionistaer til at hoppe af glæde og spænding, har vi ventet på at finde ud af, hvornår den ikoniske butik præcis åbner.
Læs også: Så meget er Chanels 2.55 ‘Flap Bag’ steget i pris
Først blev det afsløret, at åbningsdatoen ville ligge i april, men indtil i dag har den præcise dato været hemmelig.
Men som det første medie i Danmark, kan vi her på ELLE.dk nu endelig løfte sløret for den præcise dato, hvor dørene til Chanel-butikken i København åbner: den 18. april 2018.
… Og det betyder, at vi nu helt officielt kan sige: Bienvenue Chanel!