Skønhedsspecialisten: Derfor kan du ikke bruge den samme creme på dit ansigt og din krop

Kropsplejende produkter efterligner ofte dem, vi bruger krudt på at smøre i ansigtet – og det er der en grund til. Spørgsmålet er, hvad kropshuden i virkeligheden trænger til, og hvordan den adskiller sig fra huden på dit ansigt. Det har vi bedt skønhedsspecialist Anette Kristine Poulsen om at gøre os klogere på.

Infoboks

Anette Kristine Poulsen står bag platformen beautyspace.dk og hele Seriøst bedre hud-universet. Derudover skriver hun fagbøger om hud på Politikens Forlag, holder foredrag og er tilknyttet Go’ Morgen Danmark på TV2. Følg hende på @beautyspace.

Når du kalder kroppen for det nye ansigt, hvad mener du så?

At en bodylotion ikke længere bare er en bodylotion. Nu ser vi kropsprodukter bruge de ingredienser, vi kender fra vores ansigtspleje – alt fra polerende frugtsyrer til kollagengødende A-vitamin og ekstrabeskyttende niacinamid (B3-vitamin), men også mere forfinende ingredienser som den milde kusine til frugtsyrer, PHA, som med sine større molekyler er potentielt mindre irriterende.

Hvorfor har vi tendens til at glemme kroppen?

Fordi vi har fokus på det, vi ser, og på det, andre ser. Og det er alt, hvad der stikker uden for kraven, altså ansigt, hals og hænder. Når det så, som nu, er sommer, og kraven forhåbentlig erstattes med stropper, vil der være mere bar hud, som ses. Men det er heldigvis ikke svært at få gjort noget godt for kropshuden relativt hurtigt.

Er det et stort arbejde?

Det er et sjovt spørgsmål. Jeg har en veninde, der ikke bruger bodylotion, fordi hun synes, de er kolde og får hende til at fryse – men det er let (og ikke koldt) at smøre kroppen ind lige efter et bad. Hvad der muligvis kan være et lidt større arbejde, er de områder, som er udsat for stor mekanisk belastning – for eksempel fødder. Og så er der områder, der kan kræve tålmodighed – for eksempel solskader og kollagenpleasing af huden.

Hvor tidligt skal man sætte ind?

Det er med hudpleje som med tandbørstning og sport: Det virker, når vi gør det. Når vi husker det. På mange områder virker hudpleje – i modsætning til, hvad mange tror – her og nu. Bare tænk på solbeskyttelse, som er en fremtidsforsikring, der virker fra det øjeblik, du smører den på. Fugtmætning og rens virker også med det samme, hvilket også gør sig gældende for peelende frugtsyrer, som med det samme baner vej for mere glød.

Kan noget være for sent?

Ja. Det gælder både for ansigt og krop. Et område, der er svært at gøre noget ved, er ar. Og du kan heller ikke trylle årtiers solmisbrug væk. Det kræver tid, en stenhård rutine og supplering med professionelle behandlinger som for eksempel IPL.

Er kropshuden anderledes end ansigtets?

Både ja og nej. Den er tykkere, der hvor vi har mekaniske belastningsskader, som f.eks. på hælene, som kan sprække, hvis de ikke bliver smurt jævnligt. Kigger man på huden i albuebøjningen, så er den spøjst nok lige så tynd som øjenlågene. Og uden der rigtig er nogen forklaring på hvorfor, så vil huden på især ben og skinneben ofte føles mere tør.

Er der særlige problemområder på kroppen, man skal være opmærksom på?

Det er forskelligt fra person til person, men der er to områder, flere måske kan nikke genkendende til. Hælene kan blive så osteskorpeagtige at se på, at man må handle. Oplagt til at komme i bund med det problem er Apotekets hælcreme med 25 % karbamid, og så kan man altid investere i en mere delikat fodcreme senere hen. Sørg for at eksfoliere fødderne før cremen påføres. Enten med den kradsbørstige side af en køkkensvamp eller en scrub. En anden udfordring kan være såkaldt ‘keratosis pilaris’, som er små knopper, der slår sig ned på enten overarme eller balder. Her hjælper især to ting: dels en daglig smøre med salicylsyre og karbamid og dels tålmodighed (mellem tre til seks måneder).

Mere end 80 % af alle kvinder lider af appelsinhud i større eller mindre grad. Kan man fjerne det med hudpleje?

Jeg har en ven, der har sklerose, og som hver morgen siger højt til sig selv, at det er rart, at have lår, der går. Uden at lyde irriterende, så er det vel et godt udgangspunkt, når vi taler om lår, der kosmetisk kan bule ud. Appelsinhud skyldes ikke ophobning af giftige affaldsstoffer, som vi i mange år blev bildt ind – hvis det var tilfældet, ville det betyde, at kvinder havde monopol på at suge giftstoffer til sig – tænk bare på typisk glatte herrelår. Det er en fysiologisk forskel på de to biologiske køn, der gør, at det er kvinder, der ender med appelsinhud – også kaldet cellulite. Fibrene i kvinders bindevæv ligger lodret og holder mindre på alting, mens de ligger stramt tværgående som et x hos mænd. Træning hjælper på det meste, også her – men kun en smule. Derudover hjælper hudplejeingredienser, som gør hudoverfladen en anelse mere jævn som frugtsyrer og A-vitamin.

Hvis man kun skulle gøre en ting for sin krop (altså udover søvn, sund mad og sport) hvad skal man så gøre?

Det er så nemt at sige nedbring stress, men hvordan gør man det, når hverdagen er spændt ud? Jeg har ikke svaret, men jeg har længe lænet mig op ad et tip, en travl læge engang gav mig. Hun har fire børn, flere klinikker og bestyrelsesposter. Hendes opskrift er meditation, bare 2 x 10 minutter dagligt. Og for os, der aldrig har fattet meditation, så er det også bare at lægge sig ned og gå lidt i dvale eller halvsove i 20 minutter midt på dagen – på en yogamåtte f.eks. i mødelokalet.

Hvad er dit bedste tip til den aldrende kropshud? Og til den unge?

To ting uanset alder. Først og fremmest at fugtmætte og forsegle huden. Det gør du typisk ved at smøre med creme, der indeholder både fugt og fedt lige efter et bad. Altså i sekundet efter, du har sluppet håndklædet. Alternativt brug en fugtmist og top evt. med god olie. Derudover er det at prioritere nogle af de ingredienser, der kan give en mere jævn, friskere overflade, og som kan påvirke kollagenproduktionen – for eksempel peptider, A-vitamin og frugtsyrer. Anstrengelser, der i øvrigt kun er noget værd, hvis huden, når den er bar og udenfor, er solbeskyttet.

Hvad stiller man op, når solskaden er sket?

Sæt først en stopper for ulykken ved at skærme mod fremtidige UV-stråler. Spice så din solfaktor op med livrem-og-seler princippet ved at have en tynd antioxidantlotion på under din SPF. Gerne noget med niacinamid i, da det er en antioxidant, der virker som et værn mod solpletter. Brug en kombination af peelende frugtsyrer og kollagengødende A-vitamin om aftenen. Pas på ikke at irritere huden og overvej en professionel behandling som for eksempel IPL, der kan rette op på solskader. Men husk på at de altid vil ligge latent i hudoverfladen, og at det virker som fremkaldervæske, når du udsætter huden for sol igen.