Vogue udgiver årligt en række lister med modens mest indflydelsesrige navne. I forbindelse med septembers mange modeuger, har Vogue kåret de 100 mest inspirerende street style-personer, og her finder vi én dansker…
Business of Fashion har netop offentliggjort de 500 mest indflydelsesrige mennesker i modebranchen anno 2018, og i kølvandet på det har Vogue offentliggjort deres liste over de 100 mest inspirerende street style-personer fra hele verden.
Listen blev offentliggjort i september, da der netop nu er et enormt stort fokus på street style grundet månedens mange modeuger i henholdvis New York, London, Paris og Milano.
Vogue er på mange måder modens højborg, og et anerkendende stempel derfra er for de fleste en uopnåelig drøm, men ikke for den danske influencer Anne Johannsen, der som den eneste dansker er at finde på Vogue World 100-listen.
Anne er særligt kendt for sin kærlighed til pastelfarver, og den blonde og langbenede it-girl deler sine outfits på sin Instagram-profil, der følges af 17.800 mennesker.
25. Aug, 2018 kl. 6.17 PDT
På trods af Annes fine og inspirerende stil, så er hun (ind til videre) forholdvis ukendt for street style-fotograferne. Anne er nemlig ikke til at spotte til diverse modeuger i udlandet, mens de danske street style-darlings som Pernille Teisbæk og trekløveren bestående af Emili Sindlev, Jeanette Madsen og Thora Valdimarsdottir sjældent skuffer street style-fotograferne verden rundt. Anne har dog, som den eneste dansker, nappet den prestigefyldte anerkendelse fra Vogue – supersejt!
Vogue understreger dog også, at det kun er meget få personer på Vogue World 100-listen, der er direkte linket til modebranchen. De fleste er ganske almindelige modeglade mennesker, der står op hver morgen, tager tøj på og går ud i verden, hvor de beriger os andre med deres genialitet.
Anne er da også i fornemt selskab med street style-darlings fra blandt andet USA, England, Frankrig, Kina og Italien, og vi skal heller ikke langt fra vores lille kongerige, for at støde på andre navne på listen. Vores naboer Sverige og Norge har nemlig en del flere repræsentanter på listen. I det norske gadebillede har syv damer gjort sig bemærket, mens Acne-land (Sverige) kan prale med fire stilikoner på listen. Se hele Vogue World 100-listen HER.
Kig med i galleriet herunder og lad dig inspirere af de i alt 12 damer fra Danmark, Norge og Sverige, som Vogue har inkluderet på deres Vogue World 100-liste. De mestrer nemlig den ædle kunst – at klæde sig på – til perfektion.