Mode

H&M Conscious Exclusive 2019: Se hele kollektionen her inkl. priser

- 28/03/2019

H&M Conscious Exclusive 2019-kollektionen endelig landet, og du kan glæde dig til svævende silhuetter, en smuk farvepalet og de fineste flæsedetaljer. Se hele kollektionen her...

H&M Conscious Exclusive 2019-kollektionen er endelig offentliggjort, og de bæredytige styles er – tradition tro – alt, hvad vi drømmer om at gå forårets og sommerens fester i møde med. 

 

Conscious Exclusive SS19-kollektionen udforsker naturens helende kraft samt innovation inden for bæredygtige materialer og processer, og har som altid til formål at være med til at skabe en mere bæredygtig modeverden.

 

 

I hver Conscious Exclusive-kollektion introducerer H&M nye bæredygtige materialer, og i denne kollektion introduceres Piñatex®, som er et naturligt læderalternativ, lavet af cellulosefibre fra ananasblade, BLOOM™ Foam, et plantebaseret fleksibelt skummateriale, der er lavet af biomasse fra alger og Orange Fiber®, et bæredygtigt materiale der minder om silke, som er lavet af biprodukter af citrusjuice.  

 

“I denne kollektion har vi udforsket naturens skønhed, hvilket kan ses i printet og i de svævende silhuetter, den markante farvepalet og de smukke detaljer. Vi er meget begejstrede for at kunne introducere nye plantebaserede materialer, som skaber en high-performing, smuk og fashionabel kollektion med statement-pieces og som samtidig er så letanvendelig,” siger Ann-Sofie Johansson, Creative Advisor i H&M.

 

 

Kollektionen lanceres globalt d. 11. april 2019 og vil være tilgængelig i H&M’s flagship store på Amagertorv og på hm.com.

 

Psst… Hvis du (også) ønsker en mere bæredygtig verden indenfor mode, skal du have fingrene i det nye ELLE, som vi har dedikeret til en bæredygtig modeverden. Du kan blandt andet møde møde frontløberne indenfor bæredygtighed i modebranchen; CEO for @globalfashionagenda Eva Kruse, influencerne Emily Salomon og Celine Aagaard og CSR-pionererne Gudrun & Gudrin, Carcel og Mother of Pearl og mange flere. Glæd dig også til månedens bæredygtige modeserie udelukkende med bæredygtige brands og vores store A-Å guide til bæredygtighedsagendaen anno 201. Magasinet er på gaden torsdag den 28. marts 2019. 

 

Se hele kollektionen inkl. priser i galleriet…