Mode

Fendi fejrer ikonisk taske ved at genbesøge Carrie Bradshaw og en helt særlig replik…

- 11/02/2019

Det italienske modehus, Fendi, kigger tilbage på over 20 år med it-tasken, Fendi Baguette, og i den anledning har Sarah Jessica Parker genskabt en helt særlig replik som Carrie Bradshaw…

Carrie Bradshaw aka. Sarah Jessica Parker er nærmest blevet synonym med 90’er-mode på grund af hendes flittige forbrug i Sex and The City.

Mange store modehuse opnåede enorm eksponering grundet Carrie og veninders stilbevidste garderober, men enkelte brands var så heldige, at deres navn også kom med i manuskriptet.

Fendi var lige præcis et af de brands, der indgik i replikkerne, idet Carrie Bradshaw omtalte mærket i en meget chokerende situation i hendes liv.

Da Carrie fór vild i sæson 3 og blev rullet på gaden, måtte hendes taske nemlig også skifte hænder fra klummeskribenten til røverens, og her fik Carrie da også på allersnedigste vis sneget en reference ind til taskens oprindelse.

Da røveren siger ”Give me your bag”, svarer Carrie nemlig ”It’s not a bag, it’s a Baguette”, og vupti, it-tasken, Fendi Baguette var udødeliggjort.

Læs også: Bliv meget klogere på Fendis Baguette-bag. 

I dag er det over 20 år siden, at Fendis Baguette-taske så dagens lys for første gang, men den ses stadig på skuldrene af modebevidste kvinder i dag. Da Fendi viste sin Spring/Summer 2019-kollektion i september 2018, var Baguette-tasken da også allestedsnærværende, og nu fejrer Fendi så den ikoniske taske ved at genbesøge Carrie Bradshaw og den helt særlige replik.

Se den sjove og nostalgiske video lige her: 

Psst! Bemærkede du, at Carries nye taske er identisk med den, hun fik stjålet tilbage i år 2000 i afsnittet “What Goes Around Comes Around”?

Videoen, der forestiller fire kvinder i New York, vækker gode gamle minder om den populære hit-serie, Sex and The City, og Fendi har da også fået en enorm positiv respons på kampagnen.

Udover videoen tæller den også en lang billedserie med forskellige Fendi Baguette-tasker. Du kan se nærmere på billederne og Fendis nye fortolkning af Baguetten her: