ELLE september // Nyt magasin på gaden + ELLE Decoration
Af Rose Maria Boelsmand - 29/08/2018
Home / Mode / ELLE september // Nyt magasin på gaden + ELLE Decoration
ELLEs september-magasin er på gaden, og mama mia! Vi er taget til Italien. De italienske modehuse, influencers og den sydlandske livsstil er ikke til at komme uden om lige nu og vi guider dig til La Dolce Vita anno 2018. Du får også ELLE Decoration med i købet. Få et smugkig på magasinet her...
ELLEs september nummer er på gaden, og turen går bogstaveligt talt til Italien. Italien dominerer nemlig i dén grad lige nu, og vi guider dig til stilen, stemningen, samværet, temperamentet – og ikke mindst moden, der er noget af det hippeste lige nu!
Du kan møde et væld af simpatico modemennesker, der på hver deres måde lever lidt italiensk; vi har interviewet en af modens navne lige nu: Valentino-designeren Pierpaolo Piccioli, besøgt influenceren Trine Kjær, der har en forkærlighed for alt, der rimer på Italien og og sætter spot på tre par i vores portrætfeature, der alle har de italienske værdier helt inde på hjertet. Desuden har vi smugkigget i skoskabet hos den italienske influencer Elenora Carisi og sætter desuden spot på de italienske modeikoner og it-girls, du skal kende lige nu!
Og, naturalemente: Intet ELLE uden masser af mode-inspiration: Vi guider til La Dolce Vita anno 2018 med italiensk-inspirerede musthaves, der gør dig til en ægte italiensk donna i efterårsmånederne (tænk skjortebluser, knælange nederdele og ankelstøvler, viser dig hvordan du med stærke primærfarver som knaldrød og grøn, og dekadente materialer som silke, læder og velour kan udleve din italienske modedrøm på dansk. Desuden kan du dykke ned i masser af shopping, hvor vi har fundet flæsenederdele, de første støvler og frakker og kjoler, der bringer dig lækkert og ladylike ind i de køligere måneder.
Og intet betyder så mere for italienere end familien og hjemmet, og derfor følger ELLE Decoration naturligvis med ELLE denne måned, så du kan gå de koldere måneder i møde med en varm fornemmelse både i garderoben og i hjemmet.
Bueno læselyst.
I galleriet nedenfor kan du få et piccolo sneak peek i ELLEs september-magasin. Resten må du hente hos din lokale tabacci!
Foto: Oliver Knauer, Styling: Mie Juel
I den italiensk-inspirerede modeserie besøgte vi sammen med modellerne Mathilde Gøhler og Maja Krag de bedste italienske spots i København iført dunjakker, polkaprikker og blomsterprint på bedste italiano-vis!
Foto: Imaxtree
Ciao Bella! Månedens trend er 'La Donna', hvor inspirationen tager udgangspunkt i de italienske powerkvinder, der formår at mikse feminine silhouetter med maskuline items og gøre det sofistikeret, ladylike og sexet. Perfetto!
Foto: Pia Winther
Vi har besøgt influencer, mor og iværksætter Trine Kjær, der ud over at bo ualmindelig nydeligt og farverigt midt på Frederiksberg, også har en forkærlighed for Italien, som hun besøger mindst to gange om året. Du kan kigge med indenfor hos Trine Kjær i 'Mit Univers', der i Trines hjem byder på høje, runde vinduer, terassogulve og en tilgang til detaljer og møbelvalg, der hedder "More is more". Kan det blive mere Italiano?
Gør overgangen fra sommer til efterår ekstra chik med bar hud, dryp af friske farver og gyldne smykker, der gør en forskel, som i modeserien 'Sense of September' med styling af Sophia Roe.
Foto: Signe Vilstrup, Makeup: Sine Ginsborg
Bella Belissima! De italienske referencer har også fundet vej ind i månedens beautyserie, hvor dragende smokey-eyes og røde læber spiller hovedrollen.
Foto: Josephine Aarkrogh
Du gættede det nok: Rejseguiden i denne måned går selvfølgelig til Italien. MEN, du kan godt pakke kortet til de gængse byer som Rom, Firenze og Milano sammen igen. ELLEs rejsekyndige Josephine Aarkrogh guider nemlig til 'Det Hemmelige Italien', som du finder i Modena, Parma og Bologna. Og med den aperitif kan vi vidst kun sige "Arriverderci!" og "Buon Appetit!"
Foto: Elenora Carisi
Vi har været på italiensk visit hos influenceren Elenora Carisi, der har en imponerende samling scarpi - eller sko. Favoritterne tæller blandt andre koboltblå Balenciaga kitten heels, Saint Laurent logo-stilletter og tårnhøje kernelæderstøvler fra Louis Vuitton. Drømmekøbet er (naturligvis) af italiensk afstamning og er fra Prada.
Sammen med månedens ELLE, får du også ELLE Decoration, og du kan glæde dig til stilig og meningsfuld efterårslæsning, når vi sætter bæredygtighed på agendaen og undersøger, hvordan vi kan indrette os med omtanke for miljø og mennesker – uden at give afkald på det gode i livet. Dyk fx ned i vores guide til bæredygtig indretning, og kom på besøg hos tre kvinder, hvis liv og hverdag er præget af hensynsfulde valg. Som altid er magasinet også også fyldt med boliger, der er indrettet med hjertet, forstanden og æstetikken i tankerne.