ELLE AWARDS

Sådan blev ELLE-redaktionens disco-inspirerede beautylooks skabt

- 09/05/2018

ELLE-redaktionen gik all-in på disco-inspireret hår og makeup til årets ELLE Style Awards sammen med L'Oréal Paris' dygtige hår- og makeupartister, som gjorde os top klar inden showstart. Her deler 4 fra ELLE-redaktionen deres disco-inspirerede beautylooks...

Fulgte du med på de sociale medier torsdag den 3. maj, og spottede du også det ene disco-inspirede beautylook efter det andet? Med stort hår, masser af 70’er krøller og glimmer til den store guldmedalje blev årets ELLE Style Awards i den grad også discoinspireret på beauty-fronten.

Læs også: ELLE Style Awards 2018: Her er aftenens 9 højdepunkter

Årets hovedsponsor for sjette år i træk L’Oréal Paris sørgede traditionen tro for at smukkesere hele ELLE-redaktionen samt udvalgte VIP’s inden showet i deres beautylounge på Hotel SP34, hvor deres dygtigste hår- og makeupartister stod klar med deres kyndige hænder.

Se også: Her er de bedste disco-inspirerede outfits til ELLE Style Awards 2018

Er du nysgerrig på, hvordan ELLE-redaktionens fire mest disco-inspirerede damer, hvad angår hår og makeup, fik lavet deres hår og makeup til ELLE Style Awards – og vil du samtidig have deres bedste beautytips?

Så se med i galleriet, hvor ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal, Fashion Editor, Johanne Brostrøm, Beauty Director, Anne P. og Video Editor Rose Marie Boelsmand deler deres discoinspirerede look fra ELLE Style Awards.

For uanset om du har en time at gøre dig klar til weekendens kommende fest, eller bare fem minutter, så kan du helt sikkert bruge et tips eller to fra ELLE-redaktionen under kyndig vejledning fra L’Oréal Paris.