Der hersker selvfølgelig ingen tvivl om, at vi har stor respekt for modehusene og deres designere. Nogle gange eksperimenterer de dog så meget, at vi griner lidt af dem. Her er 10 mode-items, der fik os til at grine i år 2018.
Vi synes selvfølgelig, at al mode er fantastisk! Og selv om vi ofte er til falds for tidløse klassikere, så elsker vi især, når de etablerede såvel som nye designere i branchen eksperimenterer med nye tendenser, som vi lynhurtigt kaster vores kærlighed på.
For selv om noget ikke ser ud, som det plejer, så kan det sagtens overtage modebilledet på 0,5. Tag for eksempel Balenciagas “ugly”-sneakers og Celines sandaler med indbyggede sokker. Først grinte vi måske lidt af dem, men kort tid efter stod de øverst på ønskelisten.
Læs også: De 19 mest magtfulde øjeblikke for kvinder i 2018.
Der er dog også øjeblikke i modebilledet, der er så humoristiske, at de endnu ikke har overbevist os helt. Nogle af dem fik os til at rynke på øjenbrynet og tænke: ”Kan jeg bære hudlignende smykker, der skifter farve i takt med mit hjerteslag ligesom Kim Kardashian?”.
Andre var dog så skøre, at vi ikke kunne andet end at trække på smilebåndet.
I galleriet herunder har vi samlet 10 modeøjeblikke fra catwalken, der fik os til at trække på smilebåndet i år 2018