Trænger du også til at komme væk fra hverdagen, kæreste og børn og bare slappe af i solen og store luksus-villaer i Frankrig med veninderne? Her får du den perfekte rejseguide til Saint-Tropez af syv venner, der gjorde lige netop det!
Sommer betyder ferietid, og hvis du også trænger til at komme lidt væk fra det hele og ned til masser af varme, sol, luksus med dine bedste venner og veninder, så læs med!
Det var nemlig lige netop det, stylist og PR manager Pily Ottesen, Julie Brangstrup fra Cash & Rocket, Marie-Louise Brangstrup Schmidt fra North , Maria Glæsel fra Aiayu , Katrine Leisby Hammerlund fra MyFirstDeal , Fie Aspöck-Jonen fra GoBabyGo og Katja Boom gjorde.
Læs også: Moderedaktøren: Dét har jeg med i kufferten til New York
De seks tøser og Pily tog til Saint-Tropez i det sydfranske for at komme lidt væk fra alt, hvad der hedder børn, arbejde og familie og for at pleje venskaberne. Og det blev en tur med masser af luksus, kæmpe-villaer, helikopterflyvning, priavte kokke og masser af sol og sommer.
De har derfor lavet en ultimativ dagbog/rejseguide, som du kan lade dig inspirere af til din egen tur med vennerne og veninderne. Glæd dig til store yachts, skønne swimmingpools, lækre restaurantbesøg og meget, meget mere.
Læs også: Digitalredaktørens dagbog fra Roskilde Festival
Lad dig guide af Pily, der fortæller om sin og pigernes fantastiske tur her i galleriet.
Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.
Foto: Pily Ottesen
"Her holder vores helikopter og venter på os i Nice lufthavn. Den fløj os til villaen. Hvis man booker til Nice i god tid, kan man få billetter ned til 700,-. Transport fra Nice til Saint-Tropez kan i bil tage fra halvanden time til fire timer afhængig af dag og tidspunkt."
Foto: Pily Ottesen
"Det hurtigste er at tage en helikopter fra lufthavnen til én af de mange helipads, der ligger spredt omkring Saint-Tropez. Selve byen har en god størrelse, så man let kan gå rundt, men turen til Pampelonne strandene, hvor sand omkranser utallige strandrestauranter skal foretages i bil eller med taxabåde fra havnen i Saint-Tropez."
Foto: Pily Ottesen
"Crudités fra Club 55, der serverer den bedste ansjosdip til! Frokost skal indtages på nogle af de utallige strandklubber, der ligger lidt uden for Saint-Tropez på Pampelonne-stranden i byen Ramatuelle."
Foto: Pily Ottesen
"Bagatelle og Les Palmiers er andre strandklubber, der med deres all-white indretning nemt kan få stemningen i vejret hos de spisende gæster og få stemningen vendt til en stor fest. Vil I fortsætte frokost-festen, kan I slutte eftermiddagen af på Nikki Beach, hvor høj musik helt sikkert vil tilfredsstille de fleste."
Foto: Pily Ottesen
"Club 55 er en institution i Saint-Tropez med byens bedste people watching. Her mødes unge som gamle, og der er en meget afslappet stemning. Hvis I ikke har bestilt bord, så meld jeres ankomst så tidligt I har mulighed for det, så vil de fikse jer et bord. I kan bruge ventetiden på stranden, men vær opmærksomme på at strandstole og skygge kan koste op til 5.000 kr."
Foto: Pily Ottesen
"Vi prøvede for første gang l’Opera i havnen, der er en relativ ny privat-restaurant. Borderne minder om runways, og der er hver halve time danse- og sangoptrædener. Det hele er meget tacky og over-the-top, men er perfekt til Saint-Tropez og lægger i ovnen til en god fest senere. Start med deres trøffelpizzaer, der er guddommelige!"
Foto: Pily Ottesen
"L’Escale, der ligeledes ligger i havnen, og som mange andre restauranter er indrettet helt i hvidt. Restauranten er kendt for deres diamantbeklædte kvinder, skjorteopknappede fyre, sand på gulvet og fantastisk tilberedte fisk."
Foto: Pily Ottesen
"L’Auberge des Maures ligger gemt helt af vejen for myldret i en lille gård og er ideel til en romantisk middag for to. Man spiser under vinranker og får i modsætning til mange af de andre flashy restauranter en klar fornemmelse af, at man er i Frankrig."
Foto: Pily Ottesen
"Der er mange barer og cafeer i byen, men vores favorit er Senequier på molen, der også dannede baggrund for Chanels 2011 Cruise Collection. Her er people watching en sport, og man kan sidde uden at veksle et ord med hinanden og bare stirre på det fantastiske leben, Saint-Tropez er blevet så berømt for."
Foto: Pily Ottesen
"Hvis man vil væk fra menneskemængderne kan Pan Deis gårdhave varmt anbefales. Det er en lille oase, hvor man føler sig zen i det øjeblik, man træder indenfor. Balinesiske parasoller, private day beds og palmer omkranser en smukt oplyst pool, hvor det er muligt at bestille deres små orientalsk-inspirerede hapsere og slukke tørsten i fantasifulde Martinis."
Foto: Pily Ottesen
"Hvis man vil have lidt mere knald på, er WHITE 1921 et godt forslag. Det LVMH-ejede petite Chateaux hotel lige ud til Place de Lices ligger omkranset af Saint-Tropezs dyreste butikker og indbyder til at sippe champagne og føle sig fabuleux."
Foto: Pily Ottesen
"Saint-Tropez er ikke ”skabt” til at rende rundt efter gallerier og andet kulturelt, men gåture på kajen langs de smukke mega-yachts og shopping er fornuftige aktiviteter i denne lille og hyggelige, men ofte meget travle by."
Foto: Pily Ottesen
"Mit mode-gen får mig dog hver sæson til at lægge vejen forbi La Mistralée, der er en smuk villa i midten af byen, hvor Chanel hvert år indretter en pop-up, der ser forskellig ud fra år til år. Villaen er komplet med pool, poolhus og væggene er beklædt med personale, der står klar til at hjælpe. Dior har også indrettet sig i en villa, hvorfra de serverer lette anretninger og drinks."