Disse 20 destinationer til bryllupsrejsen giver bedst værdi for pengene
Af Nikita Hoffmann Andersen - 22/07/2019
Home / Kultur / Rejser / Disse 20 destinationer til bryllupsrejsen giver bedst værdi for pengene
Er du ved at planlægge bryllupsrejse, men synes du, at det virker som en uendelig jungle af dyre muligheder? Her er de 20 destinationer, der giver mest værdi for pengene.
At planlægge en bryllupsrejse lige efter et bryllup kan være lidt af en mundfuld.
De fleste vil selvfølgelig gerne have den bedst mulige rejse, som lever op til alle drømmene, men hvis det kunne foregå uden at blive totalt ruineret, ville det også være meget kærkomment.
Det er der heldigvis råd for, hvis I er klar til at slippe drømmen om Maldiverne og Seychellerne.
Firmaet, MyVoucherCodes, har lavet et større studie, hvor de har analyseret over 70 af de bedste destinationer for bryllupsrejsen og rangeret dem ud fra forskellige faktorer som fx prisen på et femstjernet hotel, prisen på en 3-retters menu, prisen på flybilletter dertil samt antallet af romantiske attraktioner på destinationer og vejret.
Alt sammen for at skabe en guide til de destinationer, der giver dig bedst værdi for pengene på en bryllupsrejse.
Herunder kan du få det fulde overblik over de 20 destinationer til bryllupsrejsen, der giver bedst værdi for pengene – i og uden for Europa.
Top 10 europæiske destinationer
Paris, Frankrig
Prag, Tjekkiet
København, Danmark
Berlin, Tyskland
Alentejo, Portugal
Amsterdam, Holland
Comosøen, Italien
Edinburgh, Skotland
Bordeaux, Frankrig
Venedig, Italien
Top 10 destinationer udenfor Europa
Bali, Indonesien
Marrakesh, Marokko
Ho Chi Minh City, Vietnam
Merida, Mexico
Chiang Mai, Thailand
Palawan, Filippinerne
Rio de Janeiro, Brasilien
Amman, Jordan
Goa, Indien
Mauritius
Til dem der drømmer lidt større og om mere luksuriøse forhold, har vi tilføjet syv destinationer til drømmebryllupsrejsen, som er anbefalet af syv forskellige ELLE-redaktører verden over.
Foto: PR
Bill & Coo Suites and Lounge, Grækenland
I hjertet af Mykonos City og med udsigt over Det Ægæiske hav, ligger 'Bill & Coo Suites and Lounge'. Fra den private pool i jeres suite kan I nyde den bjergtagende solnedgang eller blive opslugt af stjernehimlen. De 32 suites, der alle vender mod havet, og den upåklagelige service vil sætte dig i ekstase.
Foto: PR
Clayoquot Wilderness Resort, Canada
Det er altid en god idé at lukke omverdenen ude på en bryllupsrejse – og hvilket sted er bedre end midt i hjertet af den smukke canadiske natur? Især når der er tale om et luksus-glamping-eventyr som 'Clayoquot Wilderness Resort', der kun kan nås med båd eller helikopter. De 25 telte er indrettet med antikke fund såsom olielamper, men kan også prale af gulvvarme og adgang til elektricitet. Fyld jeres dage op med ture på hesteryg, kig på bjørne, tag en helikoptertur eller nyd morgenyoga og massage.
Foto: PR
Cheval Blanc Randheli, Maldiverne
I de bjergtagende Noonu atoller vil du komme på hårdt arbejde for ikke at lade dig falde hen i det paradis, du finder på Cheval Blanc Randheli. Diors legendariske parfumer, François Demachy, har skabt stearinlys eksklusivt til hotellet og deres spa. De 45 villaer er udstyret med en butler, der står klar til at pakke din kuffert ud, fylde dit badekar med blomster eller booke en af hotellets fem restauranter til dig – inden du hopper til yoga eller dykker ned i det turkisblå vand.
Foto: PR
Artic Treehouse Hotel, Finland
Hvis I ikke umiddelbart har overvejet Finland som en mulig destination for jeres bryllupsrejse, vil det måske ændre sig nu. 'Artic Treehouse Hotel's bæredygtige luksushuse står på bjergene og er det perfekte sted til at putte dig ind til din partner, mens I ser nordlyset fra sengen. Book deres 'Arctic Glass House' og slap af i jeres private sauna, inden I skal smage den lokale gastronomi på hotellets restaurant, Rakas.
Foto: PR
Royal Palm Beachcomber, Mauritius
Hvid sandstrand, palmetræer, der vejer i den stille brise med udsigt over vandet og smukke, luksuriøse værelser. Det danner rammen om 'Royal Palm Beachcomber Luxury Resort' i Mauritius. Der står skrevet luksus i sandet, så lige meget om du er til barfodet grillaftener eller morgenmad på din altan, er du i gode hænder her, hvor du og din udkårne på alle måder kan slappe af og nyde livet.
Foto: PR
Chablé Resort, Mexico
For 300 år siden hed dette sted 'Hacienda San Antonio Chablé', og her græssede kvæg, mens majs groede. Klip til 2019 og Chablé er nu en prisvindende luksusjungle med resort, restauranter og spa. Med 40 mexicanske villaer spredt over det enorme stykke land, er der alt, hvad du behøver for at finde ren lykke lige inde for rækkevidde. Shamanere er til stede, så du og din ægtefælle kan opleve traditionelle Temescal-rensningsceremonier, hvor I kommer i kontakt med den spirituelle verden. Vågn op om morgenen og hop i jeres private pool, mens du lytter til orkestret af fulgekvidder.
Foto: PR
Babylonstoren, Sydafrika
Her får I et landligt tilflugtssted, en fungerende farm, et luksushotel og spa i samme pakke. Ved foden af Simonsberg-bjergene finder I Cape Dutch-farmen, også kendt som Babylonstoren. Her emmer af charme, og det smukt indrettede hotel bærer sig selv frem på sin øko-venlige tilgang og prisvindende vine. Deres primære restaurant, Babel, er ofte booket to måneder i forvejen – og her spises der mad fra egen farm. Test dinne grønne fingre med en have-workshop, prøv en ansigtsbehandling i spaen eller hop op på en af stedets cykler og nyd landskabet.