Kok Frida Hensel giver sit bud på gode og velsmagende retter, du nemt selv kan lave.
Kylling med yoghurt, blancheret kål og chilismør
Ingredienser
- 4 kyllingeoverlår
- 1 håndfuld rabarber, brombær eller hindbær skåret op eller let most
- 4 fed hvidløg skåret i tynde skiver
- 1-2 spsk. sumak
- Olivenolie, salt og sukker
- 1/2 spidskålshoved delt op i blade
- 200g græsk yoghurt – evt drænet i et klæde
Chilismør:
- 60 gram smør
- 1 spsk. chiliflager
- 1 tomat skåret i fine tern eller 1 spsk. tomatpuré
- 1/2 spsk. sød paprika
- 1 knivspids kardemomme
- 1 knivspids kanel
- Salt
Opskrift
1. Forbag dine kyllingeoverlår i et fad med olivenolie og salt på 200 grader i 25 minutter.
2. Vend kyllingen med dit valg af enten bær eller rabarber, sumak, hvidløg, olie og sukker og bag videre på 200 grader i 10-15 minutter.
3. Imens kyllingen er i ovnen, finder du dit smør frem.
4. Brun smør i en lille gryde. Når det er brunet, tilsætter du tomat eller tomatpure, paprika, kardemomme og kanel.
5. Blancher din kål i en gryde med kogende vand og salt. Det tager ikke mere end et øjeblik.
6. Placer yoghurt på et fad med en fordybning. Tilsæt kål og hæld chilismør over retten.