Det er som en frappucino, bare bedre.
Er du også typen, som det minut kalenderen siger ”sommer”, skifter din vanlige varme kaffe ud med uanede mængde iskaffe? Så er denne artikel til dig.
For hvor du nok normalt får din iskaffe fra din lokale kaffepusher (eller eget køkken), hvor den består af 1-2 espresso skud, din favorit mælkedrik, en milliard isklumper og måske lidt sirup, hvis du er ekstra eventyrlysten, ja, så findes der faktisk en måde at opgradere den ellers simple opskrift, så din iskaffe når helt nye højder.
Kaffenørden Ethan Rode, der blandt andet har lært os at tilberede pulverkaffe korrekt og lave det mest velsmagende dalgona-skum har nemlig også fundet frem til en fuldkommen genial måde at lave iskaffe på – vi kan kalde det iskaffe 2.0, for der er vitterligt tale om en ny iskaffeoplevelse.
I en video på Instagram viser han hvordan, han ved hjælp af pulverkaffe, sukker, mælk, isterninger og en kraftfuld blender på få sekunder får skabt sig den ultimative, cremede iskaffe, der minder lidt om den dyre (og hvinene søde) frappucino, mange kender fra Starbucks. Her kommer den blendede iskaffe dog i en variant, hvor man selv kan styre sødmenivauet, og hvor hverken pris- eller kalorievægten er overvældende.
Se selv hvor lækkert det ser ud i videoen nedenfor (han viser først, hvordan du tilbereder pulverkaffe korrekt og laver dalgona-skum, så hav tålmodighed til videoens sidste del).
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.