Endelig kan alle os der elsker Aiayu gå på opdagelse i et fysisk Aiayu-univers og købe deres smukke og eksklusive strik- og bomuldsprodukter, når butikken slår dørene op for en ny butik i indre København.
Det danske tekstilbrand Aiayu slår den 6. marts 2017 dørene op for en ny butik i Store Strandstræde 12 i København, som bliver deres første fysiske butik i Danmark.
Designer og grundlægger af Aiayu, Maria Høgh Heilmann, fortæller om åbningen af konceptbutikken: ”Det har altid været en kerneværdi for os at være tæt på de mennesker i Bolivia, Indien og Nepal, som producerer vores varer. Med åbningen af egen butik slutter vi ringen ved også at komme tæt på vores kunder, som vi glæder os meget til at møde”.
Se også: ELLE elsker Aiayu sengetæppe
Butikken bliver et gennemført Aiayu-univers, hvor de besøgende kan opleve de smukke produkter, samtidig med at blive klogere på historien, der ligger bag. Brandet har stor fokus på respekt for omverdenen og er meget bevidste om de materialer de bruger. Som med Aiayus produkter kommer også butikken til at fremstå enkel og æstetisk, alt lige fra poser til indpakning, er skåret helt ind til benet.
Se også: På besøg hos… Maira Høgh Heilmann fra Aiayu
Aiayu har fået hjælp af ‘Space Copenhagen’ til indretningen af butikken og ‘All The Way to Paris’ har sørget for den nye butiks visuelle identitet.
Det bliver uden tvivl en særpræget fornøjelse at få lov til at lade sig inspirere af en hel butik fyldt med de lækre og bæredygtige produkter fra Aiaya, og vi glæder os til at besøge den nye butik!