Home / Interiør / Bolig / Marianne Eriksen Scott-Hansen: Sådan bor jeg
Papirkunster Marianne Eriksen Scott-Hansen inviterer indenfor i hendes kreative værksted på Frederiksberg. Få indblik i hendes vej til det populære papirunivers, der blandt andet bød på en hel væg af blomster til ELLE Style Awards 2016, og få inspiration til dit hjemmeværksted.
I oktober besøgte ELLE papirkunsteren Marianne Eriksen Scott-Hansen og nu kan komme med indefor i hendes kreative univers på Frederiksberg. Du kan se det smukke værksted i galleriet, som er fyldt med fine papirskreationer og en masse værktøj.
Tekst af: Tekst Rebecca Laudrup / Interview fra ELLEs oktobernummer.
Marianne Eriksen Scott-Hansen har gået på institut for Unika på designskolen, hvor hun læste på beklædningslinjen, blev uddannet designer og i mange år skabte tøj, der var avantgarde med mørke farver og læder, bl.a. under mærket Daughters of Style.
Sidste år kom hele papiruniverset så til verden, da Marianne lavede dekorationer for Birger Chri-stensen og Royal Copenhagen, som begge skulle bruge blomster til deres påskevinduer.
”Jeg fik blod på tanden for at lave meget mere med silkepapir, da jeg syntes, det var sjovt, billigt og udfordrende, samtidig med at jeg kunne udfolde mig meget mere frit.”
Efterfølgende blev der postet billeder på Instagram af kunsten, og hurtigt blev hun kontaktet af flere, der var interesseret i hendes kunnen. En af dem var ELLE, og Marianne skabte en hel væg af blomster til ELLE Style Awards 2015.
Det tog tre uger, og der blev arbejdet 15 timer i døgnet, for Marianne var stædig og ville nå det. En måned senere startede hun så sin papirbusiness og fik hurtigt mange bestillinger på de bedårende blomster. Men Marianne Eriksen Scott-Hansen kan også lave meget andet, og det fik vi et indblik i i hendes kreative hule på Frederiksberg.
Se Marianne Eriksen Scott-Hansen værksted i galleriet, hvor vi har samlet alle de fine billeder til dig.
Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne…
Foto: Pia Winther
Designer og papirkunstner Marianne Eriksen Scott-Hansen har lavet det fine papirinsekt, som kan købes i stilleben. Tjek Mariannes instagram @marianneeriksenscott-hansen for mere smuk papirkunst.
Foto: Pia Winther
Marianne Eriksen Scott-Hansen
Født den 5. marts, 1964. Uddannet designer, siden 2015 papirkunstner med eget firma. Hendes værksted ligger inde i en lille gård på Frederiksberg, selv bor hun på Nørrebro. Du kan købe Mariannes ting hos Stilleben og få mere af hendes univers på hendes instagram @marianneeriksenscotthansen
Foto: Pia Winther
I Marianne Eriksen Scott-Hansens værksted er der proppet med farverigt papir, som hun køber hos den lokale papirhandler på Nørrebro. Hun elsker værktøj og har rigtig meget af det, Marianne er nemlig vokset op med en far, der var smed. ”Man er nødt til at have tilbundsgående indsigt i håndværkets muligheder og begrænsninger for at kunne innovere. Jeg har rigtig meget respekt for en designer, der kan lave sit eget design, og som selv kender hele processen,” mener hun.
Foto: Pia Winther
For Marianne Eriksen Scott-Hansen handler det om at finde sit eget udtryk og finde på nye ting, som ikke er set før. Naturen er en stor inspirationskilde, og det ses i de fleste af de ting, hun laver, som dette neckpiece, der er insektinspireret.
Foto: Pia Winther
”Jeg synes, at det er sekundært, hvad du har på, det er nemlig dine accessories, der kan nedtone eller pifte outfittet op.” Tasken er således ’bare’ en sort taske, som Marianne har haft i lang tid, men hun har selv lavet alle de bladagtige nøgleringe, som giver den mere kant og gør den helt unik.
Foto: Pia Winther
Den gule uldfrakke er Mariannes nyeste vintagefund. For selv om hun i dag er kunstner, elsker hun mode, og hendes liv handler stadig meget om mode til dagligt. Mariannes stil er meget farvestrålende i dag efter i et stykke tid at have været lidt mere anonym, så hun både til hverdag og fest mest blev set i T-shirts og jeans.
Foto: Pia Winther
Marianne elsker makeup og går altid med øjenskygge, uanset hvad hun har på, for det er her, hendes personlige, farverige univers virkelig kommer til udtryk. Et lille udvalg af samlingen er fra Chanel, Dior, Shiseido og Estée Lauder.