Broste Copenhagen og den innovative grødbar Grød lancerer et nyt designsamarbejde. Glæd dig til januar 2017, hvor nyheden lander i butikkerne og indtil da kan du læse om nyheden og se stel-serien i galleriet.
Du kender måske grødbaren Grød og det fine design fra Broste Copenhagen, men nu skal du også kende deres nye samarbjede, da de sammen har designet en ny minimalistisk stel-serie.
Serien består af fire produkter, hvor du kan få to skåle, en dyb tallerken og en kop, hvor der er fokus på design og æstetik – som i den grad kendetegner designvirksomheden Broste Copenhagen.
Læs mere: Se Christiane Schaumburg-Müllers nye stentøjs-kollektion
Broste Copenhagen er et af skandinaviens førende interiør brands og har siden 1955 designet mange skønne kollektioner, der favner bredt indenfor alt fra service og bestik til møbler og boligtekstiler.
Grød var den første grødbar i København og har siden åbningen i 2011 haft stor succes med deres nordiske grød-eventyr og sammen med Broste Copenhagen har de nu designet et stel, der passer perfekt til både de kolde og de varme grød-retter.
Læs mere: Broste Copenhagen relancerer ti klassikere i ny kollektion.
Du kan købe det enkle stel fra Grød x Broste Copenhagen fra januar 2017. Indtil da kan du se den fine kollektion i galleriet, hvor du også finder priserne på hele serien.