Christiane Schaumburg-Müller har indgået et nyt samarbejde med designvirksomheden aida og sammen har de skabt en ny kollektion af bestik og stentøj til dit køkken. Læs om designsamarbejdet og se de fine nyheder i galleriet.
Du kan vælge mellem en serie bestik af 16 dele, der enten er guldbelagte eller sortbelagte. Kollektionen byder også på et 70’er inspireret stentøjsstel, hvor du blandt andet kan få krus, tallerkener i to forskellige størrelser og fine skåle til servering.
‘Raw – Craftet Concept’ er det første resultat af et længerevarede designsamarbejde, som Aida har etableret sammen med Christiane Schaumburg-Müller og på ELLE Decoration glæder vi os til at følge det fremtidige samarbejde.
”Jeg er super glad for resultatet. Stentøjet er virkelig lækkert – det er rigtig god stil, som jeg glæder mig til at dække op med derhjemme,”
Aida har i over 60 år specialiseret sig i stel, glas og bestik og i 1996 købte virksomheden så den bornholmske stentøjsfabrik, Søholm. Derfor kan du glæde dig til en kollektion af god kvalitet, hvor det rustikke stentøj blandt andet er blevet indfarvet med en særlig teknik, som kun få fabrikker mestrer. Desuden finder du ikke to designs, som er ens, da al glasur er påført med specielle håndværksteknikker.
I galleriet kan du se billeder af den fine kollektion og for mere information, kan du se hjemmesiden her.