Q&A med Sine Ginsborg – nomineret til ‘Årets makeupartist’

Kategorien ‘Årets makeupartist’ fokuserer på danske makeupartister, der udviser stor ekspertise inden for fagets håndværk og samtidig tør eksperimentere og udfordre det kunstneriske udtryk.

De nominerede har udmærket sig i 2014 ved styling af mode- og beautyserier, modeshows, kampagner eller lignende

Én af de nominerede i kategorien er makeupartist Sine Ginsborg.

Sine Ginsborg har på ingen måde hvilet på laurbærrene, siden hun sidste år vandt prisen som Årets makeupartist til ELLE Style Awards. Sine Ginsborg sikrer til enhver tid kvaliteten i looket og er ikke bange for at videregive sin erfaring. Og så er hun overraskende modig og altid stilsikker!

ELLE.dk har fanget den dygtige stylist til en lille snak om makeup og sæsonens største makeup-tendenser. Læs med her:

Største tendens på make-up fronten?

Efter et godt stykke tid med det meget populære umake-uppet look, vil man gerne se lidt mere make-up igen, som man bla. kunne se under forårets modeuger rundt i Europa, er tendensen en læbe, en liner eller et smokey eye, altså et stærkere udtryk men stadig med en smuk ‘naturlig’ hud og kun få elementer som en læbe og en lille liner ad gangen, så det ikke virker for malet eller for gjort. Altså naturligt smukt med et lækkert klassisk twist.

Make-up produkter du ikke kan leve uden?

Tromborgs mineral foundation, RMS Living luminizer, og Lip erase fra MAC

Dit bedste make-up tip?

Less is always more!

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

Kunne du tænke dig at komme med til årets modefest, ELLE Style Awards 2015? Så skynd dig at købe billet til dig og din veninde, mor, søster eller kollega – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her

Vi har samlet et galleri med billeder fra alle de tre nominerede i kategorien ‘Årets makeupartist’ og noget af deres smukke arbejde.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Brandts præsenterer: SELFIE – fra selvportræt til iscenesættelse

Selvportrættet er både introspektion, iscenesættelse og maskerade, og også med kameraet holdt ud i strakt arm og rettet mod fotografen selv er det muligt at konstruere og dokumentere sit tilstedevær. Med netop begrebet selfie i centrum undersøger Brandts, Museum for Kunst & Visuel Kultur, det fotografiske selvportræt, dets historie og eksplosive udbredelse.

Læs også: ELLE interviewer: Eric Toledano

SELFIE – fra selvportræt til iscenesættelse er titlen på sommerens store fotografiske udstilling, der blandt kunstnere som Rudolf Schwarzkogler, Hester Scheurwater, Cindy Sherman, og Sophie Calle præsenterer norske Thera Annelise Mjaaland smukke og poetiske selvportrætter. Blandt disse findes også både kendte og ukendte portrættørers billedbårne selvdokumentation, heriblandt billeder fra og af Lady Gaga og Karl Lagerfeld.

Med hastagget #brandtsselfie kan den besøgende ligeledes dokumentere sit besøg på museet på Brandts Torv og således også selv indgå i Brandts store særudstilling, hvis ene væg er dedikeret til netop disse digitale selvportrætter.

Læs også: Hermés præsenterer årets udstilling: Wanderland

SELFIE – fra selvportræt til iscenesættelse kan opleves på museet i Odense frem til den 1. november 2015, og glem ikke at besøge udstillingen Danish Fashion Now, der kan opleves på Brandts frem til den 19. september 2015.

Sæt selvet i centrum og se mere om SELFIE – fra selvportræt til iscenesættelse og museets øvrige udstillinger her.

Kendall Jenner og Calvin Kleins #mycalvins Denim Series fejret ved eksklusiv fest

Den globale lancering af Calvin Kleins #mycalvins Denim Series blev i går fejret med et brag af en fest på Chateu Marmont i Los Angeles. 

Opening Ceremony’s Humberto Leon og Carol Lim var værter for det eksklusive event, og Kendall Jenner, der er ansigt for kampagnen var aftenens æresgæst. 

Læs også: Calvin Klein lancerer #mycalvins kollektion med Kendall Jenner

Gæstelisten talte udover det meste af Kardashian og Jenner familien også Cara Delevingne, pigerne fra HAIM, Bella Hadid, Melanie Griffith, Hailey Baldwin og mange flere. 

#mycalvins Denim Series er i Danmark indtil videre eksklusivt lanceret hos Wood Wood, men hele linjen kan købes online fra den 1. maj, 2015, på calvinklein.com.

Læs også: Se H&M’s fine Eastern Elegance kollektion

Se billederne fra den eksklusive fest i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

 

 

ELLE anbefaler: Lang historie kort

Perlende champagne, pyntede gæster og gnistrende stjernekastere i glade børns knugende hænder indleder May el-Toukhys træfsikre komedie, Lang historie kort.

Kalenderårets udløb, der fejres i parret Anette (Trine Dyrholm) og Mayas (Danica Curcic) højloftede stuer, er blot én blandt otte særlige begivenheder, der samler en venneflok, hvis sorger og glæder i jagten på romantisk forløsning portrætteres i et lunt og sødmefuldt sammendrag.

Læs også: ELLE anbefaler: Denne uges bedste kulturelle oplevelser

Lang historie kort er en forløsende beretning om parforholdets vanskelige kunst, og blandt vennerne Max (Jens Albinus), Rolf (Peter Ganzler), Dina (Marijana Jankovic), Adam (Janus Nabil Bakrawi), Sebastian (Ola Papace), Eva (Cecilie Stenspil) og Rebekka (Tilde Maja Frederiksen) står Ellen (Mille Hoffmeyer Lehfeldt), hvis selvforskyldt komplicerede kærlighedsliv leder hende ad kærlighedens blindgyder og vildveje.

Forventninger om en for evigt gnistrende kærlighed, ægteskabelig lykke og tryg tosomhed må afvises til fordel for en erkendelse af kærlighedens sande, skrøbelige karakter – den kærlighed, der kan findes, mistes og genopdages på ny.

Læs også: ELLE interviewer: Eric Toledano

Lang historie kort er et tidsbillede og et portræt af en moderne generation, hvis letgenkendelige kriser, kærlighedskvababbelser og relationelle bånd indvier biografgængeren i et særligt hjerteligt fællesskab, der får beskueren til at mindes og værdsætte det virkelige livs mest betydningsfulde bekendtskaber –  både de, der italesættes med kærlige gloser og de, der ingen ord behøver.

Lang historie kort har premiere den 7. maj i landets biografer, og du kan se mere om filmen her.

Se billeder fra den skønne film i galleriet – brug pilene eller ’swipe’ for at se mere.

Rejsedagbog | Kom med til skønne Ystad Saltsjöbad

Skønhedsassistent Kirstine Engell og digitalpraktikant Stine Braunschweig har været en tur forbi det prisvindende spahotel Ystad Saltsjöbad.

Det var L’Oréal Paris Danmark, der havde inviteret til trend seminar og workshops om kommende lanceringeringer af både L’Oréal Paris, Essie og Maybelline produkter. Og findes der noget bedre sted at afholde sådan et forløb end på Sveriges bedste spahotel? Næppe. 

Læs også: Her er de 3 bedste øvelser til sommerklare stænger

Opholdet bød udover trend seminar og workshops med repræsentaner fra L’Oréal Paris Danmark også på lækker middag, gåture ved stranden, en tur i hotellets overdådige spafaciliteter og meget mere. 

Se hele Kirstine og Stines dagbog i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ”swipe’ dig igennem. 

70’ernes keramik og brune nuancer er tilbage – ELLE Decoration guider

Styling: Mette Skjødt

I 1970’erne var det de brune nuancer, keramikken og kassebuksen, der hittede. Nu er de alle aktuelle igen, og interiørtendenserne søger tilbage til dengang, Suzanne Brøgger stod på alle bogreolerne. 

Læs også: Få inspiration til forårsindretningen i havblå nuancer – ELLE Decoration guider

ELLE Decoration serverer derfor her en indretningsguide med nogle af de bedste fund, hvad enten de er i klassisk 70’er stil eller har fået et moderne twist. 

I guiden finder du blandt andet Børge Mogensen, Alvar Aalto og B&O, og det meste naturligvis i 70’ernes bedste farver. 

Læs også: På besøg hos… Marie Worsaae fra Aiayu

Se ELLE Decorations fine indretningsguide i galleriet, hvor du også finder links og priser. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

 

 

VILA & Røde Kors i velgørende samarbejde

Den verdensomspændende velgørenhedsorganisation Røde Kors gør et stort stykke arbejde for at hjælpe mennesker i udsatte områder rundt omkring i verden. Og det støtter danske VILA nu op om i et nyt samarbejde med organisationen. 

Læs også: Se H&M’s fine Eastern Elegance kollektion

Det danske brand og Røde Kors teamer nu op i velgørenhedens navn, og som et led i samarbejdet har VILA udformet tre bud på en såkaldt charity t-shirt, hvor et design vil blive sat i produktion. De tre t-shirts vil blive sat til afstemning den 27. april, og du har derfor mulighed for at stemme på din favorit. På den måde får kunderne selv indflydelse på, hvilken t-shirt de helst ser blive sat til salg. 

“Vores kunder er stilsikre unge kvinder, som ved, hvad de ønsker sig, og ved at lade dem få indflydelse, lærer vi for det første noget om deres præferencer, men vi sikrer også det bedst mulige resultat for Røde Kors,” siger Internatioal PR ansvarlig fra VILA, Annette Hyttel. 

Læs også: Vind eksklusiv lingeri-oplevelse og find ‘the one’ hos Triumph

Når den endelige t-shirt er fundet på baggrund af afstemningen, vil den blive sat til salg til 159,95 kr. i butikkerne og online i august, 2015. 50 kr. pr. t-shirt går til Røde Kors. 

Du kan tage del i afstemningen den 27. og 28. april og på den måde være med til at beslutte, hvilken t-shirt, der skal sættes til salg. 

Du kan få mere information om samarbejdet i løbet af sommeren, så hold dig opdateret på VILA’s Instagram og Facebookside

Læs også: Shoppeguide: 10 skønne sommerkjoler

Se de tre t-shirts i galleriet og find din favorit!

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Opskrift på sund koldskål med sprød havregrynscrunch

Vi er vilde med Julie Bruuns skønne opskrifter, og vi er mindst lige så vilde med den bedste årstid på hele året – sommeren! Til sommeren hører også den mest sommerlige spise, nemlig koldskål, og Julie Bruun har gjort det både nemt og sundt af forkæle sig selv med en god portion koldskål i denne lækre og sunde version. 

Få Julie Bruuns opskrift på koldskål med sprød havregrynscrunch her. 

Læs også: Her er de 3 bedste øvelser til sommerlige stænger

Det skal du bruge til koldskål: 

– 4 dl kernemælk

– 4 dl skyr

– 1-2 dl frosne bær (smag & behag)

– 1 tsk vaniljepulver

– ½ tsk. sødemiddel eller 1 tsk. agavesirup

– evt. ½ scoop proteinpulver med vaniljesmag (kan undlades, men det giver koldskålen en dejlig vaniljesmag samt en lækker cremet konsistens)

Alle ingredienserne blendes sammen og hældes derefter over i en stor skål. 

Det skal du bruge til crunch: 

– 50 g havregryn

– 50 g mandler

– 1 spsk kanel

– 1 tsk salt

– ½ tsk sødemiddel eller 1 tsk. agavesirup

– 1 spsk kokosolie

Mandlerne hakkes, og kokosolien smeltes på en pande. Kom nu havregryn, mandler, salt, sød og kanel på panden og rist det godt. Kom crunchen på toppen af koldskålen og pynt eventuelt med friske jordbær og et mynteblad. 

Så har du den lækreste og sunde sommerfavorit, som du kan nyde hver dag! Velbekomme.

Læs også: Opskrift på himmelsk og sommerlig jordbærtærte

Har du lyst til flere lækre og sunde sommermåltider, så kig med i galleriet, hvor vi har samlet 10 kalorielette sommer-måltider – alle på under 90 kalorier!

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Cannes Film Festival forbyder stjernerne at tage selfies

Hvis der er én ting, der 100% sikkert i forbindelse med store awardshows, som inkluderer Hollywood-stjerner på den røde løber – ja så er det, at Instagram er fyldt med selfies af de kendte iført deres flotteste skrud.

Men fra næste Cannes Film Festival, bliver der lavet helt om på alt det, vi er vant til, når det gælder stjernernes personlige rapportering på sociale medier. Cannes Film Festival har nemlig netop meddelt, at det fra næste gang, ikke vil være tilladt at tage selfies:

“Vi er igang med en kampagne, der skal mindske den midlertidige brug af selfies på den røde løber. Det er en tendens, der ofte er ekstremt latterlig og grotesk”, lyder det fra Thierry Fremaux, direktør for Cannes Film Festival. 

Festivallens præsident, Pierre Lescure, fortæller, at beslutningen også har noget at gøre med festivalens image på dagen: “Den røde løber bliver set af hele verden, hvor folk ser godt ud – og ærligt talt, så kan man ikke være grimmere, end man er på et selfie”.

Se også: Stjernespækket middag hos Chanel

Selvom der er taget en beslutning om at forbyde selfies på den røde løber under festivalen fremover, vil det dog ikke være sådan, at der kommer et decideret “selfie-politi” på dagen.

Så hvis man – ligesom os – elsker stjernernes selfies fra den røde løber, kan vi håbe på, at nogle af stjernene alligevel hiver mobilen frem til et lille selfie (bare et hurtigt et!).

Se også: Stjernernes baby-selfies på Instagram

Men bliver det ikke tilfældet, har vi samlet nogle af de bedste selfies fra den røde løber gennem tiden.

Enjoy!

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Set på Instagram: Stjerne-babyernes Instagramdebut

Hvis der er noget, der altid har været i mediernes søgelys, så er det stjernernes børn!

Men nu er stjernerne kommet alle fotograferne i forkøbet ved hjælp af Instagram, og de sociale medier er på sødeste vis spækket med nuttede stjernebørn, der alle er kommet til verden inden for det seneste års tid. 

Læs også: Set på Instagram: Burberry’s ‘London in Los Angeles’ show

Vi har samlet en række af de bedste billeder fra Instagram, hvor stjernerne endelig lader os få et glimt af deres små guldklumper, hvad enten de er taget få minutter efter fødslen eller et par uger/måneder efter!

Det er svært at undgå at blive en lille smule forelsket i alle de små stjerne-børn!

Se de bedste Insta-snapshots fra blandt andre Liv Tyler, Kourtney Kardashian, Justin Timberlake, Carrie Underwood og mange flere!

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Se H&M’s fine Eastern Elegance kollektion

H&M har gjort det igen! Ikke nok med at H&M i sidste uge præsenterede deres elegante, smukke – og ultrahypede – Conscious Exclusive Collection 2015, som på under et døgn var næsten udsolgt både online og i butikkerne, så er H&M allerede klar med endnu en fin kollektion.

Se også: Q&A med H&M – nomineret til ‘Årets CSR-pris’

Så hvis du var én af dem, som ikke lige sad klar ved computeren kl. 10, eller kunne komme forbi H&M’s butikker og købe Conscious Exclusive kollektionen, bør du læse med her.

H&M har netop lanceret kollektionen ‘Eastern Elegance’. En kollektion, som vi på ELLE-redaktionen allerede er helt vilde med! 

Kollektionen er holdt i eksklusive materialer, mens farveuniverset – foruden et par farverige prints – minder meget om consious-universet.

Se også: Se hele H&M’s Conscious Exclusive Collection 2015

Særligt er vi vilde med den smukke frynsekjole i creme, som vi hellere end gerne vil gå sommerens mange fester i møde iført. 

Vi har samlet hele kollektionen samt kampagnebillederne i galleriet, hvor du også finder priser på de enkelte styles.

Du finder kollektionen i H&M’s butikker og online.

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Cheap’n’chic: Feminin i buksedragt på budget

De lyse nætter nærmer sig med hastige skridt, og sommeren er for os her på redaktionen ensbetydende med masser af print, lækre sæt og ikke mindst den uundværlige buksedragt!

ELLEs moderedaktion har derfor lavet en lille shoppeguide til det fineste sommerlook i buksedragt på budget!

Læs også: Bliv strandklar med Filippa K Beachwear

Sæt og buksedragter bliver bare ved med at være cool, og hvis du kombinerer dit look med et par stiletter og seje solbriller, så er du helt klar til sommerfesten med alle dine venner! 

Få hele moderedaktionens guide til looket på budget i galleriet, hvor du også finder links og priser. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.