Nu er det slut med topløse mandemodeller hos Abercrombie & Fitch

Abercrombie & Fitch’s famøse og omdiskuterede salgstrick – de topløse mandemodeller foran butikken – har efterhånden været brandets kendetegn længe. 

Veltrænede mænd, der oser af stærk parfume har budt mange nysgerrige kunder velkommen i enhver Abercrombie & Fitch butik, og har trukket mindst lige så mange kritiske overskrifter som nysgerrige blikke. 

Læs også: Cannes Film Festival forbyder stjernerne at tage selfies

Men nu er det muligvis snart slut med topløse vaskebrætter foran butikkerne. Sådan lyder det fra et nyt marketingsudspil, der ligeledes ikke længere ønsker at ansætte personale på baggrund af udseende og kropstype. 

Brandet erklærede for nylig, at der vil ske drastiske ændringer i personalepolitiken. Om det er et resultat af en længere periode med dårlig omtale, er usikkert, men Abercrombie & Fitch har været centrum for debatter om diskrimination og er blevet sagsøgt i samme forbindelse flere gange. 

 

Årets stilikon 2015? Se Pernilles stildagbog og stem.

Som optakt til ELLE Style Awards 2015 og prisen ‘Årets stilikon’ har vi fået de tre nominerede kvinder  – Pernille Teisbæk, Charlotte Lynggaard og Caroline Brasch Nielsen, til at dele deres stildagbog fra tre dage i deres liv.

‘Årets stilikon’ går også under navnet Læserprisen, da prisen ene og alene bliver afgjort af jer læsere her på ELLE.dk – afstemningen lukker onsdag d. 29. april kl 24.00.

STEM PÅ DIN FAVORIT HER

Kategorien ‘Årets stilikon’ fokuserer på et stilikon, som har sat modedagsordenen i 2014. Hun har været dygtig til at tage tidens trends og tendenser til sig uden at gå på kompromis med sin personlighed. Hun har således med sin personlige stil gjort sig bemærket, inspireret og skabt et genkendeligt univers, som beundres af ELLEs læsere.

KØB BILLET TIL ELLE STYLE AWARDS 2015 HER

Læs med når Pernille Teisbæk fortæller om sin personlige stil, hvad hun ville redde fra garderoben, hvis det brændte, og hendes absolut favorit-sted at shoppe…

Hvad er god stil? God stil er noget som falder naturligt til den enkelte person – altså når det ikke er forceret. 

Hvad ville du redde fra garderoben, hvis det brændte? Min samling af Chanel tasker og smykker. 

Hvad ender du altid med at tage på, hvis du har tøjkrise?  Jeans, skjorte og stiletter uniformen:) 

Det bedste shoppe-spot i verden?  Nettet!

Har du endnu ikke sikret dig en billet til årets modefest, ELLE Style Awards 2015? Skynd dig ind og køb billet til dig og din bedste veninde, mor eller søster

KØB BILLET TIL ELLE STYLE AWARDS 2015 HER

I galleriet kan du finde Pernilles første outfit fra mandag d. 27. april – galleriet opdateres løbende.

STEM PÅ DIN FAVORIT HER

Emma Elwin: Se mine sko!

Den smukke og stilfulde blogger og stylist Emma Elwin er ikke kun kvalitetsbevidst, når hun vælger sko. Efter hun har dannet økositet Make It Last, må de også meget gerne være bæredygtige.

I hendes skoskab finder man alt fra flade Dries Van Noten-herresko til rå Saint Laurent-stiletter med nitter. Emma Elwin går til daglig i flade sko, og om sommeren er favoritten K. Jacques-sandaler. 

Læs også: Sonia Rykiel relancerer ‘Domino’ tasken

ELLE har fået et kig ind i hendes skønne skoskab. Kig med i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.

ELLE Style Awards 2015 | Se aftenens program og køb billet

Med præcis en uge til at årets største modefest, ELLE Style Awards 2015, løber af stablen, kan vi her på ELLE.dk endelig (!) afsløre det endelig program for aftenen!

ELLE Style Awards 2015 bliver først og fremmest en aften i modens tegn, hvor ELLE-redaktionen, sammen med resten af modebranchen, vil hylde alle de største talenter i den danske modebranche. ELLE Style Awards er et awardshow, og der vil derfor blive uddelt et utal af prestigefyldte modepriser. Du kan blandt andet glæde dig til priser som ‘Årets brand’, ‘Årets stilikon’ og ‘Årets model’.

Udover mode i massevis, herunder de smukkeste kjoler og tuxedo’s fra alle de danske kendisser på den røde løber, vil aftenen selvfølgelig også være spækket med lækre musikalske indslag fra blandt andre Scarlet Pleasure.

Under selve award-showet vil der også være en masse fashionable og kendte mennesker til at præsentere de 16 prestigefyldte priser – se alle de nominerede her.

ELLE-redaktionen starter dagen på AC Hotel Bella Sky, hvorefter vi bliver fragtet af Ford i den nye Ford Mondeo til DR Koncerthuset.

KØB BILLET TIL ELLE STYLE AWARDS 2015 HER

Sidste år var det navne som Christopher, Oh Land, Aura, Pernille Rosendahl, Peter Falktoft & Mathias Zanka og Sara Bro, der præsenterede alle priserne til ELLE Style Awards 2014. 

… Og uden at sige for meget, kan vi godt love, at dette års line-up er mindst lige så fashionabelt og sejt (… hvis ikke endnu sejere!).

Se hele programmet her for ELLE Style Awards 2015 her:

– Lækre velkomstdrink fra Belvedere og Egekilde

– Derefter følger selve award-showet, hvor Scarlet Pleasure, Gregersen og Jonas For Fa’en hver især spiller til de 3 forskellige stylistshows/catwalk, som showet byder på. (Psst.. De 3 shows er stylet af de 3 nominerede stylister: Alexandra Carl, Kathrine Agger og Dorothea Gundtoft)

– Aftenen sluttes af med et kæmpe ELLE Style Awards afterparty, hvor danske Télé Rouge spiller natten lang

Til alle dem, der har købt billet til ELLE Style Awards 2015 vil der være velkomstdrink, en lækker goodiebag – og selvfølgelig adgang til selve showet og det efterfølgende afterparty!

Hvis du selv kunne tænke dig at komme med til årets modefest, kan du stadig nå at købe billetter til både dig og dine veninder

KØB BILLET TIL ELLE STYLE AWARDS 2015 HER

Vi behøver næppe at understrege, hvor meget vi glæder os til mandag den 4. maj 2015 – og vi håber sådan at se en masse af vores skønne ELLE-læsere til den store aften!

Se en teaser ELLE Style Awards 2015 her:

KØB BILLET TIL ELLE STYLE AWARDS 2015 HER

Se flere højdepunkter fra sidste års ELLE Style Awards 2014 i galleriet…

Q&A med Fonnesbech – nomineret til ‘Årets CSR-pris’

Dagen for årets modefest, ELLE Style Awards 2015, nærmer sig med hastige skridt og her på ELLE.dk varmer vi op til den store dag med et lille interview med bæredygtige Fonnesbech.

Fonnesbech er nomineret i kategorien ‘Årets CSR-pris’ ved ELLE Style Awards 2015. En kategori, der fokuserer på en modevirksomhed, som arbejder med eller skaber opmærksomhed omkring bæredygtighed, økologi og/eller social ansvarlighed på en sådan måde, at de formår at nå ud til den danske modeforbruger og bevidstgøre hende om, at vi har et valg.

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

Sjette generation af Fonnesbech – det hedengangne og hæderkronede stormagasin – har taget modearven op og er en ny spiller på den danske modescene. Og nej, der er intet støvet og nusset over det nye Fonnesbech, på trods af at navnet er genbrug. Der er dømt fashion forward for alle pengene med et innovativt design bl.a. i form af deres modulære koncept, hvor alle dele kan re-styles og bruges på mere end blot én måde (glem dog alt om praktiske bukser og shorts i et). Desuden går Fonnesbech bevidst efter både certificerede leverandører i Europa og økologiske eller genanvendte materialer, når det er muligt.

Bliv klogere på bæredygtighed og hvorfor det er så vigtigt, at vi, som forbrugere, er bevidste om bæredygtighed i denne Q&A med Fonnesbech:

Hvorfor er det vigtigt, at vi køber bæredygtigt tøj?

Jeg synes det er vigtigt, at man tager aktivt ansvar for sig selv og sine omgivelser så vidt det er muligt, og det gør man bl.a. ved at vælge bæredygtigt. Bæredygtighed er utroligt komplekst og kan virke meget besværligt. Men man kan tage nogle aktive enkle valg som forbruger som gør, at man kan være med til at minimere den miljømæssige belastning som tøjindustrien tilfører hvert år. 

På hvilken måde er tøj fra Fonnesbech bæredygtigt?

Fonnesbech er først og fremmest et fashionbrand, og for os er bæredygtighed stadig en udfordring, men ved at bruge certificerede leverandører samt at vælge fabrikker i Europa, kan vi sikre at reglerne omkring arbejdsforhold mv. overholdes via gældende EU lovgivning. Derudover forsøger vi at lave multifunktionelt og langtidsholdbart design. Vi forsøger så vidt muligt at vælge de bæredygtige løsninger, når det er muligt og det er vigtigt at brugen af bærdygtighed bliver en positiv oplevelse i forbindelse med vores tøj.

Udover at købe bæredygtigt tøj, er der så andet vi som forbrugere kan gøre mere bæredygtig, når det gælder tøj?

Ja, man kan have fokus på den mindre og samtidig funktionelle garderobe. Derudover kan man vælge at vaske ved lavere temperaturer og undgå rens hvis det er muligt. Vi er selv begejstrede for økologisk uld og dens naturlige egenskaber, da man med dette materiale typisk kan spare en rens eller vask, blot ved at hænge det ud til udluftning.   

Du kan stadig nå at købe billet til årets største modefest – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her

Se de tre CSR-venlige brands, der er nomineret til ‘Årets CSR-pris’ til ELLE Style Awards 2015, i galleriet. 

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Sonia Rykiel relancerer ‘Domino’ tasken

Kreativ direktør hos Sonia Rykiel, Julie de Libran, har genopfundet modehusets ikoniske ‘Domino’ taske i et nyt og sofistikeret design. 

Læs også: Max Mara skaber eksklusiv taske med Whitney Museums arkitekt Renzo Piano

Selv gik Julie de Libran og drømte om tasken, da den blev lanceret første gang for 10 år siden, og nu har hun som kreativ direktør givet designet nyt liv og relanceret den ikoniske taske. 

Uden at gå på kompromis med det i forvejen klassiske og funktionelle design, har Julie de Libran bragt nye overvejelser og detaljer til. Læder, sten og slangeskind og nogle af de materialer, der er kommet til, og detaljer som aftagelige stropper og måden, tasken bæres på, er også helt nyt. 

Se den fine kampagnevideo med Jagger-søstrene Georgia May og Lizzy Jagger her: 

Læs også: Mandagsmuse: Emma Stone

“Videoen er en spontan historie om to søstre, der har det sjovt, leger og har det godt sammen i Saint German des Prés, og som vil have fingrene i den samme ‘Domino’ taske,” forklarer Julie de Libran. 

Den klassiske ‘Domino’ taske har fået masser af nyt liv, og du kan se alle de forskellige designs i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Kato udgiver ny single med Mads Langer! Lyt til den her

Mads Langer og Kato var nok ikke den første musikalske collaboration, man havde overvejet, når tankerne faldt på musikalske duoer. Ikke desto mindre har de to danske hitmagere i fællesskab udgivet singlen ‘Now’, der er strøget direkte ind som nr. 1 på iTunes!

Læs også: Brandts præsenterer: SELFIE – fra selvportræt til iscenesættelse

“Jeg har længe drømt om at lave noget med Mads, og ved Danish Music Awards fik jeg talt med ham om et samarbejde, hvor vi kunne ramme noget, vi begge kunne identificere os med,” udtaler Kato om det musikalske rendezvous med Mads Langer. “Han kunne lide mit oplæg til nummeret, hvorefter vi mødtes i Medley-studiet, og i fællesskab tog vi det umiddelbare og fusionerede vore to verdener, den akustiske og den elektroniske.”

“Det har været en sjov og god oplevelse at skabe dette nummer på en helt anden måde, end jeg arbejder normalt med sangskrivning. Jeg er i øjeblikket igang med at indspille min egen plade, så dette “sidespring” og kig ind i KATO’s univers har været en stor kontrast. Ikke desto mindre er jeg meget glad for resultatet og synes, det er en rigtig god sang, som tekstmæssigt rammer et universelt og vigtigt budskab”, slutter Mads Langer.

Hør singlen ‘Now’ HER!

Læs også: ELLE anbefaler: Lang historie kort

Singlen vil også være at finde på Kato´s nye album, der ligeledes har titlen ‘Now’, og udkommer fredag d. 1. maj .

“Jeg har valgt “Now” til også at være titlen på mit nye album, for overordnet repræsenterer indholdet i netop denne sang noget, jeg har haft sværest ved i min karriere, specielt i årene op til forrige album. Budskabet i sangen er for mig en påmindelse om, hvor vigtigt det er at nyde nuet. For eksempel at kunne stå på en scene og være i det 100 %. Jeg har derfor den senere tid haft fokus på at være mere til stede, fremfor konstant at bekymre mig om fremtidige opgaver,” afrunder Kato. 

Katos nye album er spækket med store gæstestjerner, blandt andre Snoop Dogg, Kurupt og Brandon Beal.

Tæt på Marianne Jensen – nomineret til ‘Årets hårartist’

Kategorien ‘Årets hårartist’ fokuserer på danske hårartister, der udviser stor ekspertise inden for fagets håndværk og samtidig tør at eksperimentere og udfordre det kunstneriske udtryk. De nominerede har udmærket sig i 2014 ved styling af mode- og beautyserier, modeshows, kampagner eller lignende

Marianne Jensen er en af de hårartister, du ikke kan komme udenom, når det gælder dygtige hårartister, og derfor er hun selvfølgelig at finde blandt de nominerede i kategorien ‘Årets hårartist’ til ELLE Style Awards 2015.

Hun var også nomineret i kategorien sidste år og har igen i år imponeret med sin alsidighed, sin kreativitet og sit stilsikre øje. Marianne Jensens tekniske erfaring blænder, og hendes samarbejde med det anerkendte mærke Kevin Murphy bringer hende verden rundt, hvor hun vækker respekt og stående applaus. Det kan være svært at få øje på noget, Marianne Jensen ikke kan.

Læs vores lille iterview med Marianne Jensen og bliv klogere på sæsonens hårtendenser, 70’er-stilen indenfor hårmode og selvfølgelig nogle af Marianne Jensens bedste hårtips.

Sæsonens største tendens indenfor hårmode?

For mig er håret mere gromed, mere 70-agtigt i stilen. Jeg er ret vild med, at man gør lidt ud af det. Det betyder håret fønet og formet med krøllejern, mættet med et volume produkt antigravti, og dernæst børste godt igennem – det elsker jeg.

Dit all-time bedste hårtip?

Tørshampoo – det redder alle dårlige hårdage og passer fantastisk til skandinavisk hår. Jeg bruger fresh hair fra Kevin Murphy.

Hvilken frisure holder altid?

Page og pandehår, kan jeg altid skabe på en ny fin måde. Lige nu laver jeg the lob, som er den lange page, med og uden pande hår. Langt hår kan få et helt nyt look med et blødt tungt pandehår. Det er for mig altid stilsikkert!

Har du endnu ikke sikret dig en billet til årets modefest, ELLE Style Awards 2015? Skynd dig ind og køb billet – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her.

Vi har samlet et par smukke billeder i galleriet, hvor du kan se nærmere på de tre nominerede i kategorien ‘Årets hårstylist’ og fine deres arbejde.

Mød Henrik Haue – nomineret til ‘Årets hårartist’

Dagen for årets største modefest, ELLE Style Awards 2015, nærmer sig med hastige skridt, og her på ELLE.dk varmer vi op med en lille Q&A med en af de nominerede i kategorien ‘Årets hårartist’ – Henrik Haue.

Kategorien ‘Årets hårartist’ fokuserer på danske hårartister, der udviser stor ekspertise inden for fagets håndværk og samtidig tør at eksperimentere og udfordre det kunstneriske udtryk. De nominerede har udmærket sig i 2014 ved styling af mode- og beautyserier, modeshows, kampagner eller lignende.

Se ogsåHer er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

Henrik Haue har markeret sig hvert år, hvilket også har udløst en nominering i 2014 samt prisen som ‘Årets hårartist’ ved ELLE Style Awards 2013. Henrik Haue er engageret og har et internationalt talent og en personlighed, der ikke kun er yderst professionel, men også ekstremt behagelig. Hans øje for det lækre gør ham til et sikkert valg hver gang, da hans umiskendelige kunnen altid leverer.

Læs mere om Henrik Haue her, hvor han blandt andet afslører sit bedste hår-tip:

Sæsonens største trends inden for hårmode?
En rå struktur, på en feminin måde. Lidt 70’er inspireret af modetøjets trend.

Dit all-time bedste hårtip?
Ligemeget hvor stylet dit hår er, så husk den “perfekte fejl”, der altid tilfører håret lidt naturlighed.

Hvilken frisure holder altid?
Backslik med knold! Frisuren er lavet utallige gange gennem tiden og virker stadig nutidigt.

Har du endnu ikke sikret dig en billet til årets modefest, ELLE Style Awards 2015? Skynd dig ind og køb billet til dig og din bedste veninde, mor eller søster – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her.

Vi har samlet et par smukke billeder i galleriet, hvor du kan se nærmere på de tre nominerede i kategorien ‘Årets hårstylist’ og deres arbejde.

Zalando introducerer Topshop med Cara Delevingne i front

Vores highstreet yndling Topshop er nu om muligt rykket endu højere op på vores favoritliste. Det britiske brand lanceres nu endelig på den europæiske onlineshop Zalando, der leverer lige til dit dørtrin, hvorend du befinder dig!

Læs også: ELLE Style Awards: Her er de nominerede!

I forbindelse med annonceringen lancerer Topshop og Zalando kampagnen ‘Whereever you are’ med ingen ringere end den engelske model Cara Delevingne, der i bedste Cara-stil fjoller rundt og har det sjovt på settet til skydningen af kampagnen.

Topshop hos Zalando kampagnen følger i fodsporene på den senest lancerede kampagne, ‘Are You Ready?’, begge instrueret af Gordon von Steiner. ‘Whereever you are’ lanceres den 3. maj på samtlige sociale medier, men du kan allerede nu få en forsmag med den fede video her:

Læs også: Max Mara skaber eksklusive taske med Whitney Museums arkitekt Renzo Piano

Cara er stylet i de seneste styles med 70’er denim med flare, den lille sorte kjole og ruskindsjakke med frynser. Den velformulerede stjerne opfordrer alle fashionistaer i Europa til at gøre sig klar til de seneste trends!

Se de flotte kampagnebilleder samt eksklusive ‘behind the scenes’ billeder fra skydningen i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Julen er en dyr tid, brug dine penge smart og shop med en rabatkode til Zalando! Så er der råd til det du drømmer om, endnu billigere! – Find din kode her zalando rabatkoder

Max Mara skaber eksklusiv taske med Whitney Museums arkitekt Renzo Piano

Det italienske luksusbrand Max Mara har nået nye æstetiske højder i et eksklusivt samarbejde med det nye Whitney Museum of American Art‘s arkitekt Renzo Piano. 

Læs også: Shoppeguide: 10 skønne sommerkjoler

I anledning af indvigelsen af det nye kunstmuseum i New Yorks Meatpacking District, afholdt Max Mara den store åbningsfest, hvor lanceringen at det eksklusive samarbejde med Renzo Piano blev præsenteret. Tasken ‘Max Mara Whitney Bag design by Renzo Piano Building Workshop’ er en hyldest til den italienske kunstverden og kreativiteten, og med den nye ‘Whitney Bag’ har Max Mara på den måde ladet modens og kunstens verden for alvor smelte sammen i et sofistikeret og æstetisk taskedesign. 

Æstetik og teknik er netop nogle af de tanker, der ligger til grund for det nye design, og materialerne er inspireret af museet, der betragtes som et af de mest fremtrædende arkitekturdesigns i New York. Ligesom museet naturligt blender ind i det urbane og sociale landskab i New Yorks Meatpacking District, er ‘Whitney Bag’ tasken et alsidigt design, der nemt glider ind i den feminine garderobe.  

Læs også: Se H&M’s fine Eastern Elegance kollektion

Whitney Bag tasken er lavet i blødt, kvalitetslæder og er med sin elegante overflade, mønstre og rene linjer tydeligt inspireret af Whitney Museums udvendige design. Max Mara synes næsten at have genopfundet det klassiske musefænomen, hvor designere inspireres af eller designer til skuespillerinder, musikere eller modeller. Det italienske luksusbrand har taget begrebet skridtet videre og ladet kunstverdenen, Whitney Museum of American Art, være inspirationskilde til det eksklusive design.

Tasken fås i tre størrelser og farver, og der vil også være en ‘exclusive collectors’ limited edition version med indvendigt logo i en lys blågrålig farver, der minder om museets metalliske facade. 

Læs også: Mandagsmuse: Emma Stone

Museets åbning og lanceringen af den eksklusive taske blev fejret med et privat middagsarrangement, hvor personligheder som Sarah Jessica Parker, Dakota Fanning og Zoë Kravitz var på gæstelisten. I galleriet kan du se, hvem der var med, samt billeder af den nye ‘Max Mara Whitney Bag design by Renzo Piano Building Workshop’ og af museet. Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Psst… Som de eneste i hele norden har Københavns Lufthavn fået æren af at udstille den helt nye Max Mara Whitney Bag. Med den ære følger også muligheden for at sælge et par stykker af de nummererede tasker, der kun er lavet i 250 stk.  

Q&A med Marie Thomsen – nomineret til ‘Årets makeupartist’

ELLE.dk har fanget én af de dygtige makeup-artister, der er nomineret i kategorien ‘Årets makeupartist’ til ELLE Style Awards 2015 den 4. maj i DR Koncerthuset – Marie Thomsen.

Kategorien ‘Årets makeup-artist” fokuserer på danske makeupartister, der udviser stor ekspertise inden for fagets håndværk og samtidig tør eksperimentere og udfordre det kunstneriske udtryk. De nominerede har udmærket sig i 2014 ved styling af mode- og beautyserier, modeshows, kampagner eller lignende.

Når det gælder dygtige makeupartister i Danmark er det svært at komme udenom Marie Thomsen og hendes smukke arbejde. Marie Thomsen er omstillingsparat og arbejder hårdt for det. Derudover har hun sans for det lækre og holder sig for det meste til den mere simple, men smukke makeup – dog ikke uden kant.

Læs en lille Q&A med Marie Thomsen her, og få blandt andet hendes bedste makeup-tip

Sæsonens største tendens på makeupfronten?

Lige nu er der tre hovedtendenser indenfor makeup, som jeg ser det. Det naturlige no-makeup makeup-look er stadig kæmpestort og forsvinder ikke lige forløbigt- Heldigvis! Det er blandt andet fordi kosmetikfirmaerne er blevet så utroligt dygtige til at lave produkter med naturligt finish – og hvem vil ikke være naturligt smuk? Derudover er, og kommer der en masse glamour indenfor makeuppen for tiden. Både I form af elegante smokie-eyes i toner som mat sort, metallic grå og gyldne nuancer, men også violette toner så som blomme. Det er igen tilladt at have farve på både øjne og læber, og mine tanker ledes hen på kvinder som Michelle Phiffer i Scarface, – lidt 80’er-inspireret. Den sidste tendens jeg vil fremhæve, er den punk/rock inspirerede makeup, som er noget, vi ser vi ser hos bl.a. Saint Laurent og i fx Britiske ID, som jeg personligt er rigtigt vild med selv.

Nævn 3 makeup-produkter, du ikke kan leve uden?

1) Jeg kan ikke undvære Mac Mineralize Moisture SPF 15 Foundation. Den er dækkende men med et super naturligt finish, ønsker jeg mindre dække evne fortynder jeg den blot med crème. Den får huden til at se perfekt, men samtidig levende ud.

2 ) Maybelline New York Brow Drama. Jeg bruger både den clear og de farvede flittigt. Den “clear” bruger jeg, når jeg skal lave smukke groomede og naturlige bryn og de farvede, når jeg skal skabe fylde og markante bryn.

3) RMS Living Luminizer, som er en økologisk cremet highlighter, som jeg ligger på kindben, næseryg og amourbue. Den blender i med huden på den mest naturlige made og giver den fineste levende glød, som er med til at forme ansigtet på smukkeste vis.

Dit absolut bedste makeup-tip?

Haha, måske ikke hvad man ville forvente fra mig, men når det kommer til almindlige mennesker og ikke en model til eks. en modeserie, så er det: Less Is More. Makeup skal fremelske personlige fortrin og neddæmpe de mindre gode. Ikke bruges til at viske personlighed væk eller fuldstændigt ændre ens personlige look. Desværre syntes jeg vi ser en kedelig tendens til alt for meget countouring og fuldstændig ændring af ansigtet a la Kim Kardashian. I don’t like. Brug istedet krudt på at få en smuk hud, både ved hjælp af masser god pleje, en god livsstil og gode, naturlige foundations, concealers og highlighters.

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

Kunne du tænke dig at komme med til årets modefest, ELLE Style Awards 2015? Så skynd dig at købe billet til dig og din veninde, mor, søster eller kollega – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her

Vi har samlet et galleri med billeder fra alle de tre nominerede i kategorien ‘Årets makeupartist’ og noget af deres smukke arbejde.

 

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!