Stylingredaktørens 10 juni-favoritter

ELLEs moderedaktør, Mie Juel, varmer op til sommer og festival med farver, frynser og kig til bar hud. 

Blandt hendes 10 juni-favoritter finder du blandt andet lækre espadriller, Ray-Ban solbriller, en skøn bikini til badeferien og fede accessories. 

Læs også: Cheap’n’chic: Sommercool i culottes på budget!

Du kan se alle Mie Juels 10 juni-favoritter i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Se kjolerne fra Tony Awards 2015

Den amerikanske teaterprisuddeling Tony Awards 2015 løb af stablen den 7. juni i Radio City Music Hall i New York, og den rød løber var naturligvis spækket med store stjerner og flotte kjoler. 

Du kan se både Jennifer Lopez, Kendall Jenner, Bella Hadid, Carey Mulligan og Helen Mirren på den røde løber her i galleriet. 

Læs også: Set på Instagram: CFDA Awards 2015

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem de mange flotte kjoler. 

Dagens rejsetip: 3 morgenmadssteder i London

ELLEs assisterende moderedaktør Josephine Aarkrogh, der også står bag bloggen Never Not Going, elsker at rejse og finde små perler af cafeer, restauranter og shoppingmuligheder i hele verden. 

Her giver hun dig 3 af de skønneste morgenmadssteder i en af ELLEs yndlingsbyer, London!

Læs også: Tæt på ELLEs assisterende moderedaktør fra rejsebloggen Never Not Going

Se de tre morgenssteder i London i galleriet, Josephine guider til, og som med garanti vil give dig en god start på dagen. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Derfor er Rihanna et stilikon

Rihanna er af de fleste kendt for sin gennemproducerede og højprofilerede popmusik. Hun er en af vor tids absolut bedst sælgende kunstnere, men hun er også så meget mere end det! Med sine mange år i rampelyset er Rihanna blevet både stilikon, skuespiller, designer og frontkæmper for velgørenhed. 

Læs også: Se de kendtes vilde babynavne 

Hvem:
Robyn Rihanna Fenty er født d. 20. februar 1988 i Saint Michael på Barbados. Hendes far er fra Barbados og hendes mor er fra Guyana.

Derfor skal du kende hende:

Kameraerne knipser omkring hende, hun har en bred fanskare og et frit sind, og så er hendes outfit altid gennemtænkt. Rihanna er et stilikon og en inspirationskilde, som favner alle tendenser. Selv er hun meget fascineret af Prinsesse Diana, og om mode siger hun: “Wear the clothes. Don’t let them wear you.”

I betragtning af hendes kun 30 år har hun allerede haft en lang og succesfuld karriere. Med over 60 millioner følgere på Instagram, kan det være svært at tro, at hun voksede op som en ganske normal pige på Barbados.

Hun startede allerede med at synge som syvårig og vandt både skønhedskonkurrencer og talent shows på sin skole. Hendes liv ændrede sig for evigt, da en ven introducerede hende til Evan Rogers, producer fra New York. Rogers arrangerede et møde med Jay Z, administrerende direktør for Def Jam Records. Han hørte hende synge og hun skrev kontrakt med Def Jam i en alder af kun 16 år.

Rihanna er ikke kun en talentfuld og smuk sangerinde, som har vundet et utal af priser. Udover også at være grammyvinder og et af tidens største stilikoner, har hun også et stort hjerte og plads til masser af omsorg. Hun har blandt andet inviteret fans på ferie, og hun har i mange år været involveret i meget velgørenhed, især for kriseramte børn.

Som kreativ designer for Puma og Armani samt kampagneansigt for blandt andre Balmain, Gucci og Dior har Rihanna opnået fænomenal succes, og du kan med god samvittighed lade dig inspirere af den velklædte superstjerne.

Læs også: 11 ting du (muligvis) ikke vidste om Sex and the City 

Højdepunkter:

2003: Rihannas trio møder produceren Evan Rogers. Gruppen kommer til audition hos Rogers, der udtaler, at “i det øjeblik Rihanna kommer ind i stuen, er det som om, de to andre piger ikke eksisterer.” Rihanna flytter senere til USA for at bo sammen med Rogers og hans kone.

2004: Rihanna er til audition hos Jay Z ved Def Jam Records og imponerer ham nok til at få en aftale i hus. Hun vinder Miss Combermere Beauty skønhedskonkurrence.

2005: Rihanna får sit gemmenbrud i musikbranchen med udgivelsen af sit debutalbum Music of the Sun, som får en tiendeplads på Billboard Top 100. Sangen “SOS” bliver Rihannas første nummer 1 hit.

2006: Hun opretter sin “Believe Foundation” til hjælp for døende børn.

2007: Har sin første turné alene og bliver kåret som årets stilikon i Seventeen Magazine.

2008: Vinder priserne for bedste kvindelige pop/rockkunstner og bedste kvindelige soul/R&B-kunstner ved American Music Award.

Rihanna deltager i “Mode mod AIDS”-kampagnen for H&M. Kollektionen er designet til at henlede opmærksomheden på AIDS. Den bliver udgivet i H&M i begyndelsen af februar 2008.

Bliver ambassadør for Cartiers LOVECHARITY-armbånd, og optræder for Madonnas “Raising Malawi”, som er en velgørenhedsorganisation, der skal bekæmpe den ekstreme fattigdom og modgang i Malawi.

Rihanna vinder sin første Grammy med singlen “Umbrella”. I dag har hun vundet 8 Grammys i alt.

2009: Rihannas daværende kæreste Chris Brown får en betinget voldsdom efter at have slået Rihanna. Overfaldet fylder meget i pressen.

2010: Rihanna og rapperen Eminem arbejder tæt sammen og laver singlen “Love the Way You Lie”, der bliver en stor succes på verdensplan.

2011: Bliver den yngste sorte kvinde på forsiden af ​​amerikanske Vogue og får titlen som den mest sexede kvinde af Esquire magazine.

Rihanna og Britney Spears laver en surprise performance ved ABC Award show. Denne optræden huskes af mange som en af de bedste og mest spændende optrædener nogensinde.

I november 2011 bliver hendes første mode-kollektion lanceret hos Armani.

2012: Hun bliver kåret som en af Time Magazine‘s 100 mest indflydelsesrige mennesker på verdensplan.

2013: Hun vinder The Icon Award ved American Music Awards, fordi hendes arbejde har dyb indflydelse på popmusik på et globalt plan.

2014: Rihanna bliver hyldet som årets stilikon ved CFDA Fashion Awards. Hun er iført kjolen, som senere bliver kendt som The naked dress. Netop denne kjole omtales som den stærkeste feministiske erklæring, popverdenen har set til dato.  

Rihanna lægger et billede på Instagram, hvor hun er topløs. Men billedet er for stærkt for Instagram, som nedlægger hendes profil midlertidigt. Dette får sangerinden til at slette sin profil i protest. Hun er dog senere vendt tilbage til Instagram.

2015: Rihanna bliver den hædrede kunstner ved YouTube Music Awards.

2016: Rihanna sparker året i gang med udgivelsen af sit ottende album, Anti, som hurtigt vinder platin. Samme år tager hun på verdensturnéen ’The Anti World Tour’, hvor hun giver den gas som ’Bad Gal RiRi’.  

2017: Rihanna starter året ud med at modtage prisen ’Harvard Humanitarian of the Year’, og i sin takketale på Harvard University gør hun det klart, at alle både kan og bør hjælpe hvor de kan: ”Alt du behøver, er at hjælpe én person, uden at forvente at få noget igen”, konstaterer hun.
2017 er også året, hvor Rihanna lancerer makeuplinjen ’Fenty Beauty’, der næsten revolutionerer makeupmarkedet. Rihannas nye foundation findes nemlig i over fyrre forskellige farvenuancer, og den matcher alle hudtyper- og farver – sådan!

Læs også: Se 18 af tidens største skuespillere i deres første rolle 

Bonusinfo:

Rihanna er Guccis ansigt ved UNICEF-kampagnen, der støtter børn i Afrika gennem salg af Tattoo Heart-kollektions tasker. Hun har udgivet syv studiealbums og 58 singler. Så er hun den højest betalte kvindelige berømthed, til at sidde på forreste række ved modeshows. 

Rihanna er også brandambassadør for Dior, og hun har, som den første berømte ambassadør nogensinde, lavet et designsamarbejde med det franske modehus. Hun designede en serie af solbriller, der var inspireret af ‘Star Treks’ Geordi La Forge.

Som kreativ direktør for ‘Puma’, har Rihanna lanceret ready-to-wear-kollektionen, Fenty X Puma. 

Rihanna er venner med blandt andre Beyonce, Cara Delevingne, Katy Perry og Jay-Z, og så har hun haft over 150 forskellige frisurer siden hendes karriere startede.

Følg hende på både Instagram og Twitter og få et gensyn med den skønne superstjerne i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Caroline Feiffer: Sådan bor jeg!

Tekst: Maria Frederikke Munch // Styling: Stine Langvad // Foto: Katrine Rohrberg 

At kigge rundt på Thefeiffers’ webshop og univers er lidt som at være hjemme hos indehaverne Caroline og Steffan Feiffer. Det er farverne – det hvide, det blå og det grå – det er de nøje udvalgte ting fra T-shirts til knive, og så er det duften af Carrière Frères’ Titio-lys – en brændt trælugt, ikke som bål, men mere som frisk skov – og frem for alt, så er det fællesnævneren for det hele: kvalitet.

Læs også: Nyt ELLE Decoration på gaden nu!

”Jeg går aldrig på kompromis med kvalitet. Jeg kunne aldrig finde på at købe noget i dårlig kvalitet. Det er nok meget kendetegnende for os, at vi udelukkende har plads til gennemarbejdede ting. Alt er virkelig nøje udvalgt,” fortæller Caroline Feiffer om sit og manden Steffans hjem.

Interessen for – og hangen til – kvalitet ligger dybt i hende. Hun er nørdet omkring materialer og fremstillingsprocesser, og Steffan, der er uddannet tømrer, har produceret flere af parrets møbler selv, blandt andet spisebordet, sofabordet med spejl, marmorskænken og sildebensbordpladen i køkkenet. I løbet af de syv år, de har boet i lejligheden, der ligger tæt på Amager Strand, har de udskiftet og ændret mere end de fleste andre.

”Vi har haft gulvene afhøvlet, malet dem, vi har revet en mur ned, vi har hevet tapet af for at komme ind til de rå mursten, men så var der pludselig mange, der havde den slags væg, så derfor malede vi den hvid. Vi har også haft en masse blå vægge, men ville så hellere have en galleriagtig stemning, og så blev det hele malet hvidt,” forklarer Caroline.

Læs også: Henrik Vibskov x Fredericia Furniture

For at skabe galleristemning, og fordi lejlighedens største udfordring er størrelsen, har parret gjort meget ud af at skabe luft og rummelighed ved at få flere møbler til at se ud, som om de svæver. F.eks. hænger arbejdsbordet på væggen, og sofabord og marmorskænk er lavet, så der synes at være luft under.

”Vi er meget kunstneriske begge to, så det her med at der er luft, rum og ryddeligt, gør det meget nemmere at tænke kreativt.” Lige nu lægger Feiffer-parret alle kreative kræfter i deres fælles projekt: webshoppen Thefeiffers.com, der gik i luften i september 2014, og som er skabt ud fra et ønske om at ville dele og tilgængeliggøre de ting, de finder på rejser rundt omkring i verden: ”Vores udvalg består udelukkende af ting, vi godt selv kunne tænke os, og de kommer fra producenter, der har specialiseret sig i én ting. Og de værdier, de forskellige brands har, stemmer helt overens med det, vi gerne vil fortælle, og den livsstil, vi gerne vil inspirere til,” slutter Caroline.

Læs også: Inspiration til dit soveværelse

Kom med indenfor og lad dig inspirere af Feiffer-parrets smukke hjem i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Johnny Depp er det nye ansigt for Dior parfumer

Hvad har stjerner som Natalie Portman, Jude Law, Robert Pattinson og Charlize Theron til fælles? De har alle været kampagneansigter for henholdsvis herre- og dameparfumerne fra Dior, og nu har ingen ringere end den legedariske skuespiller (og meget flotte!) Johny Depp sluttet sig til den eksklusive klub. Han er nemlig det nye ansigt for Dior herreparfumer. 

Læs også: Sarah Jessica Parker lancerer ny kollektion af brudesko

Johnny Depp er et stilikon

Vi er mere end almindeligt begejstrerede for at se en af verdens hotteste rock’n’roll mænd på store bannere for et af verdens ledende fashion- og fragrancebrands, Dior. Det er Depps første kampagne for et parfumebrand, men det var vel bare et spørgsmål om tid, før vi fik ham at se i kampagner af den størrelse. Han har nemlig været stilikon siden 80’erne og rangerer stadig højt på listen over de mest sexede mænd i verden. 

Læs også: Cheap’n’chic: Sommercool i culottes på budget!

I forlængelse af det nye samarbejde mellem Dior og Johnny Depp vil der også blive lanceret en spritny parfume til efteråret, og med Johnny Depp i front kan det kun blive en ultracool, rå og sexet en af slagsen. 

Få et gensyn med den cool Johnny Depp her i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Opskrift på vitaminboost med rødbede, gulerod og ingefær

Blogger og kogebogsforfatter, Julie Bruun, der står bag Julie Bruuns blog, er altid god til at komme med opskrifter på sunde alternativer til en række af vores alle sammens yndlingsretter, snacks og drikke. 

Her får du hendes opskrift på en ægte vitaminboost – en juice med både rødbede, gulerød, ingefær og ananas, som er super nem at lave og rækker til cirka to store glas – perfekt til dig og din veninde. 

Se også: 9 gode grunde til at spise rødbeder

Det skal du bruge: 

– 6 gulerødder

– 1 rødbede

– 1 citron

– 1 stykke ingefær (ca. 3 cm)

– omkring 150 g ananas (målt uden skrald)

Sådan gør du:

– Skær enderne af gulerødderne og rødbeden, skyl det og kom det i en juicepresser.

– Fjern skallen på citronen og ananasen. 

– Kom dernæst ingefæren, det spiselige fra ananasen og citronen i.

Læs ogås: Lav sunde popcorn uden fedt og farlig kemi

… Og så er der friskpresset juice!

Istedet for isterninger kan du for eksempel bruge frosne hindbær – det smager himmelsk, skulle vi hilse og sige!  

Se Ralph Laurens Resort 2016 kollektion

Denne sæson har vi set resort-kollektioner fra både Max Mara, Louis Vuitton og Chanel, og nu har Ralph Lauren også meldt sig på banen med deres yndefulde og simple Resort 2016 kollektion. 

Kollektionen er et mix af en række relativt simple styles, der er skabt i lækre materialer som silke og ruskind.

Læs også: Sarah Jessica Parker lancerer ny kollektion af brudesko

Med looks som gulvlange aftenkjoler, ruskindsskørter, læderjakker i sarte farver og fine suits har kollektionen et lækkert touch af old school Ralph Lauren, der på klassisk vis blev vist frem uden noget stort show, kun ledsaget af enkelte redaktører og andre indivede, imens Ralph selv fortalte om hvert enkelt look. 

Her i galleriet kan du se hele den flotte kollektion, der indeholder noget for enhver smag. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Sarah Jessica Parker lancerer ny kollektion af brudesko.

Hun havde muligvis ikke heldet med sig ved sit første og store bryllup med Big i den første Sex and the City film, men ikke desto mindre lignede hun en million i en fantastisk Vivienne Westwood kreation af en brudekjole. 

Og det kan du også komme til med Sarah Jessica Parkers nye fantastiske kollektion af brudesko, hvor både eksisternde designs fra tidligere kollektioner og spritnye styles får os til at sukke efter det perfekte bryllup. 

Læs også: Cheap’n’chic: Sommercool i culottes på budget!

Ikke ulig den smukke Manolo Blahnik pump, som Carrie Bradshaw havde på, da hun endelig giftede sig med Big, er kollektionen fuld af farver og sten. Kollektionen indeholder både den helt klassiske hvide brudesko med fine blonder og de lidt mere vovede bud i henholdsvis grøn og blomme.

Sarah Jessica Parker selv blev ikke gift i en Vivienne Westwood kreation, da hun i 1997 sagde ja til Matthew Broderick. Hun blev nemlig gift i en sort kjole, og det har hun siden fortrudt. 

“Hvis jeg skulle giftes i dag, ville jeg gerne bære cremefarvet, bare for at få den der oplevelse af at være brud,” fortalte hun til Martha Stewart Weddings, “I dag ville jeg have valgt en kjole med et Oscar de la Renta touch, lommer og et stort skørt.”

Læs også: Derfor er Edie Sedgwick stilikon

Den smukke skokollektion kan købes online hos både Bloomingdales, Nordstrom og Zappos Coture. Du kan se alle de flotte styles her i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Nyt ELLE Decoration på gaden nu!

Det nye ELLE Decoration har ramt din kiosk! Denne gang får du lækker sommerstemning, du nemt kan forfølge og (som altid) en håndfuld af de fineste boliger, det vil være en fryd at flytte ind i.

Kom blandt andet med indenfor i en eksklusiv lejlighed i Rom, hvor lækre materialer og rene linjer spiller sammen med noget af tidens fineste design, og tag med til indre København, hvor modebranchens As Øland har indrettet sin og familiens lejlighed med en stærk sans for parisisk charme.

Læs også: Henrik Vibskov x Fredericia Furniture

På artikelsiden kan du møde den britiske designer Faye Toogood, der i et personligt interview afslører det liv, der ligger bag hendes fashionable design, og du kan tage med tre stilsikre kvinder i sommerhus. Hvis du ikke allerede har planer om at drage mod landet i din ferie, får du med garanti lyst, når du har læst, hvorfor en pause fra livet i byen giver dem ny energi (og muligheden for at dyrke en helt anden stil)

Og så er der Milano. Byen over alle byer, når det kommer til design. Redaktionen giver dig de bedste highlights fra årets designuge. Se hvilke tendenser, du skal holde øje med og hør, hvem du med fordel kan følge for unik inspiration til din indretning.

Læs også: Shop skønne marmornyheder til køkkenet fra Lene Bjerre

Alt sammen og mere til kan du finde i det nye ELLE decoration. Skynd dig at få fingre i det.

Få en forsmag på alt det, du kan opleve i det nye ELLE Decoration her i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Cheap’n’chic: Sommercool i culottes på budget!

Sommeren har officielt meldt sin ankomst, men som vi alle ved, er den danske sommer ikke altid lig med en skyfri himmel. ELLE guider dig derfor til et fedt look, der kan bruges til sommerens uforudsigelige dage.

Læs også: Shoppeguide: Bliv klædt på til Distortion!

Til disse dage passer culottes perfekt. De lange shorts viste sig for alvor i modebilledet sidste sommer og er også denne sæson en stor tendens.

Gør de rå culottes mere feminine, ved at tilsætte en klassisk sort stilet og fine guldsmykker, som fremhæver din lækre sommerkulør. En sporty bomber og et sølv ur giver det et legende udtryk med kant. Vælg en bomber med fine detaljer, mal neglene sorte og hiv sølv clutchen frem.

Læs også: Dagens highstreet-fix: Boheme-sommerkjole

Se hele moderedaktionens guider til det cool look i galleriet, hvor du også finder links og priser.

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Shoppeguide: Bliv klædt på til festival!

Sommeren er over os, og det betyder festival-tid! I den anledning guider ELLEs moderedaktion til det perfekte Distortion-look!

ELLEs moderedaktion anbefaler, at du går efter cool farver, der sammen med fine solbriller kan give sommerliv til ethvert look. 

Se også: Shoppeguide: Få forsidelooket og bliv sommerklar

Cool sneakers, løse boyfriend jeans og en casual bomberjakke er bestemt også musthaves, så du hurtigt kan være klar på hvad som helst.

Skulle solen (alligevel!) begynde at skinne, eller får du varmen af at danse dagen lang, kan du let svinge jakken hen over skuldrene og feste videre i en langærmet t-shirt for et skødesløst, cool look.

Se også: Cheap’n’chic: Sig det med prikker på budget

… Men det er altid vigtigt også at være en smule praktisk til de travle musikdage, og ELLEs moderedaktion anbefaler derfor, at du finder din crossbody-taske frem og fylder den med vigtige key-items som din yndlingslipgloss, solcreme, en flaske vand og en paraply – du vil jo ikke lade vejret ødelægge en god fest!

Og så er det ellers med at få pakket rygsækken og teltet og af sted til festival!

Se også: ELLE Juni // Nyt magasin på gaden nu!

ELLEs moderedaktion har fundet det perfekte festival-look, og du kan se alle de fine styles inklusiv priser i galleriet.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!