Byt dig til en helt ny garderobe under modeugen i København

Ligger du også inde med fejlkøb og andre gamle klude, som bare samler støv? Så indkassér et par point på bæredygtighedskontoen og byt alt det kluns, som du ikke har brug for, til en ny garderobe.

Årligt kasserer hver enkelt dansker 16 kg tøj, og langt de fleste anvender ikke 30 % af deres garderobe. Så fat din affaldspose, sortér dine gamle klæder fra og sæt kursen mod Rådhuspladsen.

Læs også: 10 bæredygtige shoppefund

Hos Fashion Exchange indleverer du dit indsamlede tøj ved indgangen, og derefter er der frit valg på alle hylder – helt gratis og uden regler om bytteforhold.

Hvis du kommer tidligt, kan du være heldig også at finde ubrugt tøj fra mærker som Ganni, Julie Fagerholt og Mads Nørgaard, som allerede har doneret deres overskydende sager.

Læs også: Kom til modeuge med DRK

Efter eventet doneres alt overskydende tøj desuden til Asylcenter Sandholm via Røde Kors.

Tilmeld dig eventet på Facebook her

Gucci-butikkerne får nyt visuelt udtryk

For et par måneder siden, kunne vi her på elle.dk fortælle nyheden om, at det italienske modehus Gucci har udnævnt Alessandro Michele som ny kreativ direktør. 

Alessandro har tidligere arbejdet hos Gucci tilbage i 2002, og han er derfor en garvet designer, der har mange års erfaring med den italienske modegigant. 

Nu er tiden så kommet til, at den nyudnævnte kreative direktør skal have sin første A/W 15-kollektion udstillet i Gucci-butikkerne verden over.

Se også: Chanel præsenterer ‘Mademoiselle Prive’-udstilling i London

I denne forbindelse præsenterer Gucci et helt nyt visuelt udtryk for deres udstillingsvinduer i alle Gucci-butikker – og der er i den grad knald på det koncept og masser af farver at spotte!

Gucci har nemlig brugt et turkis og lilla LED-lys til at skabe en dynamisk 3D-effekt, som giver et anderledes og imponerende grafisk udtryk! 

Se også: Gigi Hadid i front for Topshop

Få et sneak peak på de Guccis kommende vinduespartier i galleriet. Vi lover, at der virkelig er tale om noget helt anderledes, end hvad vi ellers er vant til, når det gælder udstillingvinduer…

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Cheap’n’chic: Klassisk look på budget

En klassisk marineblå rullekrave med fine, tynde striber, en opsigtsvækkende taske og et par af sæsonens cool culottebukser: 3 af sæsonens fineste sommeritems, som let kan sammensættes og hurtigt skabe et friskt og sporty outfit med kant!

ELLEs moderedaktion har fundet et klassisk look på budget, som du kan gå sommerens sidste måneder i møde med. 

Se også: Cheap’n’chic: Lyserød på budget

Valget af culottebukser er perfekt til den danske sommer; de er luftige og så har en fornuftig længde til de meget vekslende sommerdage.

Se også: Gigi Hadid i front for Topshop

Hvis du ønsker lidt mere ‘længde’ på dit look, kan du hurtigt skabe det med et par høje stilletter.

Hvis du ikke helt har taget culotte-trenden til dig endnu, kan du sagtens erstatte dem med en midi nederdel, som også er en af sæsonens hotteste tendenser!

Se også: Shoppeguide: 10 lækre striktrøjer

ELLEs moderedaktion anbefaler, at du topper looket med en farverig neglelak, der signalerer sommer, fest og glade dage! Som prikken over i’et kan du tilføre et par enkle og spinkle sølvsmykker, der giver et feminint og fint touch!

Se hele looket i galleriet, hvor du både finder priser og links!

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet! 

Design din egen Magnum-is!

I forlængelse med Copenhagen Fashion Week tilbyder Magnum alle is-glade danskere at lade sig inspirere af Companys modeunivers og designe deres egen unikke is.

Se også: 10 sommermåltider med under 90 kalorier 

Ikke nok med at der er mulighed for at mæske sig i sin egen lækre og flotte Magnum-is, er der i år også opstillet et fotostudie i butikken, hvor du kan forevige din unikke is-kreation med professionel lyssætning og baggrund. 

Et sådan smukt foto er selvfølgelig deleværdigt, og med hashtags #Migogminmagnum og #MagnumSS16 er dit foto med i konkurrencen om at komme med i Magnums Lookbook SS16!

Magnum Pleasure Store er åben fra den 11. til 23. august, og alle er inviteret.

Se også: Hemmeligheden bag god iskaffe og byens 5 bedste 

Se hvor mange kalorier der egentlig er i din ispind i galleriet nedenfor, hvor ELLEs sundhedsskribent, HealthySkinnyBitch, guider til 9 is under 200 kalorier.

Vild og rebelsk supermodel aktuel med ny film

Fra catwalk til det store lærred. Overgangen er ikke overraskende og set før fra Jane Fonda til Lily Cole og Jamie King. Alligevel ser denne transformation ud til at blive spændende og underholdende, ikke mindst på grund af Cara’s altid morsomme og selvironiske fremtoning.

Tidligere har Cara haft succes med mindre roller i filmene Anna Karenina og The Face of an Angel samt forskellige TV serier og shows, men først nu har den famøse model scoret sig en hovedrolle. 

Se også: Lær Cara bedre at kende her

Filmen, som er baseret på John Greens bestseller, omhandler den vilde og dristige Margo, spillet af Cara, og hendes beundre, Quentin. Efter en eventyrfuld nat sammen forsvinder Margo, og Quentin må følge små ledetråde, som hun har efterladt i et forsøg på at blive genforenet.

Se også: Set på Instagram: Stjernernes sommerferie

Med fokus på overgangen fra barn til voksen og de ambivalente følelser, som er forbundet hertil, er Cara helt sikkert på hjemmebane med sine skøre og oprørske personlighed, og vi glæder os til at se hende folde sig ud på lærredet.

Filmen havde premiere over hele landet den 23. juni og varer 1 time og 49 minutter. 

Få et gensyn med altid smukke og stilsikre Cara Delevingne i galleriet!

Psst…husk at købe månedens magasin, hvor du kan møde en ærlig Cara til en snak om at blive model ved et tilfælde og om at slå igennem som professionel skuespillerinde.

Dagens beauty-tip: På med pangfarverne!

Pangfarverne er tilbage på catwalken og ELLEs skønhedsassistent, Kirstine Engell, har derfor fundet sine favoritter, når det kommer til pangfarver.

For hvad er smukkere, end at pynte sommerkuløren med lidt ekstra kulør på øjne, læber eller negle?

Se også: Dagens beauty-tip: Sådan plejer du håret i solen

Kirstine anbefaler derfor, at du ikke holder sig tilbage, hvad angår de skrappe og farvestrålende farver, for i denne sæson er alt tilladt! Så skru op for farven på læberne, den blå øjenskygge og prøv fx kræfter med den lilla og gule neglelak. 

Det kan kun blive godt – og flot!

Se også: Dagens beauty-tip: Den bedste tørshampoo

Kirstine har samlet alle sine favoritter i galleriet, og du finder både priser og links til alle produkterne!

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Gigi Hadid i front for Topshop’s A/W 15-kampagne

I en alder af blot 20 år kan topmodel og it-girl Gigi Hadid skrive catwalks for ikoniske modehuse som Chanel og Tom Ford på CV’et. Derudover er hun en af de mest populære topmodeller på Instagram, hvor hun sammen med sine BFF’s Kendall Jenner, Cara Delevingne og Taylor Swift hver dag viser os sneek peaks fra den fashionable modebranche verden over.

Se også: Mandagmuse: Chanel Iman

Nu er det så Topshop, der har fornøjelsen af den langbenede model, Gigi Hadid. Highstreet-brandet er nemlig netop annonceret, at Gigi Hadid er nyt kampagneansigt for brandets kommende A/W 15-kollektion. 

Som en del af kampagnen har Topshop snakket lidt med Gigi om hendes modelkarriere, hendes passionen for at ride… og alt hvad der handler om kriminal psykologi! 

Se også: Monki teamer op med hypet modeblogger

Du har gået catwalk for Chanel, Balmain og nu Topshop. Men hvordan startede din karriere?
Jeg fik mit første job af Paul Marciarno fra Guess, da jeg var kun 2 år gammel. Heldigvis var jeg glad for kameraet som lille, da jeg havde været vant til at få taget billeder af min mor. Hun var min første fotograf og stylist, så det føltes aldrig som arbejde med hende.

Havde du mange modeljobs som barn?
Nej, min mor stoppede mig efter Guess, sådan at jeg kunne have en normal barndon og udvikle andre talenter. Hun ville have, at jeg fik mig selv at mærke, før jeg trådte ind i en verden, der kan være meget barsk og fordømmende. Det har været dejligt, at jeg selv har kunne vælge til det eller fra, da jeg blev ældre. 

Hvad elsker du ved at ride? 
Det er noget, som jeg altid har været god til. Jeg elsker, at det går hurtigt, og så elsker jeg den ‘connection’, man har til hesten. De er de bedste dyr i verden. Åh, og så er jeg virkelig konkurrencemindet – jeg vil vinde!”

Har du andre talenter, du gemmer på?
Jeg er virkelig en nørd, når det kommer til kriminal psykologi. Jeg aner ikke, hvor det kommer fra – min mor plejede at fange mig i at sidde som 9-årig og se ‘Forensic Files’ istedet for Disney Channel. Dengang sagde hun altid: ” – enten er min datter virkelig genial eller virkelig skør!”

Se alle Topshops A/W 15-kampagnebilleder med Gigi Hadid i galleriet!

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet! 

H&M’s nye beautykoncept er landet

For et par måneder siden kunne vi her på ELLE.dk fortælle nyheden om, at H&M lancerer en helt ny beautyserie med mere end 700 makeup-produkter!

Udover at kollektionen indeholder alt fra læbestifter, øjenskygge, foundation og neglelakker, så er serien også utrolig pæn at se på og endda i den budgetvenlige ende af prisskalaen. What’s not to like?

Se også: Dagens beauty-tip: Den perfekte røde læbestift

Kollektionen vil både bestå af sæsonbetonede produkter, limited edition-farver og to særkollektioner, en Premium-kollektion og en Conscious-kollektion af Ecocert-godkendte og bæredygtige produkter. 

Priserne ligger fra 39,95-99 kr. og kan købes online HER.

Beautyserien vil først være tilgængelig i butikkerne fra midt august.  

… God shoppelyst!

Shoppeguide: 10 lækre striktrøjer

Fotograf: Anja Poulsen // Stylist: Mie Juel // Model: Hannah G.

Striktrøjen er altid et hit og særligt i disse sommermåneder, der har budt på mere regn end sol, er det oplagt at begynde jagten på den perfekte strik til de kølige sommeraftener og de kommende efterårsmåneder.

Se også: Cheap’n’chic: Lyserød på budget

ELLEs moderedaktion anbefaler derfor, at du supplerer garderoben med lette og spinkle striktrøjer – de kan nemlig hurtigt vise sig, at blive din bedste investering til de kølige sommeraftener og efterårets til tider ustadige vejr, som snart banker på. 

Den spinkle striktrøje er perfekt til et par fine minishorts, en smuk sommernederdel, denimjeans eller et par brede herrebukser – og hvis du går efter blødt uld og lækker cashmere på striktrøjer med fine og enkle detaljer, kan du være sikker på, at trøjen holder til enhver sæson! 

Se også: Monki teamer op med hypet modeblogger

Lad dig inspirere i galleriet, hvor ELLEs moderedaktion har fundet 10 lette og spinkle striktrøjer. Du finder priser og links i galleriet!

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem galleriet!

Monki teamer op med hypet modeblogger

Hun er cool, hun er anderledes, hun er farverig og så har mere styr på moden, end de fleste. Vi taler selvfølgelig om modeblogger- og journalist Susie Bubble, hvis rigtige navn er Susanne Lau. Susie Bubble blogger dagligt på stylebubble.co.uk og er siden bloggens start tilbage i 2006 blevet en af de mest hypede og anerkendte modebloggere i verden.

Se også: Mandagsmuse: Chanel Iman

Derfor er det også et sandt scoop for highstreetbrandet Monki, at det er Sussie Bubble, der pryder Monki’s kommende AW15-kampagne, hvor der er særligt fokus på farver og denim. Alle Monki’s nye denimstyles lander i butikkerne og online i slutningen af august/start september.

I forbindelse med Monki x Susie Bubble samarbejdet kan du lære den unge fashionista lidt bedre at kende her, og blandt andet få et indblik i livet som fuldtids-modeblogger og modejournalist. Med andre ord: et liv, der på alle måder drejer sig om mode.

Se også: Kronprinsesse Mary skal overrække fornem pris

Læs en Q&A med Susie Bubble her:

Som modeblogger, skribent og journalist, hvordan ser en almindelig så ud for dig? “Ingen af mine dage er almindelige! Jeg ved aldrig, hvad jeg skal dag til dag; måske skal jeg sidde ved mit skrivebord, besøge designere, se shows eller rejse. Jeg er så heldig, at jeg besøger spændende mennesker hver eneste dag!”Det lyder som et drømmejob – er det mest sjov eller hårdt arbejde?Når du er passioneret omkring det du laver, så kan seriøst hårdt arbejde blive seriøst sjovt! Når jeg møder dem, jeg ser op til, og får lov til at dykke helt ned i deres design og at rejse overalt – så er det både sjovt og hårdt! Men nogle gange kan man godt føle, at man er tilbage på skolebænken, fordi der er så meget hierarki i modebranchen. Så hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ret glad for bare at være mig selv – jeg kan godt lide at lave mine egne ting!”Hvis du kunne gå tilbage i tiden og give dig selv et råd, da du var yngre – hvad ville det så være?“Der er ikke mange ting, som jeg ville ændre udover, at jeg ville ønske, at jeg ville være lidt mere tykhudet, når det gælder kritik. Det er stadig hårdt at blive ramt af kritik, men man er bare nødt til at komme videre”.Hvad er din personlige favorit fra den kommende Monki kollektion?“Jeg elsker de japansk-inspirerede styles – især kimonojakken og de fine culottes. Jeg er også vild med det rå denim udtryk, selvom jeg normalt ikke er en rå denim type”. Hvordan vil du beskrive din #MonkiStyle?“Jeg er en funky Monki!”

Kronprinsesse Mary overrækker Designers’ Nest prisen

Når talent- og awardshowet Designers’ Nest afholdes fredag den 7. august, vil det være H.K.H Kronprinsesse Mary, der vil overrækker prisen til en af de dygtige designtalenter.

Kronprinsesse Mary er projektor for Desginers’ Nest og og hendes besøg betyder meget for grundlæggeren af det nordiske talentshow, Jan Busch Carlsen:  

”Vi er utrolig glade for, at H.K.H. Kronprinsesse Mary vil glæde designerne med sin tilstedeværelse under Designers’ Nest showet. Det betyder utrolig meget for de nyuddannede designere, at mærke Kronprinsesse Marys interesse for deres fag – og idet showet er det sidste officielle show under Copenhagen Fashion Week SS16, vil hun samtidig være med til at afslutte en for Skandinavisk mode vigtig uge og begivenhed” 

Se også: Chanel præsenterer ‘Mademoiselle Prive’-udstilling i London

Designers’ Nest juryen består denne sæson af en række stærke profiler fra den internationale modeindustri heriblandt Guillaume de Piedoue, Grundlægger af eyes on talents,´Ane Lynge Jorlén, PH.D. & Kurator
, Peter Jensen, Designer & Professor, Central St. Martins University, Peter Piyasena- Jäderberg, Grundlægger af Intermission Magazine og Robert Thiemann, Udgiver & Redaktør på Frame, Elephant & Mark Magazine.

Se også: Designer Mette Assarsson skaber feminine accessories

De deltagende designere i Designers’ Nest-konkurrencen kommer fra skandinaviske lande og fra Danmark er det KEA SCHOOL of Design & Technology, KOLDING SCHOOL of Design, KUNSTAKADEMIETS DESIGNSKOLE og TEKO CENTER DENMARK, der er repræsenteret.
 
Vinderen af Designers’ Nest modtager en pris på 50.000 kr. og prisen vil blive overrakt af Kronprinsesse Mary.

Dagens beauty-tip: Den bedste makeup-fjerner

Den franske bølge af skønne og lækre beautyprodukter er over os, og en af favoritter er denne makeup-fjerner fra Bioderma.

Udover at det er en favorit hos ELLEs skønhedsassistent, Kirstine Engell, er det også en sikker favorit blandt branchens bedste hår- og makeupartister. 

Se også: Dagens beauty-tip: Den perfekte røde læbestift

Noget af det gode ved denne makeup-fjerner er i følge Kirstine, at den er sæbefri og derfor særlig god for det sensitive område omkring øjnene:

“Hvis du har sensitiv hud og øjne eller blot er begyndt at tænke ekstra over, hvad du egentlig bruger på din hud, er denne milde makeup fjerner lige noget for dig! Den er sæbefri, men kan stadig fjerne vandfast makeup – og så føles den dejlig frisk på huden oveni!”

Bioderma – Créaline/Sensibio H2O 500 ml. koster 175 kr. og kan købes på alle apoteker og online HER

Se også: Dagens beauty-tip: 7 favoritter til perfekte øjenbryn

En af de begivenheder, hvor en makeup-fjerner som denne, også kan være god, er til alle sommerens festivaller!

Står du og skal til festival? Så se med i galleriet, hvor vi har samlet alle Kirstines festival-favoritter…