Her er Rihannas bedste looks fra hendes anden graviditet

Lige så stor en overraskelse det var, da Rihanna mindre et år efter fødslen af sin første søn, Rza, afslørede at hun var gravid igen, lige så lidt overraskende er det, at hun med sin anden graviditet igen leverer graviditets-looks af højeste kaliber.

Fra den formstøbte, røde Loewe bustier, hun bar under det graviditetsafslørende Super Bowl halftime show i februar til den dramatiske Valentino-kreation hun havde på til årets Met Gala, har hun leveret til fulde.

Men som altid er hendes bedste looks næsten dem, som hun bærer off-duty.

Vi tænker på løse jeans, blottet mave, chunky støvler og accessories fra nullerne. Det er det, vi elsker at se, og med sådanne looks, hun allerede i første graviditet var med til at revolutionere graviditetsmoden med.

Vi ser nærmere på Riris bedste looks gennem anden graviditet her:

Foto: Mega

Super Bowl i Loewe og Alaïa

Foto: Mega

Oscars i Bottega Veneta

Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Oscar optræden i Maison Margiela

Foto: Mega

I Loewe polo og Timberland støvler

Foto: Spot, Lese Frdo/Backgrid/Ritzau Scanpix

I Moonboots og vintage Louis Vuitton

Foto: Mega
Foto: Mega

I Wu-Tang Clan hockey-jersey med sønnen Rza

Foto: Mega

Met Gala i Valentino

Foto: Mega
Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

På scenen til 'Smurfs' promovering i Y/Projects

Læs ogå

Her er Rihannas 28 bedste looks under sin første graviditet

 

12 uundværlige makeup-produkter til både brud og gæst til sommerens bryllupper

Denne artikel indeholder sponsorerede links. 

Det er højsæson for bryllupper og sommerfester generelt, og fællesnævneren – uanset om man er dagens hovedperson, eller inviteret som gæst er, at makeuppen ikke bare skal holde i mange timer, men også blive siddende, selvom den udsættes for høje temperaturer, solskin og eventuelt en (glædes-)tåre eller to. 

Det kræver ikke blot vandfast mascara og en concealer, der ikke løber nogle vegne, men også mere praktiske og beskyttende små redningsværktøjer så som en spray til hovedbunden med SPF (for hvem gider komme hjem med både ondt i håret og en skoldet hovedbund?), en opfriskende ansigtsmist med solfaktor, der ikke ødelægger makeuppen og smarte små blotting papers, der fjerner overskydende fedt fra ansigtet, så man ikke skinner som en diskokugle i sollyset – og på billederne, der selvsagt bliver taget undervejs. 

Nedenfor har vi samlet 12 smarte produkter fra parfume til pudder – de fleste endda i taskestørelse – som hjælper dig med at holde din makeup frisk hele dagen og natten på den store dag. 

1
Foto: PR

Highlighter, Bobbi Brown, 445 kr.

2
Foto: PR

Den farvede læbebalm, der gik viralt efter Sofia Richie bar den til sit bryllup.

Læbebalm, Chanel 'Rouge Coco' Baume', 350 kr.

3
Foto: PR

Denne mist til håret har SPF30, som lægger et beskyttende lag over hovedbunden. Hav den med og frisk op i løbet af dagen, hvis solen bager. 

Hårmist, Coola, 195 kr.

4
Foto: PR

Neglelak, Essie 'Boatloads of Love', 100 kr.

5
Foto: PR

Hårbørste med svinehår i taskestørrelse

Hørbørste, Fan Palm, 300 kr.

6
Foto: PR

Du har selvfølgelig solcreme på under din makeup, men hav denne opfriskende mist med SPF50 med i tasken. Den er skabt til at bruges over makeup, så du kan opfriske din solbeskyttelse i løbet af dagen. 

Ansigtsmist, Garnier, 110 kr.

7
Foto: PR

Med elementer i spil som både høj sommervarme og måske en tåre, der triller, skal du have en concealer, der bliver hvor den skal. Det gør denne.

Concealer, It Cosmetics, 220 kr.

8
Foto: PR

Hold duften ved lige med en let duft, der passer lige i tasken.

Parfume, Jo Malone, 520 kr.

9
Foto: PR

Translucent Setting Powder, Laura Mercier, 210 kr. (rejsestørrelse)

10
Foto: PR

Vandfast mascara, Lavinde Copenhagen, 210 kr.

11
Foto: PR

Lip Liner, 'Whirl', Mac, 185 kr.

12
Foto: PR

Blotting papers er uundværlige på en dag med høj varme, meget lys og mange billeder. Et enkelt dup med papiret over de kritiske zoner, og uønsket shine forsvinder. 

Blotting papers, Sensai, 100 kr.

Læs ogå

20 kjoler, du kan have på som gæst til sommerens bryllupper

 

 

 

 

 

 

 

Johanne Brostrøm: Her er mine favoritter lige nu

 

13
Foto: PR operasport bikini

Denne bikini har et cool sporty snit og jeg elsker kontrasten med de sorte kanter. 

Bikinioverdel, 600 kr. Bikiniunderdel, 600 kr. Fra OpéraSport.

14
Foto: PR toteme taske

Taske, Totême, 5.000 kr.

 

15
Foto: PR yaitte skjorte

Yaitte laver de smukkeste oversize skjorter, og som bonus, har jeg lige opdaget deres matchende braletter.

Skjorte, Yaitte, 1.980 kr.

16
Foto: PR yaitte bralette

Bralette, Yaitte, 1.010 kr.

 

17
Foto: PR h&m hårsløjfe

Jeg har et soft spot for store sløjfer. Jeg har lige klikket denne hjem, som jeg vil bruge med en hvid t-shirt og jeans. 

Hårspænde, H&M, 80 kr.

18
Foto: PR samsøe samsøe jeans

Jeans, Samsøe Samsøe, 1.100 kr.

 

19
Foto: PR corali øreringe

Mine yndlingsøreringe, som jeg selv har med sort vedhæng, er kommet i en smuk perle-version.

Øreringe, Corali hos Ssense, 3.600 kr.

20
Foto: PR coperni taske

Taske, Coperni, 4.100 kr.

 

21
Foto: PR matteau kjole

Jeg har fået et crush på små prikker, og denne minikjole må gerne komme med i min feriekuffert.

Kjole, Matteau, 4.020 kr.

22
Foto: PR nanushka sandaler

Sandaler, Nanushka, 3.540 kr.

Læs ogå

Shoppegalleri: 10 cool badedragter til sommeren

 

Er du også stødt på anti-hårtabstricket med rosmarinolie på TikTok? Her er hvad du skal vide

Hvis du er eksponeret for skønhedsindhold i dit feed på sociale medier, så har du sikkert også set mindst én video, der fremhæver rosmarin i forskellige afskygninger som verdens syvende vidunder mod hårtab.

Men hvad skal du vide om rosmarin, før du begynder at overhælde håret med det?

Vi har samlet de vigtigste informationer om krydderurten, der måske kan redde dit hår, her.

Rosmarin er en krydderurt fra Middelhavsområdet. Fra planten kan man udlede et ekstrakter og olier, som er hyppigt brugt i blandt andet parfumer og aromaterapi. Rosmarin har antioxidante-, antiinflammatoriske- og antibakterielle egenskaber og kan blandt andet bidrage med forbedringer, hvis man lider af skæl, eller hvis man fælder meget.

Fordelene ved at bruge særligt rosmarinolie i håret frem for at ty til mere kemiske alternativer, der skal fremme hårvæksten, men som ikke altid har en dokumenteret virkning, er at rosmarinolie først og fremmest er helt naturligt, og i mange tusinde år har været brugt som naturlægemiddel i mange kulturer.

Dertil knyttes en række fordele til at give rosmarinolie et forsøg i hårplejerutinen. Det kan blandt andet bidrage med:

  • Øget hårvækst. Rosmarin indeholder carnosinsyre, som kan hjælpe med at hele nerveskader, skader i hudoverfladen og øge cellefornyelsen. Det kan give et boost til blodcirkulationen, som giver øget liv i hårsækkene og derved kan stimulere hårvæksten. Et studie har vist, at rosmarinolie i sammenligning med hårvækstprodukter med minoxidil, giver sammen resultater over en seksmåneders periode.
  • Mindre irritation i hovedbunden. Samme studie viser også, at rosmarinplantens antiinflammatoriske egenskaber også har en positiv dulmende virkning, hvis man lider af irritation i hovedbunden.
  • Kan mindske hårtab: Grundet det høje indhold af antioxidanter i rosmarin, virker det ved at beskytte imod frie radikaler, som er molekyler, der nedbryder celler over tid, og derved kan beskadige hårsækkene.
  • Forebygger skæl: Rosmarin virker antibakterielt, og eliminerer derved bakterievækst i hovedbunden, som kan være en medvirkende årsag til, at man får skæl.

Sådan bruger du rosmarinolie
Først og fremmest skal du, som med alt andet, der angår dit hår, væbne dig med tålmodigheden, hvis du giver dig i kast med at redde lokkerne med den efter sigende effektive olie. Det tager nemlig i hvert fald seks måneder, før du vil begynde at kunne se resultater. Til gengæld kan stort set alle bruge rosmarinolie i håret – uanset hårtype, da det er hårsækken, der ’behandles’ og ikke selve hårstrået.

For at få de bedste resultater med olien og for at undgå irritation, kan den fortyndes med en blidere bæreolie (prøv med jojoba- eller kokosolie) tre til fire gange om ugen.

Hvis du vil bruge olien ufortyndet, så start med at bruge et par enkelte dråber, som masseres ind i hovedbunden 20 minutter inden hårvask to gange om ugen. Du kan også blandet et par dråber rosmarinolie i din shampoo eller balsam, som vaskes grundigt ud igen.

Undgå dette med rosmarinolie
Ingen ting i livet er gratis, og derfor er der naturligvis også faldgruber ved rosmarinolie.

Eksempelvis hvis du har meget fint hår eller tendens til fedtet hår kan du med fordel bruge olien en gang om ugen, og undgå at lade den sidde, men i stedet vaske den ud umiddelbart efter, den er masseret ind i hovedbunden, for at undgå at den fedter eller tynger håret.

Dertil skal rosmarinolie ikke sidde for længe i hovedbunden, da den så kan skabe irritation. Det betyder, at du ikke skal lade den sidde og virke over natten. Hold dig til 20 minutter og vask derefter ud.

Vær også forsigtig med rosmarinolie hvis du ved, at du har sart hud. Prøv da at teste olien på et afgrænset hudområde og lad den sidde et par timer for at være sikker på, at huden ikke bliver irriteret. Der findes heller ikke studier om rosmarinolie i forhold til graviditet og amning, så tommelfingerreglen her er at lade være.

Synes du, at det virker for voldsomt selv at skulle dosere rosmarinolien i håret, så findes der heldigvis produkter, der allerede indeholder rosmarin i de helt rette mængder. Vi har samlet et par her:

23
Foto: PR

Koncentrat, Kiehl's, 210 kr.

24
Foto: PR

Shampoo, Macurth, 90 kr.

25
Foto: PR

Shampoo, John Masters Organics, 260 kr.

26
Foto: PR

Balsam, Faith in Nature, 75 kr.

Læs ogå

’Expensive Honey’ er den ultimative blonde hårfarve til sommer

Bedst i test: Årets bedste varmecurlere – og alt, du skal vide om den nye hårtrend

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Vi er blevet vilde med gear, når det kommer til hår. Varmluftsbørster, krøllejern, hårtørrere og glattejern har fundet vej ind på badeværelseshylden, så vi kan style håret lige, som vi vil.

Bedst som vi troede, at vi havde udstyr nok, dukkede en ny TikTok-trend op, og den har taget verden med storm. Skal vi lytte til de millioner af videoer, vi finder på TikTok, er curlere et af de bedste værktøjer, hvis vi gerne vil skabe de perfekte krøller.

Her er den ultimative guide til, hvordan man bruger (eller ikke bruger) varmecurlere – også kaldet rollers – og de varianter, der er bedst i test.

Bedst i test: Varmecurlerne, der skaber perfekte krøller

Scoll længere ned for at læse længere anmeldelser om de bedst sælgende varmecurlere. Find også tips og tricks til, hvordan du bruger curlerne.

Bedste varmecurlere:

Bedste varmecurlere til at skabe volumen:

Læs ogå

Bedst i test: Her er årets bedste krøllejern

Virker varmecurlere?

Varmecurlere er absolut ikke noget nyt. Men da de fleste af os ikke har set de små rollers siden 90’erne, er der alligevel noget eksotisk, eller måske nærmere nostalgisk, over dem.

Med et hav af videoer på TikTok, er vores forventninger til store, wavy krøller helt i top. Især fordi vi også var med på den virale trend med at sove med sokker i håret sidste år – og med ganske gode resultater.

Varmecurlere giver et mindst lige så flot resultat. Først minder krøllerne mest af alt om Sandys fra Grease, men efter et kort stykke tid, begynder håret at falde fint med smukke, bløde krøller. Dagen efter er håret lige så fint, og på tredjedagen har du stadig et lækkert naturligt fald i håret.

Bedste varmecurlere: Her er toplisten

Udvalget af varmecurlere er ikke det største i Danmark, men følger vi trenden, vil der højst sandsynligt dukke flere og flere op på markedet. Her er alt, hvad du behøver at vide om de to bestsellere lige nu.

Bedste varmecurlere: PRO-Luxe Rollers – Remington

Remingtons varmecurlere PRO-Luxe Rollers er de mest omtalte varmecurlere lige nu og bliver udsolgt, så snart de rammer butikkerne. Og curlerne fortjener virkelig al opmærksomheden.

De varmes op på 90 sekunder og har en god variation mellem små og store spoler (25 mm og 32 mm). Efter lidt øvelse er det nemt både at afgøre, hvor meget hår, der kan rulles op, og at placere curlerne i håret. Klemmerne er hårde nok til at holde spolerne på plads, men alligevel bløde nok til ikke at efterlade mærker i håret. I æsken er der 20 curlers, otte i en mindre størrelse og 12 lidt større.

Krøllerne holder i flere dage, hvis du prepper med varmebeskyttelse og eventuelt en volumegivende spray. Resultatet bliver mere holdbart, hvis du lader spolerne sidde i lang tid, men ti minutter er alt, der skal til for at give flotte krøller med det helt rigtige bounce.

Find PRO-Luxe Rollers – Remington her.

PRO-luxe Rollers – Remington

Læs mere om PRO-Luxe Rollers – Remington her.

Bedste varmecurlere til volumen: Thermo-Ceramic Rollers – BaByliss

BaByliss Thermo-Ceramic Rollers har 20 curlers i tre forskellige størrelser (32, 26 og 19 mm). Variationen i størrelsen på varmecurlerne gør det også muligt at lege lidt mere med din styling.

Varmecurlerne har tre forskellige varmeindstillinger. Har du tyndt hår, er den laveste temperatur (90 grader) tilstrækkelig, men har du lidt tykkere hår, kan den højeste temperatur på 140 grader være god.

Curlerne er supernemme at rulle op i håret og giver en smuk volumen, der holder længe – vi taler luksuriøse bølger med store krøller. Det eneste negative ved varmecurlerne er, at de kommer med 10 clips og 20 nåle. Nålene er noget sværere at sætte på varmecurlerne, men med lidt øvelse kan det også lade sig gøre.

Find BaByliss Thermo-Ceramic Rollers her.

Thermo-Ceramic Rollers – BaByliss

Læs mere om BaByliss Thermo-Ceramic Rollers her.

Læs ogå

Bedst i test: Her er den bedste hårtørrer

Hvordan bruger du varmecurlere?

Det er ikke så svært, som det ser ud til, selv om det kan tage en gang eller to at få tag på. Her er en simpel trin-for-trin guide:

1. Håret skal altid være tørt, når du bruger varmecurlere. Børst grundigt håret igennem, og påfør varmebeskyttelse. Selv om varmespolerne ikke bliver så varme som et glattejern eller krøllejern, bliver håret stadig udsat for varme. Varmebeskyttelse giver også fasthed til håret, som får krøllerne til at holde længere.

2. Del håret op i sektioner for at gøre det nemmere at komme til alt håret og mindske risikoen for sammenfiltring.

3. Tag en lok hår, der er lige så bred, som den varmecurler du har, og stræk håret ud. Placer spolen over eller under hårlokken (krøllerne tager form afhængig af, hvilken retning du krøller), og begynd at rulle op mod hovedbunden. Start fra enden, og arbejd dig op mod hovedbunden

4. Ønsker du volumen fra hovedbunden, kan du med fordel rulle varmespolerne hele vejen op, men hvis du i stedet ønsker lidt løsere krøller, skal du ikke rulle håret lige så stramt. Fastgør med en clips eller hårnål, alt efter, hvad der følger med curlerne.

5. Lad varmecurlerne hvile i håret, mindst 10 til 15 minutter, men gerne længere. Når du ruller curlerne ud igen, bør du vente med at rede krøllerne igennem, til håret er kølet helt af.

Er varmecurlere godt for håret?

I modsætning til for eksempel krøllejern bliver varmecurlere ikke særlig varme. Du risikerer med andre ord hverken at brænde dit hår eller dine fingerspidser. Men husk på, at det stadig er varme, og derfor skal du ikke være nærig med varmebeskyttelsen. Brug enten spray eller en leave in-creme, der også beskytter mod varme.

Hvor længe skal varmecurlerne sidde i håret?

Varmecurlerne skal sidde i håret i mindst 10 til 15 minutter, men kan med fordel sidde længere for at give håret mere form. Varmecurlerne skal være helt kolde, når du tager dem ud.

Hvilke varmecurlere er bedst?

De curlere, der er bedst i test, er Remingtons PRO-Luxe Rollers, men du skal overveje, hvilken hårtype du har, og hvilke resultater du ønsker. Det kan sagtens være en anden type varmecurlere, der passer til dig.

Hvis du har tykkere hår, bør du investere i varmecurlere, der er lidt større i størrelsen. Det samme gælder, hvis du ønsker lidt større og løsere krøller. Vil du derimod arbejde ekstra meget med volumen og have lidt mindre krøller, passer lidt smallere varmecurlere til dig.

Læs ogå

Bedst i test: Årets bedste varmebeskyttelse til alle hårtyper

Virker varmecurlere i kort hår?

Selvfølgelig, men så får du selvfølgelig lidt færre krøller eller bølger. Et godt tip er ikke at rulle varmecurlerne helt op til hovedbunden, hvis du vil have lettere krøller, der falder pænt. Hvis du har skulderlangt hår eller længere, kan du absolut prøve varmecurlere.

Årets bedste varmecurlere – og alt om den nye hårtrend

Keramiske varmecurlere eller ej?

Den keramiske belægning hjælper med at fordele og bibeholde en jævn varme i hele håret og gør også, at håret bliver mindre kruset. Styling tools med keramisk belægning er derfor at foretrække og er mest almindelige – både når det kommer til fladjern, krøllejern og varmecurlere.

Holder krøllerne længere med varmecurlere?

 Ja. Men det er vigtigt at preppe håret, inden du bruger varmecurlerne. Varmebeskyttelse beskytter og giver hold og en volumegivende spray øger volumen. Det er også vigtigt at lade krøllerne hvile, efter du har fjernet varmecurlerne. Det er også vigtigt at lade curlerne sidde i mere end ti minutter.

Hvordan fungerer varmecurlere?

Curlere og varmecurlere adskiller sig ved, at almindelige curlers ikke bliver varme, mens varmecurlere, præcis som navnet antyder, skaber krøller med varme. Curlerne rulles op i håret og skal ligesom varmecurlerne sidde i så længe som muligt. Som regel kan man sige, at det er hurtigere at opnå en styling med varmecurlere.

Læs ogå

Bedst i test: Her er de bedste glattejern fra budget til luksus

Artiklen blev oprindelig udgivet på elle.se.

Anmeldelse: ‘Den lille havfrue’ har 99 problemer, men Halle Bailey er ikke et af dem

Denne artikel blev første gang delt på vielskerstreamning.dk. Dette er en redigeret version.

Halle Bailey er filmverdenens nye musicalstjerne. For hvor kan hun bare synge. Enhver skepsis omkring castingen af hende som Ariel i den nye filmatisering af Den lille havfrue forstummer fuldstændig.

For multitalentet er uden sammenligning filmens helt store funklende lyspunkt.

Historien er velkendt, hvis man har set Disneys animationsfilm fra 1989. Havfruen Ariel (Halle Bailey) er en nysgerrig opdagelsesrejsende under havets overflade. Far Triton (Javier Bardem), havets konge, er dog ikke meget for hendes nysgerrige sind, og især hendes tiltagende interesse for mennesker og deres kultur.

Hans afdøde hustru blev nemlig dræbt af et menneske – et faktum, der ikke rigtig bliver brugt til andet end at blive slynget ud med mellemrum.

Men Ariel er som sagt nysgerrig. Og da hun så redder prinsen Eric (Jonah  Hauer-King) fra et skibsforlis, vil hun gøre alt for at være sammen med ham. Inklusiv at lave verdens værste djævlehandel med havheksen, Ursula (Melissa McCarthy), der har en kæmpe torn i siden på sin bror, kong Triton – endnu en ny detalje, som heller ikke rigtig bliver udforsket ordentligt.

Kort sagt, det er den velkendte historie, med enkelte nye elementer. Plus en spilletid, der er cirka en time længere. Er live-action remaket af Den lille havfrue så berettiget? Både og.

Havet er skønt
Det er musical-eksperten Rob Marshall (Chicago), der er instruktør på den nye film. Hvis man har stiftet bekendtskab med nogle af hans tidligere film, skinner hans styrker og svagheder godt igennem. For det er nemlig i det nye materiale, at hans signatur bliver tydelig.

Som udgangspunkt ligger filmen ellers ganske tæt op ad det animerede forlæg. Velkendte scener bliver gengivet næsten 1:1, hvormed man med rette kan spørge sig selv om, hvorfor der overhovedet var brug for en ny film.

Lige indtil Halle Bailey begynder at synge Part of Your World (Leve som dem på dansk). Som allerede nævnt, kan hun synge som få. Til tonerne af Alan Menkens klassiske musik skønsynger hun tekstforfatter Howard Ashmans ord med en indlevelse, som går direkte i hjertekulen og sender kuldegysninger ned ad ryggen.

Og så kan hun også spille skuespil i modsætning til visse af sine sangkollegaer, der tror, de kan gebærde sig på film eller i serier uden problemer. Bailey formidler fremragende Ariels eventyrlyst og nysgerrighed samt det lille element af naivitet, der gør, at hun indgår aftalen med Ursula om at give sin stemme i bytte for tre dage på land.

Uden stemme bruger hun fremragende sin mimik til at formidle de mange usagte ord, som summer rundt i hovedet på den forelskede og nysgerrige havfrue.

Halle Bailey er Den lille havfrues sjæl, lunger og hjerte. Men hendes glorværdige præstation er ikke nok til at ophøje filmen til et nyt moderne mesterværk. Dertil lider den for meget under de sygdomme, som plager de fleste Disney live-action remakes.

Hvis vi skal være helt ærlige, så var originalen heller ikke noget mesterværk. Det var en skarp tegnefilm på lige knap 83 minutter. Men musikken og sangene, de var mesterlige.

Halvspist fiskeplatte
Duoen Alan Menken og Howard Ashman blev behørigt Oscar-belønnede for deres arbejde. Under the Sea/Havet er skønt er stadig en vidunderlig livsbekræftende sang, som man ikke kan gøre andet end at blive glad i låget af.

Daveed Diggs leverer en dejlig energisk udgave som krabben Sebastian, hvor sangen her når sit klimaks i en eksplosion af farver. De gamle sange – med små forbedringer – holder 100 %.

De nye knapt så meget. Lin-Manuel Miranda (Hamilton) har fået den utaknemmelige opgave at overtage tekstsskrivningen fra afdøde Howard Ashman. Miranda har selv udtalt, at han ikke ville kunne leve op til det, og det gør han da heller ikke.

De stikker ud fra resten af filmens repertoire på en uskøn måde. Især Prins Erics storladne længselssang efter sin ukendte redningskvinde er en kvalm omgang. I øvrigt en af den slags, der stinker langt væk af Rob Marshalls gumpetunge fornemmelse for elegance.

Fiskene ligner fisk på den semi-realistiske måde, der enten forfærder eller imponerer, afhængig af hvem der ser det. Havheksen Ursula har i Melissa McCarthys udgave masser af schwung, men ikke så mange frygtindgydende øjeblikke.

Jonah Hauer-King er en pæn prins, men ikke af den slags, hvor man ligger søvnløs om natten. Tænker man for meget over handlingen i filmen, begynder man at lægge mærke til alle de små fejl og huller i plottet.

Den lille havfrue anno 2023 er ikke et nyt mesterværk. Omvendt gør den heller ikke originalen til skamme, og hver gang Halle Bailey synger eller gør noget, bliver filmen god. Desværre lever resten ikke op til hende.

Den lille Havfrue

Premieredato: 25. maj 2023
Genre: Adventure, familie, fantasy
Instruktør: Rob Marshall
Manuskriptforfatter: David Magee
Medvirkende: Halle Bailey, Jonah Hauer-King, Daveed Diggs, Akwafina, Melissa McCarthy, Javier Bardem, Jacob Tremblay
Land: USA
Spilletid: 2 timer og 15 minutter

Læs ogå

Anmeldelse: ‘Queen Charlotte: A Bridgerton Story’ er årets uundgåelige kærlighedshistorie

Sorte blonder og søde muslingeskaller: Ugens bedste budgetfund

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

27

Sarongbukser, Zara, 259 kr.

28

Top med bindebånd, Arket, 390 kr.

29

Taske med skaller, Mango, 899 kr.

30

Bukser, Cos, 750 kr.

31

Tanktop, Weekday, 95 kr.

32

Badedragt, & Other Stories, 495 kr.

33

Kjole, H&M, 399 kr.

34

Halskæde, Maanesten x Helmstedt, 550 kr.

35

Klipklapper, Havaianas, 229 kr.

36

Ankelkæde, Pilgrim, 299 kr.

Læs ogå

Leopard, denim og ruskind: Ugens bedste budgetfund

 

Horoskop: Sådan bliver din juni måned

Juni måned står i Tvillingens tegn.

Tvillinger er nysgerrige og styres af kommunikationsplaneten Merkur. De er fødte sælgere og lette at omgås. Men der findes også en mere dyster side af tegnet, som de sjældent viser til andre end deres nærmeste. Tvillingerne er lærenemme og elsker at tage hul på nyt, men ofte har de ikke tålmodighed til at lære meget om emnet, inden de er videre. Tvillinger er ofte i salg, journalistik eller fag, hvor de kan drage nytte af deres verbale talenter.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan din juni måned bliver, så vil ELLEs astrolog Felicia Stålkranzt Baurén herunder give dig svaret.

Hun har nemlig taget et kig mod stjernerne, og i nedenfor spår hun om, hvordan din måned vil udfolde sig.

VÆDDER – 21/3 – 20/4

Foto: Adam Hale

Starten af juni bliver hektisk, og din sociale og kreative formåen når sit højdepunkt. Det går godt. Du fokuserer på at have det sjovt, men omkring midsommer finder du en ny vej, og det leder dig mod et uudforsket område. Sidst på måneden har du tid til at trække vejret.

TYR – 21/4 – 21/5

Foto: Adam Hale

Du udvider din horisont og tester nye ting af. Du holder ikke decideret af forandring, men nu er du tiltrukket af udfordringerne og de resultater, de medbringer. Du er social i tiden omkring Sankt Hans, hvor du blomster op. For første gang længe føler du, at du er på rette spor.

TVILLING – 22/5 – 21/6

Foto: Adam Hale

Du tager for dig af livets buffet. Du har længe været bange for forandring, hvilket er atypisk for dig. Du genfinder dit sande jeg, og omfavner forandringer. Du har ikke længere behov for tryghed og tør tage chancer. Månens position den 18. juni forstærker dine positive kvaliteter.

KREBS – 22/6 – 22/7

Foto: Adam Hale

Du er fokuseret på arbejdet og din karriere. Det betyder lange dage og sene nætter, hvilket begrænser dit sociale liv. At være så arbejdsorienteret er lidt uvanligt for dig, men du arbejder med at udforske nye sider af dig selv og prøve grænser af. Sidst på måneden slapper du af.

LØVE – 23/7 – 23/8

Foto: Adam Hale

Du har haft mange skrupler den seneste tid, men nu gør du tanke til handling. Du er fokuseret på at skabe et stabilt fundament på længere sigt. Ved midsommer vil du vise dine sande følelser. Dine følelser forstærkes af månens position, og det gør dig mere udtryksfuld.

JOMFRU – 24/8 – 23/9

Foto: Adam Hale

Der vækkes en ild i dit ellers stabile sind, og det fylder dig med positiv energi og en vis rastløshed. Du vil ikke længere nøjes, men i stedet udforske nye muligheder. Du eksperimenterer og kommer steder hen, du aldrig har været før. Dine sociale bånd forstærkes i slutningen af juni.

VÆGT – 24/9 – 23/10

Foto: Adam Hale

En person, der for nylig er kommet ind i dit liv, har medført forandring og et ændret syn på verden hos dig. Det kan føles forvirrende, og du tester dine nye instinkter og følelser af. I midten af måneden finder du lidt mere fodfæste og finder tilbage til din indre rytme igen.

SKORPION – 24/10 – 22/11

Foto: Adam Hale

Du tager mere ansvar, end hvad der forventes og har svært ved at sige nej til en drevet chef, som ikke har noget imod at udnytte dig for at nå sine mål. I midten af juni har vreden bygget sig op, og du får sagt fra, hvilket vækker respekt fra din chef. Herfra prioriterer du privatliv over arbejde.

SKYTTE – 23/11 – 21/12

Foto: Adam Hale

Starten af juni bliver en anderledes tid. Du har mødt nye mennesker, der tager dig med på eventyr. Omkring Sankt Hans er du omgivet af kærlighed – enten til en voksen, et barn eller et dyr. Det er en god tid, hvor du nyder at være til og ikke har behov for forandring.

STENBUK – 22/12 – 20/1

Foto: Adam Hale

Du får et energiboost, og det gør dig opmærksom i de beslutninger, du tager, og øger dit fokus på dine mål. I løbet af juni øges tempoet, og det kulminerer umiddelbart efter sommersolhverv. Derfra kan du slappe af og nyde, at du har alle forudsætninger for at indfri alt det, du vil.

VANDBÆRER – 21/1 – 18/2

Foto: Adam Hale

Du skal lande både fysisk og mentalt i starten af juni. Du er på en indre rejse, hvor du sætter dagsordenen for, hvad og hvor meget du vil. Indtil nu har du befundet dig i et hamsterhjul, hvor du bare har fulgt med og holdt farten, men nu tager du selv styring over eget liv.

FISK – 19/2 – 20/3

Foto: Adam Hale

Du ærgrer dig over, at du ikke har fået sagt fra på arbejdet, men det får du lavet om på i starten af måneden. Du får energi fra fuldmånen den 4. juni, og det tillader dig at gå nye veje og stå op for dig selv. Du plejer dine venskaber og er uvanligt social. Du har også fokus på din økonomi.

Læs ogå

Horoskop: Se hvilken karakter fra ’Emily in Paris’, du minder mest om i følge dit stjernetegn

 

 

 

 

Kylie Jenner er den seneste kendis, der tager ’quiet luxury’-stilen til sig

Når du tænker på Kylie Jenner, er det sikkert iført kropsnære outfits, der matcher tidens seneste trends – og gerne i kraftige farver og med iøjnefaldende accessories, materialer og detaljer.

Men noget tyder på at kosmetikdronningen har skiftet stil. I hvert fald at dømme efter de seneste looks, hun har iført sig på en tur til Paris over weekenden, hvor de vanlige über-moderne, larmende looks, var skiftet ud til fordel for noget langt mere tidløst og nedtonet.

Stilen er ikke ulig Sofia Richies, som gik viralt i dagene omkring hendes bryllup, og den stil, der fik et ordentligt boost med seneste sæson af ’Succession’ for dernæst at gå viralt på sociale medier.

Det er naturligvis den allestedsnærværende ’quiet luxury’-stil, som den yngste Jenner-søster, har kastet sin kærlighed på.

Stilen handler i sin simple essens om at fremhæve det tidløse, rene, enkle og klassiske i gode kvaliteter og holde store logoer og larmede detaljer på et absolut minimum – altså milevidt fra det, vi normalt ser Jenner i.

Men – som alt andet hun rører ved – formår hun naturligvis at fuldende stilen til absolut perfektion.

Hun lagde weekenden i Paris ud med en frokost iført en sort Bottega Veneta kjole, med diskrete 1950’er-detaljer i form af en tætsiddende halterneck-overdel og et vidt skørt, der nåede til midt på læggen. Kjolen havde hun sat sammen med enkle sorte stiletter med spids snude, store solbriller og en sort taske – også fra Bottega Veneta.

Foto: Mega

Søndagen indledte Jenner med en tur til Chanels flagship-butik i den franske hovedstad, og hun lignede alt det, man forbinder med den klassiske Chanel-kunde iført et råhvidt todelt sæt fra Maximillian Davis med jakke og kort nederdel med asymmetriske detaljer.

Foto: Mega

Om aftenen tyede Jenner til en endnu et underspillet look, som tydeligt hviskede ’quiet luxury’, nemlig en hvid kjole fra Alaïa med høj halsudskæring og en løst midi-skørt, som hun havde sat sammen med stopsandaler som en elegant afslutning på ensemblet.

Foto: Mega

Vi må sige, at vi kan lide hvad vi ser, Kylie Jenner.

Læs ogå

Sofia Richie gør denne forældede sandaltrend smart igen med øjeblikkelig virkning

 

Elsa Hosk fik os til at se dobbelt med denne kjole i Cannes – bogstaveligt talt

Filmfestivalen i Cannes er altid leveringsdygtig i fabelagtig mode, men det er som om, at i år har været på et niveau for sig.

Fra Julia Fox’ transparente kavalkade til Jennifer Lawrence atypiske skovalg til sin højrøde gallakjole og Dame Helen Mirren med violet hår, har den sydfranske festival været et festfyrværkeri af couture – og vi elsker alt ved det.

Men vi måtte alligevel blinke to gange, da modellen Elsa Hosk ankom til premieren på ’La Passion De Dodin Bouffant’ i en kjole, der fik os til at tvivle på alt fra tyngdekraft til vores egne synsevner.

Ved første øjeblik er der nemlig tale om en klassisk gallakjole – ikke ulig den, som vi kender fra Disney-eventyret Askepot – i en lyseblå nuance. Men ved nærmere eftersyn, er alt ikke helt som det burde være på kjolen. Noget er mildest talt skævt.

Kjolens overdel er nemlig frigjort fra torsoen og sat i en vinkel, så det ligner, at den der har den på, er en påklædningsdukke, hvorpå papirkjolen er pålagt skævt.

Foto: Mega

Kjolen er fra de kreative genier Viktor & Rolfs SS23 couture kollektion, som har navnet ’Late Stage Capitalism Waltz’, og som designerne selv beskriver som en absurd vinkel på balkjoler til det 21. århundrede. Vi kunne ikke have beskrevet det bedre selv.

Selv skrev Hosk på sin Instagram, at hun var ”dybt beæret over at bære sit yndlings couture-stykke (for første gang på den røde løber) fra den mest geniale balkjole-kollektion fra @viktorandrolf”

Hun fortsatte: ”Da jeg så kjolen komme ned af deres catwalk, var jeg solgt over, hvordan kjolen i bevægelse kunne se både surrealistisk, smuk og grim ud på samme tid, og det var ikke bare mageløst, men mindede mig også om ikke tage moden for seriøst. Jeg vidste, at dette var kjolen. Det er som en dekonstrueret rock’n’roll version af den første kjole, jeg havde på nogensinde i Cannes, og som jeg elskede. Bravo til teamet, og tak for at jeg måtte være her, Cannes, og tak til alle, som inspirerer med deres egen stil og personlige kreationer.”

Læs ogå

Irina Shayk tager hævn-kjolen til helt nye højder med et (næsten) afklædt look i Cannes

 

 

’Expensive Honey’ er den ultimative blonde hårfarve til sommer

Hvis man ikke ser ’Succession’, er det svært at følge med i snakken over frokostbordene for tiden.

Serien om det rige familiedynasti, der ruller over HBO netop nu, har nemlig ikke kun spredt ringe i vandet på dramafronten, men har også resulteret i begreber som ’Quiet Luxury’ (en underspillet, men dybt luksuriøs og tidløs mode uden logoer), der lige nu er alt, der bliver talt om på sociale medier og i medielandskabet. 

Og nu har endnu et begreb – eller en trend – udsprunget af serien meldt sig på banen.

Der er talte om en helt særlig hårfarve, der – ligesom quiet luxury – udstråler samme kaliber af afdæmpet ekstravagance som kendetegner Roy-familien og deres omgangskreds.

Farven, en varm, rig honningfarvet nuance, har fået det passende navn ’expensive honey’, og den blev særligt udtalt i fjerde sæson af HBO-serien, hvor karakteren Willa Ferreyra gennemgår lidt af en klassemæssig transition, og går fra at være aspirerende manuskriptforfatter, der ernærede sig som sexarbejder ved siden af, til at være gift med en rig republikaner.

Og det er hårfarve-udviklingen, der går fra at være rødblond i sæson to, til tiltagende at blive mere og mere blond og derfra få sit dyre, honningagtige skær, altså et glimrende billede på.    

Foto: HBO Max

Siden ’Succesion’-feberen og Willas ’expensive honey’-debut, har farven også fået tag i den virkelige verden. Hvis man kunne tvinge øjnene fra Jennifer Lawrences atypiske skovalg under Cannes Film Festival, ville man lægge mærke til, at også hun havde overgivet sig til den klædelige, honningblonde nuance.

Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

Men hvad er det, der får farven til at fungere?

Jo, det er de varmere nuancer af smør og honning, som let kan forveksles med at være en naturlig, og ikke farvet, hårfarve i modsætning til de mere tydelige blonde indfarvninger som platinblond, der er mere kølig i udtrykket.

Læs ogå

Her er tricket, der får din fletning til at holde

 

Lina Rafn tonede sin stil ned i X Factor: “Mit pandehår var så stort, at de gjorde grin med det i Cirkusrevyen”

Infernal-forsanger Lina Rafn har altid haft en enorm interesse i mode. Derfor er musikerens tøjvalg på scenen også en essentiel del af hendes optræden, ligesom interessen også skinnede igennem, da hun blev vært for X Factor i 2009. Men det var ikke alle seere, der bød sangerens stil lige velkommen.

Det fortæller Lina Rafn om i det nye afsnit af ELLEs podcast ‘Klædt på’, hvor hun gæster vært Mads Emil Grove Møller i studiet til en snak om tidens aktuelle tendenser og ikke mindst om sit eget forhold til mode – både som privatperson, men i ligeså høj grad som professionel på scenen og skærmen.

Og det var for alvor her, at Linas Rafn ekscentriske og, med egne ord, lidt udanske tilgang til moden som performer, at hun oplevede, at der ikke altid var plads til en mere larmende stil.

“Jeg videreførte den meget kompromisløse æstetisk, jeg altid har haft som musiker, ind i det der ‘shiny floor underholdnings-tv for hele familien fredag aften’-univers, og de to ting snakkede dårligt sammen. Fordi der er helt klart en masse mennesker, som i hvert fald i 2009, hvor det startede, ikke var parat til, at jeg havde så aggressivt et udtryk,” fortæller Lina Rafn i podcasten. 

Et helt konkret eksempel på det, er noget så simpelt som hendes pandehår. 

“For eksempel havde jeg helt, helt kort pandehår, som jeg bobbede op, og det var tydeligt, at det blev så stort, at de gjorde nar af det i Cirkusrevyen. Mit God damn pandehår. [ …] Så der var meget stærke reaktioner på, hvordan jeg så ud. Egentlig kunne jeg godt bære det, for mine skuldre er brede nok på det tidspunkt, men jeg havde jo også nogle artister, jeg stod på mål for,” forklarer Lina Rafn og fortæller samtidig, hvordan hun af den årsag så sig nødsaget til at tone sin stil ned, så den ikke stjal showet fra de håbefulde talenter.

Det gav fin mening på tour, men der var faktisk nogle, som sagde: “Vi vil meget gerne fortsat støtte dig på tour, men please lad være med at bruge vores ting i X Factor,”

Alligevel var der dog særligt én episode i X Factor, hvor Lina Rafns tøjvalg stjal showet. For da hun i et af programmerne i 2014 bærer en kasket fra mærket Wood Wood, går der ikke længe, før chefdesigner Karl Oskar Olsen tweeter sin utilfredshed over, at hun bærer den. Det havde Lina selv dog forståelse for.

“På det tidspunkt har jeg arbejdet med mærker som Asger Juel Larsen og Moonspoon Saloon i forhold til at levere tøj til Infernals tour. Det er ret undergrund, kantet, fremme i skoene, artsy og avant garde. Det gav fin mening på tour, men der var faktisk nogle, som sagde: “Vi vil meget gerne fortsat støtte dig på tour, men please lad være med at bruge vores ting i X Factor,” siger Lina Rafn om episoden, mens hun samtidig viser forståelse for netop den holdning. 

Det er bare nogle af de ting, du kan blive klogere på i femte afsnit af ‘Klædt På’, hvor musikeren også fortæller om sin passion for mode, diskuterer begreber som ballet-core, ‘quiet luxury’ og fortæller om den skattesag, der i 2007 gjorde hende en forkæmper for musikeres rettigheder.

Du kan høre 5. afsnit af ‘Klædt På’ nedenfor. 

Læs ogå

Mads Emil Grove Møller er vært i ELLEs nye podcast: “Moden skal være et frirum, men den skal også kunne snakke om nogle større ting”