Der er bare noget lækkert over at have en velduftende, plejende og pæn håndcreme stående på badeværelseshylden derhjemme. Derudover er det også den perfekte gave til veninden eller din svigermor, og vi har derfor dedikeret dagens julegave-tip til en lækker håndcreme fra Clean.
Tekst: Catherine Roig // Oversættelse: Marie Louise Wedel Bruun
Shanghai byder på alt fra moderne kunst og imponerende skyskrabere til historiske områder og snuskede gadesælgere – tag med ELLE Travel på rejse til Orientens perle, Shanghai og få de bedste tips og tricks til storbyen.
Oplev MOCA (Museum Of Contemporary Art) for dets fantastiske beliggenhed i Folkets Park, dets New York-stemning og designerrestaurant. 231 NanJing Xilu. Cutting-edge-gallerier blomstrer i byen. Vi er vilde med Magda Danysz’ kæmpe og pletfrie galleri på Bund, 18, 4. sal. Et andet must-see er kendis-galleriejer Elisabeth de Brabants Art Center beliggende i en 1930’er-ejendom, 299 Fuxing Xi Lu, +86 21 6466 7428. Største scoop er dog det nye kunstcenter EDB Art Pavilion@1933, som selvsamme Elisabeth har skabt i byens gamle slagtehaller. Et kompleks af art deco-bygninger i Hong Kou-distriktet i byens nordlige del – et kommende ’Shanghai MoMA’. 10, Sha Jing Lu.
SVIMLENDE HØJDER
Når det kommer til det globale skyskraber-kapløb, er Shanghai med i front. Få syn for sagn med middag eller drinks på Park Hyatt. Med sin beliggenhed på 79. til 93. etage i Shanghai World Financial Center, der med sit 492 meter høje oplukker-formede tårn, er det verdens højeste hotel. Vil du have endnu mere syrede oplevelser, kan du snuppe et par baner i hotelpoolen på 85. etage. Og så skal du tjekke spaens kinesiske massager – en særlig afdeling af den 7. himmel … 100 Century Ave., Pudong, +86 21 6888 1234, værelser fra 2.200 kr., Shanghai.park.hyatt.com Tjek også Hyatt on the Bund. Vue Bar og dens terrasse på hotellets 32. etage er hotspot for Shanghais natteliv. Forkæl også dig selv med middag på restauranten på 30. sal med det skæve køkken-look kreeret af de japanske SuperPotato og med en uforlignelig udsigt over mytiske Bund Avenue, videre til floden med de flot oplyste både og til den glitrende Pudong-skyline på den anden side. 199 Huang Pu Road, +86 21 6393 1234, værelser fra 1.000 kr., Shanghai.bund.hyatt.com
Hvor skal man starte? Shoppecentre og internationale flagskibsbutikker på byens brede avenuer vidner om globaliseringen … Legendariske Nankin Road (Nan Jing Lu) er ikke gået hus forbi, men har dog også masser af traditionelle købmænd, som sælger alskens mystiske produkter. Tjek også te-markedet med te pakket i et hav af farver, 259 Pushan Lu. Byen er fyldt med turistvenlige kopier af traditionelle kineserier til lave priser, men gå efter de overdådige art deco-miniature sølvtekander og traditionelle bomuldsstoffer i Hu Fan, 32 Liu He Lu, +86 21 139 165 14 257. – Så uimodståelige, at designer og kunstner Han Feng har brugt dem til at skabe to-die-for jakker. Køb hendes design i det stemningsfulde studio – ultrastilede og smukke items, som er sobre udenpå og flashy indenunder. Jinjiang Hotel Grosvenor House, suite EF, 59 Maoming South Road, +86 21 6472 7202, Hanfeng.com. Er du ude efter billigere tøj med mere lokal kolorit, skal du tjekke Lujiabang Lu-stofmarkedet, hvor du får kopieret din yndlingskjole på 24 timer for 110 kroner. Fashionister skal forbi frøken Mary Chings vidunderlige læder- eller kashmirsko og -slippers (hun er Shanghais pendant til skodesigner Christian Louboutin!). 374 Wu Kang Lu/Ferguson Lane, +86 21 6090 4599, Marychingshanghai.com. Og glem ikke Chanels 480 m2 store butik ved Bund inspireret af Mademoiselles private lejlighed i Paris.
SPIS
Madører skal vide, at de er kommet hjem! Fra gadesælgere til trendy og dyre restauranter løber tænderne i vand. Første stop er Mr & Mrs Bund, som er et must-go, hvis du vil se og blive set og spise godt. Den smukke og dygtige franske kok Paul Pairet dyrkes som en popstjerne, og køkkenet byder på bl.a. laks røget med jasminte og foie gras med eddikekrystaller. Himmelsk! Bund 18, 6. sal, +86 21 6323 9898. Tjek også den Philippe Starck-indrettede Papillon, 102 Guang Dong Lu, +86 21 6323 8029. Farverigt neo-kinesiske Shanghai Tang Café, 333 Huang Pi Nan Lu, 2. og 3. sal, +86 21 6377 3333. Hippie-chikke Mr Willis, australsk køkken med italiensk twist, er for de fashionable, 195 Anfu Lu, +86 21 5404 0200. Det allerbedste ved Shanghai er den lokale mad, søde bønner og kokosmælksuppe, duer i vinsauce, andetunger i sojasauce eller kryddersaltet slange, tjek Bao Luo, 271 Fu min Lu, +86 21 5403 7239. Er du til dumplings, skal du gå til Crystal Jade, South Block Xintiandi, 2. sal – 12 A&B, Nanli 6-7, Lane 123 Xinye Lu, +86 21 6385 8752, og især Din Tai Fung, Portman Center, 1376 Nanjing Xilu, +86 21 6289 9182.
Trendy Shanghai-boere, skarpe businessmænd og cool tilflyttere ved, hvad der skal til: Shanghai skal opleves om natten. De tændte lanterner på Huaihai Road og blå neonlys under byens motorveje giver et surreelt, fluorescerende lys, Pudong-tårnene begynder at glitre … og det er party-time! De eksklusive bygninger på Bund huser chikke barer og vilde natklubber. Den nyligt revampede, legendariske Bar Rouge tiltrækker stadig mængder. Bund 18, 7. etage, +86 21 6339 1199. Men Mint er også hot og himmelsk. 333 Tongren Lu, 2. etage, +86 21 6247 9666. Vi kan også i den grad anbefale de cool barer YY, 125 Nanchang Lu, +86 21 6466 4098, og spritnye, meget shake-shake-shake El Coctel, 47 Yongfu Lu, 2. etage, +86 21 6433 6511!
NOSTALGI
Bag det futuristiske ydre gemmer Shanghai på en tøjtet fortid. Byen var besat af englænderne efter opiumkrigen og blev i 1930’erne berømt og berygtet for sit skørlevned. Kendt som Østens Paris blev Shanghai opdelt i forskellige bydele, hvor neoklassicistiske og art deco-bygninger kom til at præge Bund-området, folkets plads og i the Concessions (det imponerende Grosvenor House, 59 Maoming South Road). Få en guidet tur i veteran-sidevogn med Thomas Cha-brières, hvis (vestlige) familie har handlet med Kina i 100 år. Et must! Shanghaisideways.com, +86 150 211 124 51, 2 pers./1 t 525 kr., 4 t 1.500 kr. Tjek også Chailiving, ti imponerende art deco-studier og -lejligheder tidligere beboet af sømænd, nu en up-rising ejendom med vasketøj til tørre i gangene. Shanghais bedst bevarede hemmelighed! Chailiving.com, 400 Bei Suzhou Road, +86 139 169 01 855, lejes pr. uge: fra 1.100 kr. pr. nat.
Psst… tjek galleriet og få et indtryk af den alsidige storby!
Foto: Grégoire Katt, PR, Imaxtree
Down to earth eller oppe i skyerne? Byen er det vildeste miks af muligheder.
Foto: Grégoire Katt, PR, Imaxtree
Foto: Grégoire Katt, PR, Imaxtree
Shanghais skyline er et imponerende syn både dag og nat. Det oplukker-formede Shanghai World Financial Center er 492 meter højt – var det noget med en svømmetur på 85. etage?
Foto: Grégoire Katt, PR, Imaxtree
Fra fine gamle dåser på loppemarkedet til spacy betonbyggeri, det lokale køkken (her restauranten Bao Luo) og kulørt te på temarkedet.
Foto: Grégoire Katt, PR, Imaxtree
Foto: Grégoire Katt, PR, Imaxtree
Læderslippers fra Mary Ching, Shanghais ’Louboutin’.
Nu er turen kommet til ELLEs stylingredaktør og blogger, Mie Juel, i vores ‘sådan-holder-jeg-mig-sund’-artikelserie, hvor vi stiller skarpt på sundhed, træning og sunde vaner sammen med en masse seje danske kvinder og mænd.
Læs med her, og bliv klogere på hvordan Mie Juel starter enhver morgen, hvad hendes bedste sundhedstip er, og hvor man kan finde hende lørdag formiddag. Vi har bedt Mie om at færdiggøre 9 sætninger om sundhed og træning:
For mig er sundhed… Noget der falder mig meget naturligt. Jeg har altid haft en naturlig lyst til sund mad og foretrækker generelt rene råvarer som grøntsager, kød og fisk. Jeg går meget op i min søvn, og jeg prioriterer at gå tidligt i seng i hverdagen. Og så er jeg den tørstige type, der drikker flere liter vand om dagen.
Mit yndlingsmåltid…Er uden tvivl aftensmad. Jeg elsker varm mad! Samtidig er det det tidspunkt på dagen, hvor jeg er mest afslappet og har bedst tid til at kokkerere og virkelig nyde maden, uden at der er nogen bagkant, jeg skal bekymre mig om.
Ingen dag uden… K a f f e! Kan/vil ikke undvære min morgen kaffe – helst med mandelmælk i.
Jeg træner… Ikke noget fast, mit aktivitetsniveau er meget humør- og årstidsbestemt. I øjeblikket dyrker jeg yin yoga et par gange om ugen i forbindelse med, at min mor netop har udgivet yoga-bogen ‘Stræk dig til velvære’, med bl.a. 20 min. programmer, der er lige til at gå til. I andre perioder har jeg løbet eller styrketrænet. Jeg har faktisk også en træningsaftale med en veninde en gang om ugen, hvor vi går til HIT (Høj Intensiv Interval Træning) sammen. Hvis man ikke dukker op, skylder man et glas vin – mens hun skylder mig nul glas, skylder jeg efterhånden et par flasker (LOL)!
Træning gør mig…Mere tilfreds med mig selv.
Den perfekte dag starter med… Mig i en morgenkåbe og med en kop kaffe i hånden.
Lørdag formiddag kan man finde mig… Med en tallerken æg foran mig. Jeg elsker æg, hvad enten det er i form af et blodkogt æg, et pocheret eller noget helt tredje.
Min guilty pleasure er…Vin, ost og nødder.
Mit bedste sundhedsstip er… at man skal finde en balance mellem det sunde og det syndige. Det skal være til at holde ud at leve, og man skal ikke nægte sig selv alt muligt, for senere hen at slå sig selv oven i hovedet, fordi man er ‘faldet i’. Man ender bare med at skuffe sig selv – og findes der noget værre? For mig handler det rigtig meget om at være bevidst om, hvad der er vigtigst for mig og at være realistisk omkring det. Jeg elsker at drikke vin og spise middage i weekender, så det vil jeg til enhver tid prioritere. Til gengæld har jeg ikke en speciel sød tand, og jeg spiser derfor sjældent dessert.
Vil du gerne læse endnu flere sunde tips fra seje og sunde danske kvinder?
… Så stay tuned og følg med på siden, når vi om en uge stiller skarpt på Sofie Bentzen, der har sundhedsbloggen Healthjunkie, og som vil dele ud af alle sine gode tips til træning og sundhed.
Med sit smukke blonde hår og smokey sovekammerøjne vagte den uges Mandagsmuse stor opmærksomhed op gennem 50’erne og 60’erne. Hun gjorde den vovede bikini til allemandseje og skabte overskrifter med sine sensuelle filmroller – og så bruger vi stadig hendes looks som inspirationskilde den dag i dag. Læs om Brigitte Bardot lige her!
Brigitte Anne-Marie Bardot, født 28. september 1934, Paris
Derfor skal du kende hende:
I marts 1950 prydede balletdanserinden Brigitte Bardot forsiden af franske ELLE. Hun blev hurtigt spottet af filminstruktøren, Roger Vadim, og herfra tog karrieren fart og placerede den unge kvinde som 50’erne og 60’ernes helt store mode-ikon. Hun blev en meget feteret kvindeskikkelse i medierne, indtil hun som ca. 40-årig trak sig tilbage fra filmen og påtog sig at forsvare dyrenes sag.
Brigitte var en af de få europæiske skuespillerinder, som fik omtale i USA, og det var især Vadims film Gud Skabte Kvinden, som gjorde den unge kvinde til filmstjerne. Det var hendes sensuelle karakter, som vakte opmærksomhed, hvilket endte med at blive hendes verdenskendte image.
Brigttes karriere preakede midt under pop-kulturens opblomstring, og dette gjorde hende til en stor indflydelse i både kunst og mode. Hun gjorde den dengang vovede bikini til en trend, og hun bragte også franskbrød-frisuren og ternet tøj ind i moden.
Efter en hæsblæsende filmkarriere, modelkarriere og en sideløbende sangkarriere med blandt andre Serge Gainsbourg ændrede Brigitte kurs og gjorde brug af sit velkendte ansigt til at forsvare dyrenes sag. Hun er kendt for at skrive breve til de verdensledere, hun ikke bryder sig om, og blandt andre Dronning Magrethe modtog et hadebrev i 2010 angående hvalfangsten ved Færøerne.
Brigittes 4. og nuværende mand er tidligere spindoktor for det franske nationalparti Front National og kendt for sine højreorienterede og konservative holdninger, og siden ægteskabet har det franske ikon også kastet sin kritik over andre tunge politiske emner, blandt andet homoseksualitet og religion, hvilken har medført flere retssager.
Trods Brigittes konservative udtalelser på sine senere dage, husker vi hende som 50’ernes og 60’ernes helt store europæiske ikon, som bragte vovet mode, skønhed og attitude ind i kulturen.
Vi skal ikke regne med en biografisk film om Brigitte Bardot foreløbigt, for da instruktøren Kyle Newman luftede sin idé for den daværende 75-årige, bed hun tilbage: “Wait until I’m desad before you make a movie about my life! Otherwise sparks will fly.”
Psst… få et gensyn med Brigitte Bardot i galleriet!
De fleste dødelige mennesker går i gennemsnittet til frisøren et par gange om året – og når den mest klædelige stil er fundet, gentages den gang på gang.
Men sådan står det ikke til med en vis 18-årig kendis. For bare i år har den famøse Kylie Jenner ændret frisure hele 42 gange!
Med en blanding af parykker, extensions og naturligt hår har King Kylie fremvist en bred, kreativ vifte af farver, længder og styles, og især i måneden for hendes 18-års fødselsdag gav hun den gas!
Glem alt om contouring og grå/brune nuancer til at fremhæve dine kindben her til vinter, og lad dig i stedet inspirere af vinterens friske kinder, der ses overalt i gadebilledet lige nu.
ELLEs skønhedsredaktion anbefaler, at vi byder vinteren velkommen med ferskenfarvede og lyserøde nuancer på kinderne, naturlige bryn og blide lyse farver på øjnene.
Du skal med andre ord tænke”soft”, ”fresh” og ”easy” og tilføre et dash af glam med en shiny gloss på læberne. Så garanterer, ELLEs skønhedsredaktion, at du nok skal møde masser af smil på din vej!
Nedenfor guider ELLEs skønhedsassistent, Kirstine Engell, trin-for-trin til, hvordan du hurtigt og let kan opnå det fine og vinterlige beauty-look.
I galleriet har samlet alle produkterne med priser og direkte links:
1. Fejlfri hud: Du opnår den fineste base ved at påføre en primer før din foundation. Din hud bliver jævn og glat, og din makeup vil samtidig holde længere. Til dette look anbefaler Kirstine, at du bruget en let foundation, som gør huden ensartet og fin – og som komplimenterer din huds naturlige glød.Anbefalede produkter: Skin Naturals Optical Blur 5 sec. fra Garinier // Mineralize Moisture spf15 Foundation fra Mac
2. Øjne: Start med at lægge en lys øjenskygge på det inderste af øjenlåget og stop ved midten. Påfør nu en lysebrun nuance og ‘fade’ den opad – så den danner en blød “trekant” og ind langs den nederste vippekant. Afslut med en lys naturlig beige på stykket lige under brynet. Det giver dit øje et ‘løft’ og en flot finish. Anbefalede produkter: ‘Eye Shadow Bone’ fra Bobbi Brown // ‘Hypnöse Star Palette’ fra Lancome
3. Vipper og bryn: Undlad helt mascara på de nederste øjenvipper og påfør kun et par enkelte strøg på de øverste. ‘Friser’ derefter dine bryn på plads, og giv dem lidt ekstra form med en brynblyant i en farve, der matcher din egen og altid med en kold undertone. Anbefalede produkter: ‘Brow Sculptor’ fra Tom Ford // ‘Volume Mascara’ fra Organiqs.
4. Kinder og læber:Smil så dine æblekinder popper frem – på den måde kan du nemt duppe din blush på, så det ser helt naturligt ud. Fremhæv din øjenfarve ved at vælge en rosa nuance, hvis du har blå øjne, en ferskenfarve, hvis du har grønne øjne og til brune øjne, kan du frit vælge. Vælg gerne en farve fra samme farveunivers til dine læber – på den måde vil din øjenfarve blive tydligere og dine øjne stråle. Anbefalede produkter: ‘Radiance Rose’ fra Bare Minerals // Lip gloss i farven ‘Attitude’ fra Tromborg.
5. Håret: Slå dig løs og leg med dit krøllejern eller glattejern – krøllerne behøver ikke at være helt perfekte til dette look. Husk altid en varmebeskyttende spray, som beskytter dit hår mod varmen fra dit stylingjern. Fuldend looket med luftig volume ved at svinge hovedet ned af og ‘kram’ det med en voks. Anbefalede produkter: ‘Hot off the Press’ fra Paul Mitchell // Krøllejern ‘Cloud Nine Waving Wand’ fra Cloud Nine // ‘More Inside Medium Hold Pliable Paste’ fra Davines.
I galleriet finder du alle de produkter, som Kirstine anbefaler til det fine og vinterlige beauty-look!
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Radiance Rose, Bare Minerals, 419 kr. Findes online HER
Eye Shadow Bone, Bobbi Brown, 195 kr. Findes online HER
Cloud Nine Waving Wand, Cloud Nine, 1399 kr. Findes online HER
Davines More Inside Medium Hold Pliable Paste, Davines, 125 ml, 230 kr. Findes online HER
Garnier Skin Naturals Optical Blur 5 sec.,Garnier, 30 ml, 109,95 kr. Findes online HER
Hypnôse Star Palette, Lancôme, 399 kr. Findes online HER
Mineralize Moisture spf15 Foundation, Mac, 30 ml, 295 kr. Findes online HER
Volume Mascara, Organiqs, 125 kroner. Findes online HER
Hot off the Press, Paul Mitchell, 200 ml, 199 kr. Findes online HER
Brow Sculptor, Tom Ford, 320 kr. Findes online HER
Find wellness produkter fra Mirins, økologiske basics til mænd og kvinder fra Enkel, bæredygtigt mode fra Skall Studio og bæredygtigt lingeri fra Woron i Green Collective fra den 16. – 20. december på Teglgårdsstræde 7a, 1452 København K.
Er du vild med at rejse, og elsker du at tage billeder, og lyder det ikke helt tosset at rejse til Australien i 6 måneder? Hvis ikke, er du den perfekte kandidat til jobbet som Instagram-manager for hårmærket Aussie.
Lige nu udlodder det australske brand Aussie nemlig et 6 måneders betalt job i Australien som Instagram Manager til deres Instgramprofil @aussiehairofficial!
Som Instagram Manager for @aussiehairofficial får du både flybilletter til Australien, samt en løn på 15.000 SEK om måneden – og det eneste du skal gøre er at tage lækre billeder af strande, hvidt sand, lækkert hår og luksusliv fra solrige og naturskønne Australien 10-15 timer om ugen og uploade det på Aussies Instagram-profil. Så der bliver altså også tid til at andet end at arbejde.
Så hvis du kan se dig selv i ovenstående og ikke har planer for februar-juli 2016, er det bare med at søge.
For at søge jobbet skal du uploade dit mest “aussome” billede med hashtagget #aussomejob, og få dine venner til at stemme på dit billede på instagram ved at like det eller på Aussies tumblr (http://aussiehair.tumblr.com/job)
Du kan uploade så mange billeder du vil – bare husk at tagge det #aussomejob.
Et dommerpanel vil blandt de 20 mest likede billeder, udvælge én vinder til jobbet. På billedet øverst kan du se vinderen fra sidste år, Amanda Gylling.
Vinderen vil blive annonceret på Aussie’s Instagram den 18. januar 2016.
Ansøgningsfristen er den 4. januar 2016!
Til inspiration har vi samlet de pt. 10 mest likede billeder i konkurrencen i galleriet nedenfor.
Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!
Du kender det sikkert: en hyggelig middag med veninderne, der er tænkt til at fortsætte i drinks og dans til langt ud på natten, men hvor desserten kommer til at sætte en stopper for feststemningen.
At aftenen ikke behøver at stoppe der, beviste kult-bartenderen Hardeep Rehal, da han til vores store ELLE & dig i Aarhus og København for nyligt præsenterede os for to nye drinks fra Baileys, der er den perfekte drink enten som ‘feststarter’ eller som en sød dessert.
Hardeep Rehal har netop åbnet ‘Blume’ på Studiestræde 14 i København, der er en eksklusiv cocktailbar/natklub og har arbejdet med cocktails i mere end 12 år. Derudover er Hardeep Rehal vundet Danmarksmesterskaberne i cocktails 3 gange og blevet verdensmester i ‘Martini’-kategorien.
… Så hvis der er nogen, der ved, hvordan man mikser den perfekte drink, så er det Hardeep Rehal.
De to ny drinks, som Hardeep Rehal præsenterede os for, var den lækre ‘Hazy Cream’ og ‘Black Baileys’, der er baseret på Baileys og utraditionelle ingredienser som havsalt og oliven. Mhm, vi kan næsten allerede smage, hvor lækre disse drinks er.
Nedenfor kan du finde opskriften på både Hazy Cream og Black Baileys – to drinks, som du og dine gæster med garanti vil elske!
Opskrift: Hazy Cream
2 cl. mørk rom
4 cl. Baileys
4 cl. hasselnøddesirup*
1 knivspids havsalt
Shake alle ingredienserne sammen, og sigt over i et glas med isterninger. Garner med hasselnøddeflager og havsalt på toppen.
Hasselnøddesirup:
Hak 100 g hasselnødder, og rist dem hurtigt på panden.
Tilsæt 1 l. vand, kog ind til det halve.
Sigt væsken, kom 500 g, sukker i og kog indtil til det er opløst.
Psst… Smid ikke de brugte hasselnødder ud, men rist dem i ovnen og brug dem i stedet til pynt.
Hazy Cream
Opskrift: Black Baileys
3 cl. vodka infuseret med vanilje*
3 cl. Baileys Chocolat Luxe
2 cl. piskefløde
3 cl. olivenpuré* (eller 5-6 oliven mast i en morter)
Shake alle ingredienserne sammen, og sigt dem over i et glas med isterninger. Garner med 2 sorte oliven, en knivspids lakridspulver fra Johan Bülow og evt. et stykke vanilje.
*Vaniljevodka: Skær en hel vaniljestang igennem, og smid den ned i din vodka. Lad den trække i min. 24 timer. Ryst flasken af og til.
Olivenpure:
Tag et glas sorte oliven uden sten og kom det hele, inklusiv væsken, ned i en blender. Tilføj lidt salt, og blend indtil det har purékonsistens.
Black Baileys
Husk, at alkohol altid skal nydes med omtanke.
I galleriet har vi samlet lidt stemningsbilleder fra vores store ELLE & Dig event i Aarhus og København, hvor du kan se, hvordan Hardeep Rehal fortalte os om de to lækre nye Baileys-drinks!
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Så er ventetiden endelig ovre! Årets Victoria’s Secret Show, der blev afholdt i New York tirsdag den 10. november, kan nu endelig ses på video.
Victoria’s Secret-showet er uden sammenligning et af de dyreste og mest ekstravagante modeshows hvert år, og derfor et show, vi ventet i spænding på at få lov til at se live.
Mere end 40 modeller var på catwalken til årets Victoria’s Secret Show, herunder 10 nye ‘Angels’ og et par helt nye ansigter på catwalken – blandt andet de to topmodeller og it-girls, Kendall Jenner og Gigi Hadid.
Showet bød også på live-optræden fra Ellie Goulding, Selena Gomez og The Weeknd, og nu er det så (endelig) muligt at se hele showet med egne øjne!
Kom med behind-the-scenes inden årets Victorias Secret-show løb af stablen her:
Du kan også se hele showet fra ende til anden. Victoria’s Secret har nemlig uploadet showet på deres hjemmeside, og her kan du se det ekstravagante show:
Hvis du ikke kan få nok af de smukke modeller, har vi også samlet alle catwalk-billederne fra showet i galleriet, hvor du kan få en lille forsmag på, hvad der venter dig.
Psst… Vær opmærksom på, at showet (via Victoria’s Secrets hjemmeside) ikke kan ses fra mobilen/en tablet, men kun fra en computer.
I 2011 havde du helt sikkert singlen Out of It på hjernen i et godt stykke tid (du husker den måske bedst som temasangen til DR-serien Lykke). Og nu er den prisvindende danske sangerinde Fallulah klar med sit tredje album, som samtidig er hendes første internationale.
Albummet har fået titlen Perfect Tense og udkommer på det anerkendte New York baserede label, Instant Records, der ejes af den amerikanske producer Richard Gottehrer, som stod bag The Raveonettes’ gennembrud i USA.
Der findes næppe noget bedre end en lille fest, når året er ved at være omme.
I anledningen af, at året snart er gået og julen står for døren, inviterede ELLEs digitalredaktør og blogger, Laura Lawaetz, i samarbejde med Veuve Clicquot, for nyligt hele ELLE-redaktionen til en klassisk champagnefest, hvor der var skruet helt op for boblerne, den gode mad og hyggen.
Champagne-festen blev afholdt i Lauras nye hjem i Skovshoved, og foruden masser af Veuve-Clicquot champagne og små kanapéer, blev der selvfølgelig også tid til masser af julehygge og snak om året, der gik – og (selvfølgelig) blev der også tid til den klassiske pakkeleg, hvor der var en Veuve-Clicqout champagne på højkant.
Alt i alt blev det til en rigtig hyggelig aften, som både stod i julens, hyggens og champagnes tegn!
Hvis du vil se hvordan årets champagnefest for ELLE-redaktionen foregik, kan du få et lille indblik i videoen nedenfor, hvor vi har prøvet at samle nogle af aftenens højdepunkter: