Et drømmekøb til vinter skohylden er disse sorte kalveskindsstøvler fra Dolce & Gabbana. De skinnende støvler er perfekte både til hverdag og fest, hvilket blot gør dem endnu mere uundværlige, end de i forvejen synes at være.
Hvem drømmer ikke om at varme sine forfrosne fusser med Dolce & Gabbanas bedste bud på selvforkælelse i særklasse her i den kolde tid?
Om de alt for flotte Dolce & Gabbana støvler siger ELLEs moderedaktør, Josephine Aarhrogh:
”Til de dage hvor jeg bare har lyst til at hoppe i jeans og en strik vil disse glitrende støvler være fantastiske. Og til festen hvor man gerne vil danse hele natten…”
De uundværlige støvler kan du få fingrene i til 3.360kr. lige HER!
Vil du se flere af Josephines drømmekøb? I galleriet nedenfor har vi samlet hendes januar-favoritter til dig.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Foto: Produktfoto
Kunstpelsjakke, By Malene Birger, 2.999 kr.
Foto: Produktfoto
Selv om jeg allerede har en posetaske, er denne smukke farve ikke til at stå for. Den er perfekt til et lækkert, men afslappet hverdagslook og vil gå godt sammen med et par sneakers.
’Miranda’-posetaske, Michael Kors Collection, 4.850 kr.
Foto: Produktfoto
Ribbluse, 2nd Day, 499 kr.
Foto: Produktfoto
Jeg elsker Versos ansigtscreme, men i vinterkulden har min sarte hud brug for et ekstra beskyttende lag. Deres ansigtsolie fås i en lille rejsestørrelse, der ikke kun er smart, den er også smuk!
’Super Facial Oil 7 Set’, 4 x 7,5 ml, Verso, 1.280 kr.
Foto: Produktfoto
Strikkjole, Ganni, 1.399 kr.
Foto: Produktfoto
Man skal ikke undervurdere et par klassiske slacks i uld, så man kan holde varmen. Bruger du dem sammen med et par sneakers, bliver de instantly cool.
Bukser, Filippa K, 1.500 kr.
Foto: Produktfoto
Jeg er afhængig af sneakers, når jeg er på farten, og er vild med Common Projects’ lækre kvalitet og anonyme ’logo’, der kun består af et stylenummer på siden.
Sneakers, Common Projectshos Net-a-porter.com, 2.350 kr.
Foto: Produktfoto
Hue, Heartmade, 799 kr.
Foto: Produktfoto
En juleweekend i Stockholm ville ikke være dårligt – så ville jeg fylde kufferten med de bløde karameller fra svenske Pärlans Konfektyr. Min favorit? Vanilje og havsalt.
Pärlans Konfektyr, 70 kr. for pose med 10 stk.
Foto: Produktfoto
’Miss Eye’-ørering i 14 karat guld med safir, Line & Jo, 6.300 kr.
I ELLEs decembermagasin bragte vi Mette Roses fine interview med supermodellen Helena Christensen. De mødtes i sminken under en af Helenas utallige fotoskydninger i New York til en samtale om indre og ydre alder og en klimabevidst tilgang til livet…
Mens Helena sidder i sminkestolen, beder hun om en pude, og straks fremtryller en assistent en til hendes fødder. Helena smiler: ”Det er da selvfølgelig ikke til mig!” Hun får den i stedet placeret under knæene på negledamen, der sidder bøjet over Helenas fødder.
Fra begyndelsen udviser den 46-årige topmodel ro, imødekommenhed og integritet.
”I alle aspekter af livet reagerer jeg mere impulsivt end kalkulerende. Jeg gør ikke op med mig selv, hvilken effekt et job vil have. Jeg træffer næsten alle mine valg intuitivt. Det skal føles rigtigt i maven. Jeg har dog gjort én finansielt smart ting: Fra begyndelsen har jeg sparet op, fordi jeg udmærket er klar over, at jeg er heldig at arbejde på et højt niveau og derfor har kunnet tjene penge på en utraditionel måde – men der har aldrig været nogen garantier for, hvor længe det ville stå på.”
Læs også:ELLE til Golden Globes 2016: Aftenens 12 højdepunkter
Og det er ikke kun hendes finansielle gennemtænkning, der gør den smukke model til et rationelt og betænktsomt menneske. Kærligheden til jorden og det store arbejde som ambassadør for Oxfam har gjort Helena til hverdagens forkæmper mod klimaforandringer:
”Jeg sorterer mit affald, sender tøj til genbrug, køber nærmest kun genbrugs- og vintagetøj til mig selv, det har jeg faktisk gjort hele mit liv, jeg tager kortere og koldere brusebade og køber lokalt produceret økologisk mad. Hænger tøj til tørre over hele min lejlighed. Desuden, og måske vigtigst eftersom mit job indebærer, at jeg rejser meget, har jeg reduceret denne rejseaktivitet med tre fjerdedele af, hvad den var for bare 10 år siden, ved at lægge job lige efter hinanden og i samme by. Desuden cykler jeg eller går overalt, der hvor jeg bor. På den måde reducerer jeg mit personlige CO2-aftryk.”
Også alder er et emne, som Helena forholder sig realistisk og afslappet til. Hun kan ikke begribe, at det skal fylde så meget i kvinders hverdag.
”Jeg vågner ikke op og tænker: ’I dag skal jeg beskæftige mig med noget, der får mig til at føle mig som en 17-årig oppe i hovedet. Det ville være kedeligt at skulle fastholde en alder. Vi beskæftiger os meget med det, at vi ældes, og af en eller anden grund regnes det for et større tab for kvinder at blive ældre og rynkede end mænd. Det er mærkeligt, synes jeg. For mig handler det mere om, at vi alle skal dø en dag. Jeg ville være overlykkelig, hvis jeg kunne leve 500 år, og jeg ville gladelig være gammel i 400 af de år, så jeg kunne nå at læse flere bøger, lytte til mere musik, se flere film og rejse mere. Det er sådan noget, jeg vil prøve at opnå i mit liv. Med eller uden rynker.”
Da makeupartisten har dækket en lille solplet på hendes kind – et bevis på, at selv om man holder fast i sin skønhed, er livet først og fremmest til for at leves – er Helena er klar til fotoskydning. ”Du godeste, du fik mig jo til at ligne en 22-årig!” udbryder hun med et glimt i øjet.
Ja, Helena Christensen er i det hele taget fuldstændig nede på jorden til trods for titlen som en af verdens smukkeste kvinder…
Se den flotte modeserie med Helena fra interviewets fotoskydning ”A New York Minute with Helena” i galleriet.
Psst… klik eller ’swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Oliver Stalmans
Uldfrakke, InWear by Helena, 1.600 kr. Lædersandaler, Hermès, 4.000 kr.
Foto: Oliver Stalmans
Striktrøje, Won Hundred, 1.000 kr. Tweedshorts, Bruuns Bazaar, 1.000 kr. ’Pacific’-sølvarmbånd, Marianne Dulong, 1.600 kr. ’Grand Paciἀc’-sølvarmring, Marianne Dulong, 7.800 kr. Ankelkæde, Helenas egen.
Foto: Oliver Stalmans
Kashmirslag, Lala Berlin, 5.657 kr. Brede bukser, Envii, 500 kr.
Foto: Oliver Stalmans
Ribtrøje, H&M, 400 kr. Manchetarmbånd i hvidguld, Io Jewels, 31.000 kr.
Foto: Oliver Stalmans
Striktrøje, Sportmax, 7.195 kr. Manchetarmbånd i hvidguld, Io Jewels, 31.000 kr.
Foto: Oliver Stalmans
Uldbuksedragt, 1.850 kr. Uldbluse, 750 kr. Begge fra Weekday. Lædersandaler, Hermès, 4.000 kr.
Foto: Oliver Stalmans
Strikslag i uld, 5.180 kr. Uldnederdel, 5.150 kr. Begge fra Stella McCartney. Laksandaler, Hermès, 4.000 kr. Armbånd med sten, Dyrberg/Kern, 1.400 kr.
Foto: Oliver Stalmans
Ørering med perle, Balenciaga, 4.060 kr. Ring i hvidguld med perle og brillant, Io Jewels, 12.600 kr.
Foto: Oliver Stalmans
Ribbluse, 1.800 kr. Ribnederdel, 2.500 kr. Armbånd, 999 kr. pr. stk. Alt fra By Malene Birger.
Med sin beundringsværdige kultur og latinske stemning, sin traditionelle Fado-musik og sit æstetiske og gammeldags udtryk med romantiske balkoner og kulørte kakkelhuse, står Lissabon stolt og troværdig på de syv høje, den i sin tid blev bygget på.
Med udsigt til det krystalblå Atlanterhav på den ene side og betagende smukke bygninger og original arkitektur på den anden, fremstår Lissabon som intet mindre end et pragteksemplar indenfor byer, der bare skal opleves.
Lissabon har med al sin pragt utrolig meget at byde på, og ELLEs redaktør, Malou Wedel Bruun guider dig til det bedste af det bedste lige her.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Marie Louise Wedel Bruun
Det skal du shoppe: Du må generelt ikke tage sydpå uden at købe læderhandsker i alskens lækre slikfarver, men derudover har Portugal en rig skræddertradition, og du kan finde perfekt syet tøj til enten dig eller din mand for ganske få penge, især hvis du drejer ned ad de mindre turistede gader. Derudover har de også en tradition for produktion af kork, og Cork & co. på Rua das Salgadeiras 10 har de vildeste sager af det ellers sjældne materiale – ultrabløde lysebrune tasker, paraplyer, stole ... Alt! De dyre mærker holder til på den eksklusive boulevard Avenida da Liberdade. Her finder du alt fra Chanel og Dior til Miu Miu og Louboutin. Men snyd ikke dig selv for det superlækre og opblomstrende område omkring Praça do Príncipe Real. Musts er den restaurerede rigmands-byvilla Embaixada i nr. 26, med små designerbutikker og kreative værksteder i hvert af husets enorme rum, og legen-dariske Solar på Rua Dom Pedro V 68-70 med de smukkeste kreationer. Skal det være nemt, så er nabolandet Spaniens Zara godt repræsenteret i Lissabon med et kæmpe udvalg til gode (lokale) priser.
Foto: Marie Louise Wedel Bruun
Det skal du spise: Fisk og kager! Lissabon ligger tæt på Atlanterhavet, og det betyder, at du kan vælte dig i friskfanget fisk, typisk blandet sammen i en form for kasserolle eller fiskesuppe. Især i bydelen Alfama finde du små uprætentiøse steder, hvor den friske ἀsk ligger i vinduet og dermed forsvinder servering for servering. Har du shoppet i Príncipe Real, så gå på supercharmerende og farverige Lost In på Rua Dom Pedro V 56-D, der byder på vegetarburgere med et perfekt vue ud over byen. Drik vinho verde til det hele, du er vel i Portugal. Og så må du ikke glemme alle kaffepauserne – Lissabon bugner af fristende konditorier, og med en kaffepris på godt en euro kan det give utroligt mange stop på vejen ... En bica – en lille ultrastærk kop espresso opfundet af art deco-cafeen A Brasileira på Rua Garret 120 (stamsted for byens stolthed, forfatteren Fernando Pessoa) i 1905 – er et must.
Foto: Marie Louise Wedel Bruun
7 unikke bydele: Lissabon er bygget på syv høje og ligger ved Tejo-flodens udløb. Selv om byen ikke er større end som så, er den alligevel delt op i syv meget forskellige bydele, hver med sit dna: Bairro Alto, Chiado, Alfama, Castelo, Graça, Baixa og Rosso. Den ældste bydel er den ultracharmerende, nærmest labyrintiske Alfama, som kan dateres tilbage til maurernes tid i Lissabon (711-1250) og byder på et virvar af vasketøj og skæve trappetrin. Et andet af de ældste områder er Bairro Alto, der ligger højt. Her finder du bl.a. et hav af barer og restauranter, som (ligesom Alfama i øvrigt) især byder på fadomusik. Baixa ligger som den laveste, og netop af samme årsag lå bydelen fuldstændig i ruiner efter det berømte jordskælv i 1755, der næsten udraderede byen. Genopbygningen bød på en gennemtænkt byplanlægning med veje, gader og pladser (bl.a. Praça do Comércio ned til vandet) i en smuk nyklassicistisk stil inklusive den 45 meter høje Santa Justa-elevator på Rua de Santa Justa. Gadeelevatoren fører op til Chiado og Bairro Alto. Går du i stedet ad Rua Augusta, kommer du direkte til Rosso, som er Lissabons centrum med pladsen Praça de Dom Pedro IV, hvor nationalteateret også ligger. Sæt dig ind på et af konditorierne og betragt gadelivet, inden du tager videre til en af de andre bydele, eller nyd den smukke og overdådige togstation Estação de Caminhos de Ferro do Rossio.
Foto: Marie Louise Wedel Bruun
Her skal du bo: Hotellerne i Lissabon er talrige og forholdsvis billige. Det mest eksklusive er Hotel Tivoli Lisboa, et femstjernet luksushotel fra 1933, der ligger på den dyre shoppegade Avenida da Liberdade. Her har datidens stjerner som Marlene Dietrich og Neil Armstrong boet, for ikke at tale om nutidens Brad Pitt og Beyoncé. Er værelsesprisen trods alt for heftig, så snup en drink med udsigt i hotellets Sky Bar. Et nummer billigere er hyggelige Casa do Pátio, som ligger skjult i en smal gade tæt på Bairro Alto. Den lille gård med stole og blomster i smukke klare farver er ren hverdagskunst. Vil du bo som de lokale, er Airbnb et oplagt valg. Portugiserne er ualmindeligt venlige, og din vært vil helt sikkert hjælpe dig med alt fra gode spisesteder til seværdigheder. Tivolihotels.com, Shiadu.com/portugal/lisbon/casa-do-patio, Airbnb.dk
Foto: Marie Louise Wedel Bruun
Det skal du se: Selve byen! Hvert hus er et billede værd, ikke mindst pga. de smukke fliser i alskens farver og mønstre. Derudover bør du også tage den korte togtur til Estoril eller nabobyen Cascais, hvor du kan holde en pause fra bylivet og bade i Atlanterhavets brusende bølger. Kør evt. videre til Sintra, der med sin gennemførte romantiske arkitektur er på Unescos verdensarvliste – gå ikke glip af hverken det ultrakitschede eventyrslot Palacio da Pena eller Sintras museum for moderne kunst, Museu de Arte Moderna, med værker af bl.a. Warhol, Pollock, Lichtenstein og Yves Klein. Tilbage i Lissabon må du heller ikke glemme byens eget design- og modemuseum, MuDe på Rua Augusta. Her finder du bl.a. kreationer af Yves Saint Laurent, Vivienne Westwood og Christian Dior.
Foto: Marie Louise Wedel Bruun
Byens lyd: Lissabon er berømt for sin inciterende og ultramelankolske guitarmusik, fado, og du er nødt til at opleve den for rigtigt at få byen ind under huden. Fado stammer fra ca. 1800 og blev berømt med sangerinden Maria Severa, der døde som bare 26-årig i 1846. Den dag i dag bærer fadosangerinderne et sort sjal til hendes ære. Gå rundt i Alfama og Bairro Alto og læs på nyopslåede plakater for at finde spilletid og -sted.
Modeugerne nærmer sig med hastige skridt, og det er snart tid til at bide de koldere grader i sig (hvis ens outfits altså ikke inkludere strik i massevis) og iklæde sig sine yndlings styles.
Selvom vi ser frem til modeuge sæsonen, drømmer vi os tilbage til de lidt varmere modeuger, hvor en tyndere frakke og et par solbriller let kunne bære os igennem de lange dage.
I den mørkere vintertid er farver altid gode til at sætte lidt ekstra kulør på tilværelsen. Style dit look med udgangspunkt i én tone. Din jeansfarve kan eksempelvis matche med en patchwork eller farvet jakke – så lyser du også mere op i mængden.
Vær ikke bange for at kombinere materialer og bygge dit outfit op lag på lag – det kan næsten kun gøre dit outfit mere interessant.
Der har været mange gnisninger om en forestående reunion efter tv-serien Friends kørte over skærmen for sidste gang i 2004.
Og nu sker det! NBC har netop offentliggjort, at de populære tv-venner vil blive genforenet i et 2 timer langt sitcom hyldetsshow til ære for instruktøren James Borrow, som har instrueret 1000 tv-episoder, hvoraf 15 er Friends.
Chandler, Monica, Rachel, Ross, Joey og Phoebe, bliver dog ikke de eneste karakterer – stjerner fra Sams Bar, Will & Grace, Fraiser og The Big Bang Theory, serier som James Borrow har instrueret, vil også tage del i showet.
Episoden får navnet “The One with the Reunion” og bliver sendt den 21. februar!
…could we BE anymore excited?!
Psst… klik dig igennem galleriet og varm op til den kommende episode!
Midt i Middelhavet, lige mellem den franske østkyst og den italienske vestkyst har Skønhedens ø, Korsika hjemme. Kigger man på Korsika fra et par kilometers afstand, ligner det mest af alt bare et stort bjerg midt ude på havet, men jo tættere man kommer på, des mere går det op for en, at den franske ferieø er så meget mere end det.
Korsika er en af de mest frugtbare øer i hele Europa, og med Frankrig på venstre side og Italien på højre, er det lokale mad en virkelig lækker og yderst smagfuld sammensætning af det allerbedste fra det franske – og det italienske køkken.
Det fantastiske ved denne franske perle er dens unikke toenighed. Oppe i den nordlige del af Korsika er øens pulserende hjerte. Det er her størstedelen af turisterne, især børnefamilierne rejser til, mens den sydlige del af Korsika mest består af smuk, uberørt natur og masser af plads til sindsro, hvile og total afkobling.
Læn dig tilbage og tag med ELLEs skribent, Mette Størum Krogh på en lille rejse gennem det allerbedste, Korsika har at tilbyde.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Anders Jørgensen, Mette Størum Krogh
Dage på stranden: Langs Korsikas kyst kan du finde afsides og fredelige strande, som man med fordel kan lede lidt efter, men også mere tilgængelige som Plage d’Arone ved bjergkæden Les Calanches på vestkysten eller Ghisonaccia på østkysten. Nogle af de smukkeste strande ligger på den nordlige spids, Cap Corse, men udvalget er uendeligt, hvad enten du er til sand- eller stenstrand, krystalklart eller azurblåt vand. Mange af strandene har strandbarer og restauranter, hvor du kan søge skygge med en Corsica Cola eller den lokale boblevand Orezza og spise grillet fisk, salat og is.
Foto: Anders Jørgensen, Mette Størum Krogh
Den bedste is: Øens nære slægtskab til Italien fornægter sig ikke i det korsikanske udvalg af is. Særligt gode er de hos Pierre Geronimi, der har til huse ved restauranten A Volta i Cargese med udsigt til havet. Prøv varianter som kastanje, figen, cédrat og sågar brocciu (friskost af fåre- eller gedemælk, red.), der smager fortrinligt! A-volta.com
Foto: Anders Jørgensen, Mette Størum Krogh
Ferie a la Clarins: Den afsondrede Clarins-spa på La Grand Hotel de Cala Rossa ligger i den smukke vig lidt nord for Porto-Vecchio og har et utal af forskønnende behandlinger og en fin pool. Hvis du har tid og råd til at blive mere end en enkelt nat i de luksuriøse omgivelser, er der særlige pakker, der strækker sig over helt op til fem dage, så hele kroppen kan få kærlig pleje. Stedet har også en Michelin-restaurant, egen strand med bådebro samt en stor og stilfuld terrasse med liggestole på lange rækker og uforlignelig udsigt over havet, så der er al mulig grund til at tjekke ind. Hotel-calarossa.com
Foto: Anders Jørgensen, Mette Størum Krogh
Il Vino: Korsika er storproducent af vin, så nyd et glas hvidvin eller rosé i solen til en spuntino (snack, red.). Prøv f.eks. den lokale guldmedaljevindende ost ’Corsica Fromage de Brebis’ og kager bagt på kastanjemel til dessert.
Foto: Anders Jørgensen, Mette Størum Krogh
Charmerende Boutiquehotel: Boutiquehotellet Castel Brando ligger i den maleriske landsby Erbalunga på Cap Corse. Værelserne i hovedbygningen er smukt indrettet med røde fliser, grønne skodder, kunst på væggene, bøger i reolerne og stilfulde, gamle møbler. Udenfor er der to swimmingpools, jacuzzi samt en stemningsfuld gårdhave, hvor den lækre morgenmad serveres. Stedet har også en fin lille spa, L’Olivier, med hammam. Prøv deres signaturmassage med den lokale stolthed evighedsblomst. Castelbrando.com
Foto: Anders Jørgensen, Mette Størum Krogh
Bo helt ned til vandet: I Ajaccio ligger det charmerende Hotel Les Mouettes helt ned til vandet med egen strand og poolområde med parasoller, liggestole og havudsigt, selv fra boblebadet. Stedet har også en lille, privat strand og en terrasse med blomstrende bougainvillea, hvor der serveres god morgenmad og lette anretninger. Hotellesmouettes.fr
Foto: Anders Jørgensen, Mette Størum Krogh
Økologisk spa: Spa Casanera på marinaen i Porto Pollo ved Valincobugten tilbyder behandlinger med de økologiske skønhedsprodukter fra Casanera, der er lavet af ingredienser fra den korsikanske natur som evighedsblomst og myrte. Spaen ligger på det firestjernede Hotel le Golfe, hvor du efter en velfortjent massage eller ansigtsbehandling også kan spise friskfanget fisk, skaldyr eller andet fra middelhavskøkkenet i restauranten La Cantine. Hotel-porto-pollo.com
Foto: Anders Jørgensen, Mette Størum Krogh
Shop lækre delikatesser: Gør god plads i returkufferten til de mange fristelser, du smager undervejs, så du kan tage lidt af ferien med hjem. De fleste byer har små eller store markeder, hvor der handles med fristende lokale specialiteter som ost, skinke, kastanjemel, honning, konfiture, frugt og grønt. Ved markedspladsen i Bastia ligger Cap Corse Mattei, en vin- og specialforretning med alskens korsikanske specialiteter, der er værd at opsøge, hvis du skal finde en velsmagende gave. Også til dig selv selvfølgelig. Capcorsemattei.com
Selvom vi herhjemme så småt er begyndt glæde os til, at alle de fine Spring-Summer 2016-kollektioner lander i butikkerne, så er modehusene og de forskellige modebrands allerede i fuld gang med at præsentere de kommende Fall-Winter 2016-kollektioner i udlandet.
Acne Studios har netop løftet sløret for deres Fall-Winter 2016-kollektion i Paris, som blandt andet byder på brændte nuancer, stærke farver som gul, rød og grøn, samt skønne materialer som silke, ruskind og rulam.
Vi har samlet en masse billeder fra den kommende kollektion fra Acne Studios i galleriet, hvor du også kan komme med behind-the-scenes fra showet i Paris.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Hvis du har fulgt med på ELLEs instagram @elledanmark og hashtagget #ELLEgoestoHollywood, har du ikke kunne undgå at følge med i ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh, og redaktør, Malou Wedel Bruuns tur til Los Angeles og ikke mindst årets Golden Globe Awards.
Her på ELLE-redaktionen glæder vi os til få dem igen og høre alt om deres tur, men indtil da deler de her deres 12 højdepunkter fra det legendariske Golden Globe Awards.
ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh, og redaktør, Malou Wedel Bruun, på den røde løber til Golden Globe Awards 2016. Josephine i By Malene Birger SS16-kjole, og Malou i en Mark Tan AW16-kreation.
I galleriet kan du glæde dig til at få et indblik i alt det, du ikke så på tv, herunder hvem, der var det mest stilfulde par, hvem de nye BFF’s er og hvilket øjeblik, der var aftenens absolut bedste.
Se alle højdepunkterne og de tilhørende beskrivelser fra Josephine og Malou i galleriet.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet.
Foto: All Over Press
Smukkeste kjole:Ting tager sig altid anderledes ud live, og vi var ikke i tvivl da vi så Maggie Gyllenhaal i sin Marc Jacobs kjole - med pink læber til!
Foto: All Over Press
Lækreste mand:Der var flere... Vi er 100% enige om Tom Ford, men skulle vi vælge en hver især, havde Malou taget Jon Hamm, og Jose havde snuppet Ryan Gosling. Brad var nu også pæn...
Foto: All Over Press
Bedste øjeblik:Da Leo fik sin pris, og hele salen gav stående applaus. Go Leo!
Foto: All Over Press
Største overraskelse:At vi blev ved med at støde ind i Matt Damon og hans kone. Han gik rundt med sin Golden Globe og det største smil. Han virker så sød!
Foto: Instagram
Det du ikke så på tv:Under reklamepauserne rendte størstedelen af stjernerne rundt og snakkede og grinede - og faktisk i en grad så de stakkels presenters måtte kalde dem til orden.
Foto: All Over Press
De gamle buddies:Brad Pitt, Harrison Ford, Ryan Gosling og Sylvester Stallone stod længe efter showet og grinede og snakkede man-to-man.
Foto: All Over Press
De mest stilfulde venner: De fulgtes ad hele aftenen. Vi kan ikke finde ud af hvem, der er mest lækker; Julianne Moore eller Tom Ford?
Foto: All Over Press
De nye BFFs:Katie Perry og (Golden Globe-vinder) Brie Larson udvekslede numre efter showet.
Foto: Instagram
Den bedste fest: Efter awardshowet holdt filmselskaberne afterparties i hvert sit gigantiske rum på det samme hotel (The Beverly Hilton), så man kunne gå fra én fest til den næste. Der var 6, vi nåede 4, hvad var den bedste? We don't kiss and tell...
Foto: All Over Press
Mest savnede gæst:Bradley Cooper og George Clooney. De ville havde fuldendt vores liste over celebs, der skal ses live.
Foto: All Over Press
Bedste accessory: Rosie Huntington-Whiteley er om muligt endnu smukkere i virkeligheden. På aftenen flashede hun sin nye forlovelsesring, der glimtede om kap med hendes smukke guldkjole.
Foto: All Over Press
Bedste takketale: Lady Gaga vandt en pris for sin rolle i den nye tv-serie American Horror Story: Hotel, og var så overvældet, rørt og ydmyg at tiden et øjeblik stod stille...
Nyd solens varme stråler, mens du slentrer langs Middelhavet på strandpromenaden ved Barceloneta, eller gå på opdagelse i de små, smalle gader og stræder nær Las Ramblas. Med highend-shopping, lange sandstrande, nyskabende gastronomi, fascinerende arkitektur og inspirerende museer og kunstgallerier indenfor rækkevidde, i den hede sydeuropæiske-atmosfære, har Barcelona alt, hvad der skal til for at tilfredsstille hver enkelt af dine sanser.
ELLEs skribent, Lage Stone har lavet den ultimative rejseguide til dig, der også er lidt lun på Barcelona og har fået en lille lyst til at udforske den fashionable og overdådige spanske storby, Barcelona.
Læs mere om det pulserende gadeliv, den mangfoldige kultur og de ekstravagante shoppingmuligheder lige her.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Hans Rooth
De bedste mærker: La Comercial er et fint butiksunivers med både mode, beauty og en spændende interiørafdeling, der blandt andet har et stort udvalg af Fornasetti-porcelæn. Går du efter mærker som Comme des Garçons, Sonia Rykiel, Aesop og Astier de Villatte, er det hos La Comercial, du skal shoppe! Tjek endelig også butikkens egne eksklusive parfumer. Carrer del Roc, 73. Lacomercial.info
Foto: Hans Rooth
Hotellet du må besøge: Luksushotellet Omm er stadig en af Barcelonas oaser. Atmosfæren er sofistikeret, og det kan tilføres på pluslisten, at hotellets et-stjernede Michelinrestaurant, Roca Moo, drives af brødrene Roca, hvis restaurant i Girona nu er kåret til verdens bedste! Tagterrassens pool og den enorme lounge er en af byens mest trendy hangouts. Carrer Rosello, 265. Hotelomm.es
Foto: Hans Rooth
Mustsee Museu: Picassomuseet er en klassisk kulturadresse i et af Barcelonas gamle fine kvarterer. Her kan du opleve en stor del af Picassos værker – fra de allertidligste helt op til de seneste. Museumsbutikken er stor og bugner med bøger, plakater og postkort til dig, der er fan. Foruden den permanente udstilling har Museu Picasso også altid en temaudstilling. Montecada, 15-23. www.museupicasso.bcn.cat Psst ... Er du til kunst, så læg også vejen forbi Museu d’Art Contemporani, der ligger midt i det gamle Bornkvarter. Barra de Ferro, 5.
Foto: Hans Rooth
Interiør og design-mekka: Roomservice Design er formentlig Barcelonas mest form- og stilsikre designgalleri. Her finder du både nye møbler fra store europæiske navne, inkl. den spanske guru Jaime Hayon, og unikke vintageob-jekter fra bl.a. Alvar Aalto og Ludvig Mies van der Rohe. Roomservice Design holder desuden særlige designudstillinger i et udstillingslokale dør om dør. C/dels Àngels, 16. Roomsd.com
Foto: Hans Rooth
Fashionable lædervarer: Efter at London-designeren J.W. Anderson har overtaget rollen som chefdesigner for Loewe, skal du holde øje med det spanske taskebrand. I deres showroom, Passeig de Gracia, 35, kan du opleve, hvordan de klassiske tasker fremstilles. Se bl.a. den ikoniske ’Amazona’-taske, der blev designet i 1970’erne efter Francos fald og dengang sås som et symbol på den nye, moderne og ikke mindst frigjorte spanske kvinde. Loewe.com
Foto: Hans Rooth
Varehuset Vinçon: Vinçon er et næsten historisk livsstils-varehus midt i den hypede shoppinggade Passeig de Gracia. De berømte Vinçon-brødre skabte deres designimperium i starten af 1980’erne, og varehuset byder på stilige, humoristiske, elegante og kitschede sager. Passeig de Gracia, 96. Vincon.com
Foto: Hans Rooth
Nyd havet: Den foretrukne promenade går langs stranden Barceloneta. Den er kantet af barer og caféer, lige fra de beskedne til de mere hypede gourmetrestauranter. Tilbring en time eller to over en café solo, et glas vin eller en lang, lazy lunch, hvis du vil iagttage en selvpromoverende modeparade. Midt på stranden ligger restaurant Agua med en fantastisk udsigt over havet. Prøv de hvidløgsgratinerede havkrebs og muslingerne direkte fra ovnen i klassiske cazuelaforme. Paseo Marítimo de la Barceloneta, 30. Grupotragaluz.com
Foto: Hans Rooth
Læg vejen forbi: Arkitekten Antoni Gaudís spektakulære beboelsesejendom, La Pedrera, der med sine bølgende former og altaner med forvredne ornamenter lokker arkitektur interesserede til fra hele verden. Huset, der er opført mellem 1905 og 1910, var ekstremt ekspressionistisk og moderne for sin tid. Væggene har ingen bærende funktion, så Gaudí kunne placere dem, som han ville. Taget er udsmykket med spir, skorstene og små kviste, som danner fantastiske silhuetter – især ved aftentid i facadebelysningen. Passeig de Gracia, 92.
Foto: Hans Rooth
Highend Shopping: Ingen internationale modemærker mangler i Barcelona. Michael Kors, Stella McCartney, Jimmy Choo og Hermès er blot et lille udpluk. Du finder de klassiske navne enten direkte på (eller i hvert fald tæt på) Barcelonas Champs Élysées: Passeig de Gracia i bydelen Eixample. Avenuen er den mest eksklusive i Spanien og strækker sig fra Placa Catalunya til Carrer Gran de Gracia. Tag også en afstikker ned ad sidegaderne til de mindre kendte adresser i den gamle bydels mylder af gader.
Udover at vinteren lige nu betyder kolde temperaturer, frost på cykelsædet og masser af varmt tøj, så betyder det også, at vores hud lider lidt. Men det kan der heldigvis rådes bod på med den rigtige ansigtscreme, der er særligt velegnet til den tørre vinterhud.
Men med forskellige konsistenter, fugtindhold, effekter, dufte og flakoner, kan det være svært at udvælge én bestemt og særligt at finde frem den helt rette ansigtcreme til vinterhuden. Og når det gælder ansigtcremer er det selvfølgelig også meget individuelt, hvilken en, der passer til hudtypen.
Her på ELLE-redaktionen har vi dog sat os for at teste nogle af de ansigtscremer, der findes til vinterhud, og vi har derfor bedt ELLEs skønhedsredaktør, Anne P., om at udvælge fem af de bedste vintercremer.
Gennem de sidste måneder har vi her på ELLE-redaktionen derfor testet 5 forskellige ansigtscremer – og dét er der kommet masser af erfaringer og nye personlige favoritter ud af.
Se med i galleriet, hvor du kan læse redaktionens kommentarer og anbefalinger af 5 forskellige ansigtcremer til vinterhud…
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Elisabeth Friis, modepraktikant:"Biotherms ansigtscreme holder, hvad den lover. Her i de koldere måneder hjælper jeg ekstra meget min hud på vej ved at fugte med en nærende dagcreme, og denne her har gjort, hvad jeg håbede på. Den dufter skønt, fugter virkelig godt, og så er den uden parabener, hvilket jeg foretrækker, når jeg smører min hud. Cremen kan både bruges morgen og aften, men jeg har kun brugt den om morgenen – hvilken den også har været helt i stand til. Anbefalelsesværdig, hvis man har tendens til tør hud og mangel på fugt!“
Biotherm, Aquasource Nutrition Creme, 50 ml., 299 kroner. Findes online HER
Udover at Mette Vilstrup til dagligt driver bloggen FrkVilstrup.dk, så er Mette Vilstrup også en af de personer, der bruger det meste af sit arbejdsliv i luften.
Mette Vilstrup er nemlig steward hos SAS og besøger igennem sit job et utal af byer og destinationer verden over. Hvem bedre end en steward eller stewardesse at få et par rejsetips fra?
ELLE har taget en snak med Mette om livet i luften, favorit-destinationer, bedste rejsetips og hvad hun altid har med i tasken, når hun er på farten. Læs med her…
Hvad er det bedste ved dit job som SAS-stewardesse?
“Jeg elsker at møde nye mennesker. Vi har et utroligt sammenhold i besætningen – selvom man ikke har fløjet sammen før, kan vi efter 5 min. have delt livshistorier. Jeg føler, at jeg har det bedste job i verden, og når jeg er på ferie og møder besætningen, ja så savner jeg helt mit job. Det er en livsstil mere end et job. Det er også fantastisk at savne dem derhjemme. Jeg har altid været meget forelsket i min mand – for selv da vi var nyforelskede, var vi meget væk fra hinanden, og vi fik derfor lov til at savne hinanden. En hotelseng og muligheden for at tage et lang bad, det er nu også dejligt for en mor med et barn derhjemme. Er jeg i New York, kan det nogle gang trække mere med et afslappende karbad end at shoppe løs på Manhattan”.
Hvad er din favorit destination og hvorfor?
“Jeg elsker New York og Chicago. Især op til højtider er USA noget særligt. Jeg elsker alt ved det; stemningen, maden (ost med ost på – det er da ikke til at stå for) kaffen, alle deres udsalg, outlets og menneskerne, der bor der. Men Kina har også et helt særligt sted i mit hjerte. Jeg har nok været i Peking mere end 60 gange, og jeg kender byen ret godt. Kina har så meget at tilbyde, både som et oplagt turistmål, men også til en kærestetur torsdag og hjem søndag. Turen passer så godt med afgangstidspunkt (man sover på vejen ud og er klar til massage, når man lander), og man har aldrig jetlag. Faktisk var det i Peking, at min mand friede til mig.
Mettes bedste tip til Peking: Hvis du skal til Peking, så skal du spise på restauranten ‘Tairyo Teppanyaki’, der ligger flere steder i byen”.
Er der noget særligt du altid skal købe med hjem fra bestemte byer? Og i så fald hvad?
“Når jeg er i USA, køber jeg Ralph Lauren til hele familien, som koster det halve ift. Danmark, og udvalget er enormt. Butikken på Michigan Avenue i Chicago er min yndlings. I Kina køber jeg altid kashmir – igen til den halve pris af, hvad det koster derhjemme – og jeg har trøjer, der er op til 8 år gamle. Kvaliteten er og bliver bare fantastisk. Jeg køber også shampoo i New York. Og så har jeg en åndsvag ting, som jeg elsker, og altid skal have med hjem fra USA; cheddar popcorn… Jeg elsker dem, og jeg ved, at det er fjollet at slæbe popcorn med hjem over Atlanten – men når de nu er de bedste i hele verden, er jeg jo nødt til det”.
Bedste rejsetip(s)?
“Når jeg rejser privat, har jeg altid støttestrømper med til flyet, ørepropper, et stort tørklæde, iPad og min fugtighedscreme med. Til job har jeg altid min ekstra toilettaske med – jeg har nemlig to af alt, så jeg ikke glemmer at pakke noget. Det ligger fast i min taske i rejsestørrelser. Jeg har altid en dunjakke med, som passer til næsten alt vejr, og som ikke fylder særlig meget. Jeg har sjældent jeans med – for når jeg lander, har jeg altid mest lyst til at have løst tøj på, der ikke strammer. Derudover tager jeg altid noget lækkert med til mig selv, det kan være en collagen-maske, et duftlys eller en lækker scrub – det gør turen hyggeligere og tiden væk nemmere. Jeg har også altid en lækker pyjamas med, og jeg køber dem gerne i New York, hvor en Ralph Lauren pyjamas i Century 21 koster ca. 20 dollars. Der er intet bedre end at hoppe i sådan en efter en lang dag på job og et lækkert bad”.
Top 3 beauty produkter, når du rejser?
“Jeg kan ikke leve uden min Weleda skin food creme på flyet. Den koster kun 70 kroner, men er mit absolut musthave-produkt, når jeg flyver! Jeg tager den på under makeuppen, og når jeg lander, sover jeg med et tykt lag på som maske. Det gør, at jeg aldrig bliver tør i ansigtet. Den ligger fast i tasken. Jeg er også stor fan af Açai Body Balm fra Rudolph Care. Jeg bruger den gerne på hele kroppen, inden jeg skal sove, og lader den trænge ind i løbet af natten. Jeg har også altid neglelak med, så mine hænder er fine, når jeg skal servere en Gin Tonic på Business Class. Jeg bruger gerne Appeal 4, da de har de fineste farver eller Essie, som kan købes i USA til 8 dollars”.
Kom på fagmesse med ELLE Decoration, når de besøger Northmodern i København.
Northmodern er en af skandinaviens mest innovative møbel og livstilsmesser. Den er opdelt i flere forskellige områder og præsenterer et mix af high end brands, upcoming designere, nye talenter, gallerier, showrooms, unikke projekter og kreative områder med møbler, lys, design, kunst og arkitektur.
ELLE Decoration har blandt andet fundet 50 favoritter blandt de udstillede produkter, og du kan udover disse favoritter få et indblik i en af skandinaviens fineste bolig- og livstilsmesse via hashtagget #ELLEDECORATIONxnorthmodern og ved at følge ELLE og ELLE Decoration på Instagram HER!
Følg med på Instagram @elledanmark og @elledecorationdk