Vi bruger efterhånden emojis mere end vi bruger fuldendte sætninger. Emojierne har overtaget en kolossal stor del af vores kommunikation med hinanden, og er gået hen og blevet et sprog for sig selv.
Men hvor godt kender vi egentlig det nyetablerede og verdensomspændende sprog? Det er et ganske selvlært sprog, så om vi har forstået al dets grammatik helt korrekt, er jo i virkeligheden ikke til at sige?
Selvom det mest af alt lyder som en rigtig dårlig joke, så er Emojipedia.org en ganske velfungerende og velbesøgt hjemmeside, hvor man kan slå op i et emoji-leksion og finde svaret på, hvad de forskellige emojis i virkeligheden betyder.
Vi har set lidt nærmere på nogle af de emojis, som ofte bliver brugt i forskellige sammenhænge, og vi fik noget af et wake-up-call!
De emojis, som vi tror, vi bruger til at beskrive én specifik følelse, tanke, handling eller noget andet, kan nemlig sagtens vise sig at have en helt anden betydning, end ellers antaget…
Se med i galleriet, og få en forklaring på, hvad de (sommetider mistolkede) emojis rent faktisk betyder.
Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Det troede vi, den betød: ''Whatever, fuck det!''Det betyder den rent faktisk:
To åbne hænder, der repræsenterer åbenhed eller optakt til et knus
Det troede vi, den betød:
Dansende tvillinger eller tætte veninder
Det betyder den rent faktisk:
Playboy bunnies med bunny-ører, der er et symbol for attraktive kvinder
Det troede vi, den betød:
Musikhus
Det betyder den rent faktisk:
Et europæisk postkontor
Det troede vi, den betød: ''Jeg er så ked af det''Det betyder den rent faktisk:
Skuffet, men alligevel lettet ansigt, som sveder en smule fra over øjenbrynet på grund af en stresset situation
Det troede vi, den betød: ''Jeg er bange. Jeg tror lige, jeg så et spøgelse''Det betyder den rent faktisk:
Et ansigt uden mund, der repræsenterer stilhed.
Det troede vi, den betød: ''Tak'' eller ''Jeg er meget taknemmelig''Det betyder den rent faktisk:
High-five
Det troede vi, den betød: ''Push-ups er godt nok hårdt''Det betyder den rent faktisk:
En mand, der dukker med dyb respekt for den person, han bøjer sig for.
Det troede vi, den betød:
Et lejlighedskompleks
Det betyder den rent faktisk:
Et stort indkøbscenter med alt fra madvarer til tekstiler, bøger osv.
Det troede vi, den betød:
Stop! Hertil og ikke længere
Det betyder den rent faktisk:
Anger - og vredessymbol
Det troede vi, den betød: ''Jeg græder så meget, så jeg har snot ud af næsen''Det betyder den rent faktisk:
Træt ansigt, som savler lidt og sover dybt
Det troede vi, den betød:
Duck lips
Det betyder den rent faktisk:
Et kyssende og/eller fløjtende ansigt, som repræsenterer uskyldighed, som f.eks. ''Jeg lader som om, det ikke var mig, der gjorde det''
Det troede vi, den betød:
Sporty skønhedsdronning
Det betyder den rent faktisk:
Løbetrøje, som (af ukendte grunde) har et skærf på
Det troede vi, den betød: ''Jeg forstår det ikke''Det betyder den rent faktisk:
En pige med armene over hovedet, som laver et 'OK'-tegn med hele sin krop - Også en betegnelse for en ballarina
Det troede vi, den betød: ''Jeg så lige noget helt vildt''Det betyder den rent faktisk:
Forbløffet og chokeret ansigt
Det troede vi, den betød:
En kriminel person
Det betyder den rent faktisk:
En general profil af en person, som ofte bliver brugt til interface design eller til at repræsentere en bruger på eksempelvis sociale medier
Det troede vi, den betød: ''Jeg ved snart ikke noget mere, altså...'' eller ''Værsgo''Det betyder den rent faktisk:
En pige, der holder sin hånd oppe, som arbejder i en reception eller på et informationskontor
Pernille Teisbæk, der er nomineret i to kategorier ved ELLE Style Awards 2016, har lukket sin blog og er klar til nye eventyr, hvor der fokuseres mindre på hende og mere på alt det, der gør livet sjovt. ELLE har mødt den nyforlovede webstjerne til en snak om mavefornemmelse, karriere og kærlighed.
Trykt i ELLE April, nr. 90 // Tekst: Malou Wedel Bruun // Foto: Sune Czajkowski, Asger Mortensen, Gyrithe Lemche
En del af talenterne skal bl.a. findes på Pernilles mange rejser. Og selv om hun glæder sig til hver eneste tur, og selv om de alle har et formål og en masse sjove oplevelser, så er den alternative ugerytme alt andet lige noget, der kan destabilisere et liv derhjemme.
Men også her er der nye boller på suppen for Pernille Teisbæk, for hun har ikke bare mødt kærligheden, hun har også mødt ham – ”min kærlige og fantastiske kæreste – forlovede!” – der kan rejse med hende og selv tage til møder, mens hun er til events, ja, endda tage med hende til et af de ”kæmpe arrangementer eller en eller anden sindssyg middag”, som hun ellers kun har delt med Hannah over telefonen om søndagen, når ugen skulle rundes af.
En mand, der ganske enkelt kan indgå 100 procent i hendes verden. Og nu skal de giftes. Hvor længe har I kendt hinanden? ”Jamen, det hele er meget nyt … Vi har kendt hinanden i otte måneder, så det er meget nyt.” Sådan! Spee-dy Gonzales!”Ja … Han var ikke i tvivl,” griner hun,”og det var jeg heller ikke. Det er ret fantastisk. Så vi er meget glade og, ja, det føles enormt rart. Det giver – det er jo klart – en eller anden tryghed i alt det her. Det bliver lidt mere roligt, og det, tror jeg, er rigtig sundt. Jeg kan mærke, at det også giver mig mere ro. 100 procent. Også at få etableret et ordentligt hjem og sådan noget. Jeg har jo været lidt rundt omkring her i det sidste stykke tid, så at få et dejligt sted, der føles hjemme, det er vigtigt, når man konstant lever i en kuffert, ikke?”
Ja, for det er jo sådan noget, folk ville give en arm for, men når først det bliver hverdag, så er man vel konstant bagud med sin vask og med sine regninger og alting … ”Præcis! Alle de der praktiske ting, man ikke tænker over!” Har man mere i køleskabet, og … ”Ja – dét er der ikke! Vi blev faktisk enige om her i går, da vi kom hjem og åbnede køleskabet, at det var enormt sørgeligt. Der er virkelig ikke noget. Og jeg var sådan: ’Det kunne være, at vi i aften skulle tage i Torvehallerne og købe noget lækker mad og stå og lave noget mad sammen?’ Og så kiggede vi på hinanden og var bare sådan: ’Eller også skulle vi måske bare hente noget mad?’ Fordi så slipper man for at stå og bruge tid på det, og på den måde kunne vi sidde og snakke sammen, ikke …”
Philip Lotko, som den kommende ægtemand hedder, var med i Berlin, og det bekræftede kun Pernille i, hvor perfekt det er, at de kan tage på fælles jobrejse, for så at ses om aftenen – på denne tur bl.a. sammen med nogle af Pernilles venner fra Berlins modebranche. ”Og Philip kommer bare ned om morgenen, efter at jeg har lavet yoga, og blender ind i det hele og spiser morgenmad med alle pigerne. Altså, du ved, det er bare totalt fedt og ukompliceret. Og jeg tror, det er lidt det der, man skal tænke over i forhold til, hvad man gør, både med ens mavefornemmelse generelt og så med ukomplicerethed – at det behøver ikke altid være den besværlige løsning, man vælger at tage; nogle gange kan det godt bare være den, der føles virkelig, virkelig rar. Den, hvor man tænker: ’Det her skal jeg gøre, det gør mig noget godt’. Når noget bliver for forceret … du kan se det på mange piger; når de ligesom har prøvet for meget, og du bare kan se det, så er det ikke godt.”
”Hej, skat!” Pludselig lyder Pernille Teisbæks stemme lysere og lettere, og de brune øjne stråler. Det er hendes forlovede, Philip, der som aftalt er kommet for at hente hende. ”Undskyld, jeg forstyrrer. Vil du have en to-go med?” spørger han hende. ”Øhhh … ellers tak. Jeg kommer nu, skat,” smiler hun. ”Ingen stress” siger han og går roligt ud, så hun kan gøre interviewet færdig i sit eget tempo.
Hun tager tråden op igen: ”Jo, jeg tror, på alle mulige måder, uanset hvad man gør, så er det ret vigtigt at mærke efter.”‘ Og gøre tingene på sin egen måde? ”Gøre det på sin egen måde, ja. Jeg kender jo ikke nogen, der gør det på min måde. Og det kan heller ikke anbefales at gøre, fordi det er edermame også hårdt. Seriøst, vi har arbejdet i døgndrift. Jeg har arbejdet i døgndrift.
Det er ikke en dans på roser, selv om det nogle gange godt kan se sådan ud, når man lægger et billede ud, hvor man ligger på en strand. Altså, vi er tre mennesker, der har siddet konstant og arbejdet, ikke? Så det har også været en vild rejse, som har været enormt lærerig. Så når jeg taler om den der mavefornemmelse, så er det også, fordi den er vigtig at have med.
At huske at sige nej, ikke, at lære at sige nej til ting. Og det kan godt virke … Herhjemme har der været mange, der har reageret sådan: ’Årh, men du plejer altid at deltage i det og det,’ og pludselig siger jeg nej tak. Og det har været svært, for man vil gerne virke ydmyg omkring det, når man har fået et tilbud, men man skal også lære at prioritere og se sine venner og familie og sin kommende mand.”
Og som du sagde tidligere: Du er ikke bange for at gå glip af noget. ”Det er jeg bare overhovedet ikke,” smiler hun og siger undskyldende: ”Nå, so sorry, men jeg må af sted …”
Læs hele interviewet i ELLE April, nr. 90.
Psst… Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne i galleriet.
Den 25th Annual MTV Movie Awards løb af stablen i lørdags den 9. april 2016, og bød ikke kun på en masse prisuddelinger, men også på flere uforudsete overraskelser, som mange, over hele verden, dagen efter dagen derpå, stadig taler om.
Topmodellen, Gigi Hadid, fik paparazziernes kameraer til at blitze på livet løs, da hun troppede op på den røde løber med nyklippet pandehår, og Ariana Grande fangede alles opmærksomhed med sin lyserøde prinsessekjole, som skillede sig særdeles ud fra mængden af den atypisk sorte skare af kjoler og outfits.
Derudover var Kendall Jenner også at spotte på den røde løber. Hun var, ligesom størstedelen af awardsshowets andre gæster, iført sort, men sugede al opmærksomheden med sine vilde gladiator-sandaler, som var et overload af snøre, der gik hele vejen op af hendes lange, efterstræbte ben til og mødtes med hendes lårkorte kjole.
Der er ikke nogen tvivl om, at Kendall Jenners udfordrende look havde krævet blod, sved og tårer og – ikke mindst – hjælp udefra i timerne op til begivenheden, hvilket hun delte et billede af på sin Instagram med teksten: ”team work”.
Foto: Instagram @kendalljenner
Star Wars: The Force Awakens løb af med prisen for ‘Movie of the Year’, mens Charlize Theron kunne tage prisen for ‘Best Female Performance’ med hjem, for din rolle i Mad Max: Fury Road og Leonardo DiCaprio modtog endnu en ‘Best Male Performance’-pris for sin rolle i The Revenant.
Psst… Vi har samlet en masse billeder fra den røde løber til dig i galleriet.
Vi kender hende bedst som det uundgåelige stilikon og den eftertragtede supermodel fra 60’erne, men Twiggy var (og er) så meget mere end det. I løbet af årene har hun også kunne tilføje skuespillerinde, sangerinde og designer til CV’et. Hun er ikke til at komme udenom, når man taler om stilikoner gennem tiden, og derfor tildeler vi hende, i denne uge, titlen som ugens Mandagsmuse.
Foruden at forære Twiggy denne ærefulde titel på ELLE.dk, har vi også lagt fokus på 60’er-ikonet over dem alle i ELLE Maj-magasinet, som er på gaden nu, hvor du kan læse et spændende interview om springet fra arbejderklassen til stjernelivet, gennembruddet hos ELLE og Twiggy-feberen, der ramte hele verden i 60’erne.
Lesley Hornby Lawson, født den 19. januar 1949, Neasden, Storbritanien.
Derfor skal du kende hende:
Hun er ikke bare et af den tids mest markante og populære stilikoner og modeller. Hun har også udgivet i alt femten singler og vundet to Golden Globes, for ikke at tale om hendes dommerplads i America’s Next Top Model. Twiggy er intet mindre end en legende, og hun har været en stor inspiration for mange kvinder helt tilbage fra hendes debut og hele vejen op til i dag.
”Jeg var datidens Kate Moss. Og det mest sjove er, at vi er lige høje, 167 cm., og dermed begge for små til at være modeller efter almindelig standard, men vi havde det udseende, som passede til den tid, vi levede i,” siger Twiggy blandt andet i interviewet med ELLE. Læs hele interviewet på side 91 af ELLE Maj.
Der er ingen tvivl om, at Twiggys enorme popularitet og succes bar præg af hendes markante look, som simpelthen bare var det ultimative look, da hun kom frem i midten af 60’erne.
Alle talte om de store dådyrøjne, som var omridset af de lange mascara-belagte vipper og den lille, søde næse med de små uskyldige fregner og den perfekte buede overlæbe.
En supermodel var skabt, men Twiggy viste sig at have mange flere talenter end blot det, hun primært kunne takke sit udseende for.
Der gik ikke lang tid fra hendes internationale debut i 1967 til Twiggy-feberen havde ramt størstedelen af verdens piger og kvinder, som nu stræbte efter og drømte om at ligne den smukke model med dådyrøjnene, som var overalt i bladene og tidens andre medier.
Kort efter sin debut som model, sprang Twiggy også ud som skuespiller og kort tid efter det – også som sanger. Hun formåede at have uoverskueligt mange bolde i luften på én gang, uden at udstråle det mindste lille strejf af stress på noget som helst tidspunkt.
Ikonet fra 60’erne lever stadig i bedste velgående, og er stadig en aktiv spiller i modebranchen. Efter en lang pause med modelkarrieren, optog hun den, til manges glæde og jubel, igen i 2005, og er i dag blandt andet aktuel som kampagnemodel for Louis Nielsen.
Behøver vi sige meget mere? Twiggy-feberen lever stadig den dag i dag, og hendes efterstræbte look er stadig ultra-kult på trods af, at det efterhånden er 50 år gammelt. Når ét look kan leve så længe og stadig være så anerkendt og populært, så fortjener man at blive hyldet, og det gør vi i dag ved at tildele Twiggy titlen som ugens Mandagsmuse.
Læs også: De 12 mest romantiske filmscener til dig
Højdepunkter:
1966: Starter sin karriere som model
1966: Bliver (som 16-årig) udråbt som ‘The Face of 1966’ af the Dailey Express
1967: Får sit første internationale job for ELLE i Paris
1967: Får sit internationale gennembud som model
1970: Starter sin karriere som skuespillerinde
1971: Er aktuel i jazz-musicalen, Boy Friend
1971: Vinder to Golden Globes for sin rolle i Boy Friend
1974: Møder Michael Witney under castingen til W – Den ukendte hævner
1974: Er aktuel i thrilleren, W – Den ukendte hævner
1977: Bliver gift med Michael Witney
1978: Bliver mor til datteren, Carly Armstrong-Lawson
1980: Er aktuel i filmene, Blues Brothers og There goes the Bride
1983: Bliver enke, efter ægtemanden, Michael Witney dør
1983: Bliver nomineret til Broadway’s Tony Awards for ‘Best Actress’
1985: Er aktuel i filmen, The Doctor of the Devil
1987: Møder Leigh Lawson under optagelserne til filmen, Madame Sousatzka
1988: Bliver gift med Leigh Lawson
1991: Er co-star i den engelske sitcom, Princesses
2003: Bliver en del af Top Model-juryen ved siden af blandt andet Tyra Banks
2005: Genoptager modelkarrieren
2006: Starter tøjkollektionen, the Twiggy Collection gennem Great Universal
2016: Er aktuel som kampagnemodel for Louis Nielsen
Bonusinfo:
Twiggy kæmper mange gange årligt for forskellige former for velgørenhed. Især dyrevelfærd og brystkræft er blandt hendes kæreste hjertebørn, og de to emner bruger hun rigtig meget tid og ikke mindst rigtig mange penge på at støtte.
Psst… Har du stadig ikke fået nok af 60’er-ikonet over dem alle? Så slå op i ELLE Maj-magasinet. ELLE har nemlig mødt den veloplagte og voksne blondine til et interview, som du kan læse på side 91.
Vi har desuden også samlet en masse billeder af Twiggy og hendes cool looks gennem tiden til dig i galleriet, så du kan få et ordentligt Twiggy-fix. Enjoy!
Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press, PR
Foto: All Over Press, PR
Foto: All Over Press, PR
Twiggy på forsiden af fransk ELLE i 1966.
Foto: All Over Press, PR
Efter beslutningen om at stoppe karrieren som model i 1970 har Twiggy arbejdet som bl.a. skuespillerinde og designer, og senest står hun bag en brillekollektion for danske Louis Nielsen, som er i butikkerne nu.
Foråret er for alvor kommet til Danmark, og hvis du har fulgt med på @elledanmark på Instagram på #adidasxellerunners og #whyiruncopenhagen, har du garanteret bemærket, at vi pt. er i gang med en masse løb rundt omkring.
Vi startede vores adidas x ELLE-løb tilbage i marts måned, og siden har vi været ude og træne et par gange og været i Stockholm sammen med alle vores adidas x ELLE-ambassadører, der foruden ELLE-redaktionen selv, blandt andre tæller skuespiller Ellen Hillingsø, PR-Manager hos L’Oréal Sine Christiane Gerstenberg, model, Hanni Gohr, sundhedsblogger Sofie Bentzen (Healthjunkie) og Sarah Wulff, der er ejer og kreativ direktør bag Leowulff.
For nyligt var vi til endnu en træningssession, hvor vores træner Toke Henriksen guidede os gennem de vigtigste faser af intervalløb, herunder hvor vigtigt det er at varme ordentligt op inden intervaltræning.
Da intervalløb er en meget højintens træningsform, og dermed også en stor belastning for kroppen, fortalte Toke Henriksen nemlig, at det er afgørende, at ens muskler og led er grundigt opvarmet, inden man går igang.
Toke anbefaler derfor, at man varmer op i 15 – 20 min. Og selvom det kan lyde af meget, så understreger Toke, at det er passende, når det gælder intervaltræning. Start roligt ud og øg så intensiteten gradvist i løbet af opvarmningen.
Nedenfor finder du en lille film fra vores seneste træning, hvor der var fokus på intervaltræning – og i galleriet har vi samlet en masse billeder, som du hurtigt kan ‘swipe’ dig igennem.
Hvis du er håbløs romantiker, er du uden tvivl også stor tilhænger af romantiske film og har garanteret set dine favoritter mere end én gang.
Og du har garanteret også én eller flere favoritscener i de enkelte film, som giver et ekstra stik i hjertet eller får tårene til at presse sig på.
Det er svært at vælge, men vi har gjort forsøget og udvalgt 12 af de mest romantiske filmscener i 12 af de mest romantiske film, vi kan komme i tanke om.
Se alle 12 filmscener nedenfor.
‘Dirty Dancing’, 1987 – ”The Time of my Life”
‘Pretty Woman’, 1990 – “Halskæden”
‘Ghost’, 1990 – “Slutscenen”
‘Titanic’, 1997 – ”I changed my mind”
‘Pearl Harbor’, 2001 – “Danny og Evelyn”
Coyote Ugly, 2002 – “Sceneskræk”
‘The Notebook’, 2004 – ”If you’re a Bird, I’m a Bird”
‘The Holiday’, 2006 – “De første tårer”
‘Sex and the City – The Movie’, 2008 – “Big frier til Carrie – igen”
‘Dear John’, 2010 – “Kys i regnen”
‘Crazy, Stupid, Love’, 2011 – “Dirty Dancing”
‘Fifty Shades of Grey’, 2015 – ”Love me like you do”
Har du stadig ikke fået nok af romantiske film?
Se med i galleriet, hvor vi har samlet 29 af de mest romantiske kærlighedsfilm nogensinde til dig.
Hvis du ikke allerede har besøgt den smukke og idylliske italienske by, Milano, så er der efterhånden ikke nogen undskyldninger for, ikke snart at gøre det.
Byen, som er det rene mekka for fashionistaer, stylistaer og og designentusiaster fra hele verden, oser af eksklusiv og autentisk italiensk stemning og er hjemsted for et hav af must-see steder og uundgåelige adresser – den delikate og ultralækre mad ej at forglemme.
Se med i galleriet, hvor ELLE-redaktionen guider dig til det noget af det bedste, modens by, Milano, har at byde på.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Privat
Galleria Vittorio Emanuele: En tur gennem Milanos smukkeste (og ældste) shoppingmall, Galleria Vittorio Emanuele, er en helt særlig oplevelse, der bestemt kun er blevet finere af den nylige restaurering. Gå der for suset eller for et besøg i de eksklusive butikker. Piazza del DuomoLuksus-Vintage: Luksusmodebyen Milano byder selvfølgelig i den grad også på vintage i luksusklassen. Gå en anelse væk fra luksusgaderne, og du finder et væld af smukke vintagebutikker at gå på opdagelse i. Tag bare et kig i den legendariske Cavalli e Nastri. Her finder du Chanel-tasker og Hermès-tørklæder, men også Valentino-haute couture og Prada-rariteter. Via Brera 2, Cavallienastri.com
Foto: Privat
Cioccolat: Ingen tur til Milano uden en gelato, og den bedste får du hos Cioccolatitaliani. Du skal selvfølgelig gå efter den mørkeste chokolade, du kan få! Den populære isbar ligger flere steder i byen, så du skal nok ramme en. Cioccolatitaliani.it
Foto: Privat
Hotel Spadari: ELLE anbefaler gerne det lille hotel Spadari al Duomo, der, som navnet antyder, ligger bare et stenkast fra Milanos domkirke og i gåafstand til mange restauranter og butikker. Det bedste er, at de serverer morgenmaden på sengen! Via Spadari 11, Spadarihotel.com
Foto: Privat
Il Salumaio di Monte-Napoleone: Når du skal hvile benene efter shopping på Via Monte Napoleone (og gaderne deromkring), er Il Salumaio di Montenapoleone stedet. Den ligger lidt gemt væk fra hovedgaden, men har den fineste gårdhave. Maden er typisk italiensk og lidt i den dyre ende, men du får, hvad du betaler for! Via S. Spirito 10, Ilsalumaiodimontenapoleone.itRadetzky Café: Ingen tur til Milano uden aperitiffen spritz; og drik den gerne på den legendariske bar Radetzky Café. Corso Garibaldi 105, Radetzky.it
Foto: Privat
10 Corso Como: Hvis du er i Milano på et hurtigt visit og kun kan nå et enkelt stop, så lad det være 10 Corso Como, Milanos ultimative modespot. Her kan du shoppe alt fra Céline-tasker til Anne Sofie Madsen-kjoler og duftlys. Og så spiser man skønt i deres grønne gårdhave. Corso Como 10, 10corsocomo.com
Vitaminkick: Når der går for meget pasta og hvidt brød i den, kan du redde dig selv lidt sundere kalorier hos God Save the Food. ELLE anbefaler deres friske juicer, men de har også salater, lækre sandwich og andre snacks. Via Tortona 34, Godsavethefood.it
Foto: Privat
La Rinascente: Stormagasinet på Piazza del Duomo er et samlingssted, hvad angår shopping, men prioriter også en afslappende stund på toppen, hvor de huser byens bedste champagnebar med udsigt! Piazza Duomo, Rinascente.itGianvito Rossi: Ingen tur til Milano uden et stop hos Gianvito Rossi. Ikke nok med at skoene er noget af det smukkeste, de er også fantastiske at have på. Er du i tvivl om, hvilke du skal vælge, så gå efter det sikre valg. De klassiske spidse pumps fås i forskellige hælhøjder i alle regnbuens farver. Via Santo Spirito 7, Gianvitorossi.com
Foto: Privat
Bianco Latte: Kaffe- og isstedet Bianco Latte er det perfekte pitstop, hvad enten du skal have morgenmad, frokost eller bare en hurtig snack. Især for dig, der elsker gennemført lækkerhed fra graἀsk identi-tet til indretning og menukort. Via Turati 30, Biancolatte.itGiacomo Bistrot: En restaurant, der altid er velbesøgt under modeugerne, er Giacomo Bistrot. Indretningen er dunkel og hyggelig, og maden er virkelig lækker! Er du fan af fisk, så prøv også deres fiskerestaurant lidt længere nede ad gaden. Via Pasquale Sottocorno 6, Giacomobistrot.com
Foto: Privat
Carlo e Camilla in Segheria: Den Michelin-stjernebelønnede kok Carlo Cracco står bag must-try-restauranten Carlo e Camilla in Segheria. De rå, industrielle lokaler er pyntet med overdådige lysekroner og et langt fællesbord, hvor man spiser side om side. Maden er lækker og uformel, det samme er stemningen. Køkkenet åbner kl. 20, men nyd en drink i deres cool bar inden da. Via Giuseppe Meda 24, Carloecamillainsegheria.itTrattoria Bagutta: Trattoria Bagutta, der ligger i centrum af Milano, er typisk italiensk og en klar favorit. Indretningen er meget traditionel, men maden er fantastisk. Gem lidt appetit til desserten, den kommer nemlig rullende på en vogn, hvor du bare skal vælge. Buon appetito! Via Bagutta 14, Bagutta.it
Foto: Privat
Al Fresco: Er du til det sunde køkken, så besøg den lille restaurant Al Fresco i Tortona-området, hvor en fin have og en hyggelig indretning tydeligt afslører, at her prioriteres det grønne. Via Savona 50, Alfrescomilano.itRossana Orlandi: Går du op i interiør og indretning, bør du klart besøge designgalleriet RO drevet af verdensdamen Rossana Orlandi. Ud over en smuk have og gårdhave huser stedet noget af tidens fineste og mest bemærkelsesværdige design. Via Matteo Bandello 14-16, Rossanaorlandi.com
I næste uge rejser ELLEs boligredaktør, Mette Skjødt, til Italien, for at deltage i designugen i kreative og fashionable Milano.
Især kvinden bag designgalleriet, RO, Rossana Orlandi, har Mette Skjødt en særlig respekt for, og hun kan ikke vente, til hun skal besøge Rossana Orlandis autentiske og idylliske galleri, som byder på kunst med kant i naturskønne omgivelser.
”I næste uge er der designuge i Milano og noget af det, jeg altid glæder mig til, er at besøge det festlige (og ekstremt toneangivende) designgalleri RO, der er drevet af verdensdamen Rossana Orlandi.
Hun er sindssygt dygtig til at spotte designere med en vis kant og hendes sted er derfor altid et godt spot at smutte forbi for ren inspiration.
Og så ligger det for øvrigt i den skønneste have og med café i det lækreste gårdmiljø, hvor det bestemt kun gør godt at tage et kaffebreak. Stedet er åbent for alle, så næste gang, du skal til Milano, så smut forbi… Måske du kan få et glimt af divaen. Smag for design får du helt sikkert.”
Psst… Du kan følge ELLE Decorations oplevelser under designugen i Milano på Instagram (@elledecorationdk), og så kan du desuden også se et par billeder fra Rossana Orlandis designgalleri, RO, i galleriet nedenfor.
Tommy Hilfiger genopliver de gode gamle 90’ere som moderne klassikere med et frikt og ungdommeligt touch, der matcher tidens mode og trends.
Det signifikante ved den nye capsule collection fra Hilfiger Denim, er det ikoniske Tommy Hilfiger-logo, som går ofte går igen.
Kollektionen byder på forskellige unisex-styles, såsom T-shirts, langærmede sweatshirts, en oversize denimjakke, højtaljede lyse afklippede shorts, højtaljede lyse jeans, overalls og en bikini.
Om den nylancerede Tommy Jeans-kollektion, siger Tommy Hilfiger:
”Tommy Jeans-kollektionen dyrker 90’er-nostalgien og hylder ikoniske styles fra vores arkiver. At tænke tilbage på 90’erne vækker nogle fantastiske minder – fra vores første samarbejder med musikere og berømtheder til vores fortsatte passion for populærkultur. Vores Tommy Jeans-kollektion hylder nogle af mine favorit-styles fra vores tidlige år, opdateret til en ny generation af Tommy-fans.”
Tommy Jeans-kollektionen bæres af Hailey Baldwin og Lucky Blue Smith i cool retro-looks og rock-and-roll-inspireret æstetik i kampagnen, som er blevet skudt i New York af den kendte instagrammer, Bryant Eslava.
Indflydelsesrige personer fra branchen, såsom Jourdan Dunn, Suki og Immy Waterhouse, Caroline Vreeland, Veronika Heilbrunner og mange flere, er allerede spottet og fotograferet iført de cool og klassiske 90’er-items fra den nyeste Hilfiger Denim capsule collection.
Psst… Du kan, allerede nu, få fingrene i Tommy Jeans-kollektionen, som, fra den 6. april 2016, kan findes i udvalgte Tommy Hilfiger-butikker over hele verden, samt online på tommy.com.
Se hvordan det ser ud, når de ikoniske 90’er-styles fra Tommy Hilfiger bliver genoplivet og moderniseret i galleriet, hvor vi har samlet et par af kampagnebillederne, samt billeder af personer iført Tommy Jeans-kollektionens hotteste items.
Skal du også til bryllup i den kommende sæson? Så kan du finde alt det, du ellers kun har turde drømme om på Mytheresa.com, der netop har budt bryllupssæsonen hjerteligt velkommen ved at tilføje en række smukke og eventyrlige pieces til deres sortiment.
Mytheresa har valgt at ligge særlig vægt på brudepigerne og bryllupsgæsterne i denne sæson, så de også kan iføre sig vaske ægte luksus i romantiske mønstre, farver, print og andre udformninger, når de være med til at fejre kærligheden.
Der står masser af boheme med feminine flæser og bedårende blonder, elegante blomsterprint, lyse sorbet – og pastelfarver, samt smukke silhuetter på menuen, så det er bare om at tage for sig af retterne.
Om end du er på udkig efter kjolen, tasken, skoene eller sågar smykkerne, går du ikke galt i byen hos den tyske online fashion-forhandler.
Det er ingen hemmelighed, at der er en særlig magi i luften til et bryllup, og derfor må man, som gæst, gerne shine lidt mere, end man plejer, og det stræber webshoppen, Mytheresa, efter at realisere med deres nyeste og særdeles romantiske tilføjelse til sortimentet.
Se også:9 ting du ikke skal tage på til bryllup
Se 16 bud på smukke og luksuriøse bryllupsitems til både brudepiger, gæster og selvfølgelig bruden selv i galleriet.
Psst… Størstedelen af de eventyrlige items er tilgængelige på Mytheresa.com, mens resten forventes at være ‘back in stock’ i slutningen af april 2016.
I dag, fredag den 8. april 2016, åbner den charmerende københavnske gade, Kronprinsensgade atter op for sit hyggelige shopping – og caféliv, efter at have været lagt ned af et omfattende vejarbejde et den seneste tid.
Notabene, Carla F og Le Fix har taget initiativ til en genåbningsfest, der byder på lækre bobler hos Notabene, grill i gården hos Le Fix og fredagsmusik, festlig forårsstemning, samt et stort udvalg af aktiviteter og lækkerier overalt på den nyåbnede gade, der vil være pyntet op fra top til tå.
Trykt i ELLE April, nr. 90 // Tekst: Sara Jin Smidt og Maria Frederikke Munch Thorgaard // Foto: PR, Privat, Instagram, Produktfoto
Du har sikkert mindst et par og overvejer måske allerede dit næste. Men hvad gør egentlig en god løbesko god? ELLE har talt med Adidas’ designteam, som for mere end tre år siden påbegyndte researchen til en helt ny type løbesko til kvinder. Målet var at skabe en ny favorit; en sko, der inspirerede til at komme af sted.
Lavet af kvinder til kvinder. Fordi flere og flere kvinder løber, ville vi gerne skabe en løbesko kun til kvinder – en løbesko, der ikke tog udgangspunkt i en herreløbesko. Det unikke ved den nye ’PureBoost X’ er, at vi gennem hele processen involverede hundredvis af kvinder, der derfor har været med til at bestemme, hvordan den nye sko ser ud og føles.
Dét, der gør den særlig. Alle fødder er forskellige, så vi skulle skabe en sko, der kunne tilpasse sig– og det gør bl.a. det særlige svangstykke, som er hævet over sålen. Det tager både højde for høj og lav svang og omslutter, ja, nærmest krammer, foden. Derudover er selve stoffet fleksibelt, for når du løber, bevæger dine tæer sig også – og foden kan desuden hæve ved fysisk aktivitet. På den måde er den en meget fleksibel og tilpasningsdygtig løbesko. Sålen er skabt i vores særlige ’Boost’-materiale, der er kendt for rent faktisk at returnere energi – det er nærmest trampolin-agtigt at løbe på – både på varme sommerdage og kolde vinterdage.
En costumized løbesko. Vi gik efter at skabe en ’wauw, denne her sko passer virkelig til mig’-følelse. Men skoen skulle ikke kun føles god, looket var lige så vigtigt. Vi fandt ud af, at den nye svang-konstruktion også har den fordel, at den giver foden en nærmest timeglas-lignende silhuet. Flere af vores testere syntes også, at deres fødder så både smallere og mindre ud i løbeskoen.
Psst… ’PureBoost X’ er en løbesko, men kan også bruges til andre typer træning – senere vil Adidas dog lancere flere ’PureBoost X’-versioner, der er specifikt målrettet andre træningsformer.
Se ELLEs sundhedsskribent, Sara Jin Smidts bud på træningsfavoritter i galleriet nedenfor.