Hvis dit hjerte banker for mode og design, så er Milano helt sikkert en af de byer, du har på dit repertoire. Milano er byen, hvor alverdens fashionistaer, stylistaer og designentusiaster samles og nyder den kreative og eksklusive italienske atmosfære, kultur og selvfølgelig mad.
Hvis du ikke allerede har besøgt den smukke og idylliske italienske by, Milano, så er der efterhånden ikke nogen undskyldninger for, ikke snart at gøre det.
Byen, som er det rene mekka for fashionistaer, stylistaer og og designentusiaster fra hele verden, oser af eksklusiv og autentisk italiensk stemning og er hjemsted for et hav af must-see steder og uundgåelige adresser – den delikate og ultralækre mad ej at forglemme.
Læs også: ELLE Rejser: Charmerende Stockholm
Se med i galleriet, hvor ELLE-redaktionen guider dig til det noget af det bedste, modens by, Milano, har at byde på.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Privat
Galleria Vittorio Emanuele: En tur gennem Milanos smukkeste (og ældste) shoppingmall, Galleria Vittorio Emanuele, er en helt særlig oplevelse, der bestemt kun er blevet finere af den nylige restaurering. Gå der for suset eller for et besøg i de eksklusive butikker.
Piazza del Duomo
Luksus-Vintage: Luksusmodebyen Milano byder selvfølgelig i den grad også på vintage i luksusklassen. Gå en anelse væk fra luksusgaderne, og du finder et væld af smukke vintagebutikker at gå på opdagelse i. Tag bare et kig i den legendariske Cavalli e Nastri. Her finder du Chanel-tasker og Hermès-tørklæder, men også Valentino-haute couture og Prada-rariteter.
Via Brera 2, Cavallienastri.com
Foto: Privat
Cioccolat: Ingen tur til Milano uden en gelato, og den bedste får du hos Cioccolatitaliani. Du skal selvfølgelig gå efter den mørkeste chokolade, du kan få! Den populære isbar ligger flere steder i byen, så du skal nok ramme en.
Cioccolatitaliani.it
Foto: Privat
Hotel Spadari: ELLE anbefaler gerne det lille hotel Spadari al Duomo, der, som navnet antyder, ligger bare et stenkast fra Milanos domkirke og i gåafstand til mange restauranter og butikker. Det bedste er, at de serverer morgenmaden på sengen!
Via Spadari 11, Spadarihotel.com
Foto: Privat
Il Salumaio di Monte-Napoleone: Når du skal hvile benene efter shopping på Via Monte Napoleone (og gaderne deromkring), er Il Salumaio di Montenapoleone stedet. Den ligger lidt gemt væk fra hovedgaden, men har den fineste gårdhave. Maden er typisk italiensk og lidt i den dyre ende, men du får, hvad du betaler for!
Via S. Spirito 10, Ilsalumaiodimontenapoleone.it
Radetzky Café: Ingen tur til Milano uden aperitiffen spritz; og drik den gerne på den legendariske bar Radetzky Café.
Corso Garibaldi 105, Radetzky.it
Foto: Privat
10 Corso Como: Hvis du er i Milano på et hurtigt visit og kun kan nå et enkelt stop, så lad det være 10 Corso Como, Milanos ultimative modespot. Her kan du shoppe alt fra Céline-tasker til Anne Sofie Madsen-kjoler og duftlys. Og så spiser man skønt i deres grønne gårdhave.
Corso Como 10, 10corsocomo.com
Vitaminkick: Når der går for meget pasta og hvidt brød i den, kan du redde dig selv lidt sundere kalorier hos God Save the Food. ELLE anbefaler deres friske juicer, men de har også salater, lækre sandwich og andre snacks.
Via Tortona 34, Godsavethefood.it
Foto: Privat
La Rinascente: Stormagasinet på Piazza del Duomo er et samlingssted, hvad angår shopping, men prioriter også en afslappende stund på toppen, hvor de huser byens bedste champagnebar med udsigt!
Piazza Duomo, Rinascente.it
Gianvito Rossi: Ingen tur til Milano uden et stop hos Gianvito Rossi. Ikke nok med at skoene er noget af det smukkeste, de er også fantastiske at have på. Er du i tvivl om, hvilke du skal vælge, så gå efter det sikre valg. De klassiske spidse pumps fås i forskellige hælhøjder i alle regnbuens farver.
Via Santo Spirito 7, Gianvitorossi.com
Foto: Privat
Bianco Latte: Kaffe- og isstedet Bianco Latte er det perfekte pitstop, hvad enten du skal have morgenmad, frokost eller bare en hurtig snack. Især for dig, der elsker gennemført lækkerhed fra graἀsk identi-tet til indretning og menukort.
Via Turati 30, Biancolatte.it
Giacomo Bistrot: En restaurant, der altid er velbesøgt under modeugerne, er Giacomo Bistrot. Indretningen er dunkel og hyggelig, og maden er virkelig lækker! Er du fan af fisk, så prøv også deres fiskerestaurant lidt længere nede ad gaden.
Via Pasquale Sottocorno 6, Giacomobistrot.com
Foto: Privat
Carlo e Camilla in Segheria: Den Michelin-stjernebelønnede kok Carlo Cracco står bag must-try-restauranten Carlo e Camilla in Segheria. De rå, industrielle lokaler er pyntet med overdådige lysekroner og et langt fællesbord, hvor man spiser side om side. Maden er lækker og uformel, det samme er stemningen. Køkkenet åbner kl. 20, men nyd en drink i deres cool bar inden da.
Via Giuseppe Meda 24, Carloecamillainsegheria.it
Trattoria Bagutta: Trattoria Bagutta, der ligger i centrum af Milano, er typisk italiensk og en klar favorit. Indretningen er meget traditionel, men maden er fantastisk. Gem lidt appetit til desserten, den kommer nemlig rullende på en vogn, hvor du bare skal vælge. Buon appetito!
Via Bagutta 14, Bagutta.it
Foto: Privat
Al Fresco: Er du til det sunde køkken, så besøg den lille restaurant Al Fresco i Tortona-området, hvor en fin have og en hyggelig indretning tydeligt afslører, at her prioriteres det grønne.
Via Savona 50, Alfrescomilano.it
Rossana Orlandi: Går du op i interiør og indretning, bør du klart besøge designgalleriet RO drevet af verdensdamen Rossana Orlandi. Ud over en smuk have og gårdhave huser stedet noget af tidens fineste og mest bemærkelsesværdige design. Via Matteo Bandello 14-16, Rossanaorlandi.com