Rejseguide til London: Her er alle de nye steder, du skal besøge

En forlænget weekend i Storbritanniens hovedstad, London, er af gode grunde en klassiker. Det er måske ikke dit første besøg, men hvor skal du bo, spise, shoppe og museumskigge, hvis du skal besøge byen i dag?

 

Hotel og Private Member Club
I det luksuriøse Mayfair ligger en af Londons nye hoteller og private member clubs, The Twenty Two. Sidstnævnte er meget almindeligt i London, hvor lokale såvel som gæster fra hele verden gerne arbejder, spiser og fester for lukkede døre, hvor kun medlemmer kan komme ind. Men det er ikke (nødvendigvis) så posh, som det lyder. The Twenty Two er skabt til de kreative og nysgerrige – og gerne unge – hvorfor atmosfæren er varm og personalet überopmærksomme på dig og dit ophold. Du kan nemlig sagtens booke et af de 31 værelser og spise (godt!) i restauranten i stueetagen, selv om du ikke er medlem. Kun etagerne under jorden er reserveret til private member club-korthaverne. PS Kendall Jenner er fan.

Foto: PR

The Twenty Two

Deleretter og naturvin
Hvis du kender og kan lide københavnerspots som Bottega Barlie og Apollo Bar, vil du føle dig hjemme på Café Deco. Tænk store, vilde blomster på bordene og uprætentiøse tallerkner med mad a la surdejsbrød, rustikke grøntsagsretter og en sæsonbetonet risotto. Du ved ikke helt, hvad du får – udover at det bliver godt – for menuen skifter fra uge til uge.

Foto: PR

Café Deco

Foto: PR

The Twenty Two

Forbløffende facts
Der er mange gode museer i London, og du kan nemt få pirret dine sanser på flere forskellige måder. Er du til moderne kunst, skal du på Tate Modern, er du til fotos og performance, er The V&A noget for dig, men skal du spærre øjnene op og lære noget nyt, skal du lægge vejen forbi The Natural History Museum. Udefra ligner det nærmest Hogwarts, og indenfor kan du glæde sig til at blive klogere på alt fra dinosaurusser til menneskelig evolution.

Foto: PR

Natural History Museum

Mad, du kommer til at fortælle om
Ægteparret bag Kudu har efterhånden flere steder i London, og var nævnt i sidste års Michelinguide. Kudu er deres signaturrestaurant, og her kommer særligt mandens sydafrikanske aner til udtryk. Glæd dig til en hyggelig atmosfære og mad, du kommer til at tale om efterfølgende. Både fordi de mange retter er så lækre, men også fordi, du kommer omkring kombinationer, du nok ikke har prøvet før.

Foto: PR

Kudu

Det stof, modedrømme er gjort af
Det her er muligvis verdens bedste multibrand store, og der er kun én ting at gøre: Sæt god tid af, parker en evt. ikke modeinteresseret rejsemakker på en café og gå på opdagelse. Dover Street Market ligger som bekendt i flere storbyer, men i 2004 slog den første dørene op i London – og det er ikke blevet kedeligere siden. Super-highend brands som Loewe, Gucci og Balenciaga udstilles under samme tag som streetwear-brands a la Supreme, Stüssy og Evisu på en måde, der får til dig at drømme om det hele. Du kan også nyde caféen, de cool bøger og magasiner, for slet ikke at tale om smykkeafdelingen…

Foto: PR

Dover Street Market

En indisk drøm
Lige ved siden af The Twenty Two (hvor du overnatter) ligger den indiske restaurant BiBi – og hvis du tænker takeaway-butter chicken nu, kan du godt tænke om. Den prisvindende kok Chet Sharma serverer progressive og ekstremt veltilberedte retter som lammekebab og mangolassi, men på en måde så fuglene synger i dine smagsløg. En middag – eller frokost – du sent vil glemme.

Foto: PR

Bibi

Italiensk mode i London
Der er næsten lighedstegn mellem Storbritanniens hovedstad og det ikoniske stormagasin Harrods. Her kan du få mere eller mindre alt, hvad hjertet begærer – uanset om der er tale om verdens bedste mode, skønhed eller mad og drikke, og nu kan du også gå på Prada café! I hele 2023 byder det italienske modehus nemlig på lokale bidder og aperitivo i omgivelser, der ligner modehusets butikker.

Foto: PR

Prada Caffé

Smørbløde Skims
Kim Kardashians undertøjs- og loungewear brand, Skims, er efterhånden kendt i hele verden, men der er ingen fysiske forhandlere i Danmark. Det er der til gengæld i London: Selfridges. Du finder det smørbløde undertøj og lounge-wear, som helt oprigtigt lever op til hypen, øverst sammen med andre undertøj- og træningstøjsbrands, og der er gigantiske prøverum, så du kan finde de helt rigtige størrelser i ro og mag.

Foto: PR

Skims i Selfridges

Outlet shopping
Hvor ender taskerne fra Bottega Veneta, skoene fra Christian Louboutin og kjolerne fra Acne Studios, når de ikke længere er i butikkerne? I outlettet Bicester Village. Forestil dig en lille by med diverse modebrands i små huse side om side. Ulempen er, at det ligger lidt udenfor London, og du hurtigt bruger en hel dag på besøget. Fordelen er, at du virkelig kan gøre dig nogle gode fund til spotpriser.

Foto: PR

Bicester Village

Afternoon tea
Dette tip er (desværre) ikke for alle, men som en vaskeægte insider i London, er du muligvis allerede medlem af den eksklusive klub SoHo House, der giver dig adgang til kædens hoteller verden over – også i København. På Dean Street ligger London-versionen, der serverer en af byens bedste afternoon teas, som jo er en selvskrevet aktivitet i byen. Og så var det her, Harry mødte Meghan.

Foto: PR

Dean Street Townhouse

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Den ultimative rejseguide til New York til dig, der elsker design

 

Stilikonet Jane Birkin er død: Se 10 af de smukkeste billeder

Jane Birkin er død. Hun blev 76 år.

Den britiske sanger, skuespiller og originale it-girl var i modekredse særligt kendt for at have lagt navn til en af verdens mest ikoniske tasker fra Hermès samt sit ægteskab til Serge Gainsbourg, med hvem hun bl.a. fik datteren Charlotte Gainsbourg, der trådte i sin mors karrieremæssige fodspor.

 

Æret være Jane Birkin minde. Her er 10 af de smukkeste billeder fra arkivet. 

Foto: MEGA
Foto: MEGA
Foto: MEGA
Foto: MEGA
Foto: MEGA
Foto: MEGA
Foto: MEGA
Foto: MEGA
Foto: MEGA
Foto: MEGA
Læs ogå

Se den Hermés Birkin-taske, der for nyligt blev solgt for dobbelt så meget som forventet på auktion

 

Det er ikke kun Margot Robbie, der ligner Barbie på en prik. Se den populære YouTuber, der fortolkede en helt særlig Barbie-karakter på den røde løber

Margot Robbie har taget kegler med den ene fortolkning efter den anden af ikoniske Barbie-looks – senest i London, hvor hun kom i en candyflosslyserød prinsessedrøm af et Vivienne Westwood-skrud, der var en replika af særudgaven ’Enchanted Evening Barbie’ fra 1960.

Foto: Mega

Men hovedrolleindehaveren fik kamp til stregen i at ligne Barbie mest til premieren i London. Den kendte YouTuber Amelia Dimoldenberg, som er kendt for sit kendisinterview-show ’Chicken Shop Date’ var nemlig indsat som vært på den røde løber til den engelske premiere – og det var et job hun tog meget bogstaveligt.

Dimoldenberg troppede nemlig op til aftenens job i en eksakt replika af det outfit, særudgaven ’News Anchor Barbie’ var iført, da hun landede på hylderne i 2010 – og intet har nogensinde været mere passende for en vært på den røde løber. 

Foto: Anthony Harvey/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Hvad kan man ikke elske ved det look?

YouTuberens look gik naturligvis med det samme viralt, og flere postede billeder af hende op mod den originale dukke, med jubel over hvor godt hun lignede. Amelia Dimoldenberg re-tweetede selv et af opslagene med kommentaren: ”Jeg gør aldrig noget halvt”.

Vi er overbeviste, og tænker allerede i mulighederne for en ”Barbie the Movie 2” – måske i et crossover med ’Chicken Shop Date’? Se, dét ville være god underholdning.

Nyhedsvært-Barbien, der blev solgt fra 2010 til 2012, var del af Mattels og Barbies ’Dream Gap Project’, hvor under der blev lanceret en række karriere-Barbier i erhverv, der typisk var besat af mænd, herunder Højesteretsdommer Barbie, Laborant Barbie, Brandmands Barbie, Ambulancereder Barbie og så videre. Dukkerne blev lanceret med navnene ’I Can Be…’ og deres karrieremæssige titel, som incitament til at dem, der legede med dukkerne, ikke lod sig begrænse i deres karrieredrømme, men troede på, at de kunne vokse op og blive hvad som helst – uanset om det var ishockyspiller, marinbiolog eller kosmetolog.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Margot Robbie gik kontra på den pink dresscode til ‘Barbie’-premieren – og hun har aldrig lignet Barbie mere

 

 

 

14 boligfund, der gør dit badeværelse til et afslappende velværerum

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

1
Foto: PR

Vaskeklude, Rabens Saloner, 75 kr.

2
Foto: PR

Hylde til badekar, Bahne Interior, 250 kr.

3
Foto: PR

Sæbedispenser, Margit Brandt, 250 kr.

4
Foto: PR

Bademåtte, Søstrene Grene, 108 kr.

5
Foto: PR

Spejl. Rowico Home, 1.195 kr.

6
Foto: PR

Kurv, Arket, 150 kr.

7
Foto: PR

Håndsæbe, Kinfill, 100 kr.

8
Foto: PR

Badehåndklæde, Way, 900 kr.

9
Foto: PR

Bakke, Humadakin, 239 kr.

10
Foto: PR

Badebørste, Zone, 169 kr.

11
Foto: PR

Taburet, Muubs, 1.999 kr.

12
Foto: PR

Badeforhæng, Hay, 449 kr.

13
Foto: PR

Duftlys, Le Labo, 580 kr.

14
Foto: PR

Væghængt skab, Ferm Living, 2.499 kr.

Læs ogå

10 boligfund, der giver din altan øjeblikkelig sommerhusstemning

Tog med øjenvipper og tasker som busser: Se de surrealistiske kampagner, der går viralt

Der er sket noget besynderlig på det seneste: Busser, der kører gennem Paris’ gader og umiskendeligt ligner massive Jacquemus-håndtasker, og et metro-tog med kæmpemæssige Maybelline-øjenvipper i Londons undergrund.

Og nu er det tasker fra Victoria Beckham på størrelse med bygninger, der svinger rundt på Tower Bridge i London, lander fra himlen i New Yorks Central Park og sågar i armene på Frihedsgudinden. 

Det er bare nogle af årets modekampagner på sociale medier, der er gået viralt, og har fået flere til at spærre øjnene op over de overdimensionerede objekter, der overtager verdens storbyer. Og hvis det lyder lidt for godt til at være sandt, så er det også det.

@jacquemus Giant Bambino bags heading to the Opéra Garnier #Jacquemus ♬ son original – Jacquemus

For selv om videoerne, hvoraf Jacquemus’, som lagde grundstenen for tendensen i sin nuværende form, og har svimlende 14,7 millioner visninger på TikTok, ser uhyggeligt ægte ud, så er det altså ikke fordi det franske modehus har fået lavet tre af sine Bambino-tasker i store versioner med hjul på… Selv om vi ville ønske, vi kunne køre rundt i en.

Og makeupgiganten Maybelline har heller ikke installeret en gigantisk mascara i New Yorks undergrund og Londons gader i virkeligheden – desværre. 

@maybelline 📣 All aboard the Sky High Mascara Express ✨🚄 After hitting the NYC Streets, we’re taking over London💂🇬🇧 We are on the move with #SkyHighMascara elevating your lash game to new heights🌤️ 🌇 it’s guaranteed to serve limitless lash length 📏 and full volume😍 #Maybelline ♬ original sound – Maybelline New York

Det hele er nemlig lavet med såkaldt CGI (Computer-Generated Imagery, red.), som du måske kender mest fra storfilm med overjordiske elementer eller store eksplosioner, der ikke ville kunne lade sig gøre i virkeligheden. 

Men nu bliver de visuelle effekter, som vi kender fra film, altså også brugt i moden i langt højere grad end tidligere.

Og selv om der ikke er noget nyt i, at modehuse spytter millioner af kroner i vilde kampagner, hvor greenscreens og tekniske effekter før er blevet brugt, så er teknologien blevet langt mere tilgængelig end før, hvor også udbredelsen af AI (Artificial Intelligence, red.) har skabt helt nye muligheder for kreative marketingstunts. På godt og ondt.

@victoriabeckham The #VBChain ♬ original sound – Victoria Beckham

I denne kontekst er der dog ikke meget skidt at sige. For mens et sæt gigantiske øjenvipper på et tog synes som en sjov gimmick, ville sikkerheden nok ikke følge med, hvis det var en ægte installation.

Det er dog ikke alt, der er computerskabt blandt modens påfund. For mens Louis Vuittons kampagne i forbindelse med samarbejdet med kunstner Yayoi Kusama bød på en kæmpemæssig figur af kunstneren selv i Paris og måske virkede uvirkeligt, så var den altså ganske ægte. 

@marusyakoval1 Today in Paris @louisvuitton #yayoikusama ♬ Renaissance (Main Title Theme) [from "The White Lotus: Season 2"] – Cristobal Tapia De Veer

Mon ikke vi kun har set starten på modens nye, kreative påfund til brug af teknologien? Vi håber i hvert fald at se flere af denne slags sjove kampagner i vores feed fremover.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

 

Nyt hotspot på Nørrebro og kunstudstilling til weekenden: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

15

Alexander Tovborgs Kirken

Jeg skal bruge min weekend på Kunsthal Charlottenborg, hvor den danske kunstner Alexander Tovborg pt. viser sin hidtil mest omfattende soloudstilling. Hvis du følger det samme klientel på Instagram, som jeg gør, har du måske allerede set smugkig fra de smukke værker i udstillingen 'Kirken'. Jeg glæder mig til at opleve det med egne øjne. 

Kan ses 10. jun – 6. aug 2023.

16

Speaking of ... 

... kunstnere har jeg netop fået øjnene op for unge, danske Liva Jo, som studerer på kunstakademiet i Wien og nu hænger på min væg. Følg hendes arbejde på Instagram.

17

Ny favorit? 

Jeg har ikke besøgt Nørrebros nyeste restaurant, Cleo, endnu, men det bliver der lavet om på denne weekend. Jeg glæder mig til at se, hvad hypen (som @tosultnepiger bl.a. har skabt) er 'all about'. Og så kan man jo smutte på Kølsters nye bar, Køleren, senere. 

Rantzausgade 58B, 2200 København N.

18

Leopard dreams 

Jeg skal desværre ikke have den her koskindsjakke i leopardprint fra Saks Potts på, når jeg skal ud denne weekend, men GID at jeg skulle. 

Jakke, Saks Potts, 6.157 kr. 

19

*Emoji-der-savler*

I fantasiverdenen, hvor jeg har leopardjakken på, ville jeg style den med røde læber og disse sandaler fra Saint Laurent. Og i den verden ville de i øvrigt føles som Crocs. 

Sandaler, Saint Laurent hos Mytheresa, 6.670 kr. 

20

Nyt brand 

I denne uge faldt jeg over det nye danske brand Fichi, som laver cute boxers i lækre farver og striber. Kanten her måtte gerne titte over mine jeans.

Boxers, Fichi, 250 kr. 

21

Som at være der selv 

Det har regnet hver gang, jeg skulle ud af døren den her uge, men en hurtig pastaret (tag den med kanin) og et glas naturvin på Vesterbro Torvs Resto Bar gav mig forleden aften næsten følelsen af at sidde på et fortov i Firenze. Næsten. 

Vesterbrogade 51, 1620 København V.

Læs ogå

Nederdel, der tændte ild i DM og ny københavner-bistro: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

 

 

Wimbledon ændrer reglerne, og tager endelig hensyn til en særlig frygt hos kvinder

Tidligere denne måned begyndte verdens ældste tennisturnering, Wimbledon, der bærer på mange traditioner. En af traditionerne er, at spillerne skal være iklædt hvidt eller knækket hvidt tøj.

Det har flere kvindelige tennisspillere ikke været tilfredse med, fordi det kan være nervepirrende, når man har sin menstruation. Både fordi det hvide spillertøj helst skal forblive hvidt, og fordi kampene bliver sendt i fjernsynet til flere millioner af seere.

“Jeg er ikke sikker på, at folk forstår, hvor nervepirrende det er, når du har dine dage (med menstruation). Det kan være enormt stressfyldt,” fortæller den polske tennisspiller Magda Linette, som ligger nummer 23 på verdensranglisten, til The Athletic.

Nu er reglerne blevet lavet om for første gang nogensinde til dette års Wimbledon-turnering. Det skriver The Athletic.

De kvindelige tennisspillere må nu bære indershorts, der er en anden farve end hvid. Deres indershorts skal dog være kortere end selve nederdelen eller de shorts, som kvinden ellers spiller i.

Det er en betydelig forandring, hvis man sammenligner med de tidligere regler for påklædning, hvor man ikke måtte bære en anden farve end hvid.

Sally Bolton, der er administrerende direktør for Wimbledon, sagde til BBC:

“Vi er nødt til at støtte op omkring spillerne og lytte til deres feedback, når det handler om, hvordan de kan komme til at yde deres bedste. Det er vores håb, at denne justering gør, at spillerne kun fokuserer på deres spil, når vi fjerner denne faktor, der kan give angst.”

The Athletic har tidligere talt med flere tennisspillere, der har fortalt, hvor angstprovokerende det kunne være at skulle stille op i helt hvidt, når de havde menstruation.

Nogle af spillerne havde endda lavet aftale med kolleger, der sad blandt tilskuerne til kampene, så de kunne signalere, hvis de kunne se, at hende, der spillede kampen, havde blødt igennem.

De nye regler blev vedtaget november 2022, og de gælder ligeledes for juniorturneringerne.

Denne artikel blev første gang delt på femina:update. 

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Endelig. Første spillested i Danmark giver nu gratis bind og tamponer

Kom indenfor hos Therese Fjeldborg fra Lot #29: “Vi vægter praktik og æstetik lige højt”

Hvis man spidser øren, kan man høre Nyhavns puls og en sum fra Kongens Nytorv, som man desuden kan se fra den franske altan i stuen. Alligevel er her stille som på en villavej og ro som i en forstad. Af netop den grund elsker Janus og Therese Fjeldborg at bo netop her.

Foto: Line Thit Klein

Udsigten til Garnisonskirken, de københavnske tage og ned gennem den bedårende Store Strandstræde er med til at skabe et københavner-scenarie uden mage. Her er, som Therese beskriver det, næsten en følelse af Korsbæk.

Her bor

Janus og Therese Fjeldborg og parrets to hjemmeboende børn. Deres ældste datter er netop flyttet hjemmefra. Therese arbejder i modevirksomheden Lot #29, der har butik i det centrale København, hvor hun sidder med back office. Herudover hjælper hun private kunder med indretninger. Janus er konsulent og hjælper virksomheder i rollen som interim CFO.

“Næsten som i Korsbæk,” siger Therese, “intimt og hyggeligt. Jeg har altid været fascineret af roen og lyset, der vandrer gennem rummene dagen igennem.”

Fordi Janus’ bedsteforældre og siden mor har boet i lejligheden, har den i generationer været samlingspunkt om familien. Derfor føltes det på en måde som at komme hjem, da Janus og Therese overtog den for knap syv år siden. På det tidspunkt havde den netop været udlejet til nogle udlændinge, og fremstod hvidmalet og lidt blottet for fordums tiders sjæl og personlighed.

Foto: Line Thit Klein

Den centrale stue, der er malet i en støvet rosa nuance, er lejlighedens naturlige samlingspunkt og her, lyset er smukkest. Den behagelige sofa er fra Meridiani, mens daybed, sofabord og bord i hjørnet alle er designet af Poul Kjærholm og købt hos Fritz Hansen. Tæppet på gulvet er vintage, og den turkise lampe og bordet, den står på, er arvestykker. Den hvide Svane-stol af Arne Jacobsen er ligeledes fra Fritz Hansen, mens den smukke lille stol i marmor ved siden af døren er af kunstneren Poul Isbak, der er en god bekendt og nabo til Therese og Janus. Over sofaen hænger et stort maleri af Hans Meyer Petersen, købt hos Gallerie Frahm, da Janus var 21 år. Maleriet hænger sammen med diverse fund og arvestykker. Den store, buede lampe, Arco, er af Achille Castiglioni fra Flos.

“Vi har istandsat lejligheden løbende, men det var afgørende at få fremkaldt den tidligere ånd med nye farver og smukke tapeter. Det var vigtigt for os at skabe et levende hjem, der både kunne inspirere og skabe ro, og være rammen om vores familie med tre børn og en hund. Vi vægter praktik og æstetik lige højt,” siger Therese, der ved siden af sit arbejde hos Lot #29, arbejder som indretningsdesigner for private kunder.

Boligen

Herskabelig lejlighed på 230 kvadratmeter i Skt. Annæ-kvarteret i København. Lejligheden var oprindelig to, men blev slået sammen af de tidligere beboere. Ejendommen tilhørte i mange år Janus’ familie, og i lejligheden her har hans bedsteforældre haft hjemme. Janus og Therese selv har, ligesom Janus’ mor, tidligere boet i lejligheden nedenunder.

Såvel i sin metier som herhjemme, har hun stor fokus på at skabe personlige indretninger, der afspejler de mennesker, der bor og lever i rammerne. Om sin egen indretning siger hun:

“Det skal være hyggeligt og energiskabende og samtidigt indbyde til fællesskab. Samtidig er tingene valgt i fællesskab, både dem vi har købt, men også dem, der er arvet. Vores udtryk er en smuk kombination af netop nyt og gammelt, og alt er tilladt. Vi søger ingen specifik stilart, men det skal tale til os, om det så er for den æstetiske værdi eller fordi, der følger en sjov historie med.”

Foto: Line Thit Klein

Overalt i hjemmet ses smukke farvekombinationer som her, hvor en lilla lampeskærm danner det fineste farveunivers sammen med reolens grønne og tapetets blå. Bøgerne ligger på en forstenet træstamme fra Beau Marché, mens den gamle bakke er et arvestykke.

Foto: Line Thit Klein

På de indbyggede reoler i stuen står en samling vintageglas sammen med et værk af Will Broome – et unika, som Janus fik lavet til Therese, da de havde kobberbryllup. Det lille værk af nciska Clausen er et arvestykke.

Lader man blikket glide rundt i stuerne, lander det flere gange på møbler af ikoniske danske designere og arkitekter som f.eks. Mogens Koch, Arne Jacobsen og Poul Kjærholm. De senere år, efter at Janus’ mor, indretningsarkitekten Lilian Malling, gik bort, er der kommet flere antikke møbler ind, der klæder de kontemporære klassikere.

Flere af de antikke møbler har tidligere stået i lejligheden, da Janus’ bedsteforældre boede her, og på den måde føles det som om, der løber en rød tråd af familiehistorie gennem de mange rum – på trods af de forskelligartede tids- og stilperioder, der er repræsenteret.

Foto: Line Thit Klein

Et smukt hjørne med en stor Kurt Trampedach-plakat, en vintage George Braque-plakat og et sæt Robert Jacobsen-litografier. Det grønne fad er af Bjørn Wiinblad, og lampen er fra Flos.

Lejlighedens generøse kvadratmeter fordeler sig over flere stuer og værelser i hver ende. Da Janus og Therese overtog den, valgte de at flytte entrédøren over på modsatte side af opgangen for på den måde at kunne skabe en voksenafdeling’ med soveværelse, walk-in og eget bad. Lejligheden føles, fordi den er opdelt i definerede ‘afdelinger’, både rummelig og særegent hyggelig – med plads til såvel masser af gæster og masser af privatliv.

Både Therese og Janus interesserer sig for både møbelkunst og kunst, og er for det meste fælles om investeringer af den karakter.

Foto: Line Thit Klein

Det klassiske PK58-spisebord af Poul Kjærholm fra Fritz Hansen danner et naturligt samlingspunkt i spisestuen. Når der sættes plader på, kan det favne familie og venner. Y-stolene af Hans Wegner i lilla er en særlig udgave, mens lampen over bordet er fra Flos. Det store fotoværk er fundet hos Sacre Coeur i Charlottenlund, mens lysestagerne af Jean Royère er fra Helle Thygesen.

Men børnenes tegninger står lige så højt på listen over ting, de ville redde, hvis huset brændte, som et lille værk af Franciska Clausen og Thereses favoritværk af Michael Kvium. Hverken hun eller Janus har deres samlerpassion fra fremmede.

“Min far var meget interesseret i dansk arkitektur og møbelkunst og har altid inspireret mig til at vælge god, dansk kvalitet. Janus’ mormor havde næse for farver og kunst, og hans mor havde eminent god smag,” siger Therese.

Foto: Line Thit Klein

Kig fra stuen mod kontoret, hvor Therese og Janus har fælles hjemmearbejdsplads. Den røde lampe, som er en udgået model af Verner Panton, skaber smukt blikfang og kontrast til tapetet fra Sanderson og en messinglampe af Tommaso Barbi købt hos The Apartment. Børge Mogensens tremmesofa blev oprindeligt givet til Janus’ moster i 18 års fødselsdagsgave, mens den lille barnestol af Mogens Koch ligeledes er et arvestykke. Værket på væggen er af Maurice Esteve.

Udover kunsten, er tekstiler – mange og mangeartede – med til at skabe en ekstraordinært varm og hyggelig stemning, hvilket, trods masser af æstetiske hensyn og overvejelser, er det primære fokus for både Janus og Therese. Som hun siger:

“Vores hjem er det mest personlige, vi har sammen. Det skal kunne rumme liv, der leves.”

Foto: Line Thit Klein
Foto: Line Thit Klein

Et sæt smukke, klassiske reoler af Mogens Koch holder orden i sagerne i det fælles kontor, mens en Snoopy-lampe fra Flos skaber stemning sammen med en vintagelampe med foldeskærm på bordet, som er et arvestykke. Den lyserøde organizer fra Kartell er købt hos The Apartment, mens den stribede kontorstol er fra Kevi – Mads Nørgaard edition.

Foto: Line Thit Klein

Det gamle køkken, som blev etableret i 1984, har fået lov at blive, og Therese elsker de sølvgrå overflader og zink-bordpladen med de rundede kanter. Lampen er fra Dell, og krukken er vintage fra Frankrig ligesom glasset. På væggen hænger et kort købt i Beau Marché, mens den orange vase er fra Zafferano.

Foto: Line Thit Klein

En samling af Thereses smukke tasker, der udgør et lille stilleben i sig selv. Stolen er vintage.

Foto: Line Thit Klein

I det lille walk-in closet, der er malet gult, er gardinerne udstyret med et smukt blondegardin, der skaber et lidt gammeldags udtryk – sammen med Thereses yndlingsdufte fra blandt andet Le Labo og Etro.

Foto: Line Thit Klein

Væggene i soveværelset er malet i en klar blå nuance, der skaber blikfang og dybde. Sengelamperne er fra Bestlite, mens billedet over sengen er af George Braque. Gardinerne fra Liberty og et vintage-patchworktæppe købt i den nu lukkede butik Sentaku, skaber en stemning af nostalgi og sommerminder.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Kom indenfor hos Pia Bresling: “Jeg vil 100 gange hellere købe et kunstværk end en lampe eller et møbel”

 

 

 

 

 

 

Nyt ELLE på gaden: Love Is Not A Crime

For tredje år i træk dedikerer vi ELLEs augustnummer til LGBTQIA+-miljøet og Priden. Vi er endnu engang teamet op med organisationen LOVE IS NOT A CRIME, og i år har det danske brand Rotate Birger Christensen designet 2023-buddet på LINAC-T-shirten, der sælges til fordel for Amnesty Internationals arbejde for queer-personers rettigheder.

Find T-shirten her. 

På forsiden bærer de enæggede, transkønnede tvillinger Margo Whitley og Madelyn Whitley årets LOVE IS NOT A CRIME x ELLE x ROTATE BIRGER CHRISTENSEN-design, og inde i magasinet kan du glæde dig til at blive klogere på deres oplevelser med at springe ud som transkønnede (lidt forskudt af hinanden) samt modelkarrieren, der startede med et udsmidt visitkort. 

Foto: Marco van Rijt

Vi har også talt med fem personer, der lever i det danske queer-miljø. Mød Noah Umur Kanber, Anira Orlando, Shuki Foighel, Mathia Galanthus og Maji Miyake-Mugler, der fortæller om tilværelsens sejre og nederlag. Om rollemodeller og det lange spring ud i at blive sig selv.

Glæd dig også den til store AW23-Trendbibel. På 25 ekstra sider får du alt, om den nye sæson: de stærkeste trends, fineste detaljer, og farverne, der kommer til at dominere. Og så får du selvfølgelig masser af inspiration til sensommerens skødesløse mode.

I ELLEs augustnummer kan du også møde skuespiller og model May Lifschitz, der deler ud af makeupnørderiet, blive klogere på brandet Victoirs King (og designeren bag), komme indenfor på en 246 år gamle bondegård på Stevns, hvor Carla Camilla Hjort og Nicole Jonasson bor – og meget mere.

Rigtig god læselyst!

⁠Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

 

5 grunde til at vi glæder os til ’Barbie’

Barbie

Produktionsselskab: Warner Bros. Pictures
Premieredato: 20. juli 2023 i biografer landet over
Genre: Komedie
Instruktør: Greta Gerwig
Manuskriptforfatter: Greta Gerwig og Noah Baumbach
Medvirkende: Margot Robbie, Ryan Gosling, America Ferrera, Kate McKinnon, Issa Rae, Will Ferrell, Hari Nef, Dua Lipa m.fl.
Land: USA
Spilletid: 1 time og 54 minutter

“Barbie is everything. And he is just Ken”. Der er ikke lagt skjul på, hvem der har stiletterne på i Barbieland i optakten til Greta Gerwigs længe ventede film, Barbie.

I kaskader af pink har vi fået den ene teaser efter den anden til det, der tegner til at blive sommerens helt store biografoplevelse – historien om alletiders største legetøjsikon i ny indpakning, der skal undergrave vores forestilling om Barbies eventyrverden.

Barbie er produceret af Warner Bros. Pictures og Mattel Film og får premiere i biografer landet over den 20. juli.

Her er fem grunde til, at vi glæder os til Barbie:

1. GRETA GERWIG

Barbie

Greta Gerwig under en fotosession på presseturen for 'Barbie'. Foto: Barbie / Warner Bros. Pictures

Et vigtigt aspekt ved Barbie er, at den er instrueret af en af nutidens mest visionære, kvindelige instruktører, Greta Gerwig. Gerwig, der har vundet adskillige priser for såvel sine evner som instruktør og manuskriptforfatter, er bedst kendt for filmene Lady Bird (2017) og Little Women (2019). Begge film var nomineret til flere Oscars og havde stærke kvindekarakterer i hovedrollerne.

Ligesom flere af Gerwigs tidligere film, er Barbie skrevet i samarbejde med hendes mand, Noah Baumbach, og man må forvente, at de i forening kan bringe noget menneskelig kompleksitet og dybde ind i Barbieland. Alt tyder i hvert fald på, at de har haft stor kreativ frihed og har lavet en film for dem, der er vokset op med Barbie på godt og ondt. Som traileren så spidsfindigt forklarer, er dette en film for dem, der elsker Barbie – og for dem, der hader Barbie!

2. ET BLÆNDENDE CAST

Margot Robbie og Ryan Gosling som Barbie og Ken. Foto: Barbie / Warner Bros. Pictures

Australske Margot Robbie har fået den store opgave at bringe Barbie til live, og hun synes at være det perfekte valg til rollen – ikke kun på grund af sit smukke ydre, men også fordi, hun er kendt for at mestre roller med mange lag. Robbie har blandt andet været Oscar-nomineret for Bombshell (2020) og I, Tonya (2018).

Der optræder dog flere Barbie-versioner i filmen, f.eks. præsident-Barbie, advokat-Barbie og fysiker-Barbie, og de bliver spillet af et talentfuldt hold af skuespillere, blandt andre Issa Rae, Hari Nef, Kate McKinnon og sangerinden Dua Lipa.

Og så er der Ken i adskillige versioner, anført af Ryan Gosling med afbleget hår og pastelfarvede outfits. Det er modigt – og sjovt – af Gerwig at have castet netop Gosling, en af vor tids mest anerkendte mandlige skuespillere og Hollywood-hunks, til at spille Barbies gennemsnitlige sidekick. Han er “bare Ken”, og vi er vilde med det!

3. BARBIELAND BRAGT TIL LIVE I KASKADER AF PINK

Barbieland kommer til live i 'Barbie'. Foto: Barbie / Warner Bros. Pictures

Der er lavet mange Barbie-animationsfilm i tidens løb, men aldrig en liveaction-version, så måske netop derfor er der gjort ekstra meget ud af at få skabt det ultimative Barbieunivers. I hvert fald er scenografi og kostumer i Barbie som taget ud af vores barndomsdrømme om, hvordan den fantasifulde plastikverden kan udfolde sig ”i virkeligheden”. Efter sigende løb verden tør for en helt speciel pink farve, imens produktionen stod på, fordi der skulle bruges så store mængder til at skabe de farverige kulisser!

Kostumerne i filmen er i en kategori for sig selv og mimer på fineste vis det tøj, piger over hele verden har siddet og givet deres egne Barbiedukker på i tidens løb. Der er alt fra 60’ernes pencil skirts til 70’ernes discodragter og 90’ernes neonfarvede lycra. Kostumerne er skabt af ​​den britiske kostumedesigner, Jacqueline Durran, der også er kvinden bag de smukke kostumer i bl.a. Anna Karenina (2021) og Little Women (2019).

Durran har fortalt, at kostumeholdet arbejdede ud fra en specifik pastelfarvet farveskala, når de skabte det ene kostume efter det andet. Desuden bidrog Chanel, som Margot Robbie er ambassadør for, med flere outfits og accessories.

4. ET OPGØR MED PERFEKTHEDSKULTUREN

Der er noget helt galt i Barbieland! Foto: Barbie / Warner Bros. Pictures

Der er ikke løftet så meget af sløret for plottet i Barbie, men det, vi ved, er, at Barbie bliver nødt til at forlade det plastikfantastiske Barbieland, fordi hun ud af det blå begynder at vise ”svaghedstegn” og får en slags eksistentiel krise. Hendes altid perfekt formstøbte fødder er pludselig solidt plantet på jorden, der er koldt vand i bruseren og værst af alt: Hun begynder at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er meningen med livet. Med andre ord: Barbie er ikke længere perfekt, og kan hun så blive i Barbieland?

At filmen er en kommentar til virkningerne af det samfundsmæssige pres, der historisk set har ligget på kvinder for at passe ind og være ”perfekte”, tilføjer et ekstra interessant lag til vores opfattelse af, hvad der – også – er på spil i Gerwigs Barbieunivers.

5: SOUNDTRACKET!

Barbie på dansegulvet til en drøm at et soundtrack i 'Barbie'. Foto: Barbie / Warner Bros. Pictures

Som dansker er det givet, at tankerne hurtigt bliver ledt hen på Aquas monsterhit fra 1997, når man taler om Barbie. ’Barbie Girl’ kommer da også til at indgå i Barbie-filmen, men i en ny version, kaldet ’Barbie World’, skabt af Nicki Minaj, Ice Spice og Aqua selv. Det forlyder, at det var filmens producer og hovedrolleindehaver, Margot Robbie, der insisterede på, at den ikoniske sang på en eller anden måde skulle indgå i filmen. Og som sagt, så gjort.

Derudover kommer soundtracket til at indeholde musik fra en række forskellige kunstnere, hvoraf de fleste er kvindelige sangere og sangskrivere, f.eks. Ava Max, Charli XCX, Gayle og Lizzo. Også Dua Lipa, der medvirker som en af de mange Barbier i filmen, er at finde på soundtracket med sangen ‘Dance The Night’. Det tegner derfor til et brag af en fest også på filmens musikfront, og vi forventer, at de mange hits bliver fast inventar til sommerens fester rundt omkring i verden.

Barbie får premiere landet over den 20. juli 2023. Køb billetter til filmen her.

Ballet under åben himmel: Her er forestillingen, du skal opleve denne sommer

Med ti særlige forestillinger turnerer Verdensballetten landet denne sommer – fra Sølyst over Schackenborg slot til Den tilsandede kirke i Skagen. 

Og det var intet mindre end magisk, begavet, charmerende og med glimt i øjet, da Verdensballetten for 15. gang havde premiere onsdag den 12. juli under åben himmel nord for København.

ELLE var med på tilskuerrækkerne ved den magiske aften for at rapportere fra det, der ude tvivl bliver en af årets store oplevelser, hvis du også elsker ballet.

Som et trylleslag og med rettidig omhu blev regnen slukket og solen brød frem, da konferencier og bagmand Jens Christian Wandt med 10 minutters forsinkelse kunne byde velkommen til en aften som han sammen med Verdensballettens kreative chef Steven McRae, har tilrettelagt.

Foto: Jesper Grønnemark - Verdensballetten

Astrid Elbo fremfører 'Sonnet Dance' ved premieren i Sølyst.

Der blev fældet en tåre, da ukrainske Iana Salenko med partneren (og manden) Marian Walter dansede ’Clair de lune’, grint da Steven McRae vanen tror ’stepballettede’ os til pause og da Xander Parish og Reece Clarke opførte streetballet, som koreograf Joshua Junker opfandt i Londons tomme gader under coronanedlukningen. Og så blev der fuldstændig stille, da en uimodståelig Tornerose tonede frem med sine fire bejlere.

Wandt guidede publikum veloplagt gennem aftenen (også med sang sammen med operasanger Sofie Elkjær Jensen) – ligeså gjorde Verdensballettens to geniale og møgcharmerende musikere; Niklas Walentin og Alexander McKenzie.

Foto: Jesper Grønnemark - Verdensballetten

Der er dømt smukke lokationer for turnéen gennem hele sommeren.

Verdensballetten opfører i alt ti forestillinger over sommeren på unikke lokationer frem til den 3. august.

Den 1. august vises i tillæg en særforestilling ’Dance for Hope’ i Mindeparken i Aarhus til fordel for Ukraine. Læs mere, og køb billetter på verdensballetten.dk.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

 

Kylie Jenner spottet i smykker fra upcoming dansk smykkebrand

Det er lidt en milepæl, når store verdensstjerner, der vitterligt har alle brands tilgængelige, vælger at kaste deres kærlighed på små danske virksomheder.

Og det er netop tilfældet med Kylie Jenner, som netop har delt billeder på sin Instagram-story, hvor hun ses i smykker fra det upcoming danske smykkebrand, Lié Studios.

Smykkerne er modellen ’Esther’, og kvinderne bag er tvillingesøstrene Amalie og Cecilie Moesgaard, der allerede har markeret sig selv som dygtige forretningskvinder, og på kort tid har fået etableret deres smykkebrand til en succes, med flere salgskanaler i USA og ikke mindst på den eksklusive webshop Net-a-Porter.

Fælles for Liés smykker er en gennemgående enkel æstetik, smuk formgivning og få detaljer – en perfekt forlængelse af den stil, tvillingesøstrene selv er blevet kendte for at have.

Find de fine ’Esther’-øreinge her:

22
Foto: PR

Øreringe, Lié Studio, 1.565 kr.

 Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.