XL-Rollemodel Tara Lynn: “Der findes ingen forkert måde at være kvinde på”

Hun blev model ved et tilfælde, da hun havde brug for at tjene nogle ekstra penge ved siden af hendes universitetsstudier, men opgaverne væltede ind. Nu har hun gjort det til sin levevej, og er siden blevet et vigtigt forbillede for mange kvinder.

ELLEs Editor Marie-Louise Wedel Bruun har mødt XL-topmodellen Tara Lynn til en snak om modellivet, og hvordan det er at være XL-topmodel. Få hele Taras historie i vores oktober-magasin. 

Læs også: Censur af transkønnede? Modebranchen hylder diversitet, mens flere lande skærper censur 

Selvom de ikke er mange, så er de der – XL-modellerne. Foregangskvinden var Sophie Dahl i 1990’erne, og i dag dominerer Crystal Renn, Ashley Graham, Denise Biot og ikke mindst Tara Lynn i XL-topmodellernes verden. 

Tara Lynn var engang en usikker ung kvinde med dårligt selvværd pga. sine former i en tid, hvor alt handlede om at være ‘skinny’. I dag er det helt anderledes. Tara har på sin Instagram skrevet teksten: ‘Elsk din krop’. Og hun vælger helt bevidst et billedemedie som Instagram som ramme for hendes budskab: 

“Der findes ingen forkert måde at være kvinde på, og jeg tror at alle, der identificerer sig selv som kvinde, er kvinde, og de behøver hverken at være tynde eller tykke eller noget som helst.”, udtaler Tara Lynn. 

Se også: Olivia Palermo: “Hvert outfit siger noget forskelligt og udtrykker den pågældende dag”

Også i andre brancher er det mere ‘volumiøse look’ heldigvis blevet mere almindeligt. For eksempel indenfor komik, hvor bl.a. amerikanske Amy Schumer og de danske komikere Anne Høgsberg og Sophie Hagen sætter gode eksempler, og er med til at finde en ny balance. Tara mener, at der er tale om en ny revolution:  

“Der opstod dette her fokus på ‘ægthed’, og jeg tror, at inden for enhver revolution – og med den kropsdiversitet og skønhedsdiversitet, der foregår lige nu, er der tale om en form for revolution – er man nødt til at gå til ekstremer for at kunne finde en ny balance.”

På side 118 i det aktuelle oktober-nummer af ELLE kan du få hele Tara Lynns historie, fra hun hun som teenager var usikker på sig selv, til hun blev model som sit studiejob, til hun gjorde modellivet til sin karriere og hvordan hun har håndteret enhver models største frygt. Hvad det er, må du se i det nyeste ELLE-magasin.

I galleriet har vi samlet en række skønne modelbilleder af Tara Linn, som du kan “swipe” dig igennem.  

Kom til skum-tennisturnering med Rezet Sneaker Store og vind en rejse til New York

I et tæt samarbejde inviterer Reebok Classic og Rezet Sneaker Store til en hyldest af Club C – et event, som du aldrig har set magen til før. 

 

D. 24. September bliver den smukke Jorcks Passage nemlig til Københavns mest centrale tennisstadion og afholder den første Foam Tennis Open turnering nogensinde. 

 

Læs også: Nyt sneak peek på H&M x Kenzo-kollektionen 

 

Deltagerne dyster i korte double kampe om et rejsegavekort fra Profil Rejser, til New York. Banen er en specialbygget kunstgræsbane som bliver anlagt i løbet af lørdagen, ligesom der vil blive installeret en tribune for enden af banen til tilskuerne.

 

Udover kampene, vil tilskuerne kunne nyde gratis øl fra Ørbæk, frisklavede popcorn og iskolde slush ice.

 

Se også: Dagens highstreet-fix: Loafers a la Gucci 

 

Som vært til denne fantastiske event, vil den sportskyndige TV vært Signe Vadgaard stå klar sammen med overdommer og tennislegende Tine Scheuer Larsen, der bl.a. har en kvartfinale i double ved French Open (1989) på CV’et.

 

Du kan købe billet og læs mere om den spændende Facebook-event lige her

 

Afsluttet: Vind den nye og stilsikre DS 3’er i en uge og 2 billetter til ELLE & Dig

I samarbejde med ELLE & Digs partnere:

Til vores store læserevent ELLE & Dig i København den 30. oktober og Aarhus den 6. november kan du opleve det eksklusive bilmærke DS Automobiles. Det franske og eksklusive bilmærke DS er kendt for deres unikke teknologi og franske raffinement, og er derfor et perfekt match med ELLE-universet.

DS Automobiles er lige nu aktuel med den nye DS 3’er, hvor det er det legendariske stilikon 95-årige Iris Apfel, som står i front for lanceringen af den nye bil. 

Iris Apfel er kendt for hendes anderledes, men stilbevidste stil og for dét at skille sig ud fra mængden – og derfor er hun det perfekte match til den nye DS 3, som netop er skræddersyet til kvinden, der både vil og tør skille dig ud fra mængden. Den nye DS 3 prydes af den nye DS-identitet, nemlig kølergitteret DS Wings: en æstetisk signatur, der udtrykker personlighed og raffinement.

For yderligere at tilfredsstille kvindens æstetiske sans er kvaliteten afspejlet i de eksklusive detaljer, som gør det muligt for enhver at personliggøre det indvendige og udvendige univers. Forlygterne i den nye DS LED Vision-signatur minder fx om indfattede ædelsten og giver den et uimodståeligt udseende, som man genkender både om dagen og om natten.

Som optakt til ELLE & Dig giver nu én af vores læsere mulighed for at vinde den nye DS 3’er i en hel uge samt to billetter til ELLe & Dig.

… Og det eneste du skal gøre for at deltage? Du skal blot svare rigtigt på nedenstående spørgsmål inden den 9. oktober 2016, hvor vi trækker en vinder:

NB 10/10-2016: Vinderen er fundet og det blev Sandra Barasinski fra Lejre.

Patricia Urquiola: It-designeren, du skal kende lige nu

I augustudgaven af ELLE Decoration kunne du læse om den spansk-italienske designer Patricia Urquiola. Fik du ikke læst interviewet, kan du læse om designsamarbejdet og om den unikke serie for Living Georg Jensen lige her. 

Patricia Urquiola er født i Oviedo i Spanien i 1961 og har læst arkitektur i både Madrid og Milano. I 2001 åbnede hun tegnestue i Milano, hvor hun i dag arbejder med produktdesign, arkitektur og installationer for blandt andre Boffi, Flos, Louis Vuitton og Moroso.

Det hele startede med at Georg Jensen inviterede Patricia Urquiola til Danmark, hvor hun fik muligheden for at se de gamle arkiver igennem.

”Når man starter et nyt samarbejde, er det vigtigt at få indsigt i deres historie og det, de tidligere har lavet, for at finde et nyt rum at udforske sammen. For hvis de har udviklet sig i én retning, er det for mig vigtigt at finde en ny måde at gøre det på,”  fortæller hun i interviewet. 

Læs også: Anne Black: Her er min grønne oase

”Jeg tænker, at Georg Jensen kontaktede mig på grund af min opmærksomhed på organiske former. For stål har brug for hjælp i den retning. Men jeg sagde til dem, at de allerede havde sådan nogle kollektioner, og der selvfølgelig var en masse inspiration at hente der. Men for mig var det nødvendigt at gøre det præcis modsatte: Ikke at fare vild i de organisk formede begrænsninger, som jeg helt sikkert syntes var smukke. Jeg havde behov for at arbejde på en mere stringent måde med cylinderformede elementer, og så var der en serie, ’Bernadotte’ fra 1939, som havde nogle rillede former, jeg var meget interesseret i at arbejde med en refleksion af i stålet.”

Dette resultererede i serien, ‘Urkiola’, som repræsenterer en vigtig designudvikling for Georg Jensen. Serien kendetegnes ved blanke overflader kombineret med riflet stål, samt brugen af den miljøvenlige teknologi, ‘PVD’, som får stålet til at få en finish af kobber. Fra den nye serie kan du blandt andet få en rosafarvet kande, med en smuk PVD-finish, som både er funktionel og skulpturel. 

”Ja, Georg Jensen. Det er en virksomhed, vi kender for dens lange historie. Når jeg arbejder, prøver jeg altid at forstå virksomhedens dna, og hvad der er teknisk muligt at udvikle for dem. Men ikke på en mark, der allerede er høstet fra. Det var mit mål at eksperimentere sammen med dem.”

Læs også: Hjemme hos Othillia Thalund: Her er mit sommerhus

”Jeg synes, det er endt som et meget kontrolleret projekt. Jeg kan lide dets meget rolige form. Så vi er glade,” fortalte Patricia Urquiola.

I galleriet kan du se et udpluk fra Patricia Urquiolas smukke serie for Living Georg Jensen. 

Hermès åbner pop-up vaskerier i bedste luksus stil

Om et år fylder Hermès 80 år og den traditionsrige franskmand er allerede ved at forberede den store dag. Som optakt til fødselsdagen, åbner Hermès nemlig en række luksus vaskerier i flere internationale byer, hvor du kan aflevere dit gamle Hermès tørklæde og få det tilbage så godt som nyt.  

Hermès har skabt et vaskeri-univers så flot og gennemført, at det må være en fornøjelse at vaske tøj netop der. Det franske modehus har navngivet sine vaskerier ”Hermèsmatic”, og vaskemaskinerne er holdt i brandets orange signaturfarve.

Se også: ELLE guider: Sådan bliver du pariser-chik

En ”tørklædebehandling” er gratis og tager 48 timer, og i vaskemaskinerne genskabes silkens oprindelige blødhed og farve. Skulle du alligevel blive fristet til at købe et nyt tørklæde, så sælger Hermès også nye versioner af sine klassikere. Modehuset er nemlig gået i arkiverne og har fundet klassiske, signatur mønstre frem igen.       

Hermès pop-up vaskeri er desværre ikke at finde i Danmark men kig efter dem i Strasbourg, Amsterdam og München. 

I galleriet herunder har vi samlet en række billeder af Hermès smukke tørklæder:

Shoppeguide: 10 funklende fingerringe

ELLEs moderedaktion har fundet de fineste og mest funklende fingerringe, som gerne må pryde vores look denne sæson.

Catwalken har nemlig aldrig funklet og glimtet så meget som nu, og designerne er blevet vilde med store, markante smykker. De skal helst kunne spottes på lang afstand og er med til at gøre dit outfit cool og personligt.

Læs også: Dagens stiltip: Bliv 90’er lækker med spaghetti-stropper og en camisole kjole

Vi elsker markante smykker, som nemt kan opgradere dit outfit og gøre det endnu mere legesygt og personligt. Denne sæson er de store (og funklende) fingerringe uundværlige på dine hænder, og de må gerne fortælle hver deres lille historie, hvilket giver os en god grund til at opgradere smykkeskrinet.

Brug dine markante ringe i samspil med de spinkle og selvfølgelig med velplejede negle for et fint og feminint look. 

Se med i galleriet nedenfor, hvor ELLEs moderedaktion har fundet de mest funklende ringe frem… 

Ugens sunde anbefaling: Social

I et hyggeligt kælderlokale tæt ved Dronning Louises Bro finder du Social, som er en lille dagscafé, med et simpelt, men dog virkelig gennemført, lækkert og ikke mindst sundt koncept.

Foruden at servere virkelig god kaffe, som må siges at blive lavet med kærlighed, består Socials menu af en let morgenmad, hvor du kan vælge mellem chiapudding med blendet mango og ristede kokosflager, blødkogte økologiske æg, avokado, nøddebrød, marmelade og en ostemad. Til frokost kan du vælge mellem tre forskellige salater og sandwiches med hhv. oksekød, hjemmerørt tun med pesto eller gå vegetarvejen med glasnudler, avokado, hummus og gomadressing.

Se også: Opskrift: Gluten- og sukkerfri banankage

Social har et mantra, der hedder ’Gluten and worry free goodies’, og bager selv deres eget lækre brød, som er lavet på zucchini og chiafrø. Til at slukke tørsten kan du vælge mellem frisk og koldpressede økologiske juices og shots fra Frankly Juice, en grøntsagssmoothie eller iskold kokosvand. Ønsker du noget sødt til den gode kaffe kan du slutte af med deres hjemmebagte (glutenfrie) bananmuffin med mørk chokolade eller prøve en raw cookie – det mener vi faktisk du bør.

ELLE Sundhed har ikke kun besøgt Social (mange gange), men også talt med makkerparret Frederik og Sebastian, som ejer Social, og her blev vi blandt andet klogere på hvilke tanker, der ligger til grund for Socials koncept, at god kaffe bestemt ikke er en tilfældighed og fik tilmed et kort indblik i hvad sundhed betyder for dem.

Hvad er Socials historie og hvordan opstod ideen?

Social opstod i et ønske om at have og skabe et sted, der specialiserede sig i og nørdede den gode kaffe, samtidig med at man kunne få et godt, sundt og nærende måltid, i stedet for at det eneste tilvalg bestod af en sukkerholdig kage eller en dejet croissant. Maden vi serverer på Social er skabt ud fra hvad vi vurderer som værende sundt – glutenfrit, lavt på kulhydrater og højt på protein.

Hvilke tanker har I gjort jer omkring Socials koncept og menu?

Konceptet ligger i høj grad i indretning og den stemning vi skaber gennem os selv og vores nøje udvalgte kollegaer. Velkomst med et smil og interesse i den enkelte gæst. Vores udgangspunkt var, at vi selv efterspurgte en café med god kaffe og kompetente folk bag baren. Dertil synes vi, at de kaffebarer vi nød selv at besøge, aldrig kunne bidrage med den gode, sunde cafémad vi ønskede os, så det var især ud fra egne ønsker og efterspørgsel at Social blev til.

Hvilke tanker ligger bag jeres mantra ’gluten and worry free goodies’?

Vores mantra er nok nærmere “Great Coffee and Company”, hvilket bunder I ønsket om at skabe de oplagte rammer for netop at være social og kunne nyde en uhøjtidelig og afslappet stemning med sine venner og bekendte. Udover det, ligger der en mere holistisk tilgang bag det, I form af social bæredygtighed og bevidsthed, som gælder i alt fra plukning af kaffebærret til produktionen af maden – og hvem vi vælger af samarbejdspartnere I relation til disse.

Der er noget med jeres kaffe, som gør den særligt god. Hvad er det?

Vores særligt udvalgte kaffe er ristet hos Copenhagen Coffee Lab, som består af de absolut mest passionerede kafferistere i København. Copenhagen Coffee Lab importerer selv alt kaffe inden de rister, og har fokus på at både bonden og bønnen får den absolut bedste behandling, så vi får den bedste kop kaffe – både ift. smag og viden om, at alle processer i forbindelsen med kaffen har haft de bedst mulige vilkår. Vi har i samarbejde med Copenhagen Coffee Lab valgt og ristet de bønner vi ser som den perfekte kaffe.  En lys risteprofil, uddannede medarbejdere og godt udstyr giver den gode, runde kop vi forsøger at servere til vores gæster hver gang.

Hvordan er jeres eget forhold til sundhed?

Vi efterlever i høj grad hvad vi prædiker og tror på som værende sundt. Vi spiser ikke dårligt produceret eller inflammatorisk mad. Vi går højt op i økologi og bæredygtighed, og prioriterer klart økologisk kød og æg i viden om, at dyret har haft en bedre behandling, ligesom vi prioriterer økologisk frugt og grønt i viden om, at det er bedre for vores krop at indtage tingene på så naturlig vis som muligt.

Adresse: Social, Peblinge Dossering 4, th., København // www.socialcoffee.dk

I galleriet har vi samlet et par lækre billede af noget af alle de lækre retter og drikkevarer, du kan bestille hos Social.

Dagens highstreet-fix: Loafers a la Gucci

Gucci har de seneste par sæsoner relanceret den klassiske loafer, der fungerer super godt til alt fra jeans på en hverdag eller til en festlig lejlighed i weekenden. Rækker budgettet ikke til den dyre loafer fra Gucci, findes der råd.  ELLEs Digital Director Laura Lawaetz har nemlig fundet et budget-venligt alternativ fra Topshop.   

Se også: Cheap’n’Chic: Italiensk inspireret feminint look på budget

Chefdesigner Alessandro Michele står bag Guccis fine ”New Vintage” look, der giver den gas med favoritter fra farmors garderobe og ikke er bange for at mikse de klassiske loafers med f.eks. mønstre, sløjfer og pallietter. Om Topshops budgetvenlige alternativ til Guccis flotte loafers siger Digital Director Laura Lawaetz:

”Hvis du også har gået og sukket over Guccis lækre (og lidt dyre) loafers de sidste par sæsoner, vil du elske denne nyhed fra Topshop. Der er både klassiske sorte, sølv, guld og lyserøde, men min favorit er den blå metallicfarvede variant, der går så godt med jeans!”

Se hele udvalget af Topshops loafers her, eller shop de blå til 450,- kr. direkte her eller i galleriet.

 

 

Nyt sneak peek på H&M x Kenzo-kollektionen

H&M afslører nu tre af deres længe ventede Kenzo x H&M kampagne-billeder, som den ikoniske musik- og modegrafiker Jean-Paul Goud står bag.

Kampagne-billederne er af stjernerne Chance The Rapper og Iman og rapper Suboi. 

Kampagnen indeholder intet mindre end syv internationale stjerner fra mode, musik, kunst og aktivisme. Udover ambassadørerne Chance The Rapper og Suboi, byder Kenzo x H&M-kampagnen også på navne som Amy Sall, Juliana Huxtable, Oko Ebomo, Isamaya Ffrench og Anna of The North, der tidligere er blevet offentliggjort billeder af fra Kenzo x H&M-kollektionen. 

Se også: Nasa har talt: Der findes et 13. stjernetegn 

Til kampagnen har Jean-Paul Goud brugt sin signatur cut-up stil og sammensat print på en ny måde for at understrege kollektionens karakter. 

Den fulde KENZO x H&M-kampagne vil blive offentliggjort den 17. oktober 2016, og kollektionen lander i butikkerne den 3. november 2016 og online på H&Ms hjemmeside. 

I galleriet kan du se de tre nye kampagne-billeder samt kollektionens andre ambassadører i alle de Kenzo x H&M-looks, der er offentliggjorte indtil videre…

Set på Instagram: De bedste billeder fra London Fashion Week

Der har lige været modeuge i London, baby! 

London Fashion Week er nu netop slut, og det blev til en fantastisk modeuge med mange spændende shows og events. 

Læs også: ELLE-redaktionen: Her er vores 17 uundværlige apps, du skal downloade nu 

De mest eftertragtede modeller som Jourdan Dunn, Cara Delevingne, Winnie Harlow og Gigi Hadid var selvfølgelig med til den britiske modeuge – og heldigvis har de lagt en masse gode billeder ud på Instagram. 

Mens modellerne har gået på catwalken, sad skuespillere, musikere og bloggere fra hele verden på de forreste rækker og beundrede de mange nye tendenser, som de forskellige designere og modehuse præsenterede dem for. Udover modeller og kendisser, så var ELLEs Fashion & Beauty Director, Anne P. selvfølgelig også med til London Fashion Week. 

Se også: 15 stilikoner vælger deres ellos-favoritter i ny Instagram-kampagne 

Psst… Er du nysgerrig på, hvordan det ser ud, og hvad de forskellige kendisser laver, når de er til modeuge i London?  I galleriet har vi samlet nogle af de mange billeder, som er blevet delt på Instagram fra London Fashion Week til dig.  

Adidas relancerer ‘Gazelle’-skoen i 51 nye farver med Kate Moss og Maria Palm i front

Gazelle-silhuetten har siden introduktionen i 1960’erne sat sig spor i utallige populærkulturelle sammenhænge – fra 90’ernes britpop til grunge-æraen, fra skatere til modehipsters. I dag, et halvt århundrede efter at Gazelle blev lanceret for første gang, fastholder den stadig sin position som en af de allermest elskede sneakersmodeller. Gazelle, som i starten blev betegnet som en træningssko, har i årenes løb sprængt sine sportslige rammer og er blevet overtaget af utallige subkulturer gennem flere forskellige populærkulturelle epoker.

 

Nu relanceres den ikoniske silhuet af en lige så tidløs personlighed – den britiske supermodel og stilikon Kate Moss. Hun var et af de første store modeikoner, som virkelig elskede og levede med Gazelle. Hun anførte kampagnen i 90’erne og er stadig i dag en naturlig ambassadør for Gazelle.

 

“Gazelle var skoen, ALLE bare gik med i 90’erne. Den har et tidløst look, som føles moderne til enhver tid. Jeg var – og vil altid være – en adidas-pige,” fortæller Kate Moss som optakt til årets relancering.

Anna Kähler, brand manager adidas Denmark, fortæller om den nye kampagne:
“Nostalgien giver os inspiration til fremtiden. Før relanceringen af Gazelle undersøgte vi de kulturelle referencer, som var typiske for 90’erne og epokens stil. Kate Moss har altid haft en tilknytning til adidas Originals, og hendes kærlighed til Gazelle i 90’erne er et bevis på, hvordan den gik hånd i hånd med populærkulturen.”

I forbindelse med nylanceringen benyttede ELLE lejligheden til at stille spørgsmål til de nye Gazelle-ambassadører, som er nogle af tiden hotteste streetstyle-piger med rødder i 90’erne:

Den danske model Maria Palm elsker Gazelles old school-sneakers:

 

– “De er ikke fancy, men bare ægte klassikere.”

 

Gazelle var superpopulære i 90’rene – hvad inspirerer dig ellers fra 90’erne?

 

– “Jeg blev født i 90’erne, og jeg elsker alt fra den tid – stilen, musikken, attituden. Det er en tid, jeg altid vil huske, og den vil på en eller anden måde altid være en del af mig.” 

 

Hvor regner du med at tage dine Gazelles på i efteråret?

 

 – “Over det hele! Det er uden betydning, om det er i det tørre sand i Mexico City eller oppe nordpå i en frodig skov.” 

 

Den svenske kunstner Sabina Chantelle Ddumba roses for både sin musik og sin gennemførte stil.

Hvad betyder 90’erne for dig og din musik?

– “Jeg blev jo født i 90’erne. Da jeg blev lidt ældre, så arvede jeg mange af mine søskendes tidstypiske træk fra 90’erne. Jeg lyttede til storladen gospel og musik fra 90’erne, og det forklarer vel på en eller anden måde, hvor jeg har mit ståsted rent musikalsk. I dag kan jeg blot konstatere, at jeg elsker det.”

Hvilken Gazelle-farve er din favorit?

– “Jeg har forelsket mig i de rosa!”

Hvilken slags outfit vælger du til dine Gazelle-sko her i efteråret?

– “Jeg har indtil videre kombineret dem med et gennemført sort outfit. Vi må se, hvad jeg finder på.” 

Den norske kunstner Kaya Wilkins har i dag sin base i New York. Hendes urbane stil passer perfekt til kampagnen, og vi tjekkede, hvorfor hun er så glad for Gazelle:

– “De passer perfekt til min livsstil, fordi de er så lækre!”

Har 90’erne inspireret dig i din kreativitet på nogen måde? 

– “Der er så meget god musik, og med populærkulturen fra 90’erne kan man ikke undgå at blive inspireret! Mine venner og samarbejdspartnere fra Adult Jazz genindspillede sidste sommer Mary Margaret O’Haras album fra 1988, Miss America, og jeg har VIRKELIG lyttet meget til det album siden da.”

Hvilken farve foretrækker du selv her til efteråret?

– Sort – det går til det hele.

Den norske sangerinde Anna of the North har en forkærlighed for 90’ernes tøjstil:

– “Det bedste, jeg ved, er at hoppe i et par lækre sneakers, jeans og en stor trøje. Og at det samtidig er en stil, som er helt accepteret.” 

Anna har også en anden kærlighed fra 90’erne…

– “Aaron Carter. Mit livs kærlighed! Jeg forsøgte faktisk at ringe til ham en gang, da jeg var lille. Han svarede ikke. Der er så mange andre 90’er-ikoner, som jeg bare elsker. Brandy, Aaliyah… Jeg kan blive ved. 90’erne var så ikoniske.”

Hvordan vil du beskrive din stil i dag?

– “Min stil handler om at have det bekvemt og gå med det, der føles naturligt for mig. Uanset hvad man laver, har man altid behov for at være kreativ – hvad enten det er musik eller mode. Det skal føles rart og naturligt, som om det altid havde været meningen, det skulle være sådan. Gazelle er det perfekte billede på det – hvordan ville verden se ud uden den sko? 

Gazelle er unægteligt en kulturel kamæleon. Det er svært at nævne en anden 50-årig med så meget stilfornemmelse og subkulturstatus. 

Nu fås den i endnu flere farver, og du kan se nogle af dem i galleriet herunder.

 

 

NASA har talt: Der findes et 13. stjernetegn

I januar 2017 skrev NASA i et blogpost, at der faktisk findes 13 stjernetegn. Nyheden gik over hovedet på de fleste, men nu sætter vi fokus på det mystiske 13′ stjernetegn.

Hvis du ikke altid synes at horoskopets forudsigelser om en snarlig lønstigning, stormende forelskelse eller knas i familierelationerne passer på dit liv, så er det måske fordi, at du har læst med ved det forkerte stjernetegn. Er du født mellem d. 29. november og d. 17. december, er du nemlig født i ”Slangeholderens” tegn.  Og hvad gælder for de resterende 12 stjernetegns vedkommende, så har de alle måtte indskrænke dagene i deres tegn, for at gøre plads til den impulsive, kloge, poetiske, opfindsomme, jaloux og magtsyge Slangeholder.

Læs også: Horoskop // Sådan bliver din september

Men hvorfor har vi først nu lært det nye stjernetegn at kende? For 3.000 år siden besluttede man i oldtidens bystat Babylonien, at ignorere det 13. stjernetegn, da det ikke passede ind i 12-måneders kalenderen. Babylonien lå der, hvor det nuværende Irak findes på landkortet, og deres videnskab om astronomien er den ældste vi kender.

For ikke at forvirre resten af verden besluttede babylonerne altså at ignorere det, de vidste om det 13. stjernetegn, men ifølge NASA har man nu 3.000 år efter igen taget det op, fordi himmelhvælvingen har ændret sig, og Jordens akse ved Nordpolen har rykket sig.

Dem der er født mellem d. 29. november og d. 17. december skal altså besinde sig på, at de nu hører til i Slangeholderens tegn.

via GIPHY

Det 13. stjernetegns fremkomst bevirker også, at de andre 12 har rykket sig. Her giver vi dig en opdateret oversigt over stjernetegnene:

Stenbukken:  20. januar – 16. februar

Vandmanden: 16. februar – 11. marts

Fisken: 11. marts – 18. april

Vædderen: 18. april – 13. maj

Tyren: 13. maj – 21. juni

Tvillingerne: 21. juni – 20. juli

Krebsen: 20. juli – 10. august

Løven: 10. august – 16. september

Jomfruen: 16. september – 14. oktober

Vægten: 14. oktober – 23. november

Skorpionen: 23. november – 29. november

Slangeholderen: 29. november – 17. december

Skytten: 17. december – 20. januar