Der er visse ting, som op til jul aldrig går af mode, og balletten, “Nøddeknækkeren”, er en af de ægte juleklassikere. I år har den elegante juleballet dog fået en ultra-moderne makeover af koregrafen Dana Foglia, der har fyret op for modeelementerne og de moderne moves i den netop offentliggjorte julekampagnefilm for det luksuriøse online shoppe-univers, farfetch.com.
Læs også:Her er årets julegave til din søster eller veninde, der ikke kan få mode nok!
Hos Farfetch finder du eksklusive mærker som Alexander McQueen, Stella McCartney og Saint Laurent og efter at have set Farfetchs fashionable video, drømmer vi i hvert fald om at give vores egen klassiske juledans om træet et trendy twist a la Farfetchs – og hvorfor ikke give julen lidt ekstra “sparkle” med de fortryllende pallietbukser, der brillierer i julevideoen ”The Holiday Remix”?
Se Farfetchs cool julevideo” The Holiday Remix” herunder:
Kufferter er Louis Vuittons kerne og der, hvor det hele startede for det franske modehus. Men de kostbare læderkufferter egner sig ikke ligefrem til moderne rejser, som i bagagebåndets navn udsættes for lidt af hvert. I anden udgave af ELLE Travel kunne du læse ELLEs Editor, Marie Louise Wedel Bruuns, interview med den australskfødte designer Marc Newson, som fik den fornemme opgave betroet at designe Louis Vuittons nye kuffertserie ”New Rolling Luggage”, som består af ”hårde” kufferter, du med ro i sindet kan tage med dig i flyet. Det franske modehus har nemlig taget springet ud i kuffertdesign, der med sine hårde materialer som f.eks. titanium, har kufferternes funktion i højsædet.
Designeren Marc Newson har skabt alt fra flykabiner til møbler, og hans design bliver solgt for skyhøje priser. Om hvordan han bar sig ad med at samarbejde med Louis Vuitton, fortæller han:
”Når alt kommer til alt, så er det et Louis Vuitton-produkt, ikke mit produkt. Det var jeg også hele tiden bevidst om: Når du ser det i den anden ende af rummet eller i lufthavnen, er det genkendeligt som et Louis Vuitton-produkt og ikke nødvendigvis som et produkt, jeg har designet,” slår den berømte designer fast, som desuden figurerer på Times liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer.
Historien om Louis Vuitton er også historien om en rejse, idet modehusets grundlægger startede ud med at lave kufferter i 1854 og blev anerkendt for sine detaljerede rejsekufferter, der kunne rumme alt fra sminkepladser til garderobeskabe. Og Marc Newson har netop kigget tilbage på historien om kuffertmageren Louis Vuitton, da han skabte den nye kuffertserie:
”Jeg var meget inspireret af Louis Vuitton helt generelt, fordi det her projekt handlede om at designe en rejsekuffert, og, som vi alle ved, så er Louis Vuitton primært og i allerhøjeste grad historisk anerkendt som kuffertmager,” udtaler Marc Newson.
Men hvordan greb Marc Newson opgaven, at redesigne et så ikonisk produkt som den klassiske Louis Vuitton-kuffert, an? Han fortæller, at han fik frie rammer til at designe håndbagage på en måde, som gav mening for rejsende i dag, og at funktion først og fremmest var i fokus:
”Funktion var på alle måder det vigtigste, og det indebar overvejelser om vægt, hårdførhed, volumen den faktiske anvendelige kapacitet af de indre dimensioner, og hvordan forbrugeren interagerer med produktet,” fortæller Marc Newson, der selv foretrækker en så problemfri og fornøjelig rejse som muligt. Han kender nemlig mange, som ikke nyder at rejse, og sådan mener han ikke, at det var for bare 50 år siden.
Om Marc Newsons ide om, hvordan rejsen vil udvikle sig i fremtiden, fortæller han, at han tror, vi vil blive ved med at tage vores bagage med på rejsen, men måske behøver vi ikke at tage kufferten med os. I Japan kan man få sendt sin bagage i forvejen, og det tror Marc Newson, at vi kommer til at se mere til.
Ifølge Marc Newson må rejsen gerne blive lidt mere elegant og problemfri – og i hans arbejde som designer fortæller han, at han elsker ideen om at designe et produkt, der er skabt så godt overhovedet muligt, og kan holde så længe som muligt.
Hvis han skulle vælge, ville Marc Newson selv bruge Monogram-kufferten, og det skyldes dens slidstærke kanvas, som for mange år siden blev opfundet specielt til Louis Vuittons Monogram-kuffert:
”Det jeg godt kan lide ved kanvassen, er, at det helt fundamentalt er et utroligt slidstærkt materiale, som blev opfundet til præcis denne brug for længe siden,” slutter han.
Se billederne fra Louis Vuittons nye kuffertlinje “New Rolling Luggage” i galleriet herunder:
Her på ELLE-redaktionen ELLEsker vi december, og derfor vil vi sammen med Ellos gerne invitere alle vores læsere til en hyggelig og inspirende julecafé i Ellos fine showroom, som vil være omdannet til den hyggeligste julestue.
Vores store ELLE x Ellos julecafé finder sted onsdag den 30. november og torsdag den 1. december, hvor du kan møde ELLE-redaktionen og finde masser af inspiration til dine julegaver med alle de fine ting, som Ellos-universet byder på – selvfølgelig tilsat en masse julehygge med julegodter og gløgg, som ELLEs Health Editor vil stå for at servere og anrette.
Du kan blandt andet glæde dig til lækker gløgg med krydderier fra Santa Maria og de lækreste lakridsbolsjer med glimmer fra ‘Drops by Samira’, som er det perfekte tilbehør til den søde juletand.
Du kan også møde modeentreprenør og bogaktuelle Pernille Teisbæk, som vil signere sin nye bog ‘Dress Scandinavian’ fra klokken 16-17 onsdag den 30. november, hvor bogen efterfølgende vil kunne købes både den 30. november og 1. december.
Vi håber på at se en masse af vores læsere til arrangementet, og vi vil gøre alt for at kickstarte din julemåned på bedste (og mest julede) vis.
Hvor: Ellos Showroom, Kronprinsensgade 13, 3 th. 1114 København K
Hvornår: Onsdag den 30. december og torsdag den 1. december fra klokken 15.00 til 18.00.
Prinsesse Diana var et modeikon, som mange designere stod i kø for at påklæde, og fra d. 24. februar 2017 vil man kunne opleve 26 af prinsesse Dianas mest ikoniske kjoler og outfits gennem tiden i en ny udstilling.
Udstillingen får navnet ”Diana: Her Fashion Story” og kan fra d. 24. februar 2017 opleves på Kensington Palace i England, hvor prinsessen boede i over 15 år af sit liv, og vil vise alt fra de smukke aftenkjoler, som hun bar ved officielle lejligheder i 1980’erne, til de smarte Catherine Walker jakkesæt som udgjorde prinsesse Dianas arbejdsgarderobe i 1990’erne.
Dertil vil der også blive mulighed for at få et gensyn med nogle af alle de andre smukke kjoler, som prinsesse Diana havde på, mens hun levede. Kjoler, som for mange fashionistaer stadig står klart i erindringen.
I 1985 bar hun f.eks. en midnatsblå velourkjole ved en gallamiddag i Det Hvide Hus, og på samme aften tog hun også en svingom med John Travolta i den smukke kjole. Den midnatsblå kjole har opnået ikon-status, fordi det var den kjole, som Diana havde på, da det sidste officielle billede af hende blev taget, før hun omkom i en trafikulykke i Paris for snart 20 år siden. To måneder før den tragiske hændelse, d. 31. august 1997, satte Diana kjolen på auktion, og pengene fra salget gik til velgørenhed.
Udstillingens kurator, Eleri Lynn, fortæller engelsk ELLE, at prinsesse Diana var en af verdens mest fotograferede kvinder og alle hendes modevalg blev omhyggeligt nærstuderet:
”Vores udstilling undersøger historien om en ung kvinde, som hurtigt skulle lære reglerne for kongelig- og diplomatisk påklædning, og som på vejen gav taletid til den britiske modeindustri og de britiske designere. Udstillingen viser, at hun med tiden fik mere selvtillid og tog ansvar for, hvordan hun præsenterede sig og kommunikerede gennem sit tøj.”
I anledningen af udstillingen ”Diana: Her Fashion Story” har gartneren på Kensington Palaces desuden plantet blomster, der afspejler prinsesse Dianas liv, stil og image og i løbet af foråret vil tulipaner og forglemmigej således blomstre op i haven og fortælle deres egen forgængelige historie om Storbritanniens smukke prinsesse.
Udstillingen ”Diana: Her Fashion Story” kan opleves på Kensington Palace i England i perioden 24. feb. 2017 – 28. feb. 2018.
Få et gensyn med smukke prinsesse Diana i galleriet herunder:
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Prinsesse Diana i den ikoniske midnatsblå kjole sammen med den daværende førstedame Nancy Regan i 1985.
Moden sniger sig ind alle vegne, og i år har den sneget sig ind på Royal Copenhagen og på deres populære juleborde, som hvert år fortolkes og dækkes op af kendte, kongelige og andre kreative talenter.
I år kan du opleve seks talentfulde modedesignere og se deres bud på en fortolkning af et julebord, der (selvfølgelig) er dækket op med stel fra Royal Copenhagen og inspireret af årets tema; “A Fashionable Christmas”.
Blandt de seks modedesigner, finder du Rikke Baumgarten og Helle Hestehave fra Baum und Pferdgarten, Charlotte Eskildsen fra Designers Remix, Ole Yde fra Yde, Cecilie Bahnsen og Mark Tan, som hver især giver deres bud på et julebord, med plads til både en klassisk, finurlig, festlig, international eller rummelig julestemning.
ELLE Decorations egen Senior Art Director, Stine Tidselbak Jacobsen, var forbi på åbningsdagen, og vi har spurgt hende, hvad man i år kan forvente sig af julebordene hos Royal Copenhagen:
”Deltagerne er i år rigtig gode til at spille på forskellige sanseindtryk, med eksempelvis brugen af lækre og orientalske dufte. Bordene er både overdådige og simple på samme tid, men på en super raffineret måde. Royal Copenhagen formår hvert år at fremvise folks forskellige oplevelser og traditioner i julen. Du kan ikke undgå at komme i julestemning!”.
Julebordende giver indblik i seks forskellige modeuniverser, hvor du blandt andet kan se dekonstruerede borde, farvede elementer, et fransk lystslot, en lyserød galleristemning og et labyrintisk sneglehus. De er så fine!
Fra d.18. november til 31. december 2016, kan du opleve julebordene i Royal Copenhagens butik på Amagertorv i indre København, og i galleriet kan du på få et lille smugkig på de seks fine og unikke juleborde, og måske du kan blive inspirereret til din egen juleopdækning?
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Asger Mortensen for Royal Copenhagen
Cecilie Bahnsen
Foto: Claudi Thyrrestrup for Royal Copenhagen
Cecilie Bahnsen har skabt et univers, hvor arbejde og privatliv flyder sammen i et miks af skandinavisk ro og engelsk klasse. Scenografien omkring hendes julebord består af vægge i sart dueblå, et iøjnefaldende moodboard og et langbord, der deles af en reol. På den ene kan du opleve hendes kreative arbejdsrum, og på den anden side er der dækket op til julemiddag for to.
Foto: Asger Mortensen for Royal Copenhagen
Baum und Pferdgarten (Rikke Baumgarten og Helle Hestehave)
Foto: Claudi Thyrrestrup for Royal Copenhagen
Hos Baum & Pferdgarten kan du se et dekonstrueret julebord, hvor tre sammensatte borde nærmest eksploderer i en ny måde at jule, pynte og feste på. Rikke Baumgarten og Helle Hestehave har dækket op medteksturer, materialer og indtryk i deres yndlingsfarve blå, samt med et smukt blåmalet stel. Over bordet finder du den danske designer Vibeke Fonnesberg Schmidts store pendel i ædle metaller.
Foto: Asger Mortensen for Royal Copenhagen
Charlotte Eskildsen, Designers Remix og Little Remix
Foto: Claudi Thyrrestrup for Royal Copenhagen
Hos Charlotte Eskildsens er alt lyserødt! Hun har valgt det mest enkle af Royal Copenhagens stel, Hvid Riflet qua sin enkelhed og modernistiske udtryk. Men derudover inviterer Charlotte Eskildsen sine gæster ind i et univers, hvor alt fra vægge, marmor, stole samt tekstiler er lyserrøde.
Foto: Asger Mortensen for Royal Copenhagen
Mark Tan
Foto: Claudi Thyrrestrup for Royal Copenhagen
Mark Kenly Domino Tan har dækket sit bord med Hvid Riflet og Arje Griegsts ikoniske Konkyliestel. Du vil kunne opleve hvidlige nuancer i et stille og fint univers, hvor alle kan nyde den glædelige begivenhed i ro og harmoni.
Foto: Asger Mortensen for Royal Copenhagen
Ole Yde, Yde
Foto: Claudi Thyrrestrup for Royal Copenhagen
Hos Ole Yde er julebordet dækket op til fest hos den franske dronning Marie Antoinette. Med en overdådighed i ægte Louis Seize-stil, får du følelsen af løssluppenhed og overstået fest - med væltede stole, en nedfalden lysekrone, pletter på dugen og tomme glas fra julens gæster. Ole Yde hylder det mest kongelige af alle stel, nemlig Flora Danica. Den smukke scenografi er håndmalet af Sarah Becker.
Foto: Asger Mortensen for Royal Copenhagen
Leyla Piedayesh, Lala Berlin
Foto: Claudi Thyrrestrup for Royal Copenhagen
Leyla Piedayesh, grundlægger af Lala Berlin, har skabt et univers der inviterer til overdådig fest og hun formår at skabe en scenografi à la De Hellige Tre Konger! Du vil kunne opleve store fade, hvor krydderier ikke blot tilfører smag, men også duft og stemning. På smukkeste vis kombineres Leyla Piedayesh Blå Riflet og Prinsesse med Musselmalet Halv- og Helblonde Purpur.
‘The Party Season’ er over os, og hvis du ikke allerede er begyndt at glæde dig til alle julens fester, så skal du købe månedens ELLE, hvor vi har stort festtema med alt, hvad der hører til af glimmer, glitter og glamour.
Her på ELLE.dk varmer vi også op til alle julens fester, og vi har derfor samlet ELLE-redaktionens bedste festtips til, hvordan man skaber den helt perfekte fest – du ved, den der fest, hvor det hele bare går op i en højere enhed, hvor alle bliver og danser hele natten og hvor tiden bare går alt, alt for hurtigt.
Se med i galleriet, og bliv inspireret til de kommende fester med vores bedste festtips.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Fashion & Beauty Director, Anne P:
Mit bedste fessttip: "Book en DJ eller lav en playliste og lås telefonen. Der er altid en eller flere tosser, der syntes de skal byde ind med deres egen musik".
Digital Editor, Emilie Bech Zerlang:
Mit bedste festtip: "Hvis du skal holde en fest, så sørg for at prioritere og købe ind til lækre drinks, så folk ikke selv behøver at medbringe noget. Lav gerne et lille drinkskort, hvor du skriver, hvordan de forskellige drinks skal mikses - det er både lækkert, nemt og festligt.
Digital Director, Rose Maria Boelsmand:
Mit bedste festtip: "Spis sundt hele dagen, inden du skal til fest, og drik rigeligt med vand op til, så du kommer hjemmefra hydreret og med en god mavefornemmelise, Der er ikke noget værre end at føle sig oppustet eller have hovedpine, når man først er hoppet i festtøjet, og det bedste du kan gøre for dig selv er at varme ”klogt” op. Så kan du også give helt slip og nyde aftenen med god samvittighed, når musikken spiller"
Health Editor, Stephanie Bang:
Mit bedste festip: "1)Gå ALDRIG ned på spiselige snacks og lækre drinks, der findes ikke noget værre end at sidde enten sulten eller tørstig til en fest - eller endnu værre, begge dele! 2) Sørg ALTID for ny energi i rummet i løbet af aftenen. Forstået på den måde, at det er en god idé, at invitere en gruppe af mennesker (med god energi) til at støde til senere. Det virker hver gang! 3) (Nok den vigtigste) Lad dine bekymringer blive hjemme og giv dig selv en sjov aften."
Senior Art Director, Stine Tidselbak:
Mit bedste festtip: "Der skal være masser af tid på dansegulvet"
Digital Editor, Dossier Danmark, Ditlev Fejrskov:
Mit bedste festtip: "Vær en gentleman, inviter pigerne op til dans og spil musik, som damerne kan lide. Hvis damerne er glade, er alle glade, og så kan det ikke andet, end at blive en god fest".
Digital Intern, Pernille Madsen:
Mit bedste festtip: "Tag en power nap og undgå at blive "træt fuld", hvis du har haft en lang dag eller bare gerne vil være frisk til at danse hele natten (til gode 70'er discosange selvfølgelig)"
Beauty Assistant, Kirstine Engell:Mit bedste festtip:"Husk at der altid gerne må være en form for balance i din festmakeup. Hvis du har lavet en mørk øjenmakeup eller en rød læbe, der er ude på ballade, så lad resten af din makeup være naturlig med en lækker glød og masser af highlighter".
Franske Fanny Moizant bor i London, og står bag luksussecondhand-webshoppen Vestiaire Collective, der netop har lanceret sit nordiske site. Hendes skostil er præget af klassiske sko i god kvalitet, som Fanny Moizant gerne finder på nettet – det sparer hende nemlig tid, og så må Fanny Moizants sko gerne være behagelige, så hun kan have dem på til møder hele dagen og til middag om aftenen.
Kom med ind i den cool forretningskvindes skoskab, der både indeholder klassiske favoritter og funky modefund:
Foto: PR
Favoritterne
Alle har brug for et par ballerinaer, og Chanels klassiske (med rund snude, red.) er de mest behagelige. De mørkegrønne Prada-støvletter valgte jeg pga. farven, og de bordeaux fra Sergio Rossi er mine favoritter. De er ret høje, så jeg har dem kun på, når jeg ved, jeg ikke skal gå så meget. De er klassiske, men farven giver dem et fashionabelt twist.
Foto: PR
Pomponer
Jeg går normalt efter sko, der er mere klassiske, men da jeg så disse pompon-pumps fra Sophia Webster, blev jeg bare nødt til at eje dem. De skiller sig virkelig ud fra resten af mit skoskab.
Foto: PR
Støvlerne
Jeg har en tendens til at leve i støvler om vinteren og især disse fra Laurence Dacade med spænder (længst t.h.); dem bliver jeg bare ikke træt af. Gianvito Rossi er en af mine yndlingsdesignere, og disse peeptoe-støvletter (t.h.) bruger jeg, når jeg skal dresse et par jeans op til et møde.
Foto: Produktfoto
Fannys efterårskøb
Francesco Russo er en af mine nye yndlingsdesignere, og disse klassiske støvler med den overraskende leopardhæl er perfekte. Francesco Russo, 6.450 kr.
Foto: PR
De praktiske
Jeg lever i sneakers, når jeg løber rundt på kontoret, og da jeg faldt over disse fra Chanel, var det kærlighed ved første blik!
Foto: PR
Onlineshopping
Jeg har lige fundet disse Gucci-loafers (som Fanny har på) på Vestiairecollective.com. Der shopper jeg de fleste af mine sko; det er smart, fordi jeg altid har travlt. Det er vigtigt for mig, at mine sko er superbehagelige og kan tage mig fra møder rundt omkring til en middag om aftenen. Jeg går meget op i kvalitet og køber hellere dyre sko i lækker kvalitet, fordi jeg ved, de holder bedre.
Stiletter, festtasker og glimmermakeup rimer på festlige december, og derfor fyrer vi i det aktuelle december-nummer af ELLE op for alt det, du behøver for at fuldende dit festlook. Når december melder sin festlige ankomst, er det nemlig en god ide at være lidt forberedt. For med sine julefrokoster, gaveshopping og familiebesøg er måneden hurtigt overstået igen, og så er det ærgerligt, hvis du ikke nåede at nyde de festlige øjeblikke og få det maksimale ud af dit festoutfit.
Og festtaskerne er en kærkommen accessory, når hverdagen må vige for en festlig aften i godt selskab. Enten kan du bruge en festtaske som det farverige eller humoristiske element i et nedtonet og klassisk outfit, eller festtasken kan være prikken over i’et, hvis du f.eks. har valgt at iføre dig et rødt festlook eller prøve kræfter med new vintage stilens overflod af festlige elementer som glimmer, fjer og perler. Desuden er festtasken en uundværlig følgesvend, som kan passe godt på alle dine vigtige ting såsom dine nøgler, din læbestift eller din håndcreme.
I galleriet har ELLEs moderedaktion samlet 12 cool festtasker, som hver især kan tilføje dit festlook det ekstra tvist, der skal til for at fuldende festlooket:
Foto: Produktfoto
Adax `Rosello shouder bag Arietta` hos boozt.com, 1.700 kr.
Foto: Produktfoto
‘Paradis’ clutch, Becksøndergaard hos zalando.dk, 550 kr.
Foto: Produktfoto
Decadent 'Vibrant Yellow', 1.600 kr.
Foto: Produktfoto
Dries Van Noten hos Myhteresa.com, 4.605 kr.
Foto: Produktfoto
’Micro Baguette’, Fendi hos Mytheresa.com, 9.285 kr.
Foto: Produktfoto
’Jacguard Clutch’ Gucci hos Mytheresa.com, 18.500 kr.
Foto: Produktfoto
Mango, 300 kr.
Foto: Produktfoto
Zara, 330 kr.
Foto: Produktfoto
‘Trunk’ bag, Marni hos Farfetc.com, 18.460 kr.
Foto: Produktfoto
‘Betsy’, Oh! By Kopenhagen Fur, 4.000 kr.
Foto: Produktfoto
’Falabella’, Stella McCartney hos Mytheresa.com, 3.680 kr.
Foto: Produktfoto
’Kate Monogram’, Saint Laurent hos Mytheresa.com, 13.000 kr.
Vi kender hende bedst som kvinden med verdens mest misundelsesværdige sko- og klædeskab i rollen som Carrie Bradshaw i serien Sex and the City. Men den stilfulde skuespillerinde, Sarah Jessica Parker, behøver ikke gemme sig bag Carries kostumer, for at demonstrere sit eget ubetingede gode blik for mode. Sarah Jessica Parker deler nemlig mange stilfulde karaktertræk med sit fiktive alter-ego, herunder en inspirerende og farvestrålende stil, og en forkærlighed for designersko. Og nu har Sarah Jessica Parker designet en eksklusiv skokollektion for Net-a-Porter, der ville få selv Carrie helt frem i stiletterne!
Kollektionen for Net-a-Porter har direkte referencer til rollen som Carrie, og ikke mindst Carries foretrukne skobrand, Manolo Blahnik. Således kan vi nu drømme om at tage Carries stil til os iført tårnhøje hæle og kulørte farver, der med ét kan pifte et hvert outfit chikt op. Og naturligvis har den mest ikoniske af alle sko i Sex and the Citys historie – den blå Manolo-sko med det krystalbesatte spænde, som Big frier med i første film – også fundet en plads i den eksklusive kollektion Sarah Jessica Parker har designet for Net-a-Porter.
Sarah Jessica parker har før designet sko- og tøjkollektioner, men den nye skokollektion á 16 styles, der er designet som en eksklusiv limited edition for Net-a-Porter, er muligvis det fineste designer-arbejde, vi hidtil har set fra den stilfulde skuespillerinde – og vi lover, at hver en sko i blandt er en rigtig Carrie værdig!
Se hele kollektionen i galleriet – og glæd dig til “finalen”, der får vores Carrie-elskende skohjerter til at spinge et slag over!
Foto: Net-a-Porter.com
"Fugue" sandaler fra SJP for Net-a-Porter.com
€365
Foto: Net-a-Porter.com
"Carrie" pumps fra SJP for Net-a-Porter.com
€280
Foto: Net-a-Porter.com
"Carrie" pumps fra SJP for Net-a-Porter.com
€280
Foto: Net-a-Porter.com
"Carrie" pumps fra SJP for Net-a-Porter.com
€280
Foto: Net-a-Porter.com
"Carrie" flats fra SJP for Net-a-Porter.com
€280
Foto: Net-a-Porter.com
"Carrie" flats fra SJP for Net-a-Porter.com
€280
https://www.net-a-porter.com/dk/en/product/800987/sjp_by_sarah_jessica_parker/carrie-satin-point-toe-flats
Foto: Net-a-Porter.com
"Carrie" flats fra SJP for Net-a-Porter.com
€280
Foto: Net-a-Porter.com
"Rampling" pumps fra SJP for Net-a-Porter.com
€280
Foto: Net-a-Porter.com
"Rampling" pumps fra SJP for Net-a-Porter.com
€280
Foto: Net-a-Porter.com
"Rampling" pumps fra SJP for Net-a-Porter.com
€325
Foto: Net-a-Porter.com
"Westminster" sandaler fra SJP for Net-a-Porter.com
€285
Kylie Jenner har fuld gang i sin karriere som forretningskvinde i kosmetikbranchen, og hvilken platform er bedre end Snapchat, når eksklusive nyheder skal afsløres?
Kylie Jenner har netop brugt Snapchat til at afsløre, at hun d. 21. november 2016 sætter sin nye ”Kylie Cosmetics Holiday” kollektion til salg.
Julekollektionen fra Kylie Jenners hånd er sandsynligvis hendes hidtil største, og alle produkter skulle efter sigende indeholde ægte diamantpulver og kommer desuden i ny indpakning med et lille hvidt bånd omkring. En ny opskrift er taget i brug til læbeprodukterne, og det betyder, at de indeholder mere pigment og shine end tidligere lipgloss og læbestifter fra Kylie Cosmetics.
Øjenskyggerne byder på nye cremede skygger i toner af guld samt den eksklusive pallette ”Kyshadow”. På sin Snapchat fortæller Kylie, at hun gerne ville lave en pallette af farver, der giver det festlige ”smokey eyes” look, som er perfekt til julens fester. ”Min inspiration til palletten kom fra smykkernes verden”, fortæller hun på Snapchat.
Og i følgeskab med de fine øjenskygger og lækre læbeprodukter indeholder kollektionen også makeupbørster, som du kan bruge til at give din makeup den perfekte finish.
Kylie Jenner har endnu ikke løftet sløret for priserne for de nye makeup-produkter, men det forlyder, at du vil kunne købe et sæt med alle produkterne, og bestiller du noget af Kylie Cosmetics Holiday-kollektionen på Black Friday (d. 25. november), får du en ulden Kylie-strømpe med i købet.
Swipe dig igennem galleriet og se de nye “Kylie Cosmetics Holiday” produkter:
Envii er klar med en ny tilføjelse til deres brand i form af en mere eksklusiv linje med navnet Envii Exclusive.
Linjen er inspireret af den japanske stil og minimalisme, da Envii chefdesigner, Line Højby, efter en tur til Japan var særlig imponeret og inspireret af japanernes måde at klæde sig på:
“Jeg elsker japanskernes perfektionisme, der ses i selv den mindste deltaje. Jeg blev især inspireret af de japanske arbejdsuniformer, som fx. buksedragten, der er über cool, men samtidig super funktionel. Denne tilgang til beklædning genkender jeg i Envii’s univers, hvor man altid kan finde noget lækkert, men altid med et casual, sporty, touch, så det ikke bliver for præsentiøst, og man altid føler sig godt tilpas.”
Så du kan glæde dig til masser af cool japansk inspiration i den nye Envii Exclusive kollektion med materialer som silke, viscose-satin og uld.
Se også: 25 (budgetvenlige) ideer til årets jule-pakkekalenderen
Kollektionen lander i butikkerne online og i alle Envii-butikker den 17. november 2016.
Priserne er lidt højere end Envii’s normale prisniveau, og vi har samlet hele kollektionen inklusiv priser i galleriet.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Et par cool strømper, en lækker chokoladejulekalender eller en ny bog. December er lig med gaver i alle størrelser og prisklasser, og en pakkekalender er en ægte forkælelsesklassiker, som du kan glæde din veninde, mor eller søster med når nedtællingen til julen begynder.
Men i en travl hverdag er det ikke altid let også at få tid til at være kreativ, så her giver vi dig vores 24 fashionable forslag til gaver, som du kan lade dig inspirere af helt indtil d. 24. december.
Og det er med at holde godt øje med gaveidéerne. Nedtællingen til jul er nemlig allerede begyndt – i år falder første søndag i advent nemlig allerede i november, nærmere bestemt er det d. 27. november, at vi skal tænde det første lys i adventskransen og måske også give en adventsgave – eller også er du så heldig, selv at modtage en.
I galleriet herunder har vi samlet vores bud på en pakkekalender, som vi selv ville blive glade for. Gaverne koster i omegnen af 100 kroner undtagen adventsgaverne, som er lidt dyrere. Kig med i galleriet og få inspiration til pakkekalenderen anno 2016:
Foto: Produktfoto
Torsdag d. 1. december: Chokoladejulekalender fra Hôtel Chocolat til 103 kroner
Ingen december uden en god chokoladejulekalender, og denne fra Hôtel Chocolat er en kærkommen gave.
Foto: Produktfoto
Fredag d. 2. december: Handsker fra Anna Field til 129 kronerDecember er lig med frost og nogle gange sne, og et par fine handsker skal der til.
Foto: Produktfoto
Lørdag d. 3. december: Plakat til 55 kroner
Denne fine plakat med Coco Chanel statementet: "I don't do fashion. I am fashion" kan peppe ethver fashionistas værelse op.
Foto: Produktfoto
Anden søndag i advent d. 4. december: Abbonnement på ELLEDecember kalder på hygge med godt og inspirerende læsestof, og et abonnement på ELLE, vil uden tvivl vække glæde hos den, der skal have en adventsgave. Du bestemmer selv om det skal være et 4, 8 eller 12 måneders abonnement og du sparer helt op til 46%.
Foto: Produktfoto
Mandag d. 5. december: Sovemaske fra Becksöndergaard
Mørke december kræver masser af energi, og med denne fine sovemaske i bommuld kan du sove sødt.
Foto: Produktfoto
Tirsdag d. 6. december: Notesbog fra Christian LaCroix til 99 kroner
Christian LaCroix laver de fineste notesbøger, og i denne kan man skrive sine juleønsker ned.
Foto: Produktfoto
Onsdag d. 7. december: Carmex læbepomade til 41 kroner
En god og fugtgivende klassiker til læberne.
Foto: Produktfoto
Torsdag d. 8. december: 5-pak hårelastikker 49 kroner
De fine hårelastikker ser godt ud og holder håret på plads.
Foto: Produktfoto
Fredag d. 9. december: Strømper fra Marni x Zalando til 99 kroner
Et par cool strømper der giver fødderne et kærligt Marni-tvist.
Foto: Produktfoto
Lørdag d. 10. december: Essie neglelak til 109 kroner
Neglene må gerne være malet i en fin farve, når der står "julefrokost" i kalenderen.
Foto: Produktfoto
Tredje søndag i advent d. 11. december: BH fra Love Stories Intimates til 399
En fin BH der kan kombineres med det meste andet lingeri hjemme i skuffen.
Foto: Produktfoto
Mandag d. 12. december: "Noora + William" pung til 97 kroner
Noora og Williams historie er så fin, at en pung med deres navne giver lidt kærlighed videre.
Foto: Produktfoto
Tirsdag d. 13. december: Øreringe fra Zara Studio til 129 kroner
Cool øreringe til julefesten.
Foto: Produktfoto
Onsdag d. 14. december: Fint hårspænde til 50 kroner
Dette hårspænde fra ASOS holder på håret og ser fint ud.
Foto: Produktfoto
Torsdag d. 15. december: Hårbånd i velour fra Zara til 79 kroner
En cool accessory til vinterlooket.
Foto: Produktfoto
Fredag d. 16. december: Mascara fra L'Oreal til 109 kroner
Der skal en mascara til for at gennemføre festlooket.
Foto: Produktfoto
Lørdag d. 17. december: Lækkert chokolade fra Summerbird til 85 kroner
Mm.. lakridstrøfler fra Summerbird er en sikker vinder!
Foto: Produktfoto
Fjerde søndag i advent d. 18. december: Pernille Teisbæks bog "Dress Scandinavian" til 199 kroner
Pernille Teisbæk er aktuel med sin første bog, hvor hun går tæt på den skandinaviske stil, og bogen er et godt bud på en adventsgave.
Foto: Produktfoto
Mandag d. 19. december: Cool taske i velour fra Zara til 129 kroner
Opdater dit look med denne cool taske fra Zara, som passer godt på dine ting.
Foto: Produktfoto
Tirsdag d. 20. december: Duftlys fra H&M til 49 kroner
Et skønt duftlys der forsøder december måned.
Foto: Produktfoto
Onsdag d. 21. december: Strobing Stick fra Maybelline
Giv din fest makeup lidt ekstra glød med en strobing stick.
Foto: Produktfoto
Tirsdag d. 22. december: IPhone Cover til 140 kroner
Et sjovt cover der minder om julens fester.
Foto: Produktfoto
Fredag d. 23. december: Lipgloss fra Beauty by Ellos til 49 kroner
Når julen står for døren, må læberne gerne få lidt ekstra glød.
Lørdag d. 24. december: Kusmi Tea til 122 kronerKusmi teen Anastasia er skabt udfra historien om storfyrstinden Anastasia som forsvand i 1918 efter den russiske zars fald, og teen kan nydes om morgenen, mens man venter på, at julen begynder.