Fanny Moizant kommer egentlig fra Frankrig men bor i London, hvor hun står bag luksussecondhand-webshoppen Vestiaire Collective. Travle Fanny shopper helst sine sko på nettet, og så bruger hun hellere flere penge på dyre sko, fordi hun ved, at de holder bedre. Kom med indenfor i hendes skoskab.
Franske Fanny Moizant bor i London, og står bag luksussecondhand-webshoppen Vestiaire Collective, der netop har lanceret sit nordiske site. Hendes skostil er præget af klassiske sko i god kvalitet, som Fanny Moizant gerne finder på nettet – det sparer hende nemlig tid, og så må Fanny Moizants sko gerne være behagelige, så hun kan have dem på til møder hele dagen og til middag om aftenen.
Kom med ind i den cool forretningskvindes skoskab, der både indeholder klassiske favoritter og funky modefund:
Foto: PR
Favoritterne
Alle har brug for et par ballerinaer, og Chanels klassiske (med rund snude, red.) er de mest behagelige. De mørkegrønne Prada-støvletter valgte jeg pga. farven, og de bordeaux fra Sergio Rossi er mine favoritter. De er ret høje, så jeg har dem kun på, når jeg ved, jeg ikke skal gå så meget. De er klassiske, men farven giver dem et fashionabelt twist.
Foto: PR
Pomponer
Jeg går normalt efter sko, der er mere klassiske, men da jeg så disse pompon-pumps fra Sophia Webster, blev jeg bare nødt til at eje dem. De skiller sig virkelig ud fra resten af mit skoskab.
Foto: PR
Støvlerne
Jeg har en tendens til at leve i støvler om vinteren og især disse fra Laurence Dacade med spænder (længst t.h.); dem bliver jeg bare ikke træt af. Gianvito Rossi er en af mine yndlingsdesignere, og disse peeptoe-støvletter (t.h.) bruger jeg, når jeg skal dresse et par jeans op til et møde.
Foto: Produktfoto
Fannys efterårskøb
Francesco Russo er en af mine nye yndlingsdesignere, og disse klassiske støvler med den overraskende leopardhæl er perfekte. Francesco Russo, 6.450 kr.
Foto: PR
De praktiske
Jeg lever i sneakers, når jeg løber rundt på kontoret, og da jeg faldt over disse fra Chanel, var det kærlighed ved første blik!
Foto: PR
Onlineshopping
Jeg har lige fundet disse Gucci-loafers (som Fanny har på) på Vestiairecollective.com. Der shopper jeg de fleste af mine sko; det er smart, fordi jeg altid har travlt. Det er vigtigt for mig, at mine sko er superbehagelige og kan tage mig fra møder rundt omkring til en middag om aftenen. Jeg går meget op i kvalitet og køber hellere dyre sko i lækker kvalitet, fordi jeg ved, de holder bedre.