Undersøgelse: Vi vil hellere gå glip af yndlingskunstneren på festival end at mangle strøm på mobilen

Festivalsæsonen er på sit højeste lige nu, og onsdag den 28. juni 2017 åbner årets Roskilde Festival officielt for de 80.000 mennesker, der i år har sikret sig billet til festivalen.

 

Og selvom festival for de fleste associeres med en masse gode oplevelser sammen med vennerne, musikoplevelser og fælleskab, så kan de fleste sandsynligvis også hurtigt komme i tanke om et par mindre gode ting ved festival. Med andre ord: festival rimer også på en del udfordringer.

 

Læs også: Roskilde Festival: 9 (økologiske) madsteder, du skal besøge

 

For når vejret ikke er godt, som det fx var tilfældet på årets NorthSide Festival og man som gæst står i mudder op til anklerne, så er der visse udfordringer i forhold til beklædningen og mulighederne for at være udendørs. Eller når man som på Roskilde Festival er én ud af 80.000 andre gæster, og derfor uundgåeligt vil opleve kø til både toiletter og mad. 

 

Men hvad er egentlig den største udfordring for de danske festivalsgæster – er det frygten for dårligt vejr, at stå i kø til toiletterne eller dét at man hurtigt kan blive væk fra sine venner? 

 

Se også: Roskilde Festival: 10 uundværlige ting til toilettasken

 

Teleselskabet 3 har spurgt danske festivalgæster, hvad deres helt store udfordringer er, når de er på festival, og en af de største udfordring for danskerne er faktisk slet ikke relateret til førnævnte – nej det er faktisk, at løbe tør for strøm på mobilen og dermed have begrænset adgang til de sociale medier og kontakten til vennerne.  

 

Nedenfor kan du en top 6 over festivaldeltagernes største udfordringer:

 

1: Regn og mudder (47 %)

 

2: At stå i kø til toilettet (42 %)

 

3: At løbe tør for strøm på mobilen (29 %)

 

4: Tømmermænd (15 %)

 

5: Ikke at kunne finde mine venner (15 %)

 

6: At stå i kø til øl og mad (14 %)

 

… Og selvom man skulle tro, at musikken er en væsentlig del af dét at være på festival, så er dét at gå glip af sin yndlingskunstner en af de udfordringer, som festivaldeltagerne, i følge undersøgelser, ser som den mindste udfordring. Det er nemlig kun 13%, der ser det som den største udfordring. 

 

9 lækre (økologiske) madsteder du skal besøge på Roskilde Festival

I år drager ELLEs Health Editor Stephanie Bang og Digital Editor Emilie Zerlang mod dette års Roskilde Festival, og det er bestemt ikke kun koncerterne og den gode festivals-stemning, vi kommer for – eller glæder os til på forhånd – for med mere end 120 forskellige madboder, ser vi bestemt også frem til, at skulle spise vores vej gennem festivals-pladsen.

Siden 2011 har Roskilde Festival arbejdet målrettet med at mindske madspild, øge den økologiske andel af råvarer i madboderne og udfordre leverandørerne på at udvikle økologiske alternativer til standardsortimentet, og i år kan Roskilde Festival annoncere, at de efter en fire års øko-omlægning, er nået i mål med 90% økologi på tværs af alle madboder. 

Læs også: Roskilde Festival 2017: 10 uundværlige ting til din toilettaske

For at sikre at festivalgæsterne er opmærksomme på bodernes økologiprocent, og for at sikre et ensartet billede af hvor økologiske boderne rent faktisk er, har Roskilde Festival derfor i samarbejde med Fødevarestyrelsen fået udarbejdet sit helt eget økologiske anprisningsmærke.

Med Roskilde Festivals nye mærke bliver økologiprocenten udregnet løbende, og de boder, som lever op til kravet, kan sætte mærket op på boden. Som festivalgæst kan man på den måde følge med i, at boderne lever op til kravet om 90 % økologi. Madbodernes økologi procent bliver løbende kontrolleret af både Roskilde Festival og Fødevarestyrelsen.

Roskilde Festival starter med maden, men har en ambition om, at også drikkevaresortimentet kommer til at bestå af overvejende økologiske produkter i den nærmeste fremtid. Efter et par år med den økologiske og ufiltrerede Tuborg RÅ, kan du i år også glæde dig til, at smage Orange 17, som er Carlbergs nye øko-øl, som vil være tilgængelig på pladsen. Vi har smagt for, og det er muligvis blevet vores nye yndlings (fad)øl.

Psst … Et andet element af Roskilde Festivals strategi om at skabe en mere bæredygtig festival er det engangsservice, som maden spises af. Alle tallerkner, bestik, krus og glas på festivalen er lavet af bionedbrydelige materialer som majsstivelse, plantefibre og sukkerrørsaffald.

I galleriet har vi samlet 9 af de madboder, som vi ser frem til at besøge på Roskilde Festival 2017. 

Se videoen fra ELLE x adidas Copenhagen Run

Tirsdag den 13. juni 2017 afholdte vi vores store ELLE x adidas Copenhagen Run i samarbejde med adidas sammen med 120 af vores seje ELLE-læsere.

 

Eftermiddagen stod på en 6. km. rute rundt i København, hvor der var indlagt stops med forskellige gimmicks på ruten.

 

Vi startede fra det opnyåbnede Hotel Danmark i indre by, hvor alle løbere fik udleveret en ELLE x adidas Copenhagen Run t-shirt og adidas-kasket efterfulgt af en lille opvarmning fra ELLE-redaktionens faste træner Joanna Scharlett.

 

Derefter lød startskuddet til løbet på den 6 km. lange rute gennem København, hvor der var indlagt en masse stops med forfriskninger og sjove gimmicks, heriblandt vores særlige ELLE x adidas Instagram-ramme, som blev brugt flittigt på stoppet ved Operahuset.

 

Løbet sluttede på Refshaleøen, hvor alle 120 løbere blev hentet i båd, hvorefter der stod kanalrundfart på programmet mens musikeren Gustav Wolter spillede alt fra Justin Bieber til Backstreet Boys i akustisk version. Og vi behøver næppe understrege, at det (selvfølgelig) resulterede i sing-along langs kanalen fra alle 120 løbere og ELLE-redaktionen? 

 

Dagen sluttede på Hotel Danmark, som havde sørget for sunde snacks, mens Frankly Juice sørgede for, at vi fik slukket tørsten i deres lækre juicer, før aftenen blev rundet af fra ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal, som trak vinderne alle dagens konkurrencer. 

 

Hvis du var en af de 120, der var med til ELLE x adidas Copenhagen Run, kan du genopleve dagen i filmen nedenfor – og hvis ikke, du var med, kan du se, hvad du gik glip af (og måske allerede nu sætte kryds i kalenderen til næste år).

Se flere billeder fra ELLE x Copenhagen Run den 13. juni 2017 i galleriet…

“Jeg vil gerne skille mig ud”

Maria Jernov er kendt for altid at gå i farver – og aldrig sort, og det finurlige look som er hendes signatur sniger sig naturligvis også ind, når der er festmakeup på menuen. 

Den fareverige og altid smilende blogger er kendt på Instagram for sit naturlige skønhedslook, med de blødt-krøllede røde lokker og de karakterfulde fregner, som også står frem i Marias festmakeup, men som udgangspunkt skelner hun ikke så meget mellem hverdag og fest i makeuppen. Det hele kommer an på det samlede look, og til årets ELLE Style Awards, hvor temaet var ‘CabarELLE’ var det det romantiske og stærke refencerm, der var i centrum for Marias beautylook. 

Hvordan vil du beskrive dit look?
Et ord: modigt! Jeg ønskede at skille mig ud. Som Golden Girl for L’Oréal Paris føler jeg, det er vigtigt at vise sig fra en modig og kreativ side, det må ikke blive for kedeligt. Mit look til årets ELLE Style Awards var skabt ud fra kjolen som jeg fandt online på et second hand site. Da jeg så den måtte jeg bare eje den og den har dannet rammen om resten af mit udtryk. Stærk pink er normalt ikke en farve, jeg klæder mig i, så jeg har set stylingprocessen som en udfordring. Makeuppen var inspireret af Cecilie Bahnsens show makeup under Copenhagen Fashion Week, men tilpasset mine egne favorit tendenser. Romantisk men stærk – lige som jeg kan lide det! 

Temaet for årets ELLE Style Awards var CabarELLE. Har du ofte et særligt tema i tankerne når du styler dine outfits og vælger makeup?
Jeg går mere op i at tilpasse farverne til eventen, end jeg gå op i temaet. Selvfølgelig er det godt at have temaet i baghovedet, men for mig er farverne det vigtigste. Det gælder også for makeuppen. Det ville være så ærgerligt at komme til en fest, hvor alt var sart pink og så have satset hele butikken på turkis.

Hvordan adskiller dit festtøj sig fra dit hverdagstøj?
Det er nok mit fodtøj, som adskiller sig mest. Du ser mig sjældent i høje hæle til hverdag. Jeg går rigtig meget, så jeg har det bedst i sneakers. Men man ved aldrig med mig: Jeg kan troppe op i det meste uanset, om det er hverdag eller fest.

Hvad er forskellen på din hverdags- og din festmakeup?
Ærligt? Ingen. Jeg har meget sjældent det samme look i lang tid og elsker at bruge tid på at opdage nye looks. Jeg kan have røde læber og en stærk eyeliner på mandag, eller kom til fest lørdag med stærk blush og ingen mascara. Jeg planlægger min makeup ud fra den specifikke dag eller anledningen og ikke ud fra om det er hverdag eller fest.  

Hvad er de bedste egenskaber ved din ’date,’ Laura, der blogger på Couturekulten?
Laura er intet mindre end verdens sjoveste partner in crime. Vi hænger efterhånden sammen som to stykker knækbrød med et godt lag smør i mellem. ELLE Style Awards ville slet ikke være det samme for mig, hvis hun ikke var ved min side, og der ville være alt for meget, som jeg skulle fortælle hende bagefter. Det ville blive en meeeeget lang telefon samtale.  

Hvad er dit favoritprodukt fra L’Oréal Paris?
Som Golden Girl for L’Oréal Paris er jeg så heldig, at jeg får lov til at prøve nærmest alle de produkter, jeg har lyst til, og jeg har efterhånden været igennem en del. Jeg kan dog for øjeblikket ikke leve uden de nye Color Riche Matte læbestifter eller Infallible Gel Crayon eyeliner i brun. Men mit favorit produkt er helt klart Volume Million Lashes Fatale mascara – der er intet, som slår den!

Foto: Lasse Bak Mejlvang

5 hurtige:

Champagne eller Gin Tonic? – Champagne
Læbestift eller neglelak? – Læbestift
Nude eller rød? – RØD!
Kort eller lang kjole? – Kort
Stiletter eller sneakers? – Sneakers

Genskab Marias beautylook fra L’Oréal Paris: 

Hud: Nude Magique Cushion // Glam Beige Foundation // La Touche Magique Concealer // True Match Minerals // True Match Highlight, Icy Glow // Infallible Fixing Mist // La Palette Lips, Nude, brugt som blush på kinderne

Øjne: Brow Artist Genius Kit // Brow Artist Plumper, Transparent // La Palette Nude, Beige, øjenskyggepalette // Super Liner Blackbuster // Infallible Gel Crayon, 01 Back to Black // Mega Volume Miss Baby Roll

“Jeg ejer intet sort, og derfor passer alting sammen”

Du kender garanteret Cathrine Widunok Wichmand fra bloggen rockpaperdresses.com, hvor hun hver dag deler farverige billeder og tanker fra sin hverdag.
 

Da årets største modefest, ELLE Style Awards 2017, løb af stablen var Cathrine en af aftenens VIP-gæsterne, og derfor var hun også forbi L’Oréal Paris’ Beauty Lounge et par timer før festen gik i gang.

 

Vi fangede den søde blogger et par timer før det gik løs til en snak om at have en garderobe, der udelukkende består af farverige tøj og hvordan hun dresser op – både til hverdag og til fest. 

 

Hvordan vil du beskrive dit look?

Som en stor slikpose! Jeg elsker farver og går aldrig i andet, og nu ville jeg hylde min yndlingsmåned på året, maj, med masser af forårssarte farver. Den lysegule kjole, den lyserøde ring. Og fordi jeg er gået efter et stramt cocktaillook, har jeg valgt at mit hår skal være afslappet med bølger.

 

Temaet for årets ELLE Style Awards er CabarELLE. Har du ofte et særligt tema i tankerne når du styler dine outfits og vælger makeup?

Jeg er super lystbetonet og beslutter ofte lidt tilfældigt, hvad jeg tager på. Jeg griber ud efter en kjole eller et par bukser i skabet og så en bluse. Og fordi jeg slet ikke ejer sort, synes jeg på mange måder, at alt passer sammen. Min makeup kører jeg meget på rutinen – det skal være nemt, effektivt og hurtigt.

 

Hvordan adskiller dit festtøj sig fra dit hverdagstøj?

Det gør det egentlig ikke nødvendigvis. Måske er forskellen for mig lidt i skoene. Forleden havde jeg tylkjole på en hel dag, men ved at sætte sneakers til, blev det hverdagsagtigt. Til fest er jeg mere til små sko; ballerinaer og stiletter. Undtagen på dansegulvet. Altid sneakers! Og så er jeg muleposetypen; ekstra sko og en strik i posen.

 

Hvad er forskellen på din hverdags- og din fest makeup?

Jeg bruger meget længere tid på festmakeuppen. I sine grunddele består den af det samme; concealer, rouge, mascara, browfix. Men til fest skruer jeg op for øjenskyggen; som oftest gyldne farver i forskellige toner. Måske lidt highlighter. Jeg elsker den gode gamle “opvarmning” inden fest, hvor man duller og hører høj musik.

 

Hvad er dit favoritprodukt fra L’Oréal Paris?

True Match foundation! Til fest i sin rene form og til hverdag som en dråbe i min dagcreme, så den holder sig endnu lettere.

 

Hvad er dit bedste festtip?

Det må være muleposen med sko! Der er ikke noget mere træls, end at føle sig begrænset til en fest fordi kjolen er for stram eller skoene klemmer. Du er der for at feste, så det skal du kunne!

 

Og dit bedste ’dagen derpå’ tip?

Husk at drikke rigeligt med vand under festen. Jeg bestiller altid en drink og et glas vand, og tag to Panodiler, før du skal sove. Og så gør frisk luft dagen derpå altid godt.

 

5 hurtige:

 

Champagne eller Gin Tonic? Champagne

Læbestift eller neglelak? Læbestift, også til hverdag.

Nude eller rød? Nude

Kort eller lang kjole? Lang kjole

Stiletter eller sneakers? Sneakers

 

Genskab Cathrine Wichmanns ELLE Style Awards look:

 

Hud: Nude Magique Cushion // Glam Beige Foundation blandet med True Match Foundation // Color Riche La Palette Lips, Nude til kinderne // True Match Highlight Liquid, Golden Glow

 

Øjne: Brow Artist Genius Kit // Brow Artist Plumper // La Palette Nude, Rose, Øjenskyggepalette // Color Riche Mono, 500 Gold Mania, Øjenskygge // Infallible Gel Crayon, Taupe of the World // Volume Million Lashes Fatale

 

Læber: Infallible Lip Paint, 204 Red Actually

 

Negle: Color Riche Le Vernis, Gold Leaf Glitter Top Coat

 

 

Day lancerer sommerens fineste solbriller

Måske synes der at være lidt langt mellem solens varme ståler på den danske sommerhimmel i år, men ikke destor mindre kalder sommersæsonen på solbriller, der gør dig sommer chic uanset vind og vejr. 

Solbriller er den essentielle sommer-accesory, da de ud over naturigvis at beskytte øjnene mod de skadelige UV-stråler (der også er der selvom der er skyer for solen), er den nemmeste måde at løfte et outfit fra ‘dull’ til ‘diva’ på inden tid. 

 

 

Day Birger et Mikkelsen har netop sendt en splinterny kollektion af solbriller på gaden, der passer perfekt til sommerens lette leg mellem det afslappede og det dressy, der er essensen af sommer hvor vi ofte går direkte fra stranden til fest. Kollektionen består af seks styles, hvoraf de mest iøjenefaldende er et par dramatiske cat-eye briller med stærke 60’er-vibes og blikfang af små lysreflekterende sten over øverste brillekant. Den perfekte diva-kontrast til et par sommerlige jeans, flade lædersandaler og en afslappet t-shirt med print!

 

Læs også: Sådan bruger du sommerens stribede skjortekjole

 

Alle styles i den nye solbrillekollektion fra Day er håndlavede og har gennemførste feminine undertoner med sin lette farvepallette, der spænder fra lys rosa til underspille metallic nuancer. 

 

Solbrillekollektionen fra Day Birger et Mikkelsen er i butik fra uge 26 og forhandles i Days egne butikker og hos udvalgte forhandlere. Priser fra 799 kr. 

 

 

 

 

“Det tager et år at planlægge ELLE Style Awards”

Når ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal gør sig klar til årets modebegivenhed, er det ikke uden sommerfugle i maven. Netop fordi det var femte gang, at ELLE Style Awards løb af stablen, var ambitionerne til årets største modefest tårnhøje – og planlægningen starter allerede året forinden.

Vi tog en snak med Cecilie Ingdal i L’Oréal Paris’ Beauty Lounge lige før ELLE Style Awards 2017, hvor vi spurgte ind til, hvordan det er at være hovedvært ved årets største modefest.

Du er vært for årets modebegivenhed for femte år i træk. Har du vænnet dig til rollen eller er der stadig sommerfugle i maven?

Der er i den grad sommerfugle i maven – måske endda i endnu højere grad nu end tidligere, da vores ambitioner stiger år for år.

Hvad har du glædet dig mest til ved årets ELLE Style Awards?

Det er svært at pinpointe én enkelt ting ved en begivenhed, som vi har arbejdet på i næsten et år… Så mine højdepunkter er alt fra at se det print, som Cecilie Rudolph har tegnet folde sig ud på alt fra løber til champagne- og vandbar og vores sponsorers integrering af aftenens tema til scenografien i salen, som har fået et nyt ’look’ i år – og så naturligvis alle de glade prismodtagere.

Hvordan vil du beskrive dit look?

Min kjole er sart blå, så mit look bliver i gyldne toner med lidt ekstra på øjnene – og måske vover jeg mig som noget nyt ud i en bærfarvet læbe…

Temaet for årets ELLE Style Awards er CabarELLE. Har du ofte et særligt tema i tankerne, når du styler dine outfits og vælger makeup?

I det daglige har jeg egentlig bare mit humør, og dagens agenda i tankerne. Skal jeg cykle rundt til mange møder, overvejer jeg om jeg skal klæde mig lidt mere cykelvenligt på (men det sker ikke altid – og derfor ser man mig ofte cykle med et langt skørt viklet op om armen)…

Hvordan adskiller dit festtøj sig fra dit hverdagstøj?

Egentlig ikke så meget. Jeg kan godt lide at dresse op i hverdagen – og få mit tøj brugt. Også det finere ’festtøj’ – og mine accessories med knald på. Men jeg sætter indimellem sneakers til mine outfits i hverdagen. Det gør jeg aldrig til fest. Er det galla, er det naturligvis en anden sag.

Hvad er forskellen på din hverdags- og din fest makeup?

Øjnene. Til hverdag har jeg ofte kun mascara på vipperne, mens jeg til fest leger mere med skygger og khol.

Hvad er dit favoritprodukt fra L’Oréal Paris?

Jeg er kæmpefan af Nude Magique BB Cream, som giver det der naturlige look, men samtidig dækker, der hvor der er behov. Og så elsker jeg lakkerne Color Riche Le Vernis A L’Huile.

Hvad er dit bedste tip til kommende værter ved sommerens forestående fester?

Sørg for at alle føler sig tilpas, der hvor de sidder. Bordplanen er så vigtig for festens videre forløb. Og så er musikken naturligvis afgørende.

Og hvad er dit bedste tip til gæsterne?

Gør dig umage – det har værtsparret helt sikkert. Så mød op i en passende dresscode, gerne med en lille personlig gave og bidrag så ellers til, at det bliver en god fest.

5 hurtige:

Champagne eller Gin Tonic?  Champagne

Læbestift eller neglelak?  Neglelak (men ville ønske at det var rød løbestift!)

Nude eller rød?  Nude

Kort eller lang kjole? Lang

Stiletter eller sneakers?  Stiletter

Genskab Cecilie Ingdals ELLE Style Awards beauty-look:

Hud: Rare Flowers Purifying Toner // Hydra Genius Aloe Water Liquid Care // Nude Magique Cushion // Glam Beige Foundation // True Match Powder // Infallible Total Cover Concealer Palette // True Match Highlight Liquid, Icy Glow

ØjneBrow Artist Genius Kit // Brow Artist Plumper // La Palette Nude, Beige, Øjenskyggepalette // Color Riche Mono, 500 Gold Mania, Øjenskygge // Infallible Gel Crayon, Browny Crush, Eyeliner // Mega Volume Miss Baby Roll Mascara

Læber: Color Riche Matte, 463 Plum Tuxedo

NegleL’Huile, 116 Café de Nuit

ELLEfit – Træningsvideo 7

ELLEfit teamet er atter rykket ud i det danske sommervejr, og i denne uge har vi fokus på mave, mave og atter mave!

ELLE Health Editor, Stephanie Bang, og ELLEfit-teamets træner Joanna Scharlett, har udvalgt 3 hardcore maveøvelser, som du kan som kan laves efter din løbetur eller som den sidste del af din daglige workout.

Du kan enten lave 45 sekunders arbejde og 15 sekunders pause i stedet for, eller gå all-in og lave øvelserne som en cirkeltræning, hvor du kører alle tre øvelser igennem efter hinanden à 3 set.

Øvelse 1: Scissor kicks: 30 sekunders arbejde og 10 sekunders pause i 3 set
Hold 45 sekunders pause mellem hvert set. Skub dit bækken op så lænden presses naturligt i jorden. Placer evt. håndfladerne på jorden under balderne. Stræk benene og kryds skiftevis ind over hinanden mens du hæver og sænker.

Øvelse 2: Plank jumps: 30 sekunders arbejde og 10 sekunders pause i 3 set
Hold 45 sekunders pause mellem hvert set. Stå i planken med stabile skuldre og godt spænd i coren. Hop skiftevis ind og ud.

Øvelse 3: Side plank med twist: 30 sekunders arbejde og 10 sekunders pause i 3 set  
Hold 45 sekunders pause mellem hvert set. Stå i side planke og stabiliser skulderen så du ikke falder sammen. Placer hånden bag nakken og kør albuen til knæet uden at trække i hovedet. 

Lad dig guide af ELLEfit-træner Joanna Scharlett i videoen herunder, som er video nummer syv i rækken af ELLEs nye træningsvideoer:

NB: Find alle vores ELLEf-fit videoer samlet HER

Følg ELLEs sundhedsprofil @ELLEsundhed på Instagram, hvor du kan finde alle ELLEfit træningsvideoer. Vi tilføjer en ny video hver uge, som du kan gemme i dit Instagram-arktiv med ‘bogmærke-funktionen’, så du altid har ugens øvelser lige ved hånden, når du står i træningscenteret.

 

ELLEfit er ELLE-redaktionens nyeste træningstiltag, hvor vi hver uge deler en træningsvideo med tre øvelser, som du kan lade dig selv og din træning inspirere af. ELLEfit er lavet i samarbejde med en række sponsorer inden for træning og sundhed, som alle vil bidrage med brugbare tips inden for sundhed og træning, herunder sund mad, skønhedsprodukter til en aktiv livsstil, træningstøj og kosttilskud. ELLEfits 5 samarbejdspartnere er Kildevæld, Vichy, adidas, Urtekram og Puori. Stay tuned!

 

Shop: 9 grønne ting til dit hjem

Olivengrøn, græsgrøn, mintgrøn… og vi kunne blive ved. Så prøv med noget grønt. Der er nok af smukke grønne farver, du kan kaste dig over, hvis du vil give dit hjem en farveopdatering. 

Gå efter forskellige toner af grøn når du indretter. Vælg f.eks. en spisebordsstol og en taburet i hver sin nuance, kombinér med gyldne messingdetaljer, og varme toner fra træ.

Se også: Sådan sniger du mere grønt ind i din madlavning

Lad dig inspirere i galleriet, hvor ELLE Decoration har udvalgt en samling af skønne, grønne items, det er svært ikke at falde for. 

 

 

Shoppeguide: 10 fine accessories til bryllupsfesten

Hvem elsker ikke kærlighedens fest? Og hvem ELLEsker ikke at dresse op til den?

Vi synes i hvert fald, at en stor del af et bryllup som gæst er alle de smukke outfits – både det man selv har på og alle de andres. 

Og ikke nok med alle de smukke kjoler, så kan man også få lov til at dresse sig op med de fineste accessories til bryllupper. Og skal du til flere bryllupper, kan du med fordel bruge samme kjole men blot skifte dine accessories ud, for at gøre looket nyt!

Find et par fine sko frem til kjolen, en smuk clutch, som gerne må vise lidt selvsikkerhed og dertil et par øreringe med kvaster, perler eller noget tredje – så længe de er store! Et voila – du ligner million. 

Se også: 9 ting du ikke må tage på til bryllup

Kig med i galleriet herunder, hvor vi har samlet nogle af sommerens fineste accessories til bryllup!

Emilie Guldbrandsen og Carla Cammilla Hjort: Sådan bor vi

Tekst af: Karen Maj Kornum

Artiklen har været bragt i ELLE Decoration, vol. 21. April 2017.

I en ældre klassisk stuelejlighed på Frederiksberg bor stylist Emilie Guldbrandsen og iværksætter Carla Cammilla Hjort, der blandt andet står bag kunstplatformen Art Rebels og IKEAs innovationslab space10. De har boet sammen i fire år og er begge kreative mennesker, og det bærer deres hjem i høj grad præg af. Stilen i lejligheden er ultra sammensat, og der er farver, kunst, planter og personlige dekorationsobjekter i hvert eneste rum.

Carla Cammilla og Emilie er enige om, at et hjem skal føles personligt og rart, og her spiller farver en vigtig rolle. For dem føles det mere naturligt end modigt at omgive sig med alverdens kulører. ”Jeg får personligt et mindre angstanfald, når jeg kommer ind i et helt hvidt hjem, og tør næsten ikke sætte mig i en hvid sofa – tænk, hvis mine jeans smittede af.

Se også: Sonja Wolffbrandt Christensen

Et hjem skal føles varmt og omfavnende og gerne lidt finurligt,” fortæller Emilie, der lægger vægt på, at alle skal kunne føle sig hjemme. Parret elsker at lave mad til venner – og have fyldt op med mennesker omkring spisebordet. Og gæster må gerne turde kaste sig i sofaen, beholde skoene på eller blive natten over. At kunne bruge hjemmet som ramme for det gode liv er hele målet med deres indretning.

”I forhold til at man i disse tider sjældent får uventet besøg, sker det relativt ofte hos os, at der lige er nogen, der banker på terrassedøren – det håber vi aldrig holder op,” fortæller Emilie. Derudover er moderne kunst betydningsfuldt og noget, begge føler sig dybt forbundet til, ikke bare i deres hjem, men generelt i deres liv. Kunsten inspirerer og fortæller historier.

Se også: Marie Louise Munkegaard: Sådan bor jeg

”Jeg kan slet ikke forestille mig at bo i et hjem uden kunst. Det ville føles meget tomt,” siger Emilie. Men hvor hun og Carla Cammilla altid er ret enige om indretning, er de det ikke altid om kunsten, hvilket de heldigvis bare ser som en god ting. For Carla Cammilla og Emilie er boligindretning en evig fornyelse. 

”Hvis tingene ikke glæder os eller inspirerer os længere, bliver det solgt og skiftet ud. Der er selvfølgelig ting, vi aldrig ville skille os af med, og nogle gange skal der ikke så meget til for at give tingene ny energi. Et stykke kunst, en farvet væg, en omrokering, en ny plante.”

Det sidste, parret lavede om, var væggen i spisestuen. Her er en billedvæg blevet pillet ned, har fået en ny omgang maling, og nu er de i gang med at finde ud af, præcis hvad der skal hænge der. ”Vi drømmer om et vævet vægtæppe af Mimi Jung (New York-baseret kunstner og designer, red.). Men så skal der spares seriøst op. Vi har dog ikke travlt og venter gerne, til vi falder over det helt rigtige. På den måde er indretning en ongoing proces,” fortæller Emilie og afrunder:

”Vi elsker at bygge rede sammen. Det, at vi sammen har skabt det her hjem, som vi elsker så højt, påvirker os rigtig meget. Hver dag er vi taknemmelige over, hvor heldige vi er, at vi har et dejligt hjem og muligheden for, at omgive os med smukke ting”. 

Psst… Klik dig gennem galleriet nedenfor og få et kig indenfor, hos det farverige par.

 

Bekræftet: Downton Abbey bliver til en film og castet er næsten på plads

Tilbage i marts kunne vi her på ELLE.dk fortælle nyheden om, at den prisbelønnede, britiske serie Downton Abbey med al sandsynlighed bliver til en spillefilm allerede i år eller næste år – og det er nu 100% bekræftet af NBCUniversal International Studios, som står bag produktionen. Og vi er næppe de eneste, der ikke kan få hænderne ned over den nyhed. 

Se også: Reese Witherspoon tilbage i ny romantisk komedie

Noget andet, vi ikke kan få hænderne ned over, er at producerne også har sammensat det endelig cast:

“Der er en film på vej. Den har været undervejs i noget tid… Vi arbejder på at lave manuskriptet helt færdigt og finde ud af, hvordan vi samler castet af skuespillere. For som I ved, så er folk allerede videre og i gang med andre ting”, lød det fra studio president Michael Edelstein, i følge amerikansk ELLE, til åbningen af “Downton Abbey: The Exhibition” i Singapore.

Og selvom man normalt skulle tro, at det sværeste for producetnerne bliver at samle så mange kendte skuespillerne til en film, så er det langt fra den primære udfordring. De fleste skuespillere fra Downton Abbey er nemlig mere end klar på den nye film, men fortæller, at de ikke har fået nyheden om filmen bekræftet endnu.

Læs også: Her er den nye serie til dig, der elskede Downton Abbey og The Crown

Så da Laura Carmichael (Lady Edith) og Sophie McShera (Daisy), blev gjort opmærksom på nyheden om, at Downton Abbey bliver til en film udtrykte de to skuespillere, i følge amerikansk ELLE, begge udvished om filmens eksistens, herunder at den 100% bliver til noget. 

“Det må du fortælle til min agent, for vi venter stadig på at få noget at vide. Men vi håber på, at det snart sker”, lød det fra Laura Carmichael ligesom Sophie McShera har udtrykt samme uvidenhed: “I har fået bekræftelsen før os. Vi har ikke fået noget at vide om, at det bliver til noget. Men vi vil elske at være en del af filmen, det er der ingen tvivl om”.

Men selvom der tilsynelandende er lidt uvished blandt skuespillerne, så er producerne og skuespillerne dog (heldigvis) enige om det vigtigste: at Downton Abbey bliver til en spillefilm og – som det ser ud nu – med det originale cast.

Og så behøver vi faktisk ikke at vide mere!