Din sommer skal være stribet! I hvert fald hvis det står til ELLEs moderedaktion, der her guider dig til sommerens sødeste stribede kjole-look på budget!
Hvad er mere sommerligt end en stribet kjole? Med de mange, lune sommeraftener nært forestående, kan vi næsten ikke vente med at få sommerkjolen på, og i år skal din sommerkjole være stribet og gerne med skjorte-detaljer.
Den stribede skjortekjole kan nemlig både bruges til hverdag og fest. I dagtimerne gør referencerne til den klassiske skjorte kjolen anvendelig på arbejdet og striberne gør den finurlig nok til ikke at blive kedelig, når klokken siger, at det er tid til en Aperol Spritz i den lune sommeraftensol.
Når du skal dresse kjolen op, kan du med fordel lege med detaljerne på din skuldertaske, der er med til at gøre looket interessant, og hop i et par tårnhøje stilletter så dine (solbrune) sommerstænger bliver ekstra lange under kjolekanten. Prikken over i’et er selvfølgelig de obligatoriske solbriller, der er et musthave i et hvert sommeroutfit – uanset om det er dag eller aften!
Skjortekjolen bliver altså din redning denne sommer, da den med de rette accesories er ligeså fin og brugbar som et sommerloigt hverdagslook med et strejf af seriøsitet eller til aftenbrug, hvor striberne antyder at der er sommefest i gærde, når den styles med de rette accesories!
I galleriet nedenfor har ELLEs moderedaktion fundet 10 itmes, der giver dig det stribede skjortekjole-look på budget.