Mehdi, Milad og Misam Avaz er søskende-trioen, som er kommet for at blive. De bestod eksamen med deres debutfilm ’Mens vi lever’, som de tre iranskfødte brødre selv har skrevet, instrueret og produceret. Og filmen, som havde premiere den 26. oktober 2017 har fyldt biografsale hele landet over lige siden.
Med hjælp fra en række talentfulde skuespillere, som tæller blandt andet Sebastian Jessen, Julie Christiansen og Nicolas Bro, skildrer filmen to tilsyneladende separate verdener, der viser sig at have alverden at gøre med hinanden. Og med et budskab der går lige i hjertet, et knivskarpt hold af skuespillere og et budget, mindre end en gennemsnitlig dansk musikvideo, er der født tre nye stjerner i den danske filmbranche.
Men hvordan laver man den mest opsigtsvækkende filmdebut i årevis ved hjælp af en flæskestegssandwich? Hvad kan vi lære af filmens budskab? Og hvad synes de tre multikulturelle mænd egentlig om danske kvinder? ELLE har mødt brødrene, som absolut er deres helt egne.
Beskriv ’Mens vi lever’ med én sætning
Milad: Lev i nuet, lev livet!
Mehdi: Lev mens du gør det, elsk mens du tør det – og det er faktisk ikke et Nik og Jay citat, det var Piet Hein (dansk digter, red.) som oprindeligt sagde det.
I kommer selv fra Iran, men er vokset op i Danmark og bor nu på skift i LA og København – hvad deler mennesker på tværs af kulturer?
Mehdi: Lige meget hvor du kommer fra, så forstår du sproget musik. Hvis du møder en person, som er som et stykke musik for dig, så ved du, at den er hjemme. Empati og sympati er to følelser, som også er helt universelle. Hvis du har sympati og empati, så kan du mødes der, uanset alder, seksualitet eller køn.
Hvordan laver man en spillefilm med et budget mindre end en gennemsnitlig musikvideo?
Milad: Altså folk sagde jo direkte til os: ’Drenge, I er super sympatiske, men I kan ikke lave en film for to millioner kroner, som kommer i biograferne.’ Og det var den attitude, vi blev mødt med hele vejen. Alle døre har været lukkede.
Mehdi: Men så lavede vi selv en dør og sparkede den ind! Jeg stod for eksempel og solgte flæskestegssandwich for at få råd til husleje, mens Milad sad og skrev manuskriptet. Folk var sådan ’hvorfor står du og sælger flæskestegssandwich?’ Og jeg svarede: ’Den her sandwich gør, jeg kan lave min film – vil du have pomfritter til?’… Det var absolut ikke sexet, og vores tilgang bryder fuldstændig med den her perfektionistiske facade, folk går op i at fastholde. Sådan er det heldigvis ikke i USA (hvor Milad og Mehdi bor til dagligt, red.) – for her er din Uber chauffør måske ’the next big thing’.
Er danskerne bange for at bryde de faste rammer, som I har gjort?
Misam: Der er rigtig mange i Danmark, som desværre nøjes. Osteklokken, vi føler os trygge i, holder os ’safe’ – men den er også sindssygt farlig at blive i. Alle går rundt med en redningsvest på og folk tør ikke at smide den og finde ud af, at de rent faktisk godt kan bunde.
Milad: Jeg var på en date med en pige, som havde en facade. Det tog en hel halv time, før hun turde åbne op og fortælle mig om, hvor meget hun gerne vil male. Jeg sad der og tænkte ’hvorfor er det dog dit hemmelige hjørne, hvis det er det, du så gerne vil?’ Vi mennesker tør generelt ikke at åbne op og være sårbare – og det er netop den indstilling, vi prøver at distancere os fra i vores film. ’No one normal ever did anything noticable in life’, sagde en karakter fra ’Stranger Things’ (amerikansk tv-serie, red.), som vi så igår – det er en fed replik, som rammer plet.
Og drengene, som pendler mellem deres to baser i henholdsvis Los Angeles og København, har rejst verden tyndt og har med deres multikulturelle øjne dermed mødt mange kvinder fra forskellige kulturer. Men hvordan ser vi danske kvinder ud når man spørger brødrene Avaz? Og hvordan vil filmtrioen beskrive deres drømmekvinde?
Mehdi: Jeg er virkelig glad for danske piger. De har humor, selvironi, de elsker at spise, og de har altid pæne hænder og øjenbryn. De har deres egne drømme og køber aldrig billet til en andens drømme – de er utrolig uafhængige.
Milad: Danske kvinder er selvstændige kvinder, som har gang i deres eget. De er ikke afhængige af en mand, og det er det helt rigtige, der skal ske i verden.
Hvordan vil I beskrive jeres drømmepige med tre ord – og hvordan skal hun smigres?
Mehdi: Selvsikker, naturlig, sådan naboens-datter agtig, og så skal der være liv i øjnene.
Misam: Hun skal have humor, være intelligent og helt nede på jorden
Milad: Jeg skal have en kvinde som har ’drive’, er selvironisk og så skal hun være Divya Das.
Misam: Man skal give små komplimenter og værdsætte hende, det er vigtigt. Mehdi er den største romantiker af os tre. Inden man skal på date, kan man godt få en besked fra ham, hvor der står ‘så husker du lige at gøre sådan, og sige det der…’
Mehdi: Man glemmer hurtigt at være en gentleman, for i denne verden kan det, at være en gentleman, hurtigt opfattes som at være creepy. Hvis jeg står i baren venter på min drink og ser en pige ved siden af mig gøre det samme, kan jeg godt vende mig om og spørge ’hvad så, har du en god aften?’ og det første, hun garanteret ville tænke om en fremmed, der henvender sig på den måde er ’hvad?’ Det er ærgerligt, at vi lever i en verden hvor man tror, der er skjulte hensigter med alt, hvad man siger og gør.
Læs også: ELLE interviewer: Danmarks næste designtalent Lærke Andersen
Og når snakken falder på danske piger og romantik, er det også svært at komme udenom moderne dating. For hvad synes Danmarks nye filmtrio om dating-apps som Tinder?
Milad: Jeg synes at dating-apps som Tinder er et fantastisk redskab. I et meritokrati som Danmark, så går du i folkeskolen med en masse mennesker, der er meget forskellige fra dig. Så kommer du på gymnasiet, hvor du frasorterer de mennesker, som er allermest forskellige fra dig. Så går du på universitetet, hvor du sorterer dem fra, som ikke ligner dig, og du begynder at hænge ud på de samme steder som de mennesker, der ligner dig. En app som Tinder gør, at folk fra sociale lag og forskellige professioner, drømme og ambitioner kan mødes, og det synes jeg er sindssygt forfriskende. Og sker det ikke, så sker det ikke, men om ikke andet har du haft en interessant snak med en person, der ikke ligner dig fuldstændig.”
Og med deres befriende og reflekterende højt-til-loftet tilgang til livet, slutter interviewet med Avaz-brødrene af. Du kan se meget mere til de tre brødre, hvis du kigger op fra skærmen, for trioen er alle vegne – og de er kommet for at blive.
’Mens vi lever’ går netop nu i biografer landet over.
