’Beauty Food’ er skønhedsjunkie Maria Ahlgrens nye bog, som byder på et hav af lækre og velsmagende opskrifter, der booster din ydre skønhed indefra! Nyd et skønhedsfix på den søde, men sunde måde med opskriften 'Twix et skønhedsfix' fra den nye bog her…
Den svenske journalist og skønhedsjunkie Maria Ahlgren har udgivet bogen ’Beauty Food’, der handler om skønhed og gode, sunde råvarer med hovedfokus på, at man kan spise sig smuk, og at nøglen til strålende hud, stærkere negle og glansfuldt hår er at finde på tallerken.
I bogen finder du 85 farverige og delikate opskrifter på alt fra sunde salater og japansk soulfood til lækker friday facefood (aka. cocktails og søde sager), ligesom bogen indeholder små tips og gåde råd fra skønhedsjunkien selv, så du kan booste din ydre skønhed indefra – blot ved at spise. Win win!
Læs også: Maria Ahlgren: “Det er langt sjovere at spise, når det får huden til at stråle!”
Om bogen siger Maria Ahlgren selv:
”Folk skal se mad som en naturlig del af deres skønhedsrutiner, ligegyldigt hvilket resultat de søger. Huden er kroppens åbne vindue, og hvad vi kommer ind, viser sig udadtil. Effekten som fødevarer har på huden kan ikke undermineres!”
… Og det lyder jo næsten for godt til at være sandt, når hun siger, at vi kan spise os smukke, og derfor deler vi Maria Ahlgrens beautyboostende univers med dig her på ELLE.dk i form af tre udvalgte opskrifter fra hendes nye bog.
Læs også: Få opskriften på 2 skønhedsboostende cocktails
Du har allerede fået den veganske skønhedssuppe ’Vegansk tom kha med gulerodsnudler, kokos og tamarisvamp’ og ikke mindst cocktailopskrifter på to af de allerlækreste cocktails lige her.
Derfor er tiden inden til at booste skønheden med lidt til den søde, men sunde tand, så den sidste opskrift vi deler fra Marias bog er ‘Twix et skønhedsfix’, som bare ved tanken om en knasende sprød og skønhedsfremmende chokoladetwix får ganen til at løbe i vand.
Twix et skønhedsfix
Opskriften giver ca. 16 stykker – og hvis du vil have lange twix, kan der blive til 8.
Kiksebund – det skal du bruge
- 2 dl kokosmel
- 3,5 spsk. ahornsirup
- 1/2 tsk. salt
- 3/4 dl kokosolie
Bonusinfo: Halvdelen af fedtet i kokosolien består af laurinsyre, som også findes i brystmælk og tilskrives at være virus-, svampe- og bakteriedræbende.
Twixfyld – det skal du bruge
- 1 dl kokosolie
- 1 dl mandel- eller jordnøddesmør
- 1 dl ahornsirup
- Et nip vaniljepulver
- 1/2 tsk salt (undlad hvis nøddesmøret allerede er saltet)
Chokoladeovertræk – det skal du bruge
- 1 dl kokosolie
- 1 dl ahornsirup
- 3/4 dl rå kakao
- 1 tsk vaniljepulver
Bonusinfo: For huden er rå kakao frelseren selv, fordi antioxidanten epikatekin i høj grad modvirker rynker. Rå kakao har endda højere antioxidantisk effekt end gojibær, blåbær og grøn te. Og så er jo kun bonus, at kakao indeholder serotonin og endorfiner, som gør os ekstra glade.
Sådan gør du
1. Sæt ovnen på 175 grader. Bland kokosmel, sirup og salt i en skål, så du får en grynet masse. Rør kokosolie op, så den bliver flydende, og kom den i kokosmelblandingen, så du får en fast masse.
2. Læg bagepapir i en aflang bageform, så kagen er lettere at få ud af formen. Tryk massen ud i formen og bag den midt i ovnen i 13 minutter, til den bliver gylden i kanterne. Tag den ud og lad den køle af.
3. Smelt kokosolien til twixfyldet i en gryde og tilfør nøddesmør, sirup, vanilje og salt. Rør godt rundt så massen bliver glat. Hæld nu den flydende masse i bageformen over din twixbund og sæt den i fryseren.
4. Når kagen er størknet og fast, tager du den ud af fryseren og sker den i små stykker – eller lange twixbarer.
5. Smelt kokosolien til chokoladeovertrækket i en lille gryde, så den bliver flydende, men ikke for varm. Rør sirup, kakao og vanilje i. Dyp dine twixbarer i chokoladen og sæt dem på køl.
Og så er det ellers bare at nyde et sødt, men skønhedsboostende twix-treat. Velbekomme!
‘Beauty Food’ koster 212 kroner og kan købes her.