Siden 2001 har Christopher Bailey været i front for et af de største og stolteste engelske modehuse, Burberry. Nu har modehuset netop annonceret, at Christopher Bailey forlader modehuset efter 17 år.
Hvis der er én mand i England, der nærmest har været synonym med det engelske modehus Burberry, er det Christopher Bailey
Christopher Bailey kom til Burberry i 2001, og har indtil nu fungeret både som præsident og kreativ chef for modehuset. Men denne konstellation stopper (desværre) fra udgangen af 2018, da Burberry netop har annonceret, at Christopher Bailey forlader modehuset efter 17 år i huset.
Læs også: Prins Nikolai springer ud som model for Buberry
I følge Christopher Bailey forlader han Burberry, fordi han er klar til nye udfordringer:
“Det har været en kæmpe privilegium i mit arbejdsliv, at arbejde hos Burberry og arbejde sammen med og lære fra så ekstraordinær en gruppe af mennesker gennem de seneste 17 år. Burberry indkapsler så meget af, hvad der er godt med Storbritannien. Som en organisation er den kreativ, innovativ og udadvendt. De fejrer mangfoldighed og udfordrer den viden, de får. Huset er over 160 år gammelt, men det har en ung ånd. Det har været et virkelig inspirerende sted at arbejde, og beslutningen om at forlade huset var ikke let. Men jeg tror på, at nogle af de bedste dage for Burberry stadig ligger i fremtiden, og at modehuset vil gå fra styrke til endnu mere styrke med den strategi, vi har udviklet, og det usædvanlige talent, vi har ledet af Marco. Jeg vil gerne takke alle mine kolleger og Sir John Peace og bestyrelsen for al deres støtte og tro på mig gennem årene. Jeg er spændt på at forfølge nye kreative projekter, men vil stadig være fuldt ud engageret i den fremtidige succes af dette storslåede brand, ligesom jeg vil sørge for at sikre den mest blide overgang”, lyder det fra Christopher Bailey i den officielle pressemeddelse, der netop er blevet udsendt af Burberry.
Christopher Bailey fortsætter i sin nuværende position som præsident og kreativ chef for Burberry indtil den 31. marts 2018, men vil til og med udgangen af 2018 fortsætte som støtte til Burberrys administrerende direktør, Marco Gobbetti og resten af det ledende team bag Burberry.
… Hvad Christopher Bailey skal nu, er formentlig en hemmelighed, han kun selv kender til, men der ingen tvivl om, at hans rejse i modeverdenen ikke slutter her.