Diors nye parfume Joy er landet i butikkerne, og det samme er de smukke kampagnebilleder af Jennifer Lawrence.
Kampagnen er instrueret af østrigeren Francis Lawrence, der på trods af sit efternavn ikke er relateret til Jennifer. De to har dog efterhånden fået et særdeles tæt bånd. Francis har nemlig instrueret tre af de i alt fire The Hunger Games film, som Jennifer spiller hovedrollen i.
Da Diors nye parfumekampagne var i hus, og kameraet blev slukket, satte Francis og Jennifer sig ned og talte lidt om ordet ’Joy’ (glæde. red.), som parfumen er navngivet. Det er der kommet en lille video ud af, som ELLE eksklusivt bringer i samarbejde med Dior.
Foto: Parfums Christian Dior.
Her bliver Francis og Jennifer spurgt om, hvad ’joy’ betyder for dem.
Francis: ”Når jeg tænker på ’joy’ tænker jeg på forventningens glæde, den bedste form for ’joy’ er uforudsigelig – ligesom dig” siger Francis og kigger på Jennifer. ”Ja jeg er vildt uforudsigelig”, anerkender Jennifer.
De to gode venner og kollegaer fortæller grinende om deres første møde.
Det var tilbage i 2012, fortæller Francis. De skulle spise middag i anledningen af deres nye samarbejde omkring The Hunger Games. ”Jen kom meget for sent” starter Francis – ”Jeg kom ikke for sent. Jeg ankom fuldstændig til tiden – bare på den forkerte restaurant” fortsætter Jennifer, og refererer til sin uforudsigelighed.
Jennifer er dog for længst tilgivet for sin fejltagelse. Francis udtaler, at han mente at ‘joy’ var det perfekte koncept for Jennifer. Han fortæller, at hun i hvert fald har bragt ‘joy’ ind i hans liv, hvilket Jennifer tydeligt bliver overrasket og rørt over. “Jeg rødmer!” udbbryder Jennifer.
Se hele interviewet, som ELLE bringer eksklusivt her:
En anden meget vigtig herre, er også blevet spurgt om, hvad ’joy’ betyder for ham. Diors parfumør François Demachy blev nemlig bedt om at skabe duften af ’joy’ i forbindelse med tilblivelsen af mode- og parfumehusets nye duft. ELLEs Beauty Director Anne P har taget en snak med ham om hans seneste parfume-skud på stammen:
”At fortolke glæden er svært. Det er jo noget meget personligt. Så jeg kiggede mere specifikt efter noget, som kunne opsummere glæde, og det, synes jeg personligt, var lys”, fortæller Demachy. Læs meget mere om Annes samtale med parfumekongen på side 148 i månedens ELLE.
I forbindelse med Magasins 150-års jubilæum har stormagasinet valgt at sætte fokus på nogle af de danske brands, som startede deres rejse på hylderne i Magasin.
Igennem det sidste århundrede har Magasin sat en stor ære i at klæde de danske kvinder på, og gerne i danske brands.
I den forbindelse har brandmanager i Magasin, Britta Luplau, udvalgt tre danske brand, som i anledningen af fødselsdagen har designet items specifikt til Magasin.
De tre designere, der er udvalgt til Magasins jubilæumsdesign, er Becksöndergaard, Billi Bi og Decadent, der alle igennem mange år har været repræsenteret i Magasin og brugt pladsen til at manifestere deres brand på det danske marked.
Decadent x Magasin
Foto: Magasin.
Decadents 'Maga'-tote designet til Magasin.
Decadent har designet en jubilæumstaske, som er en eksklusiv tote i Decadents velkendte og eksklusive skind. Toten understreger Decadents stringente og genkendelige design-DNA, der er kendetegnet ved rene linjer og eksklusive håndlavede detaljer. Skulpturelle metalhåndtag i sølv og guld giver den ellers klassiske taske modspil og kant. ’Maga’ toten fås i grå, hvid og bordeaux.
”Som nystartet brand var det et kæmpe skulderklap, at Magasin så potentialet i mit design og gav mig muligheden for at blive en del af deres brandmix. Da jeg startede Decadent tilbage i 2005, var der ingen tasker i det prisleje eller i den kvalitet på det danske marked, og det så Magasin. Det var på alle måder et drømmescenarie for et lille, upcoming brand” siger ejer og kreativ direktør i Decadent, Karina Mundt Holst.
Billi Bi x Magasin
Foto: Magasin.
Billi Bis støvle designet til Magasin.
Billi Bi har designet to par støvler til magasins jubilæum. En par feststøvler i glimmer og en mere nedtonet model i ruskind. Begge er kendetegnet af Billi Bis stilsikre feminine design i en lækker kvalitet med sædvanlig fokus på pasform.
”Magasin var de første til at vise Billi Bis nye kollektion af seks forårsmodeller i april 1993. Det var af stor betydning for mit nystartede brand at blive eksponeret i Magasins flotte vinduer og afdelinger som et nyt og ”up-comming” dansk skobrand” siger CEO og kreativ direktør Carsten Friis.
Becksöndergaard x Magasin
Foto: Magasin.
Becksöndergaards tørklæde designet for Magasin.
Becksöndergaard har designet to tørklæder med dyb reference til Magasin. Den ikoniske bygning på Kongens Nytorv i København udgør motivet på tørklæderne. Becksöndergaard har både lavet et tørklæde i silke og et lidt større i uld og silke. Kollektionen omfatter desuden fire tasker.
“Magasin var den første key account i Danmark, som tog os ind, da vi var et helt nystartet mærke med en lillebitte åleskindskollektion. Jeg kan stadig huske, da indkøbsteamet kom på vores messestand og lagde en stor ordre. Vi var helt rundt på gulvet og så glade! Det var en stor blåstempling, at en stor professionel spiller som Magasin troede på os dengang, og det betød meget for os i forhold til at bygge vores forretning op” siger ejer Anna Søndergaard.
De nye jubilæumsstyles produceres i limited editions og forhandles eksklusivt i alle Magasins forretninger og på magasin.dk.
ELLEs Health Editor Stephanie Bang elsker en sød lille snack, men vil gerne undgå syndere som tilsætningsstoffer og tilsat sukker. Det er heldigvis ikke svært, for du kan få masser af lækre godter ud af naturens slik.
Weekenden står for døren, og Stephanie foreslår, at du bruger på at trille sunde romkugler lavet af bønner og dadler.
Si vandet fra bønnerne fra, skyl dem grundigt og lad dem dryppe af.
Blend alle ingredienserne til romkugledejen i en foodprocessor på nær den ene håndfuld mandler, som først skal blendes i til sidst. Start med at tilføje 1 tsk. romessens til dejen og smag dig derefter frem. Jeg foretrækker at bruge en tsk. mere, men det afhænger af din kærlighed til smagen. Når dejen er helt sat og klistret tilføjer du den sidste håndfuld mandler og lader dem blende med i få sekunder. Det giver et godt bid i romkuglerne med de knuste mandler.
Stil romkugle-dejen på køl i ca. 2 – 3 timer før du ruller kuglerne.
Brug ventetiden på at klargøre din pynt. Jeg bruger en god blanding af smeltet mørk chokolade, kokos, knuste gojibær, finthakkede pistacienødder og rå kakao.
Tril kuglerne i den valgte pynt og opbevar romkuglerne på køl indtil de skal spises. De vil ikke få lov at bo i dit køleskab ret længe. Haps!
Romkuglerne kan kategoriseres som sunde pga. de sorte bønner, der er rige på vegetabilsk protein og kostfibre. De giver derfor også en god mættende effekt, og er gode som en sen eftermiddagssnack, når både den søde og den rigtige sult melder sig.
Hvis du er så heldig at slå øjnene op i det store æble, er du allerede garanteret en skøn dag. Det eneste, der bare ikke må ske på din storbyferie, er dårlig mad.
Du vil jo gerne starte morgenen ud på bedste vis, og det forstår vi godt!
Glem alt om hotellets buffet – du skal ud og mærke stemningen fra mogenstunden og hvem elsker ikke at ‘people watche’ i selskab af kaffe og blødkogte æg?
Manhattan svømmer i spisesteder, og det kan være svært at beslutte sig. Avovadomad? Pandekager? Omelet? Mulighederne er mange, og det er selvfølgelig skønt, men det kan være dejligt at notere sig de ekstragode steder på forhånd.
Tilbage er kun at bekymre sig om, hvor du skal drikke din eftermiddagskaffe, få ordnet dine negle og selvfølgelig hvor du skal shoppe.
Her på redaktionen ELLEsker vi en overdådig New York breakfast, og vi har samlet vores 8 bedste bud til dig. Scroll løs i galleriet herunder og lad dig inspirere.
Foto: Instagram @bluestonelane
Bluestone Lane. Bluestone Lane findes flere steder i New York. Det første man bemærker, når man træder ind, er uden tvivl den fine australskinspirerede indretning, der er præget af en turkis/blå farvekode – så pænt (og Insta-venligt). Hvis du – lige som os – kan have svært ved at vælge mellem fx granola og den klassiske avocado-mad på toast med æg, er Bluestone Lane genial – her kan du nemlig få en half’n’half, så du får begge dele. Glæd dig især til deres hjemmelavede granola, der smager alt for godt. Hvor: Bluestone Lane har 5 adresser på Manhattan. Se mere HER.
Foto: Instagram @dailyprov
Daily Provisions. Daily Provisions er New Yorkernes lokale café, der provider alt du behøver, for at komme igennem en dag, og heldigvis tæller det også brunch. Snyd ikke dig selv for deres cruller, som helt basalt er en friture stegt donut. Snyndigt? Ja. Dét værd? Oh yes. Hvor: 103 East 19th Street.
Foto: Instagram @jackswifefreda
Jack’s Wife’s Freda. Jack’s Wife’s Freda er en rigtig Instagram-klassiker, og du har garanteret spottet den før. Start din morgen med en frisk kålsalat og en rosevandsvaffel - skyl det ned med deres friske lemonader. Hvor: 224 Lafayette Street eller 50 Carmine Street.
Foto: Instagram @Lafayette380
Lafayette Grand Café & Bakery. I mellem Soho og Greenwich Village ligger Lafayette Grand Café & Bakery, som er en supersmart franskinspireret restaurant. Tænk Pastis i en 'up scale' New Yorker version, og gør dig klar til den perfekte morgenmad både for dine smagsløg og for dit Instagram-feed. De fint påklædte tjenere vil servere dine æg præcis, som du kan lide dem, og i midten af bordet kan jeres pandekager med friske bær vente som finalen. Men pas på – du får lyst til at bestille hele menukortet. Hvor: 380 Lafayette Street. (Psst!… Lafayette Grand Café & Bakery ligger på samme gade som Glossier. To fluer med et smæk?).
Foto: Instagram @lepainquotidienusa
Le Pain Quotidien. Le Pain Quotidien har restauranter over hele Manhattan, så lige meget hvor du er, vil du kunne finde en Le Pain tæt på dig. Menukortet er overskueligt og indeholder alt det, du har lyst til om morgenen. Brød med avocado, æg, frisk frugt, bircher musli, grød samt diverse godter fra bageriet. På bordene står Le Pains egne smørepålæg med hvid, lys og mørk chokolade, som du frit kan mæske dig i. Behøver vi at fortælle, hvor lækre de er? Hvor: Le Pain Quotidien har mange adresser i New York. Se mere HER:
Foto: Instagram @mudcoffeenyc
Mud Coffee. Mud Coffee er den hyggeligste lille retro-café i East Village. De er særligt kendt for deres kaffe, hvilket også ses tydeligt i køen af New Yorkere, der skal have en kaffe med på farten fra Mud. Deres madudvalg er også virkelig lækkert, og især deres banana pancakes med bær kan anbefales! Tip: Den er virkelig stor, så der er nok til at dele mellem to. Hvor: 307 East 9th Street.
Foto: Instagram @santambroeus
Sant Ambroeus. Sant Ambroeus er en italiensk inspireret restaurant med hele tre placeringer på Manhattan. Atmosfæren og interiører er så sej, at du vil komme til at revurdere hele din lejlighed, og morgenmaden er skøn. Trøfler er sjældent nogen dårlig idé, og det ved de godt hos Sant Ambroeus, hvor de kommer dem på din morgenmad, men tjeneren drysser frisk peber ved bordet. Grapefrugtjuicen er frisk og den french toast to die for. Hvor: 1000 Madison Avenue, 259 West 4th Street og 265 Lafayette Street.
Foto: Instagram @thebutchersdaughter_official
The Butcher’s Daughter. The Butcher’s Daughter har også markeret sig som en New Yorker-klassiker. Den plantebaserede restaurantkæde ligger flere steder på Manhattan (og har også en adresse i Brooklyn) og viben er ung og frisk. The Butcher’s Daughter kalder sig selv for grøntsagsslagtere, og hvis du undgår fødevarer som for eksempel gluten, er der også masser af lækre muligheder her. Måske en acai-bowl med mandler, frø og kokos? Hvor: 19 Kenmare Street eller 581 Hudson Street.
Gin er virkelig oppe i tiden, og det er da heller ikke gået forbi næsen på gin-entusiaten Iben Diamant, som efterhånden ved alt om drinks med gin.
Siden 2014 har Iben indviet os i sin passion for yndlingsalkoholen på bloggen WhyNotGin og udgivet hele to ginbøger.
Nu er hun så klar med endnu en lille bog om den skønne væske, som går under titlen ’Gin, tonic og tilbehør – masser af nye opskrifter’, der udkommer den 21. september 2018.
Henover de kommende uger vil vi dele 3 af hendes nye opskrifter her på ELLE.dk, så du kan gøre ginkunsten efter derhjemme.
Den første opskrift vi løfter sløret for indeholder en spændende kombination af kraftige smage, og så har den et råt udtryk, vi er helt vilde med.
Find dine flotteste cocktailglas frem og følg den enkle opskrift nedenfor:
5 cl Boatyard Double Gin
10 cl 5 Cent Tonic
En flækket chili
En halv lakridsrod
Masser af store isterninger
… Og server!
Psst… I forbindelse med boglanceringen d. 21. september 2018 afholder Iben Diamant lidt af en ginfest, og du er selvfølgelig inviteret med. Læs mere om begivenheden på Facebook.
Bogen ‘Gin, Tonic og tilbehør – masser af nye opskrifter’ kan blandt andet købes i Bog & Ide og koster 70 kr.
Her på redaktionen elsker vi Disneys julefilm! Mange af os er vokset op med dem, og derfor har de en helt særlig nostalgisk følelse over sig. Hvis du også er fan af Disneys julefilm, så er der gode nyheder!
Disney har nemlig netop offentliggjort den endelige trailer for deres nye magiske juleeventyr, som er en moderne fortolkning af juleklassikeren over dem alle; Nøddeknækkeren.
Disney-filmatiseringen følger pigen Clara, der bliver transporteret til en fremmed og eventyrlig verden bestående af fire riger. Sammen med soldaten Philip, en gruppe mus og tre regenter drager Clara til det fjerde og mørke rige, hvor hun skal finde en nøgle, så hun kan vende trygt hjem igen. Der er dog ikke noget ægte eventyr uden en skurk, og derfor venter den onde ’Mother Ginger’ naturligvis i kulissen, når de ankommer.
Traileren oser af genkendelig eventyr-stemning fra de folkekære fortællinger om Alice i Eventyrland og Narnia. Derudover byder den naturligvis på masser af julestemning, hvilket hænger uløseligt sammen med E.T.A. Hoffmanns historie om Nøddeknækkeren.
Man behøver dog ikke kun at være tosset med julen for at se den.
Man kan nemlig også bare nyde synet af de mange gode skuespillere, som filmen er blevet beriget med. På rollelisten findes store navne såsom Morgan Freeman, der spiller gudfar til Clara, og Keira Knightley, der har fået tildelt rollen som lyserød sukkerfe.
Som om det ikke var nok, spilles hovedrollen Clara af unge Mackenzie Foy, som nok mest af alt er kendt for hendes rolle som Renesmee Cullen – Edward og Bellas datter – i den sidste film i den populære Twilight saga.
Filmen får først premiere d. 25. oktober 2018, men i mellemtiden kan du jo forsøde ventetiden med traileren, som netop er offentliggjort:
Skjorteblusen er et must-have i enhver kvindes garderobe, da den kan redde dig fra de fleste tøjkriser. Den er nem at style og kan både bruges sammen med et par jeans, for et pænt men afslappet look, eller et par vide herre bukser tilsat et par lækre stiletter, hvis et mere elegant look ønskes.
Vælg gerne en skjortebluse i en skøn farve eller med et smukt print, og lad den være et feminint modspil til resten af dit look. Den farvede skjortebluse er desuden perfekt til at sætte lidt kulør på efteråret, så der ikke går vinterdepression i den alt for tidligt.
Har du en Anna Wintour i maven og drømmer du om en karriere i modebrancen? Måske som redaktør på et magasin, som brand manager for et modebrand eller med digital markedsføring i en global industri, der er i konstant udvikling. Og er du lige nu i gang med at finde ud af, hvilken uddannelse, der klæder dig allerbedst på til at indtage modeverdenen med storm? Så læs med her!
I samarbejde med det anerkendte internationale medieuniversitet MIT Sloan School of Management, og Universidad Compultense de Madrid, har ELLE skræddersyet en uddannelse, ELLE International Fashion and Luxury Program, målrettet modeindustrien anno 2018 – og fremover. Uddannelsen er skræddersyet til at give de studerende de bedste forudsætninger for ar gøre karriere i modebranchen med globale digitale perspektiver og indsigter i mode- og luksusindustrien.
Det første ELLE Fashion and Luxury Program fandt sted i 2017, og nu er 2. omgang klar til at rulle afsted.
ELLE Fashion and Luxury Program 2018 starter den 12. december og slutter 24. maj 2019.
Metodologi og uddannelsesprogram
I uddannelsesforløbet får de studerende mulighed for at skabe et netværk med nøglepersoner og ledere fra den internationale mode- og luksusindustri og få praktisk erfaring og indblik i, hvordan man omsætter teori til praksis i de udfordringer lederne møder i deres hverdag i modeindustrien.
Uddannelsens fokus fagområder er:
Marketing
Strategi
Lederskab
Innovation
Kontrol
Økonomi og drift
De studerende vil i uddannelsesforløbet løbende få stillet opgaver, der udfordrer dem til at tænke innovativt og strategisk med realistiske udfordringer fra branchen, herunder arbejdet med at:
Skabe, fastholde og levere værdi
Skabe bæredygtige konkurrencefordele
Prisstrategi
Lancere globale brands
Forstå forbrugeradfærd og anvende brugerdata konstruktivt
Finansiel beslutningstagning
Øge supply chain performance og forbedre operationel drift
Hver studerende for tildelt en personlig tutor under uddannelsen, der skal motivere uddannelsesforløbet og løbende give den studerende feedback og assistance både fagligt og praktisk.
For at søge om optagelse på ELLE International Fashion and Luxury program skal den studerende udfylde en ansøgning online og vedhæfte CV, motiveret ansøgning og pasfoto. Det er et krav at man taler engelsk på højt nivau. Optagelsen sker på løbende basis.
Uddannelsen er målrettet personer der ønsker at forbedre deres management- og lederprofiler og opnå øget forståelse for den globale mode- og luksusindustri. Forudgående videregående uddannelse og erhvervserfaring er et fortrin.
Eksamensbevis
ELLE International Fashion and Luxury Program er en diplomuddannelse, hvor den studerende ved endt udannelsesforløb modtager et certifikat fra MIT Sloan Executive Education i samarbjede med Universidad Compultense de Madrid. Der optjenes ligeledes study-credits, der kan benyttes i fald man ønsker at fortsætte et uddannelsesforløb på MIT Sloan Executive.
Udannelsesforløb og pris
Uddannelsesforløbet følger de akademiske trimestre og første del har opstart til november 2017 og løber indtil maj 2018. Uddannelsen er internationalt baseret og består af fire moduler, fordelt mellem henholdsvis Madrid, Paris, New York og Massachusetts. Undervisningen foregår på engelsk. Ved tilmelding til uddannelsen har man valget mellem at deltage i alle moduler over de fire globale campus, eller deltage i undervisningen i en kombination af undervisning på campus og moduler online:
Fuld global deltagelse (25.000 Euro) De studerende deltager i alle fire moduler på campus i henholdsvis Madrid, Paris, New York og Massachusetts
Hybrid deltagelse (Europa) (20.000 Euro) De studerende deltager på campus i modulerne i Paris og Madrid og tilgår undervisningen for modulerne i New York og Massachusetts online.
Hybrid-deltagelse (USA) (20.000 Euro) De studerende deltager på campus i modulerne i New York og Massachusetts og tilgår undervisningen for modulerne i Paris og Madrid online.
Fuld online deltagelse (16.000 Euro) De studerende deltager i alle fire moduler udelukkende via campus online, hvor de vil have adgang til alt studiemateriale, opgaver, cases etc. Her har den studerende fri fleksibilitet til at deltage i uddannelsen uanset hvor i verden man er.
I galleriet nedenfor kan du læse, hvilken karrirere-vej ELLE-redaktionen er gået indtil de fik deres (drømme)job på ELLE… Men havde vi haft muligheden for en uddannelse på ELLE’sk havde vi klart valgt den!
Fashion & Beauty Director, Anne Pedersen:Kan du beskrive dit nuværende job på ELLE – hvad indebærer det?I mit job som Beauty & Fashion Director er jeg ansvarlig for al mode og skønhed i magasinet. Det betyder, at jeg enten igangsætter mode- og beautyserierne, eller producerer dem selv ved at sammensætte et hold af artister, så som fotografen, stylisten, modellen, hårstylisten og makeupartisten. Jeg briefer dem på, hvad jeg godt kunne tænkte mig i forhold til magasinets tema, eller trends vi har udvalgt til ELLE. Det er i virkeligheden lidt som at være en ’art buyer’. Jeg skriver hovedsagligt al skønhedsindholdet selv, men bestiller også artikler fra nogle af de dygtige skønhedsskribenter, vi samarbejder med. Jeg har naturligvis også et budget, som jeg skal få til at stemme og træffer beslutninger derefter. Der er en Fashion Editor og en Shopping Editor på mit modehold, og vi planlægger indholdet et halvt år af gangen.Hvordan fik du jobbet på ELLE?Ha…ja….. jeg fik en besked på Facebook for godt og vel 8.5 år siden fra ELLE chefredaktrice Cecilie Ingdal, hvor hun skrev, at hun vidste, at jeg havde travlt (Jeg arbejdede hovedsagligt som hår og makeupartist dengang), men hun havde muligvis et forslag til noget, og om jeg ikke ville kontakte hende. ELLE var jo slet ikke startet op dengang, så jeg skulle underskrive fortrolighedserklæringer, før jeg overhovedet måtte høre om det projekt, hun var involveret i. Jeg vidste egentlig ikke helt, hvad jeg gik ind til, da jeg sagde ja til jobbet, men jeg er da virkelig glad for den Facebook besked, jeg fik dengang.Hvad er dit bedste karrieretip?Bedste karrieretip er vel i virkeligheden, at man skal arbejde hårdt og være sød ved de mennesker man omgås. Jeg er, mere eller mindre, af den overbevisning at alt kan lade sig gøre – det er blot et spørgsmål om, om man er villig til at arbejde hårdt nok for det. Og kan du finde et job, du synes, er virkelig sjovt – så gå efter det. Man bruger for mange vågne timer i døgnet livet igennem på arbejde, så man skal være glad, når man arbejder. I det store hele.
Style Director, Mie JuelKan du beskrive dit nuværende job på ELLE?Mit job på ELLE indebærer en dynamisk hverdag, hvor der ALDRIG er to dage, der er ens. Nogle dage foregår bag computerskærmen med mail besvarelse og administrativt arbejde, mens andre dage foregår ind og ud af kontoret med møder, modeuger eller fotooptagelser i ind- og udland. Jeg ELLEsker diversiteten. Mere grundlæggende står jeg bl.a. for at lave moodboards til alle ELLE’s modeserier – også kaldt editorials, så de passer til de trends, der rører sig på catwalken eller det hovedtema, vi berører i magasinet. Mange af modeserierne producerer jeg selv, hvilket betyder., at jeg, udover at style, også står for hele produktionen bag; fra booking af hele teamet (fotograf, hår og make-up, model etc.), til at finde den rette location og rekvisitter. Når fotoskydningen er (vel)overstået og billederne er i kassen, vælger jeg de stærkeste billeder ud til magasinet i samarbejde med fotografen. Til sidst finder jeg på en fængende overskrift, der matcher seriens stil og stemning. Stort set samme proces er jeg igennem ift. advertorials (redaktionelt producerede annoncer), hvor jeg, i modsætning til ovenstående, ikke kun har ELLEs interesse for øje, mens også kundens. Jeg har også en fast side i ELLE med et nyt stylingtip hver måned, hvor jeg viser, hvordan man kan bruge det samme item på flere forskellige måder.Hvordan fik du jobbet på ELLE?Det har været en glidende proces. Jeg startede som Senior Fashion Assistant, da det første ELLE magasin gik i trykken for lidt over 8 år siden og har siden da siddet i flere forskellige stillinger, bl.a. som Fashion Director i 5 år. Ligesom magasinet har udviklet sig, så har jeg også. Min spidskompetence er helt klart mit visuELLE øje, og derfor er det de kreative opgaver, der giver mig energi. Hvad er dit bedste karrieretip?‘Where there is a will there is a way!’ Jeg tror på, at ligegyldigt hvad du laver, så er dedikation vejen frem. For mig har det virket selv at være opsøgende – intet bliver serveret på et sølvfad. Du skal selv vise initiativ! Kombineret med lidt tålmodighed – hver ting til sin tid. Erfaring lærer man ikke, det er noget man får med tiden.
Fashion Director, Josephine AarkoghKan du beskrive dit nuværende job på ELLE?Som Fashion Editor består mit job bl.a. i (sammen med resten af modeteamet) at planlægge hvilke trends vi skal fokusere på – og hvordan. Det gælder også vores Trendbibel, hvilke nye mærker vi skal skrive om, hvilke modenyheder og meget mere. Derudover laver jeg den side vi kalder Skoskabet. Og sidst men ikke mindst; at deltage i internationale modeuger, nok noget af det bedste ved mit job. Og udover alt moden, får jeg også lov til at lave en rejseguide til ELLE Travel indimellem.Hvordan fik du jobbet på ELLE?Jeg startede som praktikant for 7,5 år siden. Siden da har jeg haft forskellige stillinger som bl.a. Koordinator og Assisterende moderedaktør, og nu Fashion Editor.Hvad er dit bedste karrieretip? Hårdt arbejde, at kaste sig ud i tingene, og at tage imod de chancer, der byder sig. Når man starter som ulønnet praktikant, har man alligevel ikke noget at miste, så kan man ligeså godt knokle igennem!
Fashion Editor, Johanne Brostrøm: Kan du beskrive dit nuværende job på ELLE?Jeg arbejder som Shopping Editor i ELLEs modeteam, hvor jeg har været i seks år. Jeg producerer blandt andet vores trend- og shoppingsider, og så har jeg ansvaret for de fleste packsider i magasinet. Det vil sige, at jeg hver måned sidder og udvælger catwalkbilleder og packs og sikrer, at der er en variation af priser og mærker. Hver sæson (2 gange om året) går jeg sammen med resten af modeteamet alle de internationale shows igennem, hvor vi beslutter hvilke trends og tendenser, vi skal vise i ELLE. Derefter er det min opgave at tolke dem og gøre dem brugbare overfor vores læsere. Udover at producere til magasinet, bruger jeg også meget tid på at mødes med diverse brands og PR-bureauer- både med henblik på at se nye kollektioner, men også for at bevare et godt samarbejde.Hvordan fik du jobbet på ELLE?Jeg startede som modeassistent i en lidt sen alder i forhold til de fleste. Men jeg vidste, at det var det, jeg ville, så jeg knoklede bare på for at gøre mig fortjent til en plads i teamet. Så var det mit held, at der kom en åbning i modeteamet, da mit halve år som assistent var ved at være slut.Hvad er dit bedste karrieretip?Følg din mavefornemmelse. Der er mange som har en mening om hvilke veje, man bør gå karrieremæssigt, men hvis du brænder for det du laver, er det altid det rigtige.
Journalist og native ansvarlig, Rose Maria BoelsmandKan du beskrive dit nuværende job på ELLE? Jeg har haft mange virker på ELLE. Først som Digital Director og siden som video-redaktør og nu som journalist - både til print og online - og native ansvarlig. Det betyder at jeg skriver mange artikler og ofte interviewer skønne danske kvinder - blandt andet dem, du kan møde i magasinet på de faste sider Skoskabet og Min Sundhed. Dertil skriver jeg også tendensartikler til magasinet - det kan om alt fra hvorfor vi alle pludselig er besatte af beige til CBD i hudplejen. Samtidig styler jeg små serier for vores kommercielle samarbejdspartnere - det, der i magasinet kaldes advertorials. Her står jeg for alt fra det kreative udtryk til booking af modeller, forografer og hår og makeupartister. Som om det ikke var nok, er det også mig der har tråd i alt den content, der hvert år genreres før, under og efter vores store modefest, ELLE Style Awards. Forpustet? Det er jeg også en gang i mellme. Hvordan fik du jobbet på ELLE? Jeg fik jobbet på ELLE, efter jeg havde lært redaktionen rigtig godt at kende gennem flere samarbejder, som jeg har haft med ELLE i mit tidligere job i PR-branchen. Så da der var en mulighed for at blive en del af modebranchens ultimative dream-tream, var jeg ikke sen om at søge stillingen – og heldigvis fik jeg den. (Fun fact: Jeg havde lånt min venindes Chanel-taske da jeg skulle til samtale, for at være ekstra smart. Da jeg fik jobbet købte jeg en vintage Chanel flapbag i gave til mig selv. Og jeg har den endnu!)Hvad er dit bedste karrieretip Mit bedste karrieretip er at klø på for at nå derhen, hvor du gerne vil, og ikke være for fin til at arbejde dig opad. Når man starter en karriere i en branche, hvor der er rift om jobbene (som der er i PR, kommunikations- og modeverdenen), så er det ofte de små ting, der bliver lagt mærke til, og det er der, du kan skille dig positivt ud. Tilbyd en hjælpende hånd, bliv den time ekstra på kontoret, når det kræves, tag initiativ til at fjerne papkassen i hjørnet, og smil til dine kollegaer. Og husk, at dem der i sidste ende kan åbne de rigtige døre for dig, måske sidder ved siden af dig lige nu, så vær positiv og imødekommende overfor dem du møder og plej dine kontakter. Hvem ved, måske er det din fremtidige chef eller kollega, du lige har mødt.
Digital Director, Laura Lawaetz (pt. på barsel)Kan du beskrive dit nuværende job på ELLE? Jeg er Digital Director på ELLE – en hverdag der byder på alt fra redaktionelle opgaver og koordinering af ELLEs digitale team til idéudvikling og samarbejde med annoncører, planlægning af ELLE Style Awards mm.Hvordan fik du jobbet på ELLE? Jeg var digitalredaktør på Cover og søgte ikke som sådan et nyt job, men ELLEs dengang Moderedaktør – nu Style Director – Mie Juel, som jeg kendte privat, overbeviste mig om, at det ville være et meget federe job for mig og opfordrede mig til at søge stillingen. Det er jeg sindssygt taknemmelig for i dag.Hvad er dit bedste karrieretip? Mit bedste karrieretip er at elske processen. Jeg har selv taget en Cand. Merc. på CBS og blev så dødtræt af, at alle kun fokuserede på deres drømmejob og mere præcist hvilken lederstilling, de skulle have – efter ca. tyve år på skolebænken og ca. nul arbejdserfaring. Jeg synes, man skal have respekt for den værdi, der ligger i erfaring og så skal man ikke undervurdere, hvor meget man personligt udvikler sig undervejs i et karriereforløb. Ét job fører til det næste, men det er ikke til at forudse hvilke muligheder, man vil få på sin vej. Find derfor noget du elsker at lave, kæmp hver dag for at blive bedre til det, og så hav øjne og ører åbne! Så skal du nok få en succesfuld karriere.
Digital Editor, Emilie Bech ZerlangKan du beskrive dit nuværende job på ELLE – hvad indebærer det?Som Digital Editor på ELLE består mit arbejde i - sammen med ELLEs Digital Director - at holde alle vores digitale platforme kørende, herunder at sikre at alle vores digitale platforme spiller optimalt sammen med ELLE som brand, herunder printmagasinet. Mit arbejde består derfor i at koordinere og udvælge dagens artikler til ELLE.dk, opdatere vores sociale medier, udsende nyhedsbreve, udforme sponsoreret indhold til vores digitale kanaler og sidst, men ikke mindst hele tiden - sammen med ELLEs Digital Director - at holde mig opdateret på den digitale udvikling og udvikle ELLEs digitale platforme. Hvordan fik du jobbet på ELLE?Som del af min kandiatuddannelse på Medievidenskab var jeg 6 måneder i praktik i ELLEs digitalafdeling og efterfølgende studentermedhjælper. Mens jeg var i praktik på ELLE og ansat som studentermedhjælper skete der rigtig meget på den digitale front på ELLE og vores platforme blev større og større, og derfor var jeg så heldig, at ELLEs Digital Director, Laura Lawaetz (pt. på barsel) og Editor-in-chief, Cecilie Ingdal, oprettede en ny stilling i ELLEs digitale team til mig, da jeg blev færdig - noget jeg er noget så taknemmelig for den dag i dag.Hvad er dit bedste karrieretip?Vær ikke bange for at vise dit engagement og interesse for et job eller en arbejdsplads, som du virkelig er glad for eller brænder for at blive en del af. Hvis du fx er i praktik i en virksomhed og har en drøm om at forsætte, eller hvis du falder over en virksomhed, som bare passer perfekt til dig, så tøv ikke med at give udtryk for din interesse for arbejdspladsen. Når det gælder drømmejobbet, så tror jeg meget på, at det (udover hårdt arbejde) gælder om at være opsøgende og vise sin interesse og dedikation for jobbet - for det er sjældent, at drømmejobbet kommer dumpende ind af brevsprækken 😉
Writer, Rebecca Retz LaudrupKan du beskrive dit nuværende job på ELLE?Min stilling på ELLE er 'writer', og det består af, at jeg skriver mange forskellige sager til magasinet hver eneste måned. Jeg sidder for eksempel med vores store feature, som ofte inkluderer tre forskellige interviews. Jeg laver også sager som ’Mit Univers’, ’Min karriere’ og ’De bidrager’ – og ellers er der mange småopgaver, som læseren måske ikke lige tænker over, at der skal laves. Det er nemlig også mig, der skriver kolofonen og indholdssiden til magasinet, og jeg vil blankt indrømme, at inden jeg selv begyndte at arbejde på ELLE, tænkte jeg faktisk ikke over, at der også sad en og skrev de ting i bladet.Hvordan fik du jobbet på ELLE?Jeg er ansat som barselsvikar for ELLEs journalist Maria, men det hele startede nok året, hvor jeg var i praktik på bladet i en måneds tid. Planen var, at jeg bare lige skulle snuse til magasinverden og finde ud af, om det var denne vej jeg ville gå (jeg læste på det Amerikanske universitet i Paris imens). Jeg blev meget hurtigt betaget af ELLE og hele universet – et par uger inde i forløbet fandt jeg på en artikel, som Malou (ELLEs Editor) syntes lød spændende. Hun tog en chance i mig, og jeg fik lov til at skrive artiklen selv. Året efter tog hun chancen i mig igen, og spurgte om jeg ville arbejde på ELLEs faste team. Det er jeg evig taknemlig for, og der er stadige dage, hvor jeg ikke helt kan forstå, at jeg får lov til at arbejde med så mange forskellige, kreative og interessante mennesker hver eneste dag. Hvad er dit bedste karrieretip?Jeg kommer fra en fodbold familie, og det har betydet, at karrieren også er en hobby. Jeg er derfor vokset op med at se, at hvis du elsker det, du laver, så får du også de bedste resultater. Det er ikke alle, der kan tjene penge og samtidig have det som en hobby, men hvis du ikke vågner op om morgen og tænker ’yes jeg glæder mig til at komme på arbejde’ så er det måske ikke det rigtige sted, du er. Mit arbejde er også min hobby, og det lyder måske utrolig voksent at sige, især fordi jeg stadig er en "newbee" på arbejdsmarkedet, men et arbejde burde ikke være en pligt, det burde være en levestil, og det skal grundlæggende give dig masser af energi og selvtillid.
Project Manager & Health Editor, Stephanie BangKan du beskrive dit nuværende job på ELLE? Med to forskellige arbejdstitler er mit job på ELLE meget alsidigt og mine arbejdsopgaver svinger alt afhængig af, hvilken en af kasketterne jeg har på. Som Project Manager er jeg blandt andet ansvarlig for at planlægge, koordinere og afvikle flere af vores events, særligt med fokus på ELLE Style Awards og ELLE Social Run. Derudover er det også typisk mit ansvar at arrangere redaktionens interne arrangementer, som kan være alt lige fra vores sommermiddag til en festlig julefrokost sidst på året. Min rolle som Health Editor er ny, og det gælder ikke kun for mig, men for ELLE generelt. Derfor går det meste af min tid i øjeblikket med at undersøge mulighederne, samt lægge en plan for hvordan vi fremadrettet kan skabe et lækkert appetitligt sundhedsunivers for vores læsere og følgere, samt pitche ideer til eventuelle kreative kommercielle samarbejder indenfor sundhedsemnet, som kan gælde alt indenfor kost, motion, velvære og livsstil. I samarbejde med vores digitale team er jeg ansvarlig for hvilke sundhedsartikler vi skal bringe på ELLE.dk, og et par af dem skriver jeg også selv. I samarbejde med vores Editor Malou og Writer Rebecca er jeg ligeledes ansvarlig for, hvilke emner vi skal have med på sundt siderne i magasinet. Derudover kræver jobbet, at jeg bruger en del tid i køkkenet, hvor jeg blandt andet udvikler opskrifter, skyder billeder og tester forskellige produkter. Den sidste del er heldigvis også min hobby, så det er primært i weekenderne, jeg kan findes derhjemme i en jungle af grøntsager med et kamera i hånden til lyden af larmende køkkenmaskiner.Hvordan fik du jobbet som Project Manager & Health Editor på ELLE? Jeg startede som Fashion Intern for knap 4 år siden med en helt klar ambition om, at jeg ville kæmpe det bedste jeg nogensinde havde lært, for at kunne blive på ELLE, når min praktikplads udløb. Da jeg var færdig i modeafdelingen, blev jeg ansat som Assistant på ELLE Decoration, der de gang stadig var ret nyt i Danmark. Efter kort tid blev jeg tilbudt jobbet som Personal Assistant for vores Editor-in-Chief Cecilie, og selvom jeg netop var kommet ind på mit studie på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole sagde jeg (selvfølgelig!!) JA! Det betød 3 hårde år, hvor jeg tog en bachelor i Medieproduktion og Ledelse med undervisning stort set hver dag, og sideløbende passede mit job som hhv. Assistant på ELLE Decoration og PA, hvor jeg allerede den gang sad som projektkoordinator på ELLE Style Awards. Her til sommer fik jeg så mine to nye titler, og dem har jeg en intention om at beholde længe endnu 😉Hvad er dit bedste karrieretip? Du kan ikke nødvendigvis studere dig til dit drømmejob. Det er noget, du skal arbejde hårdt for og prøve af i praksis. Vær tålmodig, målrettet og sæt barren højt. Der kan være perioder, hvor du er nødt til at gå på kompromis med dig selv og tilsidesætte dit sociale liv, men hvis du er i gang med det rigtige, gør det ikke noget, og så kan du altid løbe lidt hurtigere på den front i andre perioder. For mit vedkommende har det kunne betale sig at lægge det meste af mit fokus og min energi på min karriere, og ikke på mit studie, men hermed ikke sagt det er det rigtige at gøre for andre. Jeg tog i sin tid et helt bevidst valg om, at jeg ville, og fortsat vil, investere hvad som helst i min karriere, hvilket til tider naturligvis har været hårdt, men ikke desto mindre har været det hele værd, og det bliver jeg mindet om hver eneste dag, når jeg går på arbejde.
Hun er stylist, influencer og iværksætter med eget beautybrand. Og så bor hun i en villalejlighed på Frederiksberg med sin forlovede DJ, tv- og radiovært Nicholas Kawamura (som hun skal giftes med den 8. september) og deres datter Roberta. ELLE besøgte hende og spurgte hende om …
Den bedste måde at starte dagen på?
”Det er helt klart ved at ligge i sengen med Nicho og Roberta (hhv. Trines mand og deres datter, red.). For tiden kommer Roberta ind omkring kl. 5:30, og så kan vi få hende til at sove et par timer mere, hvis vi putter hende ind til os. Når alle er vågne, spiser vi morgenmad sammen. Så følger Nicho hende i vuggestue, og jeg tager over og træner. Jeg får ikke trænet, så ofte som jeg gerne ville, men jeg gør det dog af og til. Efter træning begynder jeg at arbejde, og så er klokken blevet omkring 9:30. Det er den perfekte morgen. Vi prøver generelt ikke at have alt for travlt om morgenen, så Roberta får en nogenlunde rolig start på dagen.”
Favoritsted at spise morgenmad i byen?
”Vi kigger meget efter, hvor der er en barnestol, haha! Så Meyers på Gl. Kongevej bruger vi rigtig meget, og ellers elsker jeg Promenaden – en franskinspireret restaurant, der er genåbnet på Frederiksberg Allé. Og så ligger Granola også tæt på hvor vi bor, men Meyers er altså en hverdagsfavorit, fordi det er nemt, når man har børn.”
Det bedste sted at købe blomster?
”Blomsterskuret på Værnedamsvej er jo fantastisk, og så elsker jeg Poppy Kalas, fordi det passer så godt til min smag. Ejeren har også sin biks ret tæt, hvor jeg bor, og jeg køber gerne en buket der om fredagen, hvis vi skal have gæster.”
”Jeg har lige lavet en stor kampagne med Røde Kors, og jeg kan bedst lide at købe vintage i Røde Kors-butikker, for det kan man gøre nogle lidt bedre køb. Min favorit Røde Kors-butik ligger på Nørrebrogade, men der kommer også mange studerende, så der er mange om buddet. I butikken på Gl.Kongevej kan man godt være heldig, at en rig Frederiksbergdame lige har indleveret noget. Hvis jeg skal i en velassorteret vintagebutik, tager jeg til Studio Travel på Blågårdsgade eller Prag, der har butikker på både Frederiksberg og Nørrebro.”
Vores septembernummer har jo italiensk tema derfor; dit top tip til Italien?
”Spis, spis, spis! Og undgå de steder, hvor alle andre danskere rejser hen. Vi har holdt sommerferie i Puglia, som er helt sydpå. Jo sværere det er at komme til desto bedre, for så skal man jo virkelig ville det! Øerne er også fantastiske; Sicilien er virkelig stor, så der er masser af steder uden særligt mange mennesker, og så elsker jeg også Sardinien. Jeg er også helt vild med den italienske riviera og af storbyer synes jeg, at Milano er super undervurderet ikke mindst shoppemæssigt. Og så er Rom nok verdens mest romantiske by!”
Efteråret er så småt ved at indtage Danmark, og med sig hører udsigten til lavere temperaturer og øgede chancer for nedbør. Det betyder, at det er slut med ture til stranden for at bade, picnic under åben himmel og isvafler på havnen. Til gengæld er dage med dårligt vejr som skabt til at gå på museum, hvor man både kan få sig en kulturelindsprøjtning og samtidigt pleje sit Instagram-feed.
Det kan være svært at få dannet sig et overblik over hvilke kunstudstillinger, der kører hvornår og hvor henne i landet. Derfor har ELLE udarbejdet en lille guide over efterårets bedste kunstudstillinger, så du ikke selv behøver at lave den helt store research.
Du kan eksempelvis kaste din kærlighed over Vincent Van Goghs fortryllende malerier og tegninger på Arken eller tage et smut forbi cisternerne på Frederiksberg, hvor kunstneren Jeppe Hein tager dig med på en underjordisk vandring fra mørket mod lyset.
Swipe dig rundt i galleriet for at se efterårets mange spændende udstillinger.
Foto: Statens Museum for Kunst
Take My Breath Away, Dahn Vo, Statens Museum for Kunst
I udstillingen Take My Breath Away berører den dansk-vietnamesiske kunstner Danh Vo emner som migration, globalisering og begær. Måden han gør det på er igennem allerede eksisterende materialer, som han sammensætter til nye værker med nye betydninger.
Udstillingen er åben i perioden: 30.08.-02.12.18
Foto: Cisternerne
IN IS THE ONLY WAY OUT, Jeppe Hein, Cisternerne
Årets udstilling IN IS THE ONLY WAY OUT i cisternerne på Frederiksberg er med den anerkendte danske kunstner Jeppe Hein, som fører den besøgende med på en underjordisk vandring fra mørket mod lyset i de labyrintiske søjlegange.
Udstillingen er åben i perioden: 15.04.-30.11.18
Foto: Kunsthal NORD
Transmission from Dark Spaces, Nynne Livbjerg & Pernille Priergaard Worsøe, Kunsthal Nord
Udstillingen Transmission from Dark Spaces tager afsæt i det faktum, at kunsthal NORD tidligere var en transformerstation, hvor sort kul blev omdannet til hvidt, elektrisk lys. De to kvindelige kunstnere vil derfor lade mørke og lys mødes i en form for erkendelsesrum, der skal sætte fokus på alting iboende dualitet.
Udstillingen er åben i perioden: 08.09.-28.10.18
One Two Three Swing, Superflex, Copenhagen Contemporary
En imponerende orange linje af gyngestativer bugter sig igennem SUPERFLEXs store installation One Two Three Swing. Gyngerne er designet til, at publikum kan gynge tre personer sammen og dermed opleve styrken i den kollektive bevægelse og potentialet i fællesskabet.
Udstillingen er åben i perioden: 29.06.-30.12.18
Foto: Copenhagen Contemporary
SONG 1, Dough Aitken, Copenhagen Contemporary
Copenhagen Contemporary byder også på et andet interessant værk, nemlig SONG 1 som er en 35 minutter lang lyd- og videoinstallation skabt af kunstneren Dough Aitken. Det dragende videoværk afspejler nutidens urbane landskaber og trækker desuden tråde tilbage i modernitetens kulturhistorie.
Udstillingen er åben i perioden: 29.06.-30.12.18
Foto: Louisiana Museum of Modern Art
Fra den indre verden til det ydre rum, Louisiana Museum of Modern Art
Månen har altid fascineret mennesket, og Louisiana er i denne udstilling dykket dybt ned i motivet månen. Udstillingen præsenterer mere end 200 værker, der viser hvordan månen spejler sig i vores kunst og kulturhistorie.
Udstillingen er åben i perioden: 13.09.18-20.01.19
Foto: Kilde: GL. Holtegaard
SOLO: Rita Kernn-Larsen, GL. Holtegaard
Gl. Holtegaard hylder dette efterår det 20. århundredes danske kunsttalent Rita Kernn-Larsen, der i dag er noget overset, men som i sin samtid høstede stor international anerkendelse for sit surrealistiske univers.
Udstillingen er åben i perioden: 24.08.18-13.01.19
Foto: Pop-Up Contemporary
Resonans, Pop-Up Contemporary
Til efteråret dukker den mobile udstillingsplatform Pop-Up Contemporary igen midlertidigt op, denne gang i indre by med gruppeudstillingen Resonans, hvor otte danske kunstnere slår nye toner an i velkendte genstande i en undersøgelse af erindring, tid og erkendelse.
Udstillingen er åben i perioden: 08.09.-06.10.18
Foto: Arken Museum for Moderne Kunst
Van Gogh, Arken Museum for Moderne Kunst
Det er mere end 50 år siden, at man i Danmark har kunne opleve en stor separatudstilling af Van Goghs malerier og tegninger, men nu præsenterer Arken en omfattende udstilling med hans værker, der sætter fokus på forholdet mellem kunst, menneske, natur og religion.
Udstillingen er åben i perioden: 01.09.18-20.02.19
Foto: Kilde: Arken Museum for Moderne Kunst
Ensomhedens sprog, Ugo Rondinone, Arken Museum for Moderne Kunst
Hvis du alligevel tager et smut forbi Arken, så gå også på opdagelse i Ugo Rondinones drømmelandskab beboet af 45 naturtro klovne.
Udstillingen er åben i perioden: 16.12.17-09.12.18
Foto: Nikolaj Kunsthal
TEGN, HuskMitNavn, Nikolaj Kunsthal
Hvis du er i det humoristiske hjørne, så skal du gå ind og se udstillingen TEGN i Nikolaj Kunsthal, som både er for børn og voksne. Hele nedre galleri er omdannet til et farverigt univers, hvor kunstnerens humoristiske tegneseriefigurer kan opleves fra gulv til loft. Der indbydes desuden til, at man selv griber ud efter pen og papir, hvis man rigtigt vil være i det kreative hjørne.
Udstillingen er åben i perioden: 29.08.18-06.01.19
Stella McCartneys kærlighedsaffære med Adidas er ikke nogen nyhed. Faktisk har de to super-brands samarbejdet siden år 2005, hvor de for første gang lancerede en sports-wear kollektion, som forenede Adidas’ velkendte komfort og Stella McCartneys sikre design.
Nu har den 46-årige brite Stella så igen været forbi Adidas, og resultatet er en nyfortolkning af den ikoniske tennisskomodel Stan Smith.
Stan Smith-modellen er en af Adidas’ mest solgte sneaker-modeller nogensinde. Skoen, der i dag er opkaldt efter den amerikanske tennisspiller med samme navn, så for første gang dagens lys i 1963. I 1965 blev skoen navngivet Robert Haillet, efter den franske tennisspiller, men da han trak sig tilbage fra tennis, skulle skoen have nyt navn og her faldt valget altså på Stan Smith.
Siden da har skoen været udformet i almindelig hvidt læder, men dette gør sig ikke gældende for Stella McCartneys model. Stella er livslang vegetar og dyreforkæmper, og derfor bruger hun aldrig læder eller pels i sine kollektioner. Stella McCarneys Stan Smith er derfor udformet i Adidas’ første take på vegetarisk læder.
Modellen ligner sig selv, men med nogle supercool opgraderende detaljer!
Stan Smiths ansigt er normalt trykt i grøn, men Stella har byttet Stans ene portræt ud med sit eget og desuden valgt et sort tryk. Du kan altså smykke din højre fod med Stan Smith, mens din venstre spankulerer rundt med Stella McCartney.
Foto: Stella McCartney x Adidas.
Bagsiden har også fået en Stella-fisering. På den klassiske Stan Smith model står modelles navn trygt med hvidt på grøn baggrund. Stellas version viser dog et mere modeorienteret take på bagsiden. Her står Stella McCartneys logo rundt om Adidas’, mens striber i blå og bordeaux løber ned.
Foto: Stella McCartney x Adidas.
Skoene lander i Adidas- og Stella McCartney-butikker over hele verden den 10. september 2018, men allerede den 5. september 2018 kan du forudbestille dig et par online.
Skal du gå efteråret i møde i hvide snuder á la Stella x Stan, må du slippe 2.000 kroner.
Foto: Pia Winther // Styling Mie Juel // Tekst: Maria Frederikke Much Thorgaard.
Rapportagen er blevet bragt i ELLE , august 2018
Camilla Frank er 45 år og bor i en lejlighed i indre København med sine to sønner. Indtil den 1. september 2018 var hun CEO hos Copenhagen Fashion Week, men i sidste uge tiltrådte hun sin nye stilling hos Matas.
Interessen for mode er mildest talt til at få øje på hos tidligere Copenhagen Fashion Week-direktør Camilla Frank, der bor i en lejlighed i indre København. Selv siger hun, at hun har prioriteret garderoben over interiøret i mange år, og hendes samling af især tasker ville også imponere de fleste.
Gennem årene har hendes stil ændret sig, og hun synes, hun er blevet mere modig, forstået på den måde, at hun tør vise mere hud (men hun spørger gerne kollegaer eller butiksekspedienter, om det nu er for meget!).”
Da jeg var yngre, var jeg bange for at virke for sexet eller upåklædt, men jeg er blevet mere modig og tør godt have lårkort på, selv om jeg er 45”, fortæller Camilla.
Outfits bygger Camilla altid op om noget sort, og når hun først har fundet et sæt, der fungerer, kan hun sagtens finde på at have det på hver dag, lige til det skal vaskes. Hun tilsætter blot forskellige jakker – som hun i øvrigt også samler på.
For nylig har hun fået øjnene op for den budgetvenlige butik Rude, men ellers er hun også glad for & Other Stories og deres inspirerende univers. De lidt dyrere sager finder Camilla på Net-a-porter.com, som hun synes har det bedste udvalg og god service, mens hun ofte går i Beau Marché og Boho Habits, når hun skal finde nye møbler og boligtilbehør til sin feminine københavnerlejlighed.
Scroll igennem galleriet og lad dig inspirere af Camillas univers.
Foto: Pia Winther.
Céline er et mærke, som Camilla er særligt glad for, og hun er spændt på, hvad der kommer til at ske nu, hvor Phoebe Philo har givet stafetten videre til Hedi Slimane. Både den plisserede nederdel og støvletterne er fra netop Céline og fundet på udsalg.
Foto: Pia Winther.
Camilla har en svaghed for jakker og tasker. Den sorte Hermès-’Constance’-taske har hun brugt ”absurd meget”, og hun bliver ofte spurgt, om hun vil sælge den. Både den røde Céline-’Box’-taske og Alaïa-’Clou Arabesque’-tasken har Camilla været så heldig at finde på udsalg hos hhv. Birger Christensen og Net-a-porter.com
Foto: Pia Winther.
For Camilla er en jakke en nem måde at opgradere et outfit på. Denne fra Chanel er købt for mange år siden i Paris, og hun føler sig altid tilpas i den. Cathrine Raben Davidsens tegning af en fugl har fulgt Camilla i mange år, og hun har fået den forærende af kunstneren.
Foto: Pia Winther.
Chanel-tasken har Camillas veninde Julie Fagerholt fundet og købt på Camillas vegne i Paris, fordi hun var sikker på, at den faldt i hendes smag – og det gjorde den. Det indrammede billede er af Camillas far som barn, og den strikkede bamse, som hendes mor har lavet, har fulgt hende hele livet.
Foto: Pia Winther.
Skålen fra Hermès er købt i butikken i Paris, der ligger i en nedlagt svømmehal (17, rue de Sèvres), mens lampen af rosa Murano-glas er fundet hos The Apartment. Halskæden er fra Gimagua.
Foto: Pia Winther.
Når Camilla spotter noget, hun er i tvivl om, hvem står bag, kan hun skrive til sin personlige shopper hos Net-a-porter. com, som ud fra beskrivelsen ofte kan finde frem til det helt rigtige. Den ternede nederdel, der er et af de seneste køb, havde Camilla dog set Victoria Beckham have på, så der kunne hun selv gætte sig til mærket ...
Foto: Pia Winther.
Goyard-shopperen bruger Camilla hver dag, for den kan rumme alle hendes ting – også det træningstøj, hun altid har med sig. Havestolen er købt hos Beau Marché.
Foto: Pia Winther.
Bøgerne i Camillas bogreol afslører både hendes store passion for mode og hendes tid
som litteraturstuderende (i form af hovedværker og klassikere), mens nederste hylde primært erkrimier, som bliver læst på ferier. Puderne i Handvärk-sofaen er fra hhv. Crème de la Crème og Svenskt Tenn.
Foto: Pia Winther.
Camilla ønskede sig en halskæde med et muslingevedhæng, og lige præcis det laver spanske Gimaguas. Øreringen fra Anni Lu bliver brugt ofte – men altid kun alene – det bliver for meget med et sæt, synes hun. Bille-ringen fra Jeanette Nørlund har Camilla foræret sig selv, og hårkammen fra McDavidian er Camilla især blevet glad for, efter at hun har fået sin Noorainspirerede page.
Foto: Pia Winther.
Camilla køber sjældent høje sko, men lige præcis Off the Wall-støvletterne var overraskende behagelige – dog ikke mere behagelige, end at hun altid har et par skiftesko med, når hun bruger dem.