Home / Skønhed / Sundhed / De 8 bedste brunch-steder i New York
New York er altid en god idé, men der er mange ting at forholde sig til på en storbyferie. Hvor skal du bo, shoppe og selvfølgelig det meget vigtige spørgsmål: Hvor skal du spise brunch? Vi guider dig til øens bedste brunch-spots...
Hvis du er så heldig at slå øjnene op i det store æble, er du allerede garanteret en skøn dag. Det eneste, der bare ikke må ske på din storbyferie, er dårlig mad.
Du vil jo gerne starte morgenen ud på bedste vis, og det forstår vi godt!
Glem alt om hotellets buffet – du skal ud og mærke stemningen fra mogenstunden og hvem elsker ikke at ‘people watche’ i selskab af kaffe og blødkogte æg?
Manhattan svømmer i spisesteder, og det kan være svært at beslutte sig. Avovadomad? Pandekager? Omelet? Mulighederne er mange, og det er selvfølgelig skønt, men det kan være dejligt at notere sig de ekstragode steder på forhånd.
Tilbage er kun at bekymre sig om, hvor du skal drikke din eftermiddagskaffe, få ordnet dine negle og selvfølgelig hvor du skal shoppe.
Læs også: Her er de 19 bedste steder at spise brunch i København.
Her på redaktionen ELLEsker vi en overdådig New York breakfast, og vi har samlet vores 8 bedste bud til dig. Scroll løs i galleriet herunder og lad dig inspirere.
Foto: Instagram @bluestonelane
Bluestone Lane. Bluestone Lane findes flere steder i New York. Det første man bemærker, når man træder ind, er uden tvivl den fine australskinspirerede indretning, der er præget af en turkis/blå farvekode – så pænt (og Insta-venligt). Hvis du – lige som os – kan have svært ved at vælge mellem fx granola og den klassiske avocado-mad på toast med æg, er Bluestone Lane genial – her kan du nemlig få en half’n’half, så du får begge dele. Glæd dig især til deres hjemmelavede granola, der smager alt for godt.
Hvor: Bluestone Lane har 5 adresser på Manhattan. Se mere
HER .
Foto: Instagram @dailyprov
Daily Provisions. Daily Provisions er New Yorkernes lokale café, der provider alt du behøver, for at komme igennem en dag, og heldigvis tæller det også brunch. Snyd ikke dig selv for deres cruller, som helt basalt er en friture stegt donut. Snyndigt? Ja. Dét værd? Oh yes.Hvor: 103 East 19th Street.
Foto: Instagram @jackswifefreda
Jack’s Wife’s Freda. Jack’s Wife’s Freda er en rigtig Instagram-klassiker, og du har garanteret spottet den før. Start din morgen med en frisk kålsalat og en rosevandsvaffel - skyl det ned med deres friske lemonader.Hvor: 224 Lafayette Street eller 50 Carmine Street.
Foto: Instagram @Lafayette380
Lafayette Grand Café & Bakery. I mellem Soho og Greenwich Village ligger Lafayette Grand Café & Bakery, som er en supersmart franskinspireret restaurant. Tænk Pastis i en 'up scale' New Yorker version, og gør dig klar til den perfekte morgenmad både for dine smagsløg og for dit Instagram-feed. De fint påklædte tjenere vil servere dine æg præcis, som du kan lide dem, og i midten af bordet kan jeres pandekager med friske bær vente som finalen. Men pas på – du får lyst til at bestille hele menukortet.Hvor: 380 Lafayette Street. (Psst! … Lafayette Grand Café & Bakery ligger på samme gade som Glossier. To fluer med et smæk?).
Foto: Instagram @lepainquotidienusa
Le Pain Quotidien. Le Pain Quotidien har restauranter over hele Manhattan, så lige meget hvor du er, vil du kunne finde en Le Pain tæt på dig. Menukortet er overskueligt og indeholder alt det, du har lyst til om morgenen. Brød med avocado, æg, frisk frugt, bircher musli, grød samt diverse godter fra bageriet. På bordene står Le Pains egne smørepålæg med hvid, lys og mørk chokolade, som du frit kan mæske dig i. Behøver vi at fortælle, hvor lækre de er?
Hvor: Le Pain Quotidien har mange adresser i New York. Se mere
HER :
Foto: Instagram @mudcoffeenyc
Mud Coffee. Mud Coffee er den hyggeligste lille retro-café i East Village. De er særligt kendt for deres kaffe, hvilket også ses tydeligt i køen af New Yorkere, der skal have en kaffe med på farten fra Mud. Deres madudvalg er også virkelig lækkert, og især deres banana pancakes med bær kan anbefales! Tip: Den er virkelig stor, så der er nok til at dele mellem to.Hvor: 307 East 9th Street.
Foto: Instagram @santambroeus
Sant Ambroeus. Sant Ambroeus er en italiensk inspireret restaurant med hele tre placeringer på Manhattan. Atmosfæren og interiører er så sej, at du vil komme til at revurdere hele din lejlighed, og morgenmaden er skøn. Trøfler er sjældent nogen dårlig idé, og det ved de godt hos Sant Ambroeus, hvor de kommer dem på din morgenmad, men tjeneren drysser frisk peber ved bordet. Grapefrugtjuicen er frisk og den french toast to die for.Hvor: 1000 Madison Avenue, 259 West 4th Street og 265 Lafayette Street.
Foto: Instagram @thebutchersdaughter_official
The Butcher’s Daughter. The Butcher’s Daughter har også markeret sig som en New Yorker-klassiker. Den plantebaserede restaurantkæde ligger flere steder på Manhattan (og har også en adresse i Brooklyn) og viben er ung og frisk. The Butcher’s Daughter kalder sig selv for grøntsagsslagtere, og hvis du undgår fødevarer som for eksempel gluten, er der også masser af lækre muligheder her. Måske en acai-bowl med mandler, frø og kokos?Hvor: 19 Kenmare Street eller 581 Hudson Street.