De har kendt hinanden siden de lå på samme babytæppe som spædbørn. I dag driver de et af de mest succesfulde beauty- og livvstils PR bureauer i København. Impression PR opstod på baggrund af en fælles passion om at skabe noget, der deres eget – men også fordi de to stiftere, Terese Ask og Christina Binau Bonnor, spottede en sprække i branchen, som de – før mange andre – kunne se kun ville vokse sig større:
”Vi har arbejdet sammen i flere år inden vi startede Impression PR, på vores fælles blog, The Impressionista. Det var den vej, vi begge kom ind i branchen, og blev inviteret til events. Men med tiden synes vi, at der manglede et PR Bureau, der tog influencers alvorligt. Derfor startede vi vores eget bureau,” fortæller Christina.
Terese og Christina var kun 26 år, da de besluttede sig for at blive deres egne chefer. Det er fire år siden nu, og selvom Impression PR i dag tæller flere store kunder inden for skønhed og livsstil, har de to iværksætterinder skulle kæmpe lidt for at få respekt i branchen – både hos potentielle kunder og blandt ’kon-kollegaer’.
”De første år spurgte folk, hvordan det gik med ”vores lille projekt”. Det var måske den største provokation, men også den største motivationsfaktor for os, at bevise, at det vi havde gang i, var en seriøs forretning,” fortæller Christina og Terese.
Se med i videoen nedenfor, hvor Terese Ask og Christina Binau Bonnor fortæller om deres karrieremæssige udvikling med Impression PR.
Interview: Rose Maria Boelsmand / Video & Klip: Kavian Borhani
I dag er der få, der sætter spørgsmålstegn ved, at Impression PR er en succes – og det har blandt andet givet Terese overskud til at starte endnu en forretning, Busigirl, op ved siden af PR bureauet.
Busigirl (sammentrækning af Business Girl) er et online community, der har til formål at samle og inspirere unge, ambitiøse kvinder, der måske selv går med en iværksætter i maven – eller klør på med sin karriere og søger greb til at tackle hverdage. Busigirl leverer indholdsrige artikler, motivation på Instagram og podcasts med interessante danske kvinder.
Som noget nyt kan de rigtig ambitiøse tilmelde sig Busigirl Mind Academy, hvor Terese Ask i samarbejde med den anerkendte psykolog Sisse Find klæder deltagerne mentalt på til at håndtere de udfordringer og glæder, der er forbundet med at være ung karriekvinde anno 2019.
It-girl, reality-stjerne og entreprenør, Kylie Jenner, har siden april 2017 datet rapperen, Travis Scott. Den 26-årige sanger, sangskriver og musikproducer har længe yndet at kalde sin kæreste for ”wifey”, og nu tyder meget altså på, at det kælenavn snart bliver til virkelighed.
Parret offentliggjorde første gang deres forhold i maj 2017, og allerede i september 2017 begyndte graviditetsrygterne at florere. Til manges store overraskelse var de sande, og i februar 2018 kom parrets datter, Stormi, til verden.
Psst! Vidste du, at Travis gav Kylie 443 hvide roser efter fødslen, fordi Stormi blev født klokken 4:43?
Og nu tyder meget altså på, at Travis har været på knæ for Kylie.
Den 5. januar 2019 delte Kylie Jenner et billede af sig selv på sin Instagram-profil, der følges af over 123 millioner mennesker, og på trods af blåt hår var alt, vi så, den exceptionelle store diamantring, der prydede Kylies venstre finger.
Forlovelsesrygterne blev da heller ikke ligefrem mindre på baggrund af billedets caption, der helt simpelt var et hjerte.
Senere samme dag blev Kylie set ude i Los Angeles, hvor hun stadig bar diamantringen på sin venstre ringfinger. Rygterne siger, at Travis friede til Kylie nytårsaften – som hun først fejrede sammen med storesøster, Kendall Jenner ved Drakes nytårsfest på Delilah i Los Angeles.
Vi spekulerer på, om Travis mon sprugte Kylies far, Caitlyn Jenner, om lov først? Eller er det (også) momager, Kris Jenner, der styrer sine seks arvingers ægteskab?
Kylies mulige forlovelsesring ser under alle omstændigheder ikke ligefrem beskeden ud, men hun er langt fra den eneste i Hollywood (eller i Kardashian/Jenner-familien), der er blevet friet til med et gigantaisk diamantring. I galleriet herunder har vi samlet nogle af de vildeste kendisforlovelsesringe nogensinde. Scroll løs!
Foto: All Over Press.
Meghan Markle. Du har med garanti set denne ring før. Da britiske prins Harry i 2017 friede til den canadiske Meghan Markle, gjorde han det med royal elegance. Ringen er udført af Dronning Elizabeths favoritjuvelør Cleave and Company, og diamanten er hentet fra Botswana, hvor parret holdte deres første fælles ferie og blev forelskede. Tal om en prince charming!
Foto: The White House.
Melania Trump. Da den amerikanske præsident Donald Trump og hans førstedame Melania Trump udsendte deres officielle portrætter fra Det Hvide Hus, var der en ganske særlig ting, der stod ud på netop Melanias foto. Den 25 carat tunge diamantring, som præsidenten havde forærret sin hustru ved deres 10-års bryllupsdag. Ringen skulle efter sigende have kostet Donald Trump 3 millioner dollars.
Foto: Instagram @nickiminaj
Nicki Minaj. Da rapperen Meek Mill i 2015 friede til Nicki Minaj var det med denne 15 carat tunge hjerteformede gule diamant. Om Nicki stadig har den gule 'stunner' ved vi dog ikke. Parret gik fra hinanden, inden bryllupsklokkerne ringede.
Foto: Instagram @parishilton
Paris Hilton Det er godt nok ikke første gang, Paris Hilton er forlovet. Faktisk er det hele tredje gang, at amerikaneren siger 'Yes'. Denne gang var det skuespilleren Chris Zylka, der i starten af 2018 faldt på knæ under parrets skiferie med den 20 carat tunge pæreformede diamantring. Rygterne siger, at ringen er 2 millioner dollars værd.
Foto: Instagram @whododatlikedat
Samira Wiley 'Orange is the New Black'-skuespillerinden Simira Wiley blev i 2016 forlovet med 'Orange is the New Black'-forfatteren Lauren Morelli. I marts 2017 forseglede de så aftalen ved et storslået Palm Springs bryllup.
Foto: All Over Press.
Ariana Grande Den 25-årige sangfuld havde kun datet den 24-årige Pete Davidson i få uger, da den blonde komiker faldt på knæ. Ariana sagde ja, og det forstår vi godt. Davidson friede med en pæreformet diamantring til en værdi af cirka 100.000 dollars. Ringen er lavet af den Manhattan-baserede juveler Greg Yuna.
Foto: All Over Press.
Beyoncé Jay-Z 'put a ring on it', og ikke bare hvilken som helst. Sangfulgen pryder sin finger med en 18 carat emerald cut solitaire ring fra Lorraine Schwartz. Prisen? Cirka 5 millioner dollars.
Foto: Instagram @carowozniacki
Caroline Wozniacki Vi tør godt satse på, at der ikke er mange andre, med et dansk statsborgerskab, der kan vifte med en diamantring som denne. Det 28-årige tennistalent sagde ja til den 35-årige basketballspiller, da han på en ferie til Bora Bora friede med den 8,88 carat tunge diamantring. Stenen er efter sigende D-farvet, hvilket betyder at diamanten er fejlfri.
Foto: All Over Press
Kate Middleton Verdens mest kendte blå safir sidder på fingeren af hertuginden af Cambrigde, men før det sad den på Prinsesse Dianas finger, og dermed er sentimental værdien allerede i skyerne. Da Prins Charles købte ringen i 1981, kostede den angiveligt 28.000 pund, men i dag er ringen uvurderlig grundet den royale ejere. Safiren vejer 12 carat, er omfattet af 14 hvide diamanter, og sidder på et 18K hvidguldsbånd.
Foto: All Over Press
Kim Kardashian Da rapperen Kanye West friede til reality-baben Kim Kardashian i 2013 var det med en 15 carat cushion cut Lorraine Schwartz diamant sat på et pavé bånd. Ringen vurderes til ca. 2 millioner dollars, men efter et par år blev den opgraderet til en lignende, men meget dyrere 20 carat ring også fra Lorraine Schwartz. Rygterne siger dog at Kim mistede den nye ring, da hun blev overfaldet på sit hotelværelse i Paris i 2017.
Foto: All Over Press.
Dronning Margrethe Da Henri de Laborde de Monpezat i 1966 friede til den danske kronprinsesse, hev han en helt speciel ring op af lommen. Tvillingestenene måler angiveligt 6 carat hver, og ringen er lavet af Van Cleef and Arpels. Netop dette design kaldes 'toi et moi', som oversættes til 'dig og mig'. Hver sten symboliserer henholdvis bruden og gommen.
Foto: Instagram @emilyrata
Emily Ratajkowski Den 27-årige model sagde i 2018 ja til den 31-årige skuespiller Sebastian Bear-McClard. Da skuespilleren fiede til modellen på New York restauranten Minetta Tavern, var det dog uden en ring, hvorfor modellen nedslog hans frieri. Det tog Sebastian dog ikke for gode varer, og derfor lavede han en ring ud af regningen for deres restaurantbesøg. Papirringen blev dog senere skiftet ud med denne to-stens-ring, der både består af en firkantet og en pæreformet diamant.
Foto: Vogue
Hailey Baldwin Da hele verdens Justin Bieber i 2018 blev færdig med at være hele verdens, friede han til sin modelkæreste Hailey Baldwin. De to havde ikke været sammen længe - i hvert fald ikke i denne omgang af deres 'on and off'-forhold. Den New York-baserede juveler Solow & Co brugte et par uger på at lave den 6 carat tunge ring til Justin, og den 21-årige blonde babe sagde ja til den 500.000 dollars dyre diamant.
Foto: Instagram @_kate_g_
Kate Grigorieva
Den 28-årige Victoria's Secret model pryder sin finger med en 5.03 carat Fancy Vivid gul diamant med 0.61 carat baguette cut diamanter på siden. Giveren var den 31-årige fodboldspiller Anton Sjunin.
Foto: Foto. All Over Press
Khloé Kardashian Da den amerikanske reality-tv-stjerne i 2009 sagde ja til basketballspilleren Lamar Odom, var det med en 'show stopper' af en ring. Den radiant cut 12,5 carat tunge diamant sad i en halo setting på et bånd af tre tynde diamantbesatte ringe. Hvor den 850.000 dollars dyre ring befinder sig i dag, efter parrets skilsmisse, er ikke til at vide.
Foto: Instagram @LeaMichele
Lea Michele Den 31-årige skuespillerinde sagde ja, da kæresten Zandy Reich friede med denne 4 carat radiant cut. Reich, der meget passende udtales 'rich' har haft cirka 250.000 dollars oppe af lommen, for at Lea kan pryde sin finger med den glitrende sten.
Foto: PR.
Cecilie Haugaard Den smukke mørkhårede model sagde ja til popdrengen Christoffer, da han i september 2018 friede til hende en søndag i Tisvilde. Christoffer samarbejde med juveler Brian Mouritsen om ringen, og resultatet består i tre separate ringe, der hver især symboliserer henholdsvis tro, håb og kærlighed. Centerringen, der består af den over 3 carat tunge diamant, symboliserer kærlighed, mens de to garderringe, som omgiver den, symboliserer tro og håb. Alle tre ringe, som modellen nu bærer, er kreeret i 18 kt. hvidguld af en af Europas bedste guldsmede.
Foto: MEGA
Jennifer Lopez
J.Lo sagde 'I do' til baseballspilleren Alex Rodriguez på en ferie på Bahamas i marts 2019. Forlovelsesringen er en emerald-skåret ring mellem 11 og 15 karat, og er vurderet til have en værdi på cirka 5 millioner dollars.
Hvis du endnu ikke har set kærlighedsfilmen, The Notebook, er der kun én ting at gøre. Stop med at læse denne artikel med det samme og vend først tilbage om to timer og fire minutter, når du har set filmen færdig!
Hvis du derimod, som os, har set filmen (cirka 20-30 gange) kan du trygt læse videre og glæde dig over nyheden.
The Notebooks forfatter, Nicholas Sparks, der skrev historien i 1996, har nemlig netop offentliggjort, at The Notebook bliver forvandlet til en musical på Broadway.
I år 2004 blev Sparks’ bog lavet til en film, og verden blev beriget med en af de smukkeste filmatiserede kærlighedshistorier nogensinde mellem karaktererne Noah Calhoun og Allie Hamilton – spillet af Ryan Gosling og Rachel McAdams.
Udover Nicholas Sparks selv skal den anerkendte producer, Bekah Brunstetter, og sangskriver, Ingrid Michaelson, forvandle historien, vi allerede kender, til en musical. ”Jeg er begejstret for at skulle arbejde med Bekah og Ingrid for at gøre The Notebook til en realitet på Broadway. De er begge store talenter, og det er åbenlyst en historie, der ligger mit hjerte nær”, udtalte Sparks i forbindelse med offentliggørelsen, og han er da heller ikke den eneste på holdet, der har svært ved at få armene ned:
”Da jeg blev præsenteret for muligheden i at arbejde på The Notebook, blev jeg nødt til at undskylde mig selv og gå ud på toilettet og græde, før jeg kunne vende tilbage til mødet. Jeg har elsket filmen og historien i mange år, og tanken om at forvandle den til en musical overvældede mig”, fortæller sangskriver, Ingrid Michaelson.
Vi ved endnu ikke, hvem, der skal overtage rollerne som Noah og Allie. Vi ved dog, at de får nogle store sko at udfylde fra Ryan Gosling og Rachel McAdams, der endda opnåede så stor kemi på settet, at de blev kærester privat. Deres forhold varede fra 2005 til 2008.
Foto: MEGA
Ryan Gosling og Rachel McAdams i år 2005.
Vi venter i spænding på offentliggørelsen af flere detaljer omkring musicalen – og så længe vi venter, kan vi jo passende tage et kig på alle de kendispar, der blev forelskede på filmsettet:
Foto: All Over Press
Blake Lively og Ryan Reynolds - The Green Lantern
Foto: All Over Press
Penelope Cruz og Javier Bardem – Vicky Christina Barcelona
Foto: All Over Press
Angelina Jolie og Brad Pitt - Mr. & Mrs. Smith
Foto: All Over Press
Channing Tatum og Jenna Dewan - Step Up
Foto: All Over Press
Ben Affleck og Jennifer Garner - Daredevil
Foto: All Over Press
Angelina Jolie og Billy Bob Thornton - Pushing Tin
Foto: All Over Press
Alicia Vikander og Michael Fassbender - The Light Between Oceans
Foto: All Over Press
Brad Pitt og Gwyneth Paltrow - Seven
Foto: All Over Press
Carey Mulligan og Shia LaBeouf - Wall Street: Money Never Sleeps
Foto: All Over Press
Ryan Gosling og Rachel McAdams - The Notebook
Foto: All Over Press
Tom Cruise and Nicole Kidman - Days of Thunder
Foto: All Over Press
Emma Stone og Andrew Garfield – The Amazing Spider-Man
Foto: All Over Press
Natalie Portman og Benjamin Millepied - Black Swan
Foto: All Over Press
Eva Mendes og Ryan Gosling - The Place Beyond The Pines
Foto: All Over Press
Robert Pattinson og Kristen Stewart - Twilight
Foto: All Over Press
Jake Gyllenhaal og Reese Witherspoon - Rendition
Foto: All Over Press
Jennifer Aniston og Vince Vaughn – The Break-Up
Foto: All Over Press
Jennifer Aniston og Justin Theroux - Wanderlust
Foto: All Over Press
Vanessa Hudgens and Zac Efron - High School Musical
Foto: All Over Press
Blake Lively and Ryan Reynolds - The Green Lantern
Foto: All Over Press
Jennifer Lawrence og Nicolas Hoult - X Men: First Class
Foto: All Over Press
Jennifer Lopez og Ben Affleck – Gigli
Foto: All Over Press
Sienna Miller og Jude Law - Alfie
Foto: All Over Press
Jessica Alba og Cash Warren – Fantastic Four
Foto: All Over Press
Johnny Depp og Winona - Edward The Scissorhands
Foto: All Over Press
Rachel Bilson og Hayden Christensen – The OC
Foto: All Over Press
Elizabeth Taylor og Richard Burton - Cleopatra
Foto: All Over Press
Michelle Williams og Heath Ledger - Brokeback Mountain
Foto: All Over Press
Mila Kunis og Ashton Kutcher - That 70s Show
Foto: All Over Press
Sophia Bush og Chad Michael Murray – One Three Hill
Foto: All Over Press
Will Smith og Jada Pinkett – The Fresh Prince of Bel-Air
Den 76. udgave af den årlige amerikanske prisuddeling, Golden Globe Awards, løb søndag den 6. januar 2019 af stablen fra The Beverly Hilton i Beverly Hills, Californien. Her samledes cremen af film- og tv-branchen for at hylde de bedste præstationer fra år 2018.
Traditionen tro gik især de kvindelige stjerner all in på kjoler, smykker og stiletter, og de store modehuse som blandt andre Chanel, Louis Vuitton, Elie Saab og Dior var flittigt repræsenteret.
Lady Gaga løb med en stor portion opmærksomhed for sit drømmeagtige Valentino-skrud, men også skuespillerinder som Anne Hathaway, Gemma Chan og Debra Missing imponerede os med deres gallakjoler. Det var dog ikke alle, der tolkede dresscoden som værende skrud, og således så vi både Julia Roberts og Judy Greer i særdeles fashion forward bukseløsninger.
Den ene stjerne var vitterligt smukkere end den anden, og de mange kostbare diamanter funklede om kap med skuespillerinderne.
I galleriet herunder har vi samlet aftenens 50 smukkeste stjerner på den røde løber. Her kan du selv udvælge dine favoritter blandt de mange eksklusive bud, og du kan også se, hvem der havde klædt stjernerne på:
Foto: MEGA
Alison Brie i Vera Wang Collection.
Foto: MEGA
Alyssa Milano i Cristina Ottaviano.
Foto: MEGA
Amy Adams i kjole fra Calvin Klein, sko fra Jimmy Choo og smykker fra Cartier.
Foto: MEGA
Anne Hathaway i Elie Saab.
Foto: MEGA
Irina Shayk og Bradley Cooper. Cooper i Gucci.
Foto: MEGA
Caitriona Balfe.
Foto: MEGA
Catherine Zeta-Jones i Elie Saab og smykker fra Platinum by Lorraine Schwartz.
Foto: MEGA
Charlize Theron i Dior Haute Couture og smykker fra Bvlgari.
Foto: MEGA
Claire Foy i smykker fra Lorraine Schwartz.
Foto: MEGA
Constance Wu i Vera Wang Collection.
Foto: MEGA
Dakota Fanning i Armani Privé.
Foto: MEGA
Danai Gurira i Rodarte.
Foto: MEGA
Debra Messing i Pamella Roland.
Foto: MEGA
Elizabeth Moss i Dior Haute Couture.
Foto: MEGA
Emily Blunt og John Krasinski. Blunt i Alexander McQueen.
Foto: MEGA
Emma Stone i Louis Vuitton.
Foto: MEGA
Emmy Rossum.
Foto: MEGA
Gemma Chan i Valentino couture, smykker fra Forevermark Diamonds og stiletter fra Christian Louboutin.
Foto: MEGA
Glenn Close i Armani Privé og smykker fra Cartier.
Foto: MEGA
Holly Taylor.
Foto: MEGA
Indya Moore i Louis Vuitton.
Foto: MEGA
Jameela Jamil i Monique Lhuillier.
Foto: MEGA
Janelle Monae i Chanel.
Foto: MEGA
Judy Greer i Alberta Ferretti.
Foto: MEGA
Julianne Moore i Givenchy Haute Couture og smykker fra Chopard.
Foto: MEGA
Julia Roberts i Stella McCartney og smykker fra Chopard.
Foto: MEGA
Kaley Cuoco.
Foto: MEGA
Kiki Layne i Dior Haute Couture og smykker fra Bvlgari.
Foto: MEGA
Kristen Bell i Zuhair Murad.
Foto: MEGA
Kristin Cavallari i Amen Couture.
Foto: MEGA
Lady Gaga i Maison Valentino og smykker fra Tiffany & Co.
Foto: MEGA
Laura Harrier i Louis Vuitton, smykker fra Bvlgari og sko fra Giuseppe Zanotti.
Foto: MEGA
Lili Reinhart i Khyeli Couture.
Foto: MEGA
Linda Cardellini.
Foto: MEGA
Lucy Boynton i Celine.
Foto: MEGA
Lucy Lu i Galia Lahav.
Foto: MEGA
Lupita Nyong'o i Calvin Klein.
Foto: MEGA
Molly Sims.
Foto: MEGA
Nicole Kidman i Michael Kors Collection og smykker fra Platinum by Harry Winston.
Foto: MEGA
Olivia Colman.
Foto: MEGA
Penelope Cruz.
Foto: MEGA
Rachel Brosnahan i Prada og smykker fra Irene Neuwirth.
Foto: MEGA
Rachel Weisz i kjole fra Celine, smykker fra Cartier, sko fra Jimmy Choo og clutch fra Edie Parker.
Foto: MEGA
Regina King i Alberta Ferretti.
Foto: MEGA
Rosamund Pike i Givenchy Haute Couture.
Foto: MEGA
Sandra Oh i Versace og smykker fra Forevermark Diamonds.
Irina Shayk og Bradley Cooper er et sjældent syn på den røde løber, men med Bradley Coopers mesterværk ‘A Star is Born’, som var nomineret til flere priser, var de to søde turtelduer at spotte årets røde løber til Golden Globe Awards 2019.
Og Irina og Bradley var bestemt ikke det eneste Hollywood-par, hvis kærlighed strålede om kap til den 76. udgave af den amerikanske prisuddelingsfest, der fandt sted i Los Angeles natten mellem søndag den 6. januar og mandag den 7. januar dansk tid.
Glæd dig også til at se de søde rød løber-kys mellem Heidi Klum og Tom Kaulitz og Gina Rodriguez og Joe Locicero. Aw, så sødt!
Dertil kan du også få et gensyn med Hugh Grant, som ankom sammen med hustruen Anna Elisabet Eberstein.
Find alle de søde par fra Golden Globe Awards 2019 i galleriet…
Sangfulgen, Beyoncé, og rapper-manden, Jay-Z, giftede sig med hinanden ved en særdeles privat ceremoni på Manhattan den 4. april 2008. Beyoncé er født den 4. september og Jay-Z den 4. december, og derfor var det ikke just tilfældigt, at parret blev gift på den fjerde dag i den fjerde måned.
Vi ved dog ikke meget om parrets bryllupsdag, for selv topprominente gæster som Kelly Rowland, Michelle Williams, Gwyneth Paltrow og Chris Martin blev holdt under en streng ingen-fotografering-regel.
Da Bey og Jay-Z i år 2017 kunne fejre 9-års bryllupsdag brød Beyoncés mor, Tina Knowles, dog alligevel reglerne og delte et billede fra sin datters bryllupsceremoni:
I år 2018 kunne parret, der dog har været igennem deres i-medgang-og-modgang på grund af Jay-Zs utroskab, så fejre 10-års bryllupsdag. Alt er tilsyneladende tilgivet (vi tror også, at Beyoncé fik raset ud med battet i musikvideoen til hittet ”Hold Up” fra 2016), for Beyoncé har netop delt en årskavalkade til 2018, der viser billeder fra parrets løftefornyelsesceremoni i juni 2018.
Her deler Beyoncé i et splitsekund private billeder af parret og deres lille familie, der nu består af den 6-årige datter, Blue Ivy, samt tvillingerne Rumi og Sir Carter, der er født i juni 2017.
Og hvilke billeder!
Beyoncé afslører nemlig, at hun på løftefornyelsesdagen bar et komplet brude-look. Beyoncé havde valgt en drømmeagtig kjole fra den israelske couture-designer, Galia Lahav. Kjolen var en off-the-shoulder victoriansk inspireret model med gennemsigtig blonde og en perlebesat overdel. Kjolen er angiveligt prissat til cirka 100.000 kroner.
Den 37-årige “brud” parrede den overdådige kjole med et langt slør, og som den fashion-Bee hun nu engang er, tilsatte hun desuden et par moderne, bittesmå solbriller.
Hvis du selv er så heldig at skulle giftes (og har et enormt budget), kan du bestille kjolen, der bliver speciallavet til hver kunde HER. Du kan få et nærmere kig på den eksklusive Thelma-model fra Galia Lahav her:
The Carters havde allerede tidligere på året delt sparsomme billeder fra løftefornyelsen under deres On the Run Tour II – nærmere bestemt under sangen Forever Young – og du kan nyde parrets rørende performance tilsat intime familievideoer lige her:
2018 må i sandhed siges at have været et begivenhedsrigt år for Lady Gaga, der går under det borgerlige navn, Stefani Joanne Angelina Germanotta.
2018 blev nemlig både året hvor Lady Gaga, som den allerførste, sportede Celines nye designer, Hedi Slimanes, første design. Det blev også året, hvor Lady Gaga bekræftede sin forlovelse til agenten, Christian Carino. Yderligere blev 2018 året, hvor den 32-årige amerikaner sprang ud som skuespiller i mega-succesen A Star Is Born – hvilket hun endda er blev nomineret til en Grammy og en Golden Globe for – og så sluttede Gaga året af med at kickstarte sit nye Las Vegas-show, Enigma.
Foto: MEGA
Lady Gaga med sin skuespilkollega og instruktør fra filmen A Star Is Born, Bradley Cooper.
Men succesbølgen, som Lady Gaga tydeligvis surfer på, stopper ikke her. Tilbage i maj 2018 ansøgte Lady Gagas firma, Ate My Heart Inc., om rettighederne til navnet Haus Beauty. Navnet refererer til Gagas kreative team, der går under navnet Haus of Gaga. Siden maj er der dog ikke sket yderligere i beauty-firmaet… Lige indtil nu!
Fredag den 28. december 2018 opdagede en dedikeret fan nemlig, at Haus Beauty pludseligt havde oprettet en hjemmeside. Hjemmesiden er endnu ikke fyldt med produkter, men fans har mulighed for at skrive sig op til e-mails fra Haus Beauty.
Det lader altså til, at Lady Gaga er ved at joine den efterhånden lange liste af kendiskvinder, der opretter deres egne makeup-brands. På den måde bliver Lady Gaga altså kollega til blandt andre Kylie Jenner (Kylie Cosmetics), Kim Kardashian (KKW Beauty), Rihanna (Fenty Beauty) og Jennifer Lopez (Inglot).
Psst! Det var også fans, der i sin tid opdagede, at Rihannas firma havde søgt om rettighederne til navnet Fenty Beauty, og se bare hvordan det udspillede sig.
Gaga har da også allerede erfaring i beauty-branchen. Hun har nemlig sit eget parfume-brand, The Fame, ligesom at hun har ageret kampagnemodel for Macs Viva Glam-serie.
2019 tegner allerede til at blive et begivenhedsrigt år for Lady Gaga grundet hendes mange award-nomineringer for rollen som Ally i Bradley Coopers A Star Is Born, men måske Gaga får travlt med andet end at rydde hylderne til statuetter. Meget tyder nemlig på, at Haus Beauty er tættere på launch end nogensinde før.
… Tag jer ikke af os – vi sidder bare klistret til skærmen og venter på opdateringer!
Psst! Mens vi venter, kan vi jo kigge nærmere på Lady Gagas bedste øjeblikke på den røde løber, hvor hun ikke ligefrem er kendt for at gå stille med dørene. Scroll løs i galleriet hvor vi har samlet 9 af Lady Gagas bedste galla-looks:
Januar er den perfekte suppemåned. For det første trænger du til noget let og sundere oven på decembers mange fristelser, og for det andet er det dejligt at lune sig på en varm suppe i en af årets koldeste måneder.
Denne broccolisuppe er lavet med blomkål, spinat, grønne ærter og lidt gulerødder og er simpelthen spækket med flydende vitaminer. Jeg laver altid en stor portion i håb om, at der er noget tilbage, som kan komme i fryseren, men det er sjældent, at der rent faktisk er rester.
Opskriften er til 3 sultne personer.
Ingredienser:
2 løg
2 fed hvidløg
5 cm ingefær, skrællet
1 hel broccoli
1/2 blomkål
1 porre
2 gulerødder
3 dl. frosne grønne ærter
3 håndfulde frisk spinat, skyllet
1,5 liter grøntsagsbouillon (gerne lidt ekstra)
1 stor tsk. stødt gurkemeje
1 stor tsk. karrypulver
1 spsk. kokosolie til stegning
Topping:
2 stængler grønkål
1 porre
1 citron
Frisk timian
Ristede græskarkerner, boghvedekerner, hørfrø og cashewnødder
Snit løgene og riv både ingefær og hvidløg på et rivejern. Kom kokosolie i en stor gryde og svits løgene ved middelvarme til de bliver let gyldne. Tilsæt så hvidløg og ingefær og derefter karry og gurkemeje og rør godt rundt i lidt over 1 minut. Tag løgblandingen af og stil til side.
Bræk broccoli og blomkål i mindre buketter, skær porre og gulerødder i mindre stykker og kom det i gryden sammen med bouillon. Alle grøntsager skal gerne være helt dækket, så det kan være nødvendigt at tilsætte lidt ekstra bouillon eller vand. Lad grøntsagerne småkoge under låg i 20 minutters tid indtil de er helt møre. Kom frosne ærter og spinat i gryden og lad det simre i yderligere 5 minutter.
Hæld grøntsagerne fra i en si og sørg for at have en skål under til bouillonen. Blend så de møre grøntsager i en kraftig blender sammen med løgblanding og bouillon. Jeg gør det altid over to omgange, da det hele ikke kan være i blenderen på samme tid. Vær gerne tålmodig med at blende, for jo længere du blender, jo mere cremet bliver suppen. Du behøver ikke, at tilsætte alt bouillonen når du blender, du kan justere konsistensen bagefter.
Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt bouillon til du har den konsistens, du bedst kan lide – gerne cremet, men ikke for tyk. Smag til med salt og peber og lad suppen stå ved svag varme mens du forbereder topping.
Forvarm ovnen på 160 grader. Fjern stænglerne på grønkålen, så du kun har bladene tilbage. Hak det fint og kom det i en lille pose sammen med 1 spsk. olivenolie, salt og peber og bland det godt. Kom grønkålen på en bageplade med bagepapir og kom det i ovnen i 5 – 8 minutter. Hold øje med det undervejs. Kålen skal blive let sprød, men må ikke tage for meget farve. Rist kerner og nødder på en varm pande og stil til side. Skær porren i tynde ringe og steg dem let på panden i lidt olivenolie med frisk timian og seks halve skiver økologisk citron.
Server den cremede suppe med sprød grønkål, citronstegt porre, ristede nødder og kerner og et godt brød.
Hold nytårsstemningen i live lidt endnu ved at tilføje pailletter til dit outfit. Det lyder måske fornemt for et arbejds-look, men du kan sagtens gøre glitteren hverdagsvenlig ved at tilsætte en kraftig strik. Vær festlig, hold varmen og pift looket op med en farverig neglelak og nogle markante smykker.
Denne måneds ELLE er netop landet på gaden, og her går vi tæt på tennisstjernen, Caroline Wozniacki, der også pryder forsiden.
Da Caroline, i januar 2018, vandt karrierens første Grand Slam-tunering, sagde hun i sin takketale, at hun kun manglede en ELLE-forside for at fuldføre karrieren. Det danske sportstalent mente selvfølgelig ikke en dansk ELLE-forside (den havde hun nemlig allerede lavet i marts 2017), men chefredaktør, Cecilie Ingdal, tænkte alligevel, at hun ville tilbyde Caroline endnu et cover.
Således pryder den 28-årige blonde tennisgigant månedens forside iført pallietter og hverdagsstrik. Et delikat outfit, der alligevel er supernemt at gøre efter.
ELLEs Fashion Director, Barbara Gullstein, der også har stylet forsiden, har fundet 10 items, der hjælper dig med at skabe det stilsikre forside-look.
Scroll løs i galleriet herunder hvor vi har samlet dem til dig:
Til vores alles store overraskelse sagde topmodellen, Karlie Kloss, I do til kæresten og forretningsmanden, Joshua Kushner den 18. oktober 2018.
Brylluppet stod blot tre måneder efter offentliggørelsen af deres forlovelse, og det foregik helt uden for pressens radar ved en privat ceremoni i upstate New York.
Generelt holdt parret dagen meget privat, og det var da heller ikke meget, Karlie Kloss delte med sine næsten 8 millioner Instagram-følgere. Lidt fik vi dog lov til at se, og med en drøm af en Dior-brudekjole á la Karlies, må det også have været svært ikke at dele.
På dagen bar Karlie Kloss en smuk, speciallavet brudekjole fra Dior med elegante, gennemsigtige blondeærmer og en bred V-udskæring. Topmodellen havde valgt en lav opsætning til de blonde lokker, der også var pyntet med et langt slør. I ørene bar hun delikate diamantørestikkere.
Kjolen var designet af Diors kreative direktør, Maria Grazia Chiuri, og selvom billederne af brudekjolen er sparsomme, er det nemt at spotte elegancen og detaljerne fra Maria Grazias hånd.
Det var et travlt år på brudekjolescenen for Grazia, der også designede influencer, Chiara Ferragnis brudekjole, som hun bar ved sit bryllup i september 2018.
Ind til nu har vi kun set enkelte billeder fra Karlie Kloss’ og Joshua Kushners bryllupsdag, men til vores store glæde offentliggjorde Karlie Kloss en video kaldet ”118 ting, der skete i 2018” på YouTube den 1. januar 2019, og her var brylluppet heldigvis uundgåeligt.
7:55 minutter inde i videoen når Karlie nemlig til årets højdepunkt. Brylluppet! Og her deler hun helt private videooptagelser. Vi er med om morgenen, hvor hun gør sig klar med sine brudepiger, i øjeblikket hvor hun tager sin far i armen, og allervigtigst første gang gommen ser sin brud.
Foto: Karlie Kloss
Det er rørende billeder, der også giver Karlie Kloss våde øjne, mens hun udbryder: ”Jeg er så glad. Tak fordi du kom” til sin udkårne, og det forstår vi skam godt, at han gjorde.
Der skete mange gode ting i Karlies liv i år 2018. Den bare 26-årige amerikaner udvidede sin sommerlejr for unge piger, Klossy, til 50 sommerlejre landet over, mens hun også blev dommer i tv-programmet Project Runway. Dog listede Karlie brylluppet som den allerstørste grund til, at 2018 var det bedste år i hendes liv hidtil, og det forstår vi godt, når vi ser videoen fra den smukke dag.
Du kan se alle de 118 ting, der skete i Karlie Kloss’ liv i 2018 lige her:
Jeg har i mange år, næsten frem til nu, været et notorisk rodehoved. Giv mig nøglen til et minimalistisk hotelværelse, og inden for de næste 15 minutter vil det være overdrysset med mine ting.
En del af det skyldes en distræthed, en nedarvet sindslig flagren, der konstant lader mig opsluge af nye ting og projekter. En anden del skyldes nok, at jeg aldrig har lært at holde orden; som skilsmissebarn og enebarn flyttede jeg fra uge til uge til et rent og ryddeligt værelse og forlod det, uden at mine forældre ville bruge vores dyrebare tid på at få mig til at rydde op. En sidste del er måske kedsomhed – jeg elsker opstarten og de store linjer, men kedes af færdiggørelsen og detaljen.
KAN MAN LAVE OM PÅ ET RODEHOVED?
Én ting er ens natur; en anden ens faktiske liv, herunder arbejdsliv. Og i sidstnævnte har jeg lært at værdsætte punktlighed, systemer – og orden. Som mor til tre har jeg brug for en vis ryddelighed omkring mig for at kunne navigere, ligesom det i mit job er et must, at jeg kan gå i detaljen, systematisere og færdiggøre projekter. Det har jeg tillært mig. Og det har gjort mig nysgerrig på at optimere processerne.
Jeg henter hjælp hos japanske Marie Kondo, der har udgivet to bøger om oprydning, ’Spark Joy’, som endnu ikke findes på dansk, og ’Magisk oprydning – en simpel, effektiv metode, der én gang for alle fjerner rod’ (Gyldendal, 2014). Se, det lyder jo tillokkende, ikke? især når den største kilde til krise i éns parforhold er rod. Mit rod.
Se Marie Kondos oprydningsråd i bunden af artiklen.
MARIE KONDOS METODE – KORT FORTALT
Kort fortalt går hendes metode ud på, at man rydder op i kategorier: tøj, bøger, papir, komono (som er alt fra papirklips til kosmetik) og sentimentale objekter (billeder, gamle stilehæfter og kærestebreve).
Efter dette system organiserer du altså ikke ét værelse ad gangen, men tager for eksempel Alt tøj i huset og sorterer det. Derefter skiller du dig af med det, som enten er røget ud af tid og tendens eller ikke længere passer (hvilket i mit tilfælde var temmelig meget), og organiserer resten i et særligt system – nemlig lagt lodret, foldet på en bestemt måde og hængt på bøjlestangen efter farve og længde. For alle kategorier gælder, at du skal have dine ting i hænderne, for det er sådan, du mærker dit tilhørsforhold til tingen og kan spørge den, hvor den skal bo. For alle ting skal have deres eget sted. når jeg ser på mit hjem, kan jeg se, at en stor del af mit rod skyldes: 1. At jeg har for mange ting, og 2. At tingene ikke har deres faste sted og flytter rundt i bunker. Derfor må målet være, at jeg skal ned på et antal ting og ende med dem, der gør mig tilfreds og lidt lykkelig – og er nemme for mig at holde styr på.
SMERTELIG UDSMIDNING
Rod kan skyldes mange ting. Men også kaldes mange ting. nogle forbinder det med skam, andre hylder, at vi har ting omkring os, fordi de repræsenterer vores historie, vores liv. Jeg befinder mig nok lidt midtimellem.
Da vi flyttede familien sidste år, endte jeg med at smide kasse på kasse ud natten forinden, hvilket i tiden derefter efterlod mig sårbar – og lidt tom – men samtidig også lettet. Jeg var (og er den dag i dag) plaget af tanken om det arvegods, jeg forlod i natten, men samtidig var en del af mig glad. tunge møbler, som jeg ikke havde kunnet tage mig sammen til at skille mig af med, var nu væk, og jeg kunne begynde mit nye liv i vores nye hus – det første hjem, min mand og jeg har valgt at købe sammen.
Et studie fra Yale School of Medicine forklarer, at det at skille sig af med ting vækker det område i hjernen, som reagerer på mindre smerte, for eksempel fra et papirsnit. Samtidig er det også videnskabeligt bevist, at vi knytter os til ting, når vi rører ved dem. Alt dette giver god mening, når jeg husker, hvordan jeg havde det med mit efterladte gods.
OG NU ER DET NU…
Marie Kondos metode er med til at give mig et spark. Den er til at gå til og meget ”hands-on”. når man har læst et kapitel, har man lyst til at gå i gang og endnu større lyst til at skille sig af med alt det, som ikke repræsenterer en aktuel værdi eller funktion. På den måde har jeg nu været næsten hele huset igennem, og det ser lovende ud. Selv min mand aner håb. Største anke er, at jeg måske har smidt for meget ud. Det kan man nemlig godt. Og så er jeg måske ikke helt så god til at holde den orden, der er kommet. Men jeg tænker, at bogen kan læses og efterfølges igen og igen – denne gang med Marie Kondos udførlige tegninger til, hvordan alting skal foldes, ordnes og organiseres.
MARIE KONDOS 5 RYDDELIGE RÅD
1. SORTER EFTER KATEGORIER
Ideen med at rydde op efter kategorier frem for at tage rum for rum er enkel: Når du samler alt det tøj, eller de bøger, du har, får du for alvor overblik over, hvor meget eller hvor lidt du har, og hvad der skal gemmes, smides ud eller geninvesteres i. Det kan virke uoverskueligt, men er genialt i processen. Overblik er alting.
2. RESPEKTER DINE TING
Når du har sorteret dine ting og haft dem alle i hænderne, står du tilbage med dem, der virkelig har betydning eller funktion for dig. Og dem skal du respektere. Hæng eller fold tøjet pænt, og stil tasker og sko ordentligt. Når du gør det, bliver du også gladere for dem og føler dig rigere. Prøv det. Det virker.
3. STYR DIN NOSTALGI
Når du sorterer tøj, skal du ikke se på smykker og de breve, der lå i en æske under natkjolerne, og er det bøger, du skal ordne, skal du ikke se på gamle fotos.
4. GIV VIDERE
Mærk efter, om dine ting giver dig glæde – eller om glæden ved dem er forduftet eller måske aldrig var der. Find fred i at sælge eller give dem videre ved at tænke på, at andre kan blive glade for dem, og mærk letheden ved at skille dig af med dem.
5. FOLD DET
Ifølge Kondo får du langt bedre overblik over dit tøj, hvis det er foldet, arrangeret i æsker og lagt i en skuffe. Og tøjet skal foldes på en særlig måde (se en video med ”KonMari folding methods” herunder), så det står lodret. På den måde slipper du for stakke af ting, hvor du ikke ved, hvad der er nederst. Hvis du vælger at hænge dit tøj, skal det arrangeres efter farve og sømlængde med det lyse og korteste tøj først.
Se Marie Kondos smarte måde at folde tøj på i videoen herunder.
Når du hedder Justin Bieber og er en af verdens største musikfænomener – eller hvis du hedder Hailey Bieber og er gift med førstnævnte – kan nytårsaften simpelthen ikke fejres i stilhed.
Det superrige unge par har netop slået sig ned i Justins hjemland, Canada, men det var dog ikke her, de fejrede nytåret. Popdrengen og modellen bruger også meget tid i Los Angeles og New York, men heller ikke de to amerikanske stater vandt nytårslotteriet hos Mr. og Mrs. Bieber.
Ifølge kilder sagde Justin Bieber og Hailey Bieber nemlig ikke Hello til 2019, men derimod Aloha. Parrede fejrede deres første nytår som ægtefolk sammen med Justins venner i Oahu, Hawaii.
”De fejrede alle sammen nytåret sammen og gruppen hang ud på Waikiki-stranden” fortæller en kilde til People Magazine, der også kan berette om, at Justin surfede på standen, hvorefter han betalte en frokost til hele holdet på restauranten, Duke’s på Waikiki-stranden.
Om aftenen festede det unge kendispar blandt andet med den 40-årige præst og ven, Carl Lentz, hans kone, Laura Lentz og den professionelle surfer, Kelia Termini ved en privatfest.
Foto: @keliamoniz
Kelia Termini, Hailey Bieber og Laura Lentz.
Både Laura og Kelia delte Instagram-stories fra aftenen, der viste hvordan gruppen sluttede årets sidste dag af med et hyggeligt bål.
Dog har it-parret allerede udvidet familien en smule, idet de for nyligt erhvervede sig hunden, Oscar Bieber. Oscar ønskede sine forældres mange millioner af Instagram-følgere god jul på det sociale medie, men hvorvidt han også var med mor og far på Hawaii, ved vi dog ikke.