Få logoer er lige så tidløse, sofistikerede og efterstræbte som Chanels klassiske CC-logo.
Det lille guldlogo repræsenterer nemlig ikke bare over 100 års ikonisk modedesign, men er også blevet et symbol for luksus og elegance.
Mange internationale modehuse har igennem tiden givet deres logo et nymoderne ’brush up’. Yves Saint Laurent blev til Saint Laurent, Céline mistede en apostrof (begge til fordel for Hedi Slimanes kreative styre), men også det britiske modehus, Burberry, har revurderet sit klassiske logo.
Hos Chanel står det klassiske CC-logo dog uforandret, præcis som Coco herself skabte det i 1925. Da Karl Lagerfeld så svang sin tryllestav i det franske modehus fra 1983 frem til sin død i 2019, nåede hypen omkring brandet – og ikke mindst logoet – nye højder, og i dag ser vi det her, der og alle vegne.
Stod det til os, prydede det lille, men altsigende logo gerne vores tasker, sko, solbriller, bælter, hårpynt og ikke mindst: smykker!
De fleste ved dog også, at en tur i Chanel hurtigt rimer på en opringning fra din bankrådgiver (med mindre du har været usandsynlig god til at spare op), men det er der heldigvis en løsning på.
Amerikanske Old Soul Vintage Jewelry skaber nemlig smykker ud af gamle vintage designerknapper – særligt fra Chanel.
Både Coco og senere Kejser Karl var jo gavmilde i forhold til at udsmykke deres designs med CC-logoet, og det betyder heldigvis, at der er uendelige mange unikke knapper, der bare venter på at få nyt liv.
Det har Ashley, der står bag Old Soul Vintage Jewelry, set, og nu skaber hun armbånd og halskæder med et ønske om at kombinere moderne æstetik med ikonisk luksus.
Således er det ikke kun Chanel, der har fundet vej til Old Soul Vintage Jewelrys værksted (om end det klart er det bedst repræsenterede logo), men også knapper og gamle accessories fra Louis Vuitton, Gucci og Hermés får nyt liv.
Det kan som sagt være en bekostelige affære at smykke sig med det 94 år gamle Chanel-logo, men hos Old Soul Vintage Jewelry kan det rent faktisk lade sig gøre, uden at du behøver at tømme sparegrisen.
Du kan nemlig tilføje et smykke skabt med en vintage Chanel-knap til din samling for cirka 1.000 kroner. Dog skal du være lynhurtig, for hjemmesiden tømmes nærmest hurtigere, end den fyldes op.
Du kan følge med i det tilgængelige sortiment hos Old Soul Vintage Jewelry på webshoppen eller på Instagram.
I galleriet herunder har vi samlet alle smykkedetaljerne fra Chanels Spring/Summer 2019-show. Her kan du lade dig inspirere af Karls styling og lede efter lignende styles på vintagejagten.
Psst! Du kan selvfølgelig også smutte forbi en Chanel-butik, hvor smykkekollektionen i galleriet netop er landet.
Nogle af parrene kan vist tilskrive ideen om ægteskabet til den solide promille, de havde i blodet, da det blev indgået, mens andre bare var blændet af nyforelskelse.
Du kan selvfølgelig selv overveje at gifte dig med din nye flirt for lige at tjekke, om I i virkeligheden passer sammen – det finder man tilsyneladende hurtigt ud af.
Eller også kan du gå en stor bue udenom hurtige ægteskaber og nøjes med at trække på smilebåndet over de 9 korteste kendisægteskaber, som vi har samlet i galleriet herunder:
Foto: MEGA
Bradley Cooper og Jennifer Esposito En af Hollywoods mest eftertragtede mænd, Bradley Cooper, var engang kortvarigt gift med skuespillerinden, Jennifer Esposito. De blev smedet sammen i Sydfrankrig i december 2006, men bare få måneder senere endte de ægteskabet. "Det gode var, at vi begge to indså det... Nogle gange indser du det bare", fortalte Cooper i et interview i 2011.
Foto: MEGA
Britney Spears og Jason Alexander Listens suverænt koreste ægteskab går til Britney Spears og Jason Alexander. Efter et par festdage i Las Vegas i 2004 besluttede de to barndomsvenner sig for at blive gift. Ceremonien begyndte omkring kl. 05:00 om morgenen og varede cirka syv minutter, men allerede 55 timer senere, blev ægteskabet annulleret. Britneys næste ægteskab til Kevin Federline varede dog i hele to år.
Foto: Youtube
Cher og Gregg Allman Få dage efter Chers skilsmisse fra Sonny Bono var gået i orden, giftede hun sig med rockstjernen, Gregg Allman, i Las Vegas. 9 dage efter gik det dog op for Cher, at det ægteskab heller ikke var nogen god idé, og parret blev skilt. Efter skilsmissen endte Cher og Gregg dog med at forsone, og de blev sammen i et par år.
Foto: MEGA
Dennis Rodman og Carmen Electra Las Vegas er jo aldrig nogen dårlig idé, hvis du går med giftetanker, og Dennis Rodman og Carmen Electra faldt også i den fælde. Den 14. november 1998 giftede de sig i the Little Chapel of the Flowers, men to uger senere ansøgte gommen om en annullering. Han begrundede det med, at han ikke var ved sine fulde fem, da ægteskabet blev indgået.
Foto: Youtube
Drew Barrymore og Jeremy Thomas Skuespillerinden var bare 19 år gammel, da hun giftede sig med barejen tilbage i 1994. De to havde datet i bare seks uger, og to måneder efter brylluppet var Drew da også klar til at lade sig skille.
Foto: MEGA
Kim Kardashian og Kris HumphriesÆgteskabet mellem Kardashian og Humphries er ikke listens koreste, men nok det mest kendte. Reality-stjernen og basketballspilleren sagde 'I Do' for rullende kameraer i 2011, men efter 72 dage udsendte Kim en meddelelse med ordene: "Efter nøje overvejelser har jeg besluttet at ende mit ægteskab. Jeg håber, at alle forstår, at det ikke har været en let beslutning. Jeg håbede, det her ægteskab skulle vare hele livet, men nogle gange går tingene ikke som planlagt. Vi forbliver venner og ønsker hinanden det bedste".
Foto: Youtube
Lisa-Marie Presley and Nicolas Cage Elvis' datter sagde ja til skuespilleren i august 2002 ved en ceremoni i Hawaii, men allerede i november samme år søgte Cage om skilsmisse, mens han udtalte: "Vi skulle aldrig være blevet gift i første omgang".
Foto: Youtube
Nicky Hilton og Todd Andrew Meister Hilton-søsteren har overraskende nok også været brud ved et Vegas-bryllup. Hun giftede sig med sin forretningsmand i august 2004, men i november samme år var det 85 dage lange ægteskab slut.
Foto: Youtube
Pamela Anderson og Kid Rock Efter flere års on/off-dating blev festparret, Pam og Kid, gift i juli 2006. Brullyppet foregik på en yacht, og bruden var ikældt en hvid bikini. Det bragte tilsyneladende ikke held, for 122 dage efter ansøgte de om skilsmisse.
Det er netop blevet offentliggjort, at den ungarske model Barbara Palvin officielt er blevet en Victoria’s Secret-engel, og dermed er hun også den første ungarske model, som skal repræsentere det famøse undertøjsbrand.
Barbara Palvin er dog ikke helt ny, når det kommer til den berømte Victoria’s Secret-catwalk; første gang hun spankulerede ned af podiet med alverdens øjne rettet mod sig var nemlig i 2012, og så igen i 2018;
Den famøse engel-titel er da også, hvad de fleste modeller karakteriserer som det ultimative mål for modelkarrieren, så begejstringen fra Barbara er til at forstå.
Barbara har også tidligere været model for blandt andre Louis Vuitton, Prada og Christopher Kane, og er derfor allerede et kendt navn og ansigt i modebranchen.
Og hun vil da også komme i fornemt engle-selskab med nogle af de største topmodeller til dato, som alle bærer den prestigefyldte titel som Victoria’s Secret-engel; nemlig vores helt egen Josephine Skriver, Lily Aldridge, Taylor Hill, Elsa Hosk, Martha Hunt, Stella Maxwell, Romee Strijd, Candice Swanepoel, Jasmine Tookes, Sara Sampaio, Behati Prinsloo og Lais Ribeiro.
Har du helt styr på, hvad forskellen præcis er mellem dét at være en Victoria’s Secret engel og ”bare” en Victoria’s Secret model?
Med Barbara Palvin er der lige nu kun 13 modeller i hele verden, som har den officielle “Angel”-status, og de har mange flere forpligtelser end dem, som ”kun” går showet.
Englene har nemlig specielle kontrakter med Victoria’s Secret, hvilket betyder, at det er dem, der er deres ansigt udadtil og talsperson, når det gælder kampagner, talkshows, det årlige modeshow, og generelt bare når modellerne går catwalks for andre modehuse. Så som engel er der altså en del ansvar på ens skuldre, og man skal altid prioritere Victoria’s Secret-jobs først.
Til det årlige modeshow kan man også kende forskel på englene og dem, som “bare” går showet det år. Englene får nemlig æren at gå med de famøse vinger, hvor dem, som endnu ikke har engel-status, ikke får vinger påsat.
Foto: MEGA
Adriana Lima med "vinger" til showet i 2018
Dog har der været tilfælde, hvor ”ikke-engle” har fået vinger på alligevel – fx har både Kendall Jenner, Gigi og Bella Hadid båret vinger til showet, selvom de ikke har haft engle-status.
Se med i galleriet, hvor vi har samlet alle de 13 modeller, som har den famøse engle-status hos Victoria’s Secret.
Forholdet mellem den britiske tronarving, Prins William og hans medstuderende, Catherine Middleton, blev første gang kendt af offentligheden, da de blev fotograferet sammen på en skitur i 2004.
Der skulle dog gå hele seks år yderligere, før Kates ringfinger skulle tynges af verdens mest berømte blå safirring, som William forærede hende, da han ’popped the question’.
I dag er prins William og hertuginde Kate både lykkeligt gift og forældre til tre.
Men fordi der skulle gå så mange år, før prinsen faldt på knæ, fik hertuginden, der dengang gik under det borgerlige navn, Catherine Elizabeth Middleton, øgenavnet ” waity Katie”.
Men hvordan vidste William, at ”waity Katie” havde ventet længe nok? Hvor friede han så? Og hvad hedder deres hund egentlig?
Det og meget mere kan du få svar på i galleriet herunder, hvor vi har samlet 19 ting, du (måske) ikke vidste om prins William og Kate Middleton:
Foto: MEGA
Det første møde William og Kate stiftede ganske vist først bekendtskab med hinanden på universitetet, men Kate har senere udtalt, at hun husker at have set prinsen første gang, da de var bare 9 år gamle. Will og Kates to folkeskoler, Ludgrove Prep og St. Andrews Prep, spillede nemlig hockey-kamp mod hinanden, og Kate var selvfølgelig ikke immun over for det faktum, at modstanderholdet bød på en vaskeægte prins.
Foto: MEGA
Boede i mini-kollektiv I 2002 kunne det britiske magasin, Hello!, fortælle, at prins William droppede universitetes store kollektiv til fordel for et hus, som han flyttede ind i sammen med tre universitetsvenner. En af dem var en 20-årig brunette, som senere viste sig at være frk. Middleton.
Foto: MEGA
Kate udgav sig som Williams kæreste længe før, de datede Kort tid efter Will og Kate var startet på universitetet, var de til en fest, hvor en ukendt pige ihærdigt forsøgte at score prinsen (you can't blame her). Kate kunne med det samme se på sin nye ven, prins William, at han ikke var interesseret, så derfor gik hun hen og lagde sine arme omkring ham og præsenterede sig som hans kæreste. Et modigt 'move', som deres klassekammerater senere har fortalt, at Kate var den eneste, der kunne gøre, grundet deres tætte venskab. Og resten er jo historie.
Foto: MEGA
Offentligt kendt forhold Det var dog først i 2004, at pressen fik nys om parrets forhold. Det skete, da de blev fotograferet sammen på en skitur.
Foto: MEGA
Kate flyttede med William til Wales I 2010, da alt atter åndede fred og idyl mellem parret, flyttede William til Wales, idet han var i træning hos The British Royal Air Force. Den evigt støttende Kate, flyttede naturligvis med.
Foto: MEGA
Langdistanceforhold William og Kate havde et langdistanceforhold de første par år. Efter de havde dimitteret fra St. Andrews, flyttede Kate til London, hvor hun arbejdede for sine forældres firma, mens prinsen begyndte militærtræning i det sydvestlige England.
Foto: MEGA
De gik fra hinanden i 2007 Af ukendte årsager (rygerne tilskriver dog paparazzis ihærdighed skylden) gik parret fra hinanden fra marts til juli i 2007. Kate har senere udtalt sig om deres split, og her sagde hertuginden: ”Jeg var ked af det på det tidspunkt, men det gjorde mig faktisk til en stærkere person. Du opdager ting om dig selv, som du måske ikke kendte til. Jeg tror, du kan blive ret opslugt af et forhold, når du er ung. Jeg værdsætter virkelig den tid for mig selv, nu når jeg ser tilbage på det, selvom jeg ikke var klar over det, mens det stod på”.
Foto: MEGA
Will besluttede at fri til Kate i Wales Det var den hjemlige hygge, der fandt sted, mens parret boede i Anglesey i Wales i 2010, der fik William til at indse, at det var tid til at fri til Kate. Mens parret var afsted, var der ingen tjenestefolk, og de nød virkelig selv at ordne det hele, særligt fordi de vidste, hvilket liv der fulgte med, så snart de blev gift.
Foto: MEGA
Frieriet William faldt langt om længe på knæ under en safaritur til Kenya i oktober 2010. Men mon ikke Kate tog ventetiden med et smil, da hun så, at han havde valgt at forære hende prinsesse Dianas 18-karat tunge safirring? Psst! Da Diana døde, fik hendes to sønner lov til at vælge et smykke fra hendes samling hver. William valgte et ur, mens Harry valgte den blå safirring. De to brødre blev dog enige om, at den af dem, der blev forlovet først, måtte bruge ringen, og således tilbød Harry at William kunne give den til Kate.
Foto: MEGA
Brylluppet Parret sagde ”I Do” ved et overdådigt bryllup i Westminster Abbey den 29. april 2011. Kate bar to forskellige kjoler på dagen, som begge var designet af Sarah Burton for Alexander McQueen.
Foto: MEGA
Brudebuketten indeholdte en sød overraskelse Kates brudebuket indeholdte både liljer, hyacinter, myter og en særlig blomst ved navn ”Sweet William”.
Foto: MEGA
Kate stod selv for brudemakeuppen Kate Middleton havde angiveligt taget makeup-kurser op til den store dag, så hun selv kunne lægge makeuppen. Well done, Katie!
Foto: MEGA
Ellie Goulding spillede til receptionen Ved bryllupsreceptionen spillede Ellie Goulding i intet mindre end to timer, og det nygifte par dansede angiveligt til sangerindens hit ’Starry-Eyed’.
Foto: MEGA
De har en hund Kort tid efter brylluppet anskaffede prinsen og hertuginden sig en hund. Den engelske cocker spaniel fik navnet Lupo.
Foto: MEGA
Kate har tre royale titler Med ægteskabet med prins William fulgte hele tre royale titler. Kate er således både hertuginde af Cambridge, grevinde af Strathearn og Lady Carrickfergus.
Foto: MEGA
Prins William bærer ingen ring Da parret blev gift, fik Kate en 14-karatguldring, som kunne gøre safirringen selskab. William bærer dog ingen ring, idet det er britisk kutyme, at fremtidige konger ikke bærer vielsesring.
Foto: MEGA
De kendte ikke kønnet på deres børn Ifølge royal, britisk kutyme er det en tradition at lade kønnet være en overraskelse for vordende forældre. Således var kønnene på parrets tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis, en overraskelse helt frem til fødslen.
Foto: MEGA
Prinsesse Charlotte er den første pige, der ikke bliver rangeret under sine brødre Da Prinsesse Charlotte belv født, blev hun automatisk nummer 4 i tronfølgen (efter hendes farfar prins George, far prins William og storebror prins George). Ved fødslen af hendes lillebror, prins Louis, ville hun normalt være rykket ned på en femteplads, men hoffet annoncerede allerede inden fødslen af prins George, at de for fremtiden ville ignorere den 'outdatede' regel. Således blev prinsesse Charlotte den første prinsesse til at rangere over en yngre bror i tronfølgerækken.
Foto: MEGA
Home sweet home William, Kate og deres tre børn bor i lejlighed 1A på Kensington Palace. Nu tænker du måske, at ordet ”lejlighed” lyder småligt til landets næste konge og dronning, men bare rolig. Parrets residens rummer over 20 værelser. De har tidligere boet i Nottingham Cottage og på en landejendom i Norfolk.
Den ikoniske Chanel ’2.55’-taske, som er designet af Coco Chanel, har sit navn efter det år og den måned, den blev skabt; nemlig februar 1955.
Du er garanteret stødt på den; kendetegnene for ‘2.55’-tasken er nemlig sort læder, guldkæder og kvilt, men den laves i utallige variationer og blandt andet også i bouclé og denim.
Foto: PR
Den klassiske Chanel '2.55'-taske
Men da Karl Lagerfeld i 1980’erne overtog roret for Chanel, kreerede han en ny version af den klassiske ’2.55’-taske (også kaldet ‘Flap Bag’), hvilket faktisk førte til, at Coco Chanels udgave gik ud af produktion i en årrække, da Karls version viste sig at være mere populær.
Foto: PR
Den klassiske Chanel 'Flap Bag'-taske
Men så i 2005 da den klassiske ’2.55’-taske havde sin 50års-fødselsdag, kom den dog i produktion igen og sælges stadig den dag i dag.
Siden 1990 har Chanels taskemagere siddet i værkstedet Ateliers de Verneuil-en-Halatte i byen af samme navn nord for Paris, og faktisk tager det en mand omkring fire-fem år at blive udlært i de 180 trin, en Chanel-taske gennemgår for at blive til. Vildt ikke?
De mange timers arbejde, som der ligger i kreationen af en Chanel-taske, afspejler sig derfor også i prisen for tasken. Den klassiske ’2.55’-taske starter nemlig på 34.000 kroner, og jo, det er utroligt mange penge, men måske du har et andet syn på det, efter du har været med en tur bag facaden…
Så se med i galleriet, hvor ELLEs Fashion Director, Josephine Aarkrogh (pt. på barsel), har været med bag facaden, og set hvordan materiale og hardware bliver til den klassiske Chanel ’2.55’-taske, som vi kender den.
Foto: PR
Efter at skindet er nøje udvalgt og uden en eneste defekt, bliver hvert stykke til tasken skåret efter et mønster.
Foto: PR
Når skindstykkerne er skåret efter mønsteret, er de klar til at blive kviltet med nål.
Foto: PR
Dobbelt-C’erne bliver syet på indersiden af tasken.
Foto: PR
’2.55’erens dele samles i hånden, før den gennemgår sidste inspektion og pakkes forsvarligt med beskyttelse omkring alt hardware, så det ikke sætter mærker i læderet.
Denne taskeguide blev også bragt i ELLEs januar-nummer 2019.
Emil Thorup er for de fleste bedst kendt som den kække tv-personlighed, der har været vært på en række ungdomsprogrammer og som lige nu er aktuel i værtsrollen for TV2’s boligprogram Nybyggerne. Siden 2016 har Emil Thorup dog også haft travlt med andet end tv-produktionerne, nemlig sit møbelfirma Handvärk.
Da Emil Thorup startede Handvärk var han godt klar over, at hans tv-baggrund både kunne blive en fordel og en ulempe. En fordel fordi hans projekt helt automatisk ville få stor mediebevågenhed i Danmark, men en ulempe fordi der ofte stilles særligt kritiske spørgsmål og ekstra høje krav, når kendte bevæger sig ind på fagområder, der ligger uden for deres uddannelsesbaggrund.
At Emil Thorups valg faldt på møbelbranchen gjorde ikke ligefrem udfordringen lettere og fordommene færre, da dansk møbeldesign som bekendt har et særdeles godt ry herhjemme og i udlandet. Ikke desto mindre var Emil Thorup fast besluttet på at tage udfordringen op og bevise, at man som autodidakt møbeldesigner godt kan skabe æstetisk design af høj kvalitet og med hårdt arbejde opnå succes med det. For at bevise sit værd som møbeldesigner gik Emil Thorup og hans forretningspartner Kristian Rohde bevidst efter først at opnå international succes:
”Vi gik benhårdt efter udlandet fordi det var vigtigt for os at bevise, at mit design kunne klare sig internationalt, og at der ikke bare var tale om en tv-vært der lagde navn til en produktserie. På den internationale designscene skal mit design kunne bære sig selv – der er ingen der ved hvem Emil Thorup er, når vi præsenterer på de største messer rundt omkring i verden” – fortæller Emil Thorup, hvis ambition i den grad er lykkedes.
Tre år efter Handvärk blev stiftet, har brandet en række overbevisende design i deres sortiment, og møblerne forhandles i intet mindre end 200 butikker fordelt over 35 lande. Handvärk har bevist sit værd.
Nu er tiden inde til, at Handvärk for alvor skal stå sin prøve på det danske marked. Den 16. marts slår Emil Thorup og resten teamet bag Handvärk derfor dørene op til en 200 kvadratmeter stor butik i Århusgadekvarteret i Nordhavn.
”Med den nye butik skaber vi nogle fysiske rammer, hvor vi bliver i stand til at komme tættere på det danske marked og møde de danske kunder. Vi glæder os helt vildt til at vise vores nye produkter og butik frem.” – udtaler partner og CEO Kristian Rohde om butiksåbningen.
Handvärk Store er åben fra lørdag d. 16. marts 2019.
16-årige Habsa Abdulkadir var indtil for ganske nyligt en helt almindelig 10. klasseelev fra Aarhus.
Hverdagen gik med skole, fritidsjobbet i Netto og i hjemmet i det sydlige Aarhus, som hun deler med sin mor og storebror.
Habsa er smuk, det kan enhver se, men alligevel har forestillinger eller drømme om en karriere som model aldrig strejfet hende.
Men det skulle en helt almindelig strøgtur lave om på. En scout fra modelbureauet Le Management prikkede Habsa på skulderen og inviterede hende og hendes mor ind på bureauet til en samtale.
Et par dage senere postede en booker fra bureauet et billede af Habsa på Instagram, og det blev set af de helt rigtige mennesker. Få dage senere sad Habsa nemlig på et fly til Paris.
Miu Miu havde sendt bud – de ville have den smukke aarhusianer på catwalken.
Foto: Miu Miu
Habsa Abdulkadir for Miu Miu.
Så hvordan var det at gå show for Miu Miu bare få dage efter opstartssamtalen hos Le Management? Og har fremtidsplanerne ændret sig? Vi spurgte den spirende model…
Hvordan var det at gå Miu Miu som dit første job?
Det var fuldstændig uvirkeligt pludselig at stå i Paris backstage på et Miu Miu-show sammen med gudesmukke og topprofessionelle internationale modeller. Det var en kæmpe ære, og det var både fantastisk, frygtindgydende, spændende og virkelig overvældende. Kort fortalt var det den vildeste oplevelse, som jeg aldrig vil glemme. Og så var det i øvrigt også bare rigtig fedt at se Paris!
Er der noget, der har overrasket dig i forhold til dét at være model og hele produktionen bag et modeshow?
Det jeg var mest overrasket var, hvor søde og hjælpsomme folk er. Under Miu Miu-showet var alle bare overskudsagtige og søde til trods for både stress og kaos.
Hvad var det vildeste øjeblik under Miu-Miu showet?
Det vildeste øjeblik var lige, da jeg trådte ud på catwalken. Jeg var skrækslagen, men også SÅ spændt. Det var vildt!
Har du altid interesseret dig for mode, eller er det en helt ny verden?
Det er faktisk ikke så længe siden, at mode begyndte at fange min interesse, og jeg begyndte at følge lidt med og se nogle shows. Det, at jeg nu selv er blevet model har selvfølgelig sat endnu mere skub i den interesse.
Har du fået en modeldrøm for eksempel et drømmeshow eller en designer, du gerne vil arbejde sammen med?
Jeg er ret vild med det danske brand Heliot Emil, og det ville være superfedt at lave noget for dem.
Hvilke modeller ser du selv op til?
Gigi Hadid og Iman.
Hvad er dine drømme for fremtiden nu? Skal fritidsjobbet i Netto skiftes ud med modeljobbet, og hvad er planen efter 10. klasse?
Jeg bliver ved at arbejde i Netto – i hvert fald indtil sommer. Jeg har arbejdet der i mange år og er glad for det. Og så vil jeg gerne i gymnasiet og samtidig arbejde som model ved siden af.
Snit løg, hvidløg og chili fint. Skræl gulerødderne og vask de øvrige grøntsager.
Skær så gulerødder, peberfrugter, squash og bladselleri i mindre tern, og snit porren i små ringe.
Svits løg, hvidløg og chili i en varm gryde indtil løgene bliver klare. Tilsæt så gulerødder og bladselleri til gryden og svits i et par minutter før du tilsætter resten af grøntsagerne.
Når du har svitset alt det grønne i et par minutter, tilsætter du flåede tomater, timian, oregano og lauerbærblade.
Når det er blandet godt sammen, kommer du bouillon, balsamico, honning, salt og peber i suppen.
Lad nu suppen simre i 15 – 20 minutter.
Kom derefter spinat og kogte bønner i suppen. Smag til med ekstra balsamico, honning, salt og peber.
Din minestronesuppe er nu klar til at blive serveret.
Primer får din makeup til at holde bedre og gør ovenikøbet også hudens overflade pænere. Brug primer, og se, hvordan din porer synes mindre og din hud mere jævn.
FEJL 2: DU BRUGER EN TØR BEAUTY-BLENDER
En beauty-blender giver det smukkeste og mest naturlige foundation-resultat – hvis du bruger den rigtigt. En beauty-blender skal nemlig fugtes inden brug. Hold din beauty-blender under vandhanen og pres derefter overskydende vand ud. Herefter er den klar til at duppe foundation på huden. Bruger du beauty-blenderen tør, vil den suge al din foundationen.
FEJL 3: DU LÆGGER MAKEUP I KUNSTIGT LYS
Når du lægger makeup i kunstigt lys, ved du kun, at din makeup sidder godt i kunstigt lys. Fejl kan derfor vise sig i dagslys – den mest sandsynlige er den dårligt blendede foundation-kant ved kæbelinjen. Undgå fejl ved altid at lægge makeup i dagslys eller i det mindste tjekke din makeup i dagslys, inden du går ud ad døren.
FEJL 4: DU BRUGER DEN SAMME BØRSTE TIL ALTING
Pudder, bronzer, blush, contour… Hvis du bruger den samme børste til alle de ting, får du aldrig det optimale ud af dine produkter. En pudderbørste skal helst være stor og blød (og gerne med en lille kompagnon, der kan lægge pudder under øjnene for eksempel) og en contour-børste er bedst med en skarp kant.
FEJL 5: DU SUGER KINDERNE IND, NÅR DU LÆGGER DIN CONTOUR
Lægger du din contour der, hvor dine kinder er suget ind? Så får du dine kindben til at virke lavere, end de er. Prøv i stedet at føle dig frem efter dine kindben og læg din contour lige under og helt ude ved hårgrænsen.
FEJL 6: DU GIVER DINE BRYN EN FIRKANTET FORM
Vær varsom, når du tegner dine bryn op. Lad være med at forme det inderste hjørne med en skarp kant. Bruge i stedet for din øjenbrynsblyant til at tegne hårstrå, hvilket giver dig et meget mere naturligt look.
FEJL 7: DU GØR DINE LÆBER TYNDERE MED LÆBESTIFT
Du er måske bange for at optegne dine læber for meget, men det betyder ofte, at du faktisk lægger læbestift inden for læbekanten og derfor får dine læber til at se mindre ud. Du må gerne overtegn dine læber – bare med en enkelt millimeter – for at få dem til at se så fyldige ud, som muligt.
Sæsonens vigtigste skønhedslanceringer er lidt ligesom ’friends with benefits’ – bare bedre for din hud… Altså makeupprodukter, der giver dig hudplejefordele – og hvorfor egentlig bruge andet?
Efter en kold vinter, har de fleste af os tørre læber, og netop derfor er en nærende læbebalm helt essentiel at gå den nye sæson i møde med. Her er både ’Balm Dotcom’-salve fra Glossier og ’Wild With Desire’-læbestifter fra RMS (som samtidig giver en fin farve) utroligt gode bud på at få de tørre læber til livs, da de netop begge går ind og hydrerer læberne.
Og hvis du også mangler lige lidt ekstra glød til ansigtet i denne kolde tid, har Marc Jacobs og Yves Rocher også gode bud på dette…
Se med i galleriet, hvor ELLEs Beauty Director, Anne P., giver dig sine 9 skønhedsfavoritter, som du med sikkerhed kan satse på i denne sæson.
Foto: PR
1. Glød til huden
Formlen indeholder fem forskellige varianter af kokosnød og provitaminet BF, som øjeblikkeligt fugter huden og skaber den lækreste glød.
’Dew Drops’-highlighter, Marc Jacobs, 325 kr.
Foto: PR
2. Helende læbebalm
En hydrerende multisalve, der er spækket med antioxidanter og indeholder E-vitamin, som har en naturlig blødgørende evne til at reparere træt og tør hud og ikke mindst anti-aging.
’Balm Dotcom’-salve, Glossier, 90 kr. stk.
Foto: PR
3. Fugt og farve til kinderne
Ikke alene dufter rougen diskret af roser, men den indeholder også hybenolie, der er fugtgivende.
’Color Blush Bois De Rose’-rouge, Yves Rocher, 109 kr.
Foto: PR
4. Mascara med gødning
Denne mascara giver ikke kun længde og fylde til hvert enkelt vippestrå. Formlen indeholder nemlig peptider, der nærer, plejer og forhindrer, at vipperne knækker.
’Mascara Black’, Colorescience, 155 kr.
Foto: PR
5. Nærende læbebalm
Lækre satin-lignende læbestifter, som ikke bare skaber det perfekte hverdagslook, men som også indeholder RMS’ signaturolie, der er fuld af antioxidanter og hydrerer læberne.
’Wild With Desire’-lipsitcks, RMS, 260 kr.
Foto: PR
6. Anti-bumse-foundation
Letdækkende mineralfoundation, der indeholder 0,5 procent salicylsyre, der gør urenheder mindre synlige, samt havreprotein, der beroliger og giver næring til huden.
’Blemish Rescue Skin-Clearing Loose Powder Foundation’, Bare Minerals, 365 kr.
Foto: PR
7. Åndbar neglelak
Miljøvenlig og multi-prisbelønnet certificeret vegansk neglelak, hvis formel er udviklet således, at luft og fugt kan trænge igennem neglelakken og dermed respektere neglenes naturlige sundhed.
’Love me tender’-neglelak, Nailberry, 155 kr.
Foto: PR
8. Fugt i foundation
Med denne foundation får du lang holdbarhed qua fugtgivende ingredienser, hyaluronsyre, reflekterende mikro-perler og SPF 30 i ét produkt.
’Radiant Lift’-foundation, Max Factor, 150 kr.
Foto: PR
9. Olier på læberne
En blødgørende og plejende læbegloss med en let konsistens rig på hybenkerneolie, macadamia-nødder og sheasmør.
’Fruity Lip Glam’, Amazing Space, 180 kr.
Kejseren af Chanel, må han hvile i fred, var knap blevet kold i sin kiste, før modebranchen begyndte at pege velmanicurerede finger i retning af Phoebe Philo og Virgine Viard som potentielle tronfølgere til Karl Lagerfeld som chefdesigner for Chanel.
Der er ingen tvivl om, at manden med hår så hvidt som elfenben og briller så sorte som ibenholt satte sit behørige aftryk på Chanel igennem mere end fire årtier, og derfor er der høje forventninger til, hvem der skal føre hans arv, og brandet Chanel videre. For hvad kommer en ny chefdesigner til at bringe med sig af genistreger, revolutioner eller komplette omvæltninger?
Mens Karl Lagerfelds mangeårige højre hånd, Virgine Viard, har sat sig som konstitueret regent, gisner vi om, hvad der ville ske med Chanel, hvis valget om den endelige chefdesigner faldt på et uortodokst valg, som ingen hverken har turde tænke, endsige pege, på…
For hvad ville der ske, hvis Chanel faldt i hænderne på en vis Hedi Slimane? Eller Tom Ford? Eller John Galliano?
Tom Ford
Bye-bye tweed. Bye-bye spadseredragter… Hvis Tom Ford kom til Chanel, ville alle Karls moderne fortolkningerne af den klassiske og sofistikerede garderobe givet vis ryge hurtigt ud ad døren på 31 Rue Cambon til fordel for ultra-stramme kjoler, navle-dybe udskæringer og afslørende cut-outs. For Tom Ford, den hedoniske rebel, er indbegrebet af sex. Da han overtog et Gucci-brand i knæ i midt-1990’erne, skrottede han alt, hvad brandet havde stået for hidtil af tækkelige snit, logotasker og silketørklæder, og smed en kollektion, der osede sex, på et podie badet i spotlight. Vogues chefredaktør beskrev kollektionen som ”modens svar på et one-night stand på Studio 54”.
Men hvordan ville Tom Ford i øvrigt give sig udslag hos Chanel? Jo, Karls magiske modemanifester i form af de to årlige og storslåede koncept-modeshows i Grand Palais i Paris, ville blive erstattet af helt rene show-locations kun bestående af et klassisk runway-podie og kraftigt spotlight. Tom Ford vil nemlig have alle øjne på sit tøj. Hos Gucci sagde han: “Jeg sætter tøjet under et spotlight fordi jeg vil have fuld kontrol over rummet. Det lyder måske skørt, men med et spotlight, kan du ikke se dine venner på den anden side af podiet; du kan ikke vinke eller rulle øjne til dem. Dit fokus er på showet.”
Med andre ord ville Mr. Ford nok mene, at Karl Lagerfelds udstyrsstykker af showscenografier (med alt hvad de indebærer af rumraketter, supermarkeder eller snelandskaber) ville være et alt for stort et spektakel, når nu det er designerens tøjmæssige genistreger, der skal være i fokus.
Nogle mener, at moden (og haute couture) ændrede sig for altid, da John Galliano sammen med Alexander McQueen indtog husene Dior og Givenchy. Sådan går det jo, når man slipper to arbejderdrenge fra England løs i modens højborg, Paris… McQueen er ikke længere i live, men Galliano derimod kan sagtens stadig lave ravage i modeland – hvilket han aldrig har været bleg for.
Efter sit gevaldige fald fra de højeste haller hos Dior i 2011, hvor han blev smidt ud med øjeblikkelig virkning efter antisemitiske udtalelser, er sandsynligheden for en kommende kroning hos Chanel mindre end minimal. Men hvad nu hvis?
Galliano var blandt de første, der satte chefdesigneren for et brand i centrum og gav designeren den ’rock star’ status, som de har i dag. Vi nævner i flæng Olivier Routing, Karl Lagerfeld, Phoebe Philo, Alessandro Michele… Og der skal dermed ikke herske tvivl om, at Galliano ville køre selviscenesættelsen ud i yderste led, hvis han indtog tronen hos Chanel. Med sin ovenud grandiøse personlighed ville han med garanti gøre de halvårlige modeshows i Grand Palais udtalt teatralske oveni den overdådige showscenografi. Med Galliano vil mer’ nemlig altid have mer’, og hvis Karl kunne mestre ’vildt’, ville Galliano sætte sig for at demonstrere ’vildere’.
Det samme ville ses i Chanels kollektioner: Galliano er blevet betegnet ‘gentleman-sigøjner’, og hans design har altid været uforudsigeligt bortset fra, at det for hver ny sæson synes vildere og mere storladent og flamboyant… Og altid med en snert af ærke-ægte britisk punk. Gad vide hvordan en Chanel taske ville tage sig ud med sikkerhedsnåle som pynt?
Hedi Slimane
First things first: Det allerførste Slimane ville gøre ved Chanel, ville være at ændre navnet. Vi har allerede odds ude på enten ’Cha’ eller ’Chanḝl’ – eller måske ville han anvende den apostrof, han franarrede Céline, og skabe ’Chánel’? Uanset hvad, kan man ikke adoptere Slimane uden at barnet får et andet navn (R.I.P. Yves Saint Laurent og Céline).
Det næste, der ville ske for Chanel under et Slimane-vælde, ville være, at Chanels kollektioner ville komme til at ligne alt andet Hedi Slimane nogensinde har lagt streg til: lårkorte kjoler, pufærmer, skinnede materialer, en variation af sort, rød og metal tilsat bikerboots båret af tvært udseende androgyne modeller med punkede frisurer og vaskebjørnsøjne.
For det er hvad Hed Slimane gør. Han designer ikke for Saint Laurent, Celine eller Chanel; han designer for Hedi og med sin egen DNA in mente frem for det brand, han fører pennen hos. Men måske vil det klæde Chanel med et androgynt punk-makeover a la Saint Laurent… Undskyld Celine… Eller – vi kan ikke kende forskel, når Hedi har været inde over!
Uanset, Slimane udtalte inden sit debutshow for Céline i sommeren 2018: “Du kommer ikke ind i et modehus for at imitere din forgænger, og slet ikke for at overtage essensen af deres arbejde. Målet er heller ikke at gå i den modsatte retning. Det ville være misforstået. Man udviser respekt ved at bevare integriteten og anerkende de elementer der tilhører forgængeren med ærlighed og god dømmekraft.” … Faktum er, at Hedi Slimane gjorde det stik modsatte hos Celine.
Vi gyser lidt ved tanken om hvor hurtigt han ville kunne optrævle samtlige af de DNA-strenge Karl Lagerfeld har spundet for Chanel og blæse dem til atomer, hvis han fik magten…
Nuvel, efter denne fiktive gyserhistorie kan vi lune os ved tanken om, at det sandsynligvis bliver enten Philo eller Viard, bliver endeligt kronet hos Chanel, når konklavet er færdige med at votere… Og det er, trods alt, en meget fortrøstningsfuld tanke…
Midi-kjolen kan styles på mange forskellige måder, og imens vi venter på lidt varmere vejr, kan du fx style midi-kjolen ved at hoppe i et par strømpebukser og en løs strik for et mere afslappet look.
Eller hvis du har mod på det, kan du også vælge at style midi-kjolen med et par klassiske jeans for et mere funky udtryk.
Og når vejret endelig tillader det, er midi-kjolen helt perfekt til bare ben og et par sandaler eller sneakers.
Se med i galleriet nedenunder, hvor ELLEs Fashion Director, Barbara Gullstein, har udvalgt 10 fine midi-kjoler, som du kan bruge som inspiration.