Tern, prikker, ensfarvede, leo og striber: 21 fine bikinier, vi overvejer at investere i denne sæson

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

1

Weekday, 149 kr.

2

Weekday, 119 kr.

3

Pull & Bear, 159 kr.

4

Pull & Bear, 129 kr.

5

H&M, 179 kr.

6

H&M, 149 kr.

7

&Other Stories, 250 kr.

8

&Other Stories, 250 kr.

9

Weekday, 149 kr.

10

Weekday, 119 kr.

11

Mango, 199 kr.

12

Mango, 199 kr.

13

Faithfull, 970 kr.

14

Faithfull, 820 kr.

15

Arket, 290 kr.

16

Arket, 250 kr.

17

Mango, 199 kr.

18

Mango, 199 kr.

19

H&M, 179 kr.

20

H&M, 119 kr.

21

&Other Stories, 350 kr.

22

&Other Stories, 250 kr.

23

Cos, 350 kr.

24

Cos, 300 kr.

25

Faithfull, 970 kr.

26

Faithfull, 970 kr.

27

H&M, 129 kr.

28

H&M, 129 kr.

29

Sofie Schnoor, 669 kr.

30

H&M, 149 kr.

31

H&M, 129 kr.

32

Mango, 199 kr.

33

Mango, 199 kr.

34

&Other Stories, 250 kr.

35

&Other Stories, 250 kr.

36

Loiness, 465 kr.

37

Lioness, 465 kr.

38

Toteme, 895 kr.

39

Toteme, 895 kr.

40

Mango, 199 kr.

41

Mango, 199 kr.

Læs ogå

Bikini: Her er de forskellige modeller, du skal kende

 

Model og creative director Cecilie Moosgaard: ”Jeg får dagligt komplimenter for denne parfume”

Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.

Den 26-årige model og medgrundlægger af Lié Studio Cecilie Moosgaard er til nemme og hurtige rutiner, særdeles skødesløst hår og parfumer, man får komplimenter for. Vi besøgte hende.

Hvad går du mest op i hud, hår eller makeup?

Hud. Jeg skulle lige overveje, om det er hud eller makeup, men det er 100 procent hud. Jeg har siddet så ufatteligt mange timer i en makeupstol (qua jobbet som model, red.), men jeg har aldrig rigtig gået så meget op i det. I forhold til mit hår er jeg ret negligerende. Jeg klipper det selv. Min mor havde en hundekennel, så derhjemme lå der ofte hundesakse, som jeg lige har snuppet og klippet mig selv med. Jeg kan godt lide, at mit hår ikke er superpænt, det må godt være lidt slidt. Mit yndlingsprodukt til håret er en shampoo fra supermarkedet, der dufter rigtig meget.

Foto: Kavian Borhani Hår

Cecilie Moosgaard har et afslappet forhold til sit hår. Hun klipper det gerne selv – med en hundesaks – og vælger sin shampoo ud fra duften og ser helt bort fra, at den egentlig er til farvet hår.

Hvad gør du med din hud?

Jeg går mest op i at have en fin og velfugtet hud. Jeg bruger Weledas ’Skin Food’ og kommer aldrig til at gå væk fra den. Det er noget, jeg har taget med mig fra modebranchen, for det er altid ’Skin Food’, der står fremme hos makeupartisterne, når de skal lægge makeup. Jeg elsker den. Derudover renser jeg min hud hver aften med Biodermas micellar-rens.

42

Skin Food, Weleda, 78 kr.

43

Micellar-rens, Bioderma, 130 kr.

Foto: Kavian Borhani Beautyskab

Skabet på badeværelset vidner om Cecilie Moosgaards kærlighed til skønhed. Den grønne ’Skin Food’- creme fra Weleda er produktet, hun har genkøbt fleste gange, og fordi hun bruger den hver dag (og hendes kæreste også bruger den), holder den blot fire til seks uger.

Læs ogå

Makeupartist Sine Ginsborg: Dette budgetvenlige produkt har jeg brugt i 14 år og duer til alt

Hvad er det vigtigste, dine år som model har lært dig?

At passe på min hud. Jeg har haft uren hud, og når man sidder i en makeupstol, er 16-17 år og har bumser og en pensel lige i ansigtet fire ud af syv dage, så er det hårdt, fordi man bliver så opmærksom på det. Og man bliver ked af det. Jeg tog medicin mod det af flere omgange, men det kom altid tilbage efter seks måneder, og desuden blev huden så tør af det. Nu tager jeg en særlig type p-pille, og har helt ren hud. Det betyder meget, at jeg ikke skal være nervøs og tænke over, hvordan min hud reagerer, hvis jeg spiser på en bestemt måde eller ikke får drukket nok vand. Derudover passer jeg på min hud ved at fjerne makeup hver dag, og ved ikke at komme for meget på den.

Foto: Kavian Borhani Rejse

Når Cecilie Moosgaard rejser, har hun altid en ansigtsmist med sig, der er god at bruge i dårlig kabineluft. Denne fra Aesop har hun fået af en veninde. Det er også en veninde, der har anbefalet hende at købe den farvede dagcreme fra Huda Beauty, der ”giver glød og får huden til at se nærmest airbrushed ud”.

Hvad finder man i din taske?

En ekstra af de produkter, jeg har i mit skab. Så det er en concealer fra Glossier, en parfume fra Loewe, bryngel fra Glossier og altid en masse forskellige læbeprodukter. Glossiers ’Generation G’ kan man køre hen over læberne uden at bruge et spejl, og så ser det egentlig ok ud. Det passer mig godt og er det, der er kendetegnende for mine rutiner. Det skal være nemt og hurtigt.

44

Generation G, Glossier, 179 kr.

Foto: Kavian Borhani Taske

Den type produkt, Cecilie Moosgaard har flest af, er læbeprodukter. Det ses også på indholdet i hendes taske, der bl.a. tæller ’Homéoplasmine’-balmen fra Boiron, Cliniques ’Almost Lipstick Black Honey’ og Glossiers ’Generation G’, der ifølge Cecilie Moosgaard kan lægges på uden spejl.

Hvad er dit forhold til parfumer?

I mange år har jeg brugt Loewes ’001’, og den får jeg altid komplimenter for. At få at vide at man dufter dejligt, er det bedste kompliment, man kan få. Jeg bruger også og ’Another 13’. Før corona rejste vi (Cecilie og tvillingsøsteren Amalie Moosgaard, red.) meget til New York, og dér duftede alle af ’Santal 33’, så det gjorde vi også. Den får jeg også mange komplimenter for – på daglig basis faktisk.

45

001 eau de parfum 50 ml, Loewe, 870 kr.

46

Santal 33 50 ml, Le Labo, 1.660 kr.

47

Another 13 50 ml, Le Labo, 1.660 kr.

Foto: Kavian Borhani Parfume

Er der noget, Cecilie Moosgaard godt kan lide at få komplimenter for, er det hendes duft. Og det får hun efter eget udsagn på daglig basis, når hun går med en af Le Labos parfumer.

Læs ogå

Liv Winther fra To the Moon, Honey: De her skønhedsprodukter har jeg et lager af

Hvad er det dyreste og det billigste produkt, du har?

Det billigste er måske min solpudder fra Rimmel. Den bruger jeg hver dag året rundt for at give ansigtet lidt farve. Det dyreste er mine parfumer.

Hvordan ser dit go to-makeuplook ud?

Til hverdag er det fugtig hud, concealer under øjnene, blush og solpudder. Derudover bruger jeg en bryngel og en vippebukker. Jeg sværger til Shiseidos øjenvippebukker, der har været udsolgt længe. Jeg har prøvet så mange forskellige, men ingen er lige så gode som den. Jeg bruger også rigtig gerne Huda Beautys ’Glowish Multidew’, der er en farvet dagcreme, som en makeupkyndig veninde har anbefalet mig. Den giver glød, og får huden til at se nærmest airbrushed ud. Og så altid en læbestift eller en form for læbeprodukt.

48

Glowish Multidew, Huda Beauty, 314 kr.

Foto: Kavian Borhani Weleda

Spørger man Cecilie Moosgaard, er der stor forskel på vippebukkere og den bedste, der findes, er fra Shiseido. De to makeupsticks er fra Westman Atelier – et brand Cecilie Moosgaard er ”kæmpe fan af” og gerne vil prøve flere produkter fra.

Hvilket produkt har du senest købt?

Jeg har længe ledt efter Westman Ateliers blush, så den har jeg købt sammen med deres ’Face Trace Contour Stick’ i farven ‘Biscuit’. Jeg har fundet begge dele hos I Love Beauty i København. Jeg troede faktisk slet ikke, man kunne få det mærke herhjemme. Jeg kunne finde på at købe alt derfra, fordi det er så nemt at bruge. Jeg har arbejdet med Gucci Westman (makeupartist, red.) flere gange, også før hun lavede sit eget brand, og jeg har altid elsket det, for alt, hun laver, er bare så dewy og ’nemt’.

49

Face Trace Contour Stick, Westman Atelier, 439 kr.

Læs ogå

Frisør Mie Harritz: Det her trin i min hårplejerutine springer jeg aldrig over

48 timer i Paris: Det skal du se, spise og opleve

Blæksprutter og grøntsager, Septime

Tag et morgenfly til Paris, og sæt kursen mod restaurant Septime, når det bliver frokosttid. Den ligger i det 11. arrondissement, er skabt af kokken Bertrand Grébaut, der tidligere var på den trestjernede michelinrestaurant Arpège, og er lige nu nummer 24 på listen over verdens bedste restauranter. Fra gaden gør den ikke meget væsen af sig, men solen vælter ind ad den åbne dør, og overalt i restauranten er der fyldt med par, venner og familier, der spiser den fireretters frokostmenu til 60 euro og drikker den dertilhørende vinmenu til 40 euro. En blæksprutte bliver serveret i baren, vin bliver hældt på glas, nogle jubler over en ostetallerken, det summer af dæmpede franske stemmer – og nogle enkelte højlydte amerikanske. Septime er moderne fransk køkken, som er så eftertragtet, at man skal have booket bord præcis tre uger i forvejen, hvor de åbner for nye reservationer.

www.septime-charonne.fr, +33 1 4367 3829

Foto: Privat

Frokost på Septime er sådan cirka den bedste idé i verden.

Den bedste boghandler i verden, Shakespeare and Company

Når du er færdig med frokosten, så gå mod Seinen, kryds den og sæt kursen mod verdens bedste boghandel. Shakespeare and Company føles mere som et privat hjem end en butik; der er bøger fra gulv til loft på både engelsk og fransk, og da jeg interviewede forfatter Rachel Cusk for nogle måneder siden, beskrev hun stedet som en slags ambassade eller et litterært fællesskab mere end noget andet. Hun er netop flyttet til Paris, og det var boghandleren, der fandt en leje-lejlighed til hende. Herinde kender de alle, og gennem årene er forfattere som Hemingway og Allen Ginsberg og William Burroughs kommet forbi. Det er den gamle ejers datter, der driver stedet nu, og der er sofaer og bænke, hvor man kan slå sig ned og få en anbefaling til den næste bog, man skal læse. Gå også en tur langs de mange bogboder ved Seinen, og støt dem, der var så hårdt ramt af de manglende turister under coronanedlukningen, ved at købe en genbrugt litterær klassiker med hjem.

Shakespeare and Company, 37 Rue de la Bûcherie

Foto: Shutterstock

Jardin du Luxenbourg er altid et godt sted at gå en tur.

Et glas inden middag, Aux Deux Amis

Aux Deux Amis på Oberkampf er mit evige yndlingssted til et glas før eller efter en middag. Der er propfyldt i baren med det gulorange lys, folk står i tre lag og drikker vin, nipper til små retter fra ost til charcuteri og hele artiskokker. Stemningen er cool og casual, alle taler med alle, perfekt sted til at blive sulten, mens det bliver mørkt udenfor.

Aux Deux Amis, 45 Rue Oberkampf

Spis i marmorbaren, Vivant 2

Tyve minutters gang væk i det 10. arrondissement ligger Vivant 2, som er kendt for sin gode stemning og velsmagende mad. Her er ikke plads til særlig mange gæster, så det føles intimt at tage plads ved den hvide marmorbar med fuld udsigt til køkkenet. Der er få retter at vælge imellem, årstidens grøntsager, fisk, kød, vin på glas eller flasker, vinkyndige tjenere, der viser sig at være utrolig søde og forstående, når man kommer til at smadre et glas; overordnet set kunne man nemt blive hængende hele natten. Husk at bestille bord.

https://vivantparis.com

Foto: Privat

Vivant 2 i det 10. arr. har få velvalgte retter, god stemning - og området er et festligt sted at bruge en aften.

Pandekager, Holybelly

Morgenmad i Paris var i mange år et tartine (smørsmurt flute) med lidt marmelade ved siden af og en kop semidårlig kaffe. Men det har ændret sig, gudskelov, så skynd dig ned til Holybelly, inden køen når helt ned ad vejen (det gør den lidt over 9), og bestil friskpresset juice og pandekager med sirup belæsset med frugt. Her er fyldt med lokale og turister, betjeningen er tjep, og kaffen er god.

holybellycafe.com

Foto: Privat

Holybelly er værd at sætte et vækkeur for.

Art deco-shopping, La Samaritaine

Gå igennem byen, indtil du rammer Samaritaine, der netop er åbnet ved Seinen i det 1. arr. Det gamle stormagasin har været lukket i 16 år pga. sikkerhedshensyn; der var omfattende brandfare i den indvendige konstruktion, og alt skulle bygges om på ny. Mastodonten LVMH har sat den ikoniske bygning i stand, og nu står den langt om længe færdig. Bygningen er i sig selv udflugten værd – at du samtidig kan finde alle de store mærker på de mange etager og kigge på alt fra luksusure til tasker, sko og tøj, er bare en ekstra bonus.

La Samaritaine. 9, Rue de la Monnaie

Foto: Shutterstock

La Samaritaine er endelig åben og fyldt med finurlige detaljer og art deco-lir.

Udon-nudler, Udon Jubey

I Rue Sainte Anne (det 2. arr.) ligger de japanske og koreanske restauranter tæt. Ofte kan man se på køen, hvor godt stedet er, for man kan ikke reservere bord. Derfor står man længe uden for Jubey, indtil man endelig bliver lukket indenfor, sat i kælderen, ved vinduet eller – bedst af alt – i baren, hvor man kan følge med i tilberedningen af perfekt afstemt tempura og afkøling af de tykke japanske udonnudler. Smagen er det tætteste, jeg har været på Tokyo i Europa, ejeren gør en dyd ud af, at alle ingredienserne er naturlige, og det lille lokale er fyldt med anerkendende japanere og sultne franskmænd.

Udon Jubey. 39, Rue Sainte Anne

Kitsuné-kaffe, Café Kitsuné

Ti minutter væk, inde i smukke Palais Royal, ligger Café Kitsuné. Der er sikkert kø, men kø i smukke omgivelser, og kaffen er det værd – tag den som takeaway, og sæt dig på græsset eller ved springvandet. Hvis du vil have en smule af den oplevelse med hjem, kan man købe kaffen, som smager af chokolade og grillede hasselnødder, i 100 og 250 grams poser.

51 Galerie Montpensier, 75001 Paris

Café Kitsuné har god kaffe, også som takeaway.

Kunstnernes egne huse, Rodins hus

Mange af verdenshistoriens største kunstnere har boet og arbejdet i Paris, og du kan udforske deres egne hjem. Det er nok ikke muligt at nå flere end et enkelt, så undersøg, hvad der passer til dit temperament, til vejret – og hvilke der har åbent. Mit yndlingssted er Rodins hus i Rue de Varenne, hvor blandt andet Grubleren står, og hvor haven indbyder til at sætte sig på en bænk og læse en bog, når man har set på kunst. Men der er også andre at vælge imellem. Som Émile-Antoine Bourdelle, Rodins elev, der også har en lang række kunstværker af store malere i sin private samling. Den største franske romantiske maler, Eugène Delacroix, har også sit eget museum i sin tidligere bolig, og det samme gælder Gustave Moreau, en af symbolismens største billedkunstnere. Eller tjek hollandske Ary Scheffers tidligere hjem i det 9. arr., der nu er omdannet til Musée de la Vie Romantique – hvor alle fra Chopin til Dickens efter sigende brugte aftenerne på at lade sig underholde.

Læs mere på parismusees.paris.fr

Foto: Privat

I Rue de Varenne ligger Rodins hus, hvor man kan hænge ud i den parklignende have.

Rå fisk og fest, Caché

Caché ligger i det 20. for enden af Villa Riberolle, der mest af alt minder om en mystisk indkørsel. Der er højt til loftet, som består af et kæmpestort trekantet glastag, indretningen veksler mellem sofaer og almindelige stole, og stemningen er både til middag og fest. Før var det et gammelt trykkeri, men nu er det en fyldt restaurant med festklædte vennegrupper og par på dates. Den rå havbars er stedets varemærke, generelt er alle råvarer i sæson, vinkortet er omfattende og drinkskortet ligeså.

cache-paris.com

Foto: Privat

Festlige Caché byder på rå fisk og vellavede drinks.

Store sydvendte altaner, Hotel les Bains

Der hvor Hotel les Bains i dag ligger, åbnede et af Paris’ mest berømte badehuse i 1895. Her badede den parisiske elite inkl. Marcel Proust. I dag er der spa i kælderen, en natklub ligger op ad badeområdet, og i stueetagen er der restaurant og en bar, der denne fredag er fyldt med mennesker. Værelserne ud mod gården har solrige altaner, hvor man har lyst til at tilbringe en eftermiddag. Grønne slyngplanter snor sig livligt langs facaderne, og der er endda en udendørs bruser. Værelserne er cool og eklektisk indrettet, med bløde tæpper og behagelige sofaer, så man faktisk har lyst til at være der. Hotellet, der også er en spa, laver sine egne skønhedsprodukter, og både body-wash’en, kropsolien og bodylotionen er værd at tage med hjem.

lesbains-paris.com

Foto: Privat

Hotel les Bains.

Diskret luksus, Hôtel Pavillon de la Reine

Der er fyldt med spisende gæster i solen foran Place de Vosges, turister og lokale hygger sig på græsset på pladsen, som er en af Paris’ ældste og helt klart smukkeste. Idet man går igennem porten ved skiltet Hôtel Pavillon de la Reine, bliver der helt stille. Turistmylderet forsvinder, og en herskabelig og hyggelig gårdhave åbenbarer sig. En familie drikker kaffe og kakao, to kvinder taler dæmpet over et glas vin. Bygningen, der er fra 1700-tallet, må være blandt de smukkeste i Paris, og alt her – fra gårdhaven til de udendørs skulpturer – emmer af diskret luksus. Indendørs er der på en gang hjemligt med behagelige møbler, rene linjer, bogreoler fyldt med gamle klassikere og den originale kunstsamling samt moderne kunst, rene linjer og moderne design. Hotellet er privatejet, drevet af en familie, og det føles både som at være gæst i et palads og at være hjemme.

pavillon-de-la-reine.com

Foto: Shutterstock

Hôtel Pavillon de la Reine

Læs ogå

Madguide med To Sultne Piger: Det skal du spise i Paris

10 gode steder at gå på date i København

Selv om hovedstaden er fyldt med lækre steder, så er det ikke altid nemt at komme i tanke om det perfekte sted til en god date. For hvor er du sikret de gode hyggekroge, den helt rigtige belysning og den intime stemning?

For skal det være særligt? Afslappet? Sjovt? Eller skal det være en oplevelse? Der er mange valg, og derfor kan det være rart med lidt hjælp til at finde de helt rigtige rammer til  din date.

Vi har her samlet nogle af vores favoritsteder til en god første date i København.

Du finder blandt andet steder med live musik, nogle med helt særlige cocktails og nogle, der bare er oplagte til en romantisk aften.

Til udflugten – La Banchina

Tag din date med på en lille udflugt og besøg La Banchina På Refshaleøen. Om vinteren kan I sidde med udsigt til det stille vand ind mod byen, mens I om sommeren kan dele en flaske kold vin i solen på badebroen med tæerne dyppet i vandet. Tag cykelturen derud sammen eller hop på en af havnebusserne for at gøre det til en lidt mere særlig tur.

Hvor: Refshalevej 141, 1432 København K

Foto: Anders Bendixen/La Banchina

Til den afslappede – Veranda

Den lille, lokale bar og café på Nørrebro byder både på vin, øl og forskellige småretter. Så mødes I bare til noget at drikke, kan I nemt fortsætte til maden, hvis snakken går som smurt. Den hyggelige atmosfære indenfor er perfekt til en romantisk date.

Hvor: Griffenfeldsgade 17, 2200 København N

Foto: Veranda

Til den bodageglade – Palæ Bar

Nogle gange behøver det ikke være så fancy på en date. Så er det heldigt, at København er fyldt med hyggelige bodegaer. Et af de mest legendariske steder er Palæ Bar nær Kongens Nytorv, hvor du og din date vil være sikret høj stemning, god betjening og lidt historisk vingesus.

Hvor: Ny Adelgade 5, 1104 København K

Foto: Aller Media

Til den klassiske – Falernum

Om så den bare står på et glas køligt vin med lidt småretter eller en hel middag, så er Falernum på Værnedamsvej det oplagte sted til den klassiske middagsdate. Hvad enten I sætter jer på fortorvet eller flygter ind i den hyggelige restaurant, får I her en hyggelig stemning.

Hvor: Værnedamsvej 16, 1619 København V

Foto: Falernum

Til den vinglade – Bibendum

Udover at være en af byens hyggeligste vinbarer med et bredt udvalg og god service, så er der også mange små kroge, hvor du og din date kan sidde i fred og lære hinanden bedre at kende. Med masser af stearinlys, lav belysning og en eminent playliste er der godt skruet op for den romantiske stemning.

Hvor: Nansensgade 45, 1366 København K

Foto: Bibendum

Til den sjove – Absalon

Fra fællesmiddage, drag shows og quizaftener til keramikværksted, bingo og temaaftner. Det kan være godt med en samtalestarter på en date, og her er Folkehuset Absalon det perfekte sted, hvis I gerne vil kaste jer ud i nogle sjove ting sammen. Sørg for at booke billetter til events i god tid, da de hurtigt bliver udsolgt.

Hvor: Sønder Boulevard 73, 1720 København V

Foto: Folkehuset Absalon

Til den musikalske – Byhaven

Skal musikken være samlingpunktet for dig og din date, er Pumpehusetes Byhave i Indre By et godt sted at møde hinanden i afslappede omgivelser på en sommerdag. Her kan I nyde lækre øl under trækronerne, hvor I samtidig kan se masser af upcoming musik, så I er garanteret noget at tale om – og danse til, hvis kemien skulle være til det.

Hvor: Studiestræde 52, 1554 København K

Foto: Byhaven

Til den øltørstige – Brus

Er både du og din date fan af kvalitetsøl, kan I lægge vejen forbi Brus på Nørrebro, hvor bryggeriet To Øl har deres tapperi. Her kan I sammen smage på en masse forskellige slags øl – fra friske og sure til fløjlsbløde og tunge. I kan også slukke tørsten med frisksmagende drinks eller sætte tænderne i lækker mad, hvis I skal spise sammen.

Hvor: Guldbergsgade 29, 2200 København N

Foto: Brus

Til den fancy – Ruby

Der er intet til at sætte stemningen som en vellavet cocktail. Og det er noget, de kan finde ud af på cocktailbaren Ruby, hvor du og din date kan læske jer i både klassikere og husets egne, særlige cocktails. Slå jer ned i en af de bløde båse, søg ud i den hyggelige gårdhave eller sæt jer i baren og se jeres drinks blive til.

Hvor: Nybrogade 10, 1203 København K

Foto: Ruby

Til den jazzede – La Fontaine

Gør lidt ekstra ud af daten og besøg den ikoniske jazzklub La Fontaine i Indre By, hvor selveste Lady Gaga engang har optrådt. Den lille jazzklub oser af god og intim stemning, og der er gode, små hjørner og kroge, hvor I kan komme tættere på hinanden, mens musikken flyder.

Hvor: Kompagnistræde 11, 1208 København K

Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Læs ogå

De 22 bedste restauranter i København

10 juleoplevelser til din december

Julen er hjerternes fest, og når tiden er til det, skal den hyggelige højtid nydes med familie og venner. Dét kan du gøre i vores smukke hovedstad, der byder på mange skønne juleoplevelser i december. Vi har samlet de 10 bedste lige her.

1. Københavns hyggelige skøjtebaner

Det er endelig blevet tid til at finde skøjterne frem. For en meget positiv ting ved de kolde temperaturer er nemlig, at isen på søerne og skøjtebanerne rundt omkring i byen endelig er tilgængelige. Så på med skøjter, hue og vanter og afsted mod skøjtebanen! Du kan eksempelvis sætte kursen mod Broens Skøjtebane, Frederiksbergs Have eller Kongens Nytorv, hvor skøjtebanen atter er tilbage.

Foto: @broensgadekoekken

2. Oplev julebordene i Royal Copenhagen

Traditionen tro byder Royal Copenhagen indenfor til deres julebordsudstilling i flagskibsbutikken på Amagertorv 6 i hjertet af København, hvor arkitekter Mathias Mentze og Alexander Ottenstein i samarbejde med Royal Copenhagen har sørget for årets set-design. Lad dig inspirere til dit julebord og køb måske en af årets julegaver samtidig.

Foto: PR

3. Æbleskive-ræset

Kan du heller ikke få nok æbleskiver i december? Der findes et hav af hyggelige steder, hvor du kan smæske dig i den lækre sæsondelikatesse. Tag eventuelt et kig på de steder, hvor du kan få gløgg, der kan du med 99% chance også få en æbleskive-sidevogn.

Foto: @mirabelle_bakery

4. Jul hos La Glace

Hos La Glace kan du opleve overdådige konditorkager – og julen er bestemt ingen undtagelse. Midt i København ligger Danmarks ældste konditori og spreder sig over intet mindre end 4 etager. I julen har de specielt travlt med bestillinger på alt lige fra ekstravagante kreationer til store mængder julesmåkager og kransekager, men der er altid tid til deres mange besøgende på Skoubogade 3, 1158 København.

Foto: @laglacedk

5. Jul på Hotel Sanders

Du kender måske Hotel Sanders fra tidligere artikler såsom bedste gløgg-steder i København. Stedet har en skøn stemning, og så tænder de op i pejsen, folder deres skindtæpper ud og byder på en delikat gløgg, hvilken du kan få i både en hvid og rød udgave. Så hvis du trænger til lidt selvforkælelse, kan vi stærkt anbefale et besøg hos Hotel Sanders på Tordenskjoldsgade 15, 1055 København.

Foto: @hotelsanders

6. Juleudstillingen i Tivoli

Tivoli er meget mere end bare forlystelser og candyfloss. I julen er det også menneskemylder, gløgg og klejner, kolde næser samt en have oplyst i alverdens julelys. Så mangler du en god idé at give dig til i selskab med en eller flere du holder af? Så tag en tur i Tivoli og nyd den fantastiske stemning, der er at føle i haven, alt imens jeres blikke tilfredsstilles af de mange lysende julehjerter og andre flotte kreationer i lys.

Foto: @tivolicph

7. Julemarked på Kongens Nytorv og Thorvaldsens Plads

Julemarkederne beboer atter de store pladser i København. Traditionen tro, kan du både komme i julestemning på Kongens Nytorv, hvor der i år er åbnet et nyt julemarked, hvor københavnske spisesteder og butikker er rykket ud i boderne, men du kan selvfølgelig også stadig besøge det “gamle” julemarked, som er flyttet til Thorvaldsens Plads. Begge steder byder på både lækkerier til ganen og pynt til stuen.

8. Luciaoptog i Kajak

Den 13. december kan du opleve det alternative Luciaoptog i kajak. De deltagende sejler ud fra Kajakhotellet på Kalvebod Brygge og sejler gennem kanalerne i kajakker pyntet med julelys og dekorationer, alt imens de synger julesalmer på Højbro Plads, i Christianshavn og Nyhavn. Så tag vennerne under armen og nyd en smuk oplevelse fuld af lys på en kold og mørk luciadag.

Foto: @kayak_republic

9. Jul i København Zoo

I år kan du, udover den altid hyggelige stemning i zoo, opleve jul blandt dyrene i zoologisk haves rammer, som selvfølgelig også skal nyde godt at julens julegodter. Der vil være juletræer, smuk julebelysning og sjove dyreoplevelser at komme efter – og selvfølgelig godt til ganen til dig selv også.

Foto: @cbxphotodk

10. Jul i Det Kongelige Teater

Det er altid en stor oplevelse at være i Det Kongelige Teater, men særligt i juletiden byder teatret på magiske forestillinger såsom den populære ballet, Nøddeknækkeren. Du kan købe din billet her.

Foto: @kglteater

ELLE ønsker dig en rigtig god fornøjelse og en glædelig jul!

Kunstner Christina Quarles: “Jeg er interesseret i at male, hvordan det er, at leve inde i en kønnet, queer, racialiseret krop”

Christina Quarles. Hvis det navn ikke ringer en klokke, kan du godt skrive dig det bag øret. Den amerikanske kunstner er nemlig en af vor tids helt store stemmer. Som udtryksform og kommunikationskanal har hun valgt kunsten, som hun som helt lille blev introduceret for på den årlige sommerskole, men som hun siden da har brugt tid på at finde sig til rette i. Det har hun nu.

Som mixed, queer, ciskønnet kvinde er Quarles ofte blevet mødt med undren. Dels grundet sin seksualitet men også sin etnicitet. For man kan da ikke som datter af en hvid mor og en sort far være så lys i huden? Det har hendes verdens travle blikke bedømt.

Et svar fra Quarles er: på grund af mis- og manglende repræsentation på tværs af alder, køn. Og disse på-egen-krop-oplevede-hændelser har netop dannet fundament for hendes værker, hvorigennem hun undersøger, hvilke rolle vores krop (præcist, som vi ser den) har i opfattelsen af os selv, af andre og af vores sociale ståsted.

Derfor kan hendes kunst ses som et spejlbillede af den verden, Quarles selv lever og mærker.

Den amerikanske kunstner udstiller netop nu sin første soloudstilling i Norden på Kunstforeningen Gammel Strand, der løber til 8. september i år, hvor hun tager emner om seksualitet, etnicitet og identitet op, og i den anledning fik vi lov til at få svar på en række af vores mest presserende spørgsmål.

Hvorfor valgte du kunst som din måde at udtrykke dig på?
“Jeg begyndte allerede at lave kunst som barn. Jeg blev naturligt tiltrukket af kunstundervisningen i skolen, men det havde også noget at gøre med praktik. Jeg voksede op med en enlig mor i LA, og hun plejede at sende mig til den lokale kunstskole på summer camp. Hun sørgede for, at jeg gik på forskellige undervisningshold hele dagen, så der altid var nogle til at passe mig, og så hentede hun mig igen om aftenen.”

“Jeg fortsatte med at lave kunst som teenager på den offentlige kunstskole, og da jeg skulle videre på college, følte jeg, at jeg havde en god forståelse af, hvordan man laver kunst, men jeg var mindre øvet i, hvad jeg ønskede at kommunikere gennem min kunst. Jeg havde altid set kunst primært som en kommunikationsmetode, så jeg besluttede at droppe kunstskolen og studere filosofi i stedet.”

De emner, der interesserer mig mest, handler om noget, vi kunne kalde ‘flerstemmig subjektivitet’; Hvad der sker med selve forståelsen af et emne, når der er et overskud af modstridende information. Ved at studere filosofi og forsøge at omsætte mine tanker til skrift, fandt jeg dog ud af, at visuel kunst kan være et meget mere præcist værktøj til at udtrykke de emner, der optager mig.”

Foto: © Christina Quarles Courtesy the artist, Pilar Corrias, London and Hauser & Wirth. Christina Quarles, Too Hot To Hoot, 2023 Acrylic on canvas 195.6 x 244.2 x 5.1 cm 77x961/8x2in

Værket 'Too Hot To Hoot'.

Hvorfor er temaerne seksualitet, etnicitet og identitet så centrale i dit arbejde?
“Jeg er interesseret i, hvad det vil sige at bevæge sig gennem verden i en krop, der hele tiden er til forhandling i et krydsfelt mellem etnicitet, køn og seksualitet – sammen med utallige andre definerende og redefinerende karakteristika, vi kan have. Selvfølgelig bevæger vi alle os gennem verden med disse krydsfelter i spil, men de mærkes ofte stærkest af dem af os, som har en identitet, der afviger mest fra normen. Hvad enten, det er ved at være på den historisk undertrykte side af det binære, (eksempelvis at være kvinde) eller ved at være uden for det binære (eksempelvis at være nonbinær).”

“En nøgletematik for mig er læsbarhed eller forståelse. Hvordan vi mennesker forstår, læser og aflæser hinanden. Jeg er mindre interesseret i at male, hvordan en kønnet, queer, racialiseret krop ser ud og mere interesseret i at male, hvordan det er, at leve inde i en kønnet, queer, racialiseret krop. Derfor er eksempelvis etnicitetsmarkører ikke selve hudfarven på en figur i mine værker. I stedet er det den grad, hvori figuren må forvride og forvrænge sig selv for at blive inden for rammerne. Der er begrænsning men også handlekraft for figurerne, for selv når vi håndterer repræsentationens grænser, kan vi finde kreativitet og frihed – især når vi anerkender, at den slags begrænsninger er kunstige og samfundsskabte.”

Foto: Ilona Szwarc Courtesy Christina Quarles, Pilar Corrias London og Hauser & Wirth.

Hvor finder du inspiration?
Jeg er inspireret af billeder, der siver ned igennem kunsthistorien, eller andre kilder, der bliver en del af min hverdag. Jeg har brugt mange år på at studere kunst og kunsthistorie, men det er normalt ikke en direkte eller umiddelbar reference i mit arbejde. Jeg er mere interesseret i den tredje eller fjerde gentagelse af et billede – som når et stykke kunsthistorie genanvendes i popkultur eller sociale medier eller gøres kulturelt allestedsnærværende på en eller anden måde. Jeg leder efter mønstre, der har en slags visuelt ordspil for at fremme følelsen af, at motiverne stammer fra mange steder.”

“Jeg har et maleri, der hedder ‘Bless Tha Nightn’gale’ (2019). I det værk gengav jeg et tæppe, der efterlignede et tæppe, jeg stødte på i en meme, som var taget fra Disneys originale ‘Pinocchio’ (1940), hvilket sandsynligvis har en historisk reference, som animatorerne brugte. Eller for eksempel brugte jeg denne her lange snoede murstensvæg til at lege med perspektivet i mit værk ‘Hush Now Baby Baby’ (2019). Motivet var inspireret af en butik, jeg så i Los Angeles. Louisiana ejer værket i dag, og sidste år hang de det på en anden lang murstensvæg, som på den måde nærmest efterlignede både selve motivet og inspirationen til værket. Jeg elsker den form for udveksling mellem forskellige medier og kunsthistorie, eller kunst og arkitektur, eller natur eller himlen, da mange af mine malerier også inkluderer skyer på forskellige tidspunkter af dagen eller græs eller buske.”

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Robert Manley (@robertmanley66)

Hvordan forbinder du dig med dit publikum?
“Jeg tror, at kunst i sidste ende er et sted for refleksion. Jeg stiller måske nogle spørgsmål i mit arbejde, men det betyder ikke nødvendigvis, at jeg har svarene. At engagere sig med et publikum eller med studerende, som virkelig er interesserede i, hvad jeg har at sige, eller som vil bruge tid på mit arbejde, er et stort privilegium. Mit håb er at skabe kunst, som folk ønsker at bruge tid på, og som får dem til at genoverveje deres første fortolkning af værket. Og jeg håber til gengæld at lære fra mit publikum og fra mine kolleger og samarbejdspartnere. Bare det at høre, hvad andre mennesker lægger mærke til i mine værker, som måske er noget, jeg ikke selv har lagt mærke til, er yderst gavnligt for min praksis og mine tankeprocesser omkring det at skabe kunst.”

Hvad håber du at vække i dit publikum og i samfundet generelt?
“Jeg håber, at mine værker kan være et sted, der giver mulighed for at stille spørgsmål til forudindtagede forventninger. Især for dem, der ikke før har haft grund til at stille spørgsmål til, hvordan de bevæger sig gennem verden. Jeg håber også, at min kunst kan være et sted med trøst for de af os, der står over for det spørgsmål dagligt.”

Foto: Joakim Züger

Hvad er dit vigtigste værk og hvorfor?
“Hvert værk er vigtigt for mig, fordi hvert værk rummer en mulighed for at lære, og det påvirker de beslutninger, jeg træffer i de næste malerier. Jeg arbejder ikke ud fra skitser eller med en forudbestemt komposition, så jeg lærer jeg altid af det, jeg har lavet i tidligere malerier, eller af fejl, der har fremkaldt noget uventet. At skabe kunst er en proces og en forpligtelse. Det handler ikke om at besidde et medfødt talent eller at skabe det bedste værk. Det handler om at arbejde hver dag (hvis man kan), lære af sit arbejde, nogle gange snuble og så lære igen. Så for mig er hvert maleri lige så vigtigt som det maleri, der kom før det.”

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Christina Quarles (@cequarles)

Hvad gør din kunst til sammenligning med andre kunstnere, der arbejder med de samme temaer som dig?
“Portrætmaleri og figurativ maleri bærer på en meget besværlig og ekskluderende historie. Men jeg bemærker en lyst til at repræsentere mange forskellige identiteter i min kunstnergeneration. Når kunstnere, der kommer fra vidt forskellige baggrunde omfavner det figurative maleri, udvikler mediet sig i sagens natur. I stedet for at fokusere på, hvad min kunst gør i sammenligning med mine kollegers, vil jeg hellere overveje, hvad maleri, især figurativt maleri og portrætmaleri, har at vinde, når en mere mangfoldig gruppe af kunstnere skaber det.”

Christina Quarles er netop nu aktuel med udstillingen ‘In the Shadow of Burning Light’, som kan ses på Gammel Strand ind til 8. september 2024.

Københavns nyeste vinbar åbner i dag – og de vil ikke servere ost og charcuterie, ligesom som alle andre

Hvad er næsten bedre end et køligt glas hvidvin på en lun sommerdag? Eller en god flaske rød til en velsmagende middag? Point proven, mange danskere er vilde med et godt glas vin.

Og vinbarer er der nok af i København. Alligevel forsøger flere og flere nye koncepter sig med genren. Yet another åbnede midlertidigt torsdag 20. juni, hvor stedet midlertidigt havde indtaget Frama kantines lokaler, men nu er renoveringen af stedets permanente lokation altså omsider færdig, og der er ligeledes sat en åbningsdato. Det er founder af det populære sted Frama, Niels Strøyer Christophersen, som er med til at søsætte det nye skud på stammen, og med sig har han to kendte ansigter fra andre meget velkendte steder i byen.

’Bar Vitrine’, hedder den nye vinbar.

Den midlertidige åbning i pop-up-regi i Framas kantine på Fredericiagade i Indre By bliver nu erstattet med adressen Møntergade 5 fra 17. september kl. 11. I anledning af åbningen har vi snakket med Niels Strøyer Christophersen om konceptet og om, hvorfor der i virkeligheden er brug for en vinbar mere i København.

Foto: Cory Smith

Hvad er Bar Vitrine for et sted?
”Vi ønsker at Bar Vitrine skal være et uformelt sted med plads til eksperimenterende indslag – og hvor mad, vin og selve space smelter sammen til en samlet organisk helhed. Til en start åbner vi som en pop-up i forbindelse med at introducere konceptet, hvilket er meget i Bar Vitrines ånd. Vi vil gerne overraske vores gæster på en diskret og balanceret måde, og hér passer Framas kantine perfekt.”

Foto: Bar Vitrine

København er jo proppet med vinbarer, hvorfor synes du, der mangler en mere?
”Frama har indgået samarbejde med Riccardo Marcon, som er medejer af Barabba og Propaganda, og Dhriti Arora vil stå for maden. Kombinationen af hele teamets kompetencer, baggrund, tilgang til deres virke samt deres fælles passion for at skabe noget unikt vil gøre Bar Vitrine til et spændende alternativ til den eksisterende bar-scene.”

Hvordan adskiller Bar Vitrine sig fra andre vinbarer?
”Både den midlertidige og den permenente lokation har begge deres unikke karakteristika i form af lokalets indretning, arkitekturen, møbler og belysning. Desuden vil maden spille en afgørende rolle, da vi gerne vil introducere et alternativ til den traditionelle bar-mad, som ofte består af ost og charcuterie.”

Foto: Bar Vitrine

Hvad kommer man til at kunne bestille på Bar Vitrine?
”Vi skifter menu ugentligt, men altid med en fokus på lokale råvarer. Maden vil være eksperimenterende og uprætentiøs med brug af alverdens krydderier, og så vil vi fokusere på vegetariske retter samt fisk. For nu, i vores pop-up-stadie, vil vi have et begrænset udvalg af vine at vælge imellem samt hjemmelavede safter. Når vi flytter til den permanente placering, vil vi begynde at udvikle vores lille vinprogram fuldt ud, som vil involvere fantastiske landmænd med fokus på ren og lav-interventionsvinfremstilling. Dette betyder ikke en overflod af orange-vin eller overdrevent trendy og til tider fejlbehæftede vine. Vi vil søge arv og en følelse af sted i hver flaske.”

Hvad er den bedste ‘menu’ for dig på en aften på en vinbar?
”Nogle delevenlige retter, som er smagfulde og originale, og som kan noget forskelligt med hensyn til tekstur og spice.”

Foto: Bar Vitrine

Ugens menu for de første åbningsdage.

Hvilken vin synes du, de drikker for meget af (eller er for hypet)?
Richardo: ”Den mest overvurderede trend på det danske vinmarked (og mange andre), er det fortsat voksende behov for at jagte etiketter og drikke sjældne vin. De er ikke altid så gode, som vi tror, de er.”

Apotek 57, som du også er stifter for, har jo ofte haft kø ud på gaden. Hvordan formår du at skabe så populært et sted?
”Korrekt. Apotek 57 er en del af Framas univers, hvor vi fra vores åbning i oktober 2020 har samarbejdet med Chiara Barla og hendes fantastiske team, som leverer frisklavet bagværk baseret på lokale råvarer, som vi producerer løbende op ad dagen. Dét kombineret med nogle rare omgivelser, som stimulerer sanserne på en autentisk og naturlig måde, tænker jeg, overordnet er en god opskrift.”

Booking: dm på Instagram eller sms: +45 53 61 07 66
Midlertidig adresse: Møntergade 5, 1116 København

Mads Mikkelsen fik i går sin debut som model på catwalken under Milan Fashion Week

Mads Mikkelsen er efterhånden ikke blot et kendt ansigt i filmindustrien – også modebranchen er tilsyneladende ret vilde med ham – og med rette. Det er længe siden, Mads Mikkelsen havde sin debut som gæst under de internationale modeuger, hvor han gennem tiden blandt andre har gæstet Giorgio Armani, men i går fik han også sin debut som model på catwalken.

Lige pt. løber Milan Men’s Fashion Week af stablen i ja, Milano, og i går aftes trådte en bordeaux-klædt Mads Mikkelsen ud på catwalken hos det italienske brand Zegna. Og hvis ikke, gæsterne i forvejen var opslugte af den minimalistiske og rene kollektion, så blev de det da i hvert fald, da den dansk skuespiller vist sig som model.

Det er ikke første gang, Mads Mikkelsen viser sig i relation til brandet, sidste år sad han nemlig frontrow sammen med den tysk-spanske skuespiller Daniel Brühl. Og det er ikke tilfældigt, at de to herrer var godt placeret under showet, de er nemlig begge ambassadører for Zegna.

Zegnas valg af den danske skuespiller tapper godt ind i tendensen, vi ser lige nu, til at invitere skuespillere, musikere og andre fagpersoner, som ikke nødvendigvis har et tilhørsforhold til modebranchen, og som i hvert fald ikke er kendte som modeller, en tur ned ad den famøse runway. Og det må siges at være et kløgtigt træk af modehusene, vi har i hvert fald ofte set, at et sådan overraskelsesmoment har givet ekstra omtale til de pågældende shows.

Både Jacquemus’ show forleden, hvor Jennie Kim blev ‘showets stjerne’, og Simon Porte Jacquemus hyldede K-pop-sangerinden til skyerne, og gårsdagens Zegna-show, hvor videoen med Mads Mikkelsen allerede gik viralt på de sociale medier under showet, er gode eksempler på denne tendens.

Her er det danske brand, hvor Hailey Bieber, Kendall Jenner og Emily Ratajkowski køber oversized blazers

Rihanna i Sophie Bille Brahe, Kim Kardashian i Opéra Sport, Kylie Jenner i Saks Potts og vi kunne blive ved. Gang på gang har vi fået bekræftet, at amerikanske stjerner er ellevilde med danske design, og faktisk er der endnu et dansk brand, vi kan føje til hitlisten.

Emily Ratajkowski, Hailey Bieber og Kendall Jenner er nemlig også fans af dansk mode. Særligt, når det kommer til et af deres go-to items, som de ofte ses iklædt; den oversized blazer.

De har alle tre adskillige gange gennem de seneste år vist sig i løse blazers fra det danske mærke Havre Studio. Brandet er kendt for at upcycle gamle styles, som særlig har levet sit liv som menswear blazers, der bliver indsamlet rundt omkring i hele verden, bliver sourced fra Mexico, hvor de får en kærlig hånd, og som får nyt liv som one-of-a-kind pieces på – ja, eksempelvis Kendall Jenner.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Havre Studio (@havrestudio)

Den oversized blazer er ikke et nyt påfund, men ikke desto mindre er det bare en af de ting, vi aldrig bliver trætte af. Men når man formår at lave en blazer, som blandt andet mange af de amerikanske A-list navne har kastet sin kærlighed over, så må man have fat i den lange ende. Det kan Elsa Hosk og svenske Mathilda Djerf nok også skrive under på. De har i hvert fald sluttet sig til listen over kvinder, der lader til at være godt tilfredse med den omtalte blazer. Så mon ikke ræsonnementet må være, at Havre Studio laver den mere eller mindre optimale oversized blazer?

Foto: Havre Studio

Blazers fra Havre Studio har ad flere omgange været udsolgt på mærket hjemmeside (måske på grund af efterspørgslen fra den famøse kundeskare), men der produceres løbende nye, så det er bare om at holde øje på deres Instagram og hjemmeside.
Blazeren kan fås fra 269 USD.

Bedst i test: Her er 2024’s bedste solbeskyttelse

50

Den med farve

’Super Natural Radiance Serum Broad Spectrum SPF 30 Sunscreen’, Rms Beauty, 30 ml, 380 kr.

51

Til hovedbunden

‘SPF 50 Sunscreen Scalp & Face’, Monpure London, 30 ml, 680 kr.

52

Den ultralette

‘Invisible Shield SPF50’, Glossier, 50 ml, 315 kr.

53

Aftersun

‘Moisturising After Sun’, GreenPeople, 100 ml, 155 kr.

54

På stift

’Sun Stick SPF50+’, Embryolisse, 189 kr.

55

Til håret

‘SU Hair Milk’, Davines, 135 ml, 290 kr.

56

Mist

’Classic Face Organic Sunscreen Mist SPF50’, Coola, 100 ml, 319 kr.

57

Også til halsen

’Stay Beautiful 50 High SPF’, Beauté Pacifique, 50 ml, 259 kr.

58

Med selvbruner

’Self Tanning Sun Body Lotion SPF 30’, Rudolph Care, 100 ml, 265 kr.

59

Til læberne

’Protective Lip Balm SPF30’, Aesop, 140 kr.

Josephines ønskeliste

60

Tanktop, Baserange, 650 kr.

61

Taske, Jacquemus, 9.330 kr.

62

‘Protect-Me SPF30’, Darling, 297 kr.

63

Solbriller, Miu Miu, 2.900 kr.

64

Shorts, Tomorrow, 1.000 kr.

65

Sandaler, By Malene Birger, 2.500 kr.

66

Læderjakke, Modström, 2.600 kr.

67

Hørbukser, Arket, 750 kr.

68

Blondeskjorte, Magniberg, 2.690 kr.

69

Bikinioverdel, Anemos, 1.500 kr.
Bikiniunderdel, Anemos, 1.400 kr.

6 sunde steder at spise frokost i København

Der er masser af fristelser i København, som både er nemme og billigere, og som derfor er det letteste valg, når klokken slår frokosttid – men det er langt fra det sundeste valg. Hvis du vil gå med et sundere – og klart mere mættende valg, er der heldigvis også en lang række steder, hvor du i stedet kan forkæle dig selv med lækre, mættende salater – som måske er en anelse dyrere end pølsehornene fra 7/11, men som også ofte vil give dig en lidt bedre følelse, når du sidder tilbage på kontoret.

Vi guider derfor her til 6 steder, hvor du kan få stillet sulten på den sunde måde. Til det har vi allieret os med founder og træner, Sara Jin Smidt, som særligt har en kærlighed til grønne salater, og som derfor har fundet en masse bud på lækre steder, hvor du kan få velsmagende, sunde og grønne salater med et twist.

Foto: @healthyskinnybitch

We Do Food

"På We Do Food kan du vælge deres salater eller mikse din egen, og så er det ét af de steder, hvor du kan vælge imellem lækkert protein, der udover kylling rummer laks, pulled pork og oksekød"

Halmtorvet 21, 1700 København V
Grønnegade 32, 1107 København K
Nørrebrogade 12, 2200 København N
Gammel Kongevej 176, 1850 Frederiksberg C

Østerbrogade 151, 2100 København Ø

 

Foto: Pho Hanoi

Pho Hanoi

"Pho Hanoi er en af de bedste og mere autentiske, vietnamesiske restauranter i København. Go-to er deres nudelsalat med forårsruller og masser af friskt, grønt – og ellers er deres majspandekage, Bánh xèo, også superlækker."

Vester Farimagsgade 2, 1606 København V

Foto: 42 Raw

42 Raw

"Jeg elsker 42 Raws salater! Deres "pesto" er smaddergod, og så er der bare skruet op for alt grønt. Simpelt og virkelig nærende."

Pilestræde 32, 1112 København K

Foto: @healthyskinnybitchdk

Fredcos Deli

"En af byens bedste kyllingesalater, hvis du spørger mig. Du vælger selv, hvad du vil have i, og så er alle deres råvarer friske, sprøde og lækre".

Grønnegade 32, 1107 København K
Vesterbrogade 43, 1620 Kbh V

Foto: Palæo

Palæo

"Palæo har forstået at skifte den kedelige salat ud med lækker, sprød spidskål og tilsætte lækker kød og grove grøntsager. Desuden er jeg ret vild med deres wraps – særligt grønkålswrapsne."

Torvehallerne, 1362 k, Rømersgade 18, 1362 København K
Illum,
Østergade 52, 1100 København
Foto: Smag

 

Smag

"Hos Smag kan du blande din egen salat ud fra de mange forskellige salater, de har stående i køledisken. Dertil kan du vælge mellem deres stor udvalg af toppings og dips, og så får du brød med. En af de mere mættende til en god pris."

Torvehallerne, Linnésgade 17, 1363 København
Fælledvej 25, 2200 Kbh K
Læs ogå

6 sunde steder at spise frokost i København