Året der gik: Her er de 5 bedste danske film i 2023

2023 har været et stærkt år for dansk film.

Flere titler har både været salgssucceser i biograferne og fået stor opmærksomhed på de internationale filmfestivaler.

Her, hvor vi nærmer os årets afslutning, har vi udvalgt vores fem danske filmfavoritter fra i år.

Se dem alle i videoen ovenfor.

Josephine Aarkrogh: 10 webshop-nyheder, jeg har i kurven lige nu

1

Denne cute cardigan er perfekt til et lunt men fint festlook. Cardigan, Cecilie Bahnsen, 6.480 kr.

2

Top, H&M, 149 kr.

3

Jeg har netop anskaffet mig disse lange støvler, som jeg vil bruge til miniskirts og korte kjoler, men også midi-længder hvor de 'forsvinder' under. Støvler, Arket, 2.990 kr.

4

'Stella', neglelak, Kure Bazaar, 135 kr.

5

Kjole, H&M, 279 kr.

6

Jeans, Arket, 950 kr.

7

Ja, jeg har et crush på cardiganer! Brug dem som top med et par bukser og funklende øreringe, og du har et perfekt julelook. Cardigan, People's Republic of Cashmere, 2.300 kr.

8

Når man ikke gider høje hæle, men gerne vil dresse up alligevel ... 

Sko, Alaia, 7.080 kr.

9

Strømpebukser, H&M, 90 kr.

10

Taske, Cos, 790 kr.

Læs ogå

Shoppegalleri: 14 drømmekøb til et romantisk og klassisk julelook

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Leopardnegle og juleønsket: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

11

Leo 

Jeg pinnede straks, da jeg så norske Stine Alvas leopardnegle på Instagram. Må vise dem billedet i min lokale neglebiks og bede dem om at copy + paste.

12

Totemeligt pænt 

Get it? Jeg vil gerne ligne denne Toteme-kampagne skudt af the one and only Steven Meisel.

13

Juleønsket 

Det smukkeste antikke, engelske fad, som, hvis det faldt i mine hænder, skulle hænge i mit køkken. 

Fad, Helle Thygesen Art & Antiques, 1.600 kr.

14

Kom, forår

Som om der ikke var gund nok til at glæde sig til foråret, annoncerede journalist Linea Maja Ernst (som jeg er fan af) i denne uge, at hun har skrevet en bog, 'Kun til navlen', som kommer til maj. Jeg glæder mig allerede.

15

Keep warm 

Simpelthen det fineste foto af Skall Studios stribede hue, tørklæde og luffer. Hvem ville ikke gerne holde varmen i dem? Eller måske bare flytte ind et sted, der har de klinker på væggene.

16

Ny favorit

Jeg er tydeligvis 'late to the game', hvilket faktisk ikke ligner mig, når det kommer til restauranter i København, men i weekenden var jeg på Restaurant Koefoed for første gang. Smørrebrødet med råvarer fra Bornholm er strøget direkte ind på top 3 over mine y-frokostrestauranter i København. 

Landgreven 3, 1301 København K.

17

Denim days 

Jeg vil bruge denne fine, cropped denimskjorte i juledagene med bløde bukser, der giver plads til risalamande en masse. 

Skjorte, Closed, nedsat til 970 kr. 

18

Zeitgeist

Weekday laver som bekendt en ny Zeitgeist-T-shirt med et grineren statement hver eneste uge, og i denne uge følte jeg mig særligt draget ... 

T-shirt, Weekday, 200 kr. 

Læs ogå

Ny drømme-hovedpude og byens bedste sandwich: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Årets første ELLE er på gaden: Få et smugkig på januarnummeret 2024

For fjerde år i træk har vi dedikeret ELLEs januarforside til kunsten.

Dansk-tyrkiske Evren Tekinoktay har skabt dette års forsideværk, og i magasinet kan du lære hende bedre at kende, når hun fortæller om at gå til verden på en ny måde efter mødet (og ægteskabet) med sin sjæleven.

Forsideværket sættes igen i år til salg som plakat, og hele overskuddet doneres til organisationen @danner.dk, som du kan blive klogere på i magasinet.

Foto: Evren Tekinoktay

I ELLEs januarudgave kan du også glæde dig til at møde Margrethe Vestager og tre andre danskere, der alle har forladt hjemlandet for at indfri deres personlige eller karrieremæssige drømme ude i verden.

De fire udenlandsdanskere fortæller om forholdet til deres nye hjemby og deler deres mest personlige anbefalinger til alt fra kaffe og pomfritter til genbrugstøj og koncertoplevelser.

Margrethe Vestager

Vi har også talt med forfatter og debattør Moussa Mchangama, der er aktuel med en tekstsamling, hvor han reflekterer over sit eget ophav og strukturel racisme.

Vi har mødt PR & Relations Manager Maja Lien, der elsker Tour de France og Haribo-slik og finder inspiration på Nørrebrogade og børnetøjsdesigner Laura Lawaetz, der har forvandlet et gammelt stråtækte skovserhus fra 1800-tallet til et funktionelt familiehjem.

Foto: Kavian Borhani

Moussa Mchangama

I dette nummer af #ELLE får du også et smugkig på SS24-modesæsonen, der venter lige om hjørnet. Og så klæder vi dig godt på i seje læderjakker, sexede støvler, ny denim og bæltet, der gør hele forskellen.

Foto: Rami Hanna

Og så har chefredaktøren været på Cola Zero-detox på privathospital/luksushotel. Glæd dig til hendes dagbog.
Alt det, og meget mere, kan du glæde dig til i januarudgaven af ELLE, som du kan tegne abonnement på via link og finde på hylderne torsdag.⁠

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Gwyneth Paltrows retssag og Rihannas Super Bowl: 8 mindeværdige modeøjeblikke fra 2023

Vi har samlet 10 virale skønhedsprodukter fra 2023, givet vores bud på de tendenser, vi vil tage med ind i 2024 og slået fast, hvilke navne der for alvor satte sit præg på modeåret.

Men vi er ikke helt færdige med at samle på året, der gik.

Hvilke begivenheder og øjeblikke i løbet af 2023 stod særligt ud og udmærkede sig og gjorde så stort et indtryk, at det ikke var til at glemme? Det forsøger vi at give dig svaret på her.

Om så det var Gwyneth Paltrows påklædning fra sin virale retssag eller Pamela Andersons naturlige look under modeugen i Paris, så har flere modeøjeblikke brændt sig fast som dem, vi snakkede allermest om.

Se dem alle herunder.

Læs ogå

Tabi-sko, hjerter og roser: 10 items, der fyldte vores feed (og ønskeseddel) i 2023

Gwyneth Paltrows retssag
Selvom det egentlig ikke var et modeshow, kom Gwyneth Paltrows virale retssag om en skiulykke alligevel til at handle en hel del om stjernens garderobe i retten. Skuespilleren og Good-stifteren trådte nemlig direkte ind i ‘Quiet Luxury’-trenden med sine eksklusive looks og svinedyre notesbøger, og fik flere til at drømme endnu mere om bløde kashmirsweatre og hyperkuraterede looks.

Foto: Grho/Backgrid/Ritzau Scanpix

(Di) vision AW23
Sociale medier kom for alvor på fornavn med Copenhagen Fashion Week, da det danske brand (Di) vision i februar viste deres AW23-kollektion. For finalen, hvor model Sarah Dahl rejste sig fra sit bord og afslørede, at dugen i virkeligheden var slæbet fra sin kjole og dermed hev fade, madrester og glas efter sig, gik viralt med flere millioner visninger – og sikrede mærket en nominering i kategorien ‘Årets modebegivenhed’ ved ELLE Awards 2023.

Rihannas ‘Super Bowl Halftime Show’
Med 118.7 millioner seere blev årets ‘Super Bowl Halftime Show’ det mest sete nogensinde takket være Rihanna. Ikke nok med, at hun på overraskende vis brugte anledningen til at afsløre sin anden graviditet, så gjorde hun det i et custom jumpsuit og læder-bustier fra Loewe og puffer-jakker fra Alaïa i rødt og var med til at kickstarte årets helt obsession af netop farven rød.

Foto: Mark J. Rebilas/SIPA/Ritzau Scanpix

Pamela Anderson i Paris
Skuespiller Pamelia Anderson har gennem tiden stået for flere mindeværdige modeøjeblikke. Men under den seneste modeuge i Paris, var det en anden version af stjernen, end hvad vi ellers er vant til at se. Her skiftede hun nemlig sit ellers altid polerede jeg ud med en helt naturlig version af sig selv, da hun ankom til ugens shows helt uden makeup. Og det fik kun hele verden til at forelske sig endnu mere i stjernen.

Foto: Perusseau/Tiziano Da Silva - Pierre Perusseau/Ritzau Scanpix

Doja Cat til Schiaparelli couture show SS23
Hun var næsten ikke til at kende, Doja Cat, da hun i januar dukkede op til Schiaparellis show ved Couture-modeugen i Paris. Til anledningen var hun nemlig iklædt 30.000 Swarowski-krystaller fra top til tå i et komplet rødt ensemble, der med det samme fik fans og følgere til at falde i svime over det alien-agtige look. Siden har musikeren markeret sig igennem året som et stilikon uden lige med det ene look efter det andet.

Foto: David Fisher/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Margot Robbies ‘Barbie’-pressetur
Ja, hun har toppet flere lister fra året, der gik her på ELLE.dk, men det har om nogle også været Margot Robbies år. For mens hendes looks på den røde løber hver og en kvalificerer sig til denne liste, er det mindst lige så meget hele stjernens ensemble af ikoniske look fra sin pressetur i forbindelse med ‘Barbie’-filmen, der udgør et stort modeøjeblik. Med de gennemtænkte outfits, der hver og en var livagtige og detaljerige rekreationer af Barbies garderobe, skabte hun gang på gang overskrifter i modeland – og med god grund.

Foto: Media-Mode/Splash/Ritzau Scanpix

Hailey og Justin Bieber
Det verdensberømte par Hailey og Justin Bieber har haft et travlt år. Særligt Hailey Bieber har sat sig selv og sit brand Rhode på dagsordenen flere gange, mens hendes garderobe igen og igen er blevet refereret til som en, alle kigger til. Det blev blandt andet tydeligt, da et billede af de to fra en restaurant, hvor Hailey var i fuld glam fra top til tå og Justin var iført joggingtøj og Crocs, med det samme fik internettets jokemagere til at pointere kontrasten mellem de to – og endnu en gang cementerede Hailey Bieber som et årets helt store stilikoner.

Foto: Janet Mayer/Splash/Ritzau Scanpix

Jennifer Lawrence til Cannes Film Festival
‘Hunger Games’-stjernen har gjort sig særligt bemærket gennem året for sin stil på gaden, hvor hun med items fra blandt The Row fik flere til at rette øjnene mod hende for stilinspiration. Men det var særligt, da skuespilleren ankom til Cannes Film Festival i en rød drøm af en Dior-kjole stylet med et par klassiske klipklapper, at hun blev hyldet for sin stil på internettet. Her blev hendes autentiske og afslappede facon og stil hyldet gentagne gange samtidig med, at hun en gang for alle beviste, at klipklapper kan bruges til alt – også på den røde løber.

Foto: Mickael Chavet/Zuma/Ritzau Scanpix
Læs ogå

Fra løvens kjole til Barbies garderobe: De dominerede (mode) året, der gik i 2023

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Pink jeans og ternet frakke: Ugens bedste budgetfund

19

Kjole, Zara, 599 kr.

20

Strik, Cos, 1.350 kr.

21

Frakke, Massimo Dutti, 2.599 kr.

22

Jeans, Monki, 399 kr.

23

Støvler, Arket, 1.890 kr.

24

Ziptrøje, Weekday, 490 kr.

25

Træningstights, H&M, 349 kr.

26

Taske, & Other Stories, 795 kr.

27

Halskæde, Mango, 159 kr.

Læs ogå

Langskaftede støvler: Ugens bedste budgetfund

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Kom indenfor i Pernille og Leifs baghus på Vesterbro: “Vi ender med at købe ca. 900 kvadratmeter for 300.000 kroner”

I begyndelsen af 90’erne, da Vesterbro stadig var strøet med brune værtshuse og skumle baggårde, inden byfornyelsen tiltrak småbørnsfamilier og hipstere med job i reklamebranchen, stod Leif Thingtved på sit værksted og reparerede gamle, engelske motorcykler.

Værkstedet lå i bunden af et hus i netop en af de baggårde, og Leif delte det med en bilmekaniker og en ven, der havde kontor i rummene over værkstederne. Her sad Pernille tit og tegnede eller skitserede, hvordan man kunne indrette huset, hvis man boede der. Samtidig forelskede hun sig i Leif, som hun indregnede i drømmen om at bo i det ramponerede, men idylliske baghus.

Foto: Line Thit Klein

Pernille Holm fotograferet foran sin vintagebutik, Tootsie.

Baghuset kunne imidlertid ikke udmatrikuleres, da Pernille og Leif, der nu var et par, forhørte sig hos kommunen. Men Leif, der dengang arbejdede som rekvisitør og derfor tit kørte rundt i byen med sin mester, Ivar Baungaard, faldt over et andet baghus, der havde stået tomt i flere år. De bød på det, fik det – og mere til.

Foto: Line Thit Klein

Sofaen er fundet på Lauritz.com, mens de ægte tæpper er fra Ebay.

“Vi troede, vi havde købt et baghus, men da vi sidder og skal underskrive papirerne, fortæller snedkermesteren, vi købte det af, at der jo også er en ledig lejlighed på første sal. Vi fatter ingenting, og sparker til hinanden under bordet. Da går det op for os, at forhuset hører med til købet. Så vi ender med at købe ca. 900 kvadratmeter, med lidt råd og svamp, for 300.000 kroner.”

Her bor

  • Pernille Holm og Leif Thingtved. 
  • Parrets fælles hjem er et gammelt baghus på ca. 200 kvadratmeter fordelt på tre etager på det centrale Vesterbro.
  • Pernille arbejder som stylist og i reklame- og filmbranchen, driver desuden vintagebutikken Tootsie i Tullinsgade  
  • Leif Thingtved er iværksætter og driver til daglig parrets bed & breakfast i den gamle købmandsgård Nansensgaard i Svaneke på Bornholm, foruden Central Hotel & Café, i Tullinsgade på Vesterbro.
  •  Sammen har parret to voksne børn, Rita og Kalle.

Leif og Pernille boede i det hus i mange år, mens Leif åbnede Granola og også drev en virksomhed med iscykler. Tilfældigt hørte de, at det gamle hus, hvor de havde mødt hinanden, stod tomt, og denne gang lykkedes det at overtage det. Det er sytten år siden, parret flyttede ind.

Foto: Line Thit Klein

'Snoopy'-lampe fra Flos og standerlampe med farvede kugler fra @særligtsamlet. Den gule elefant er fra Indenfor & Udenfor.

“Jeg elsker vores hood. Her er en rummelighed, plads til alle typer. Vores hus ligger centralt, tæt på alt og alligevel utrolig fredeligt. Her er meget stille,” siger Pernille.

Foto: Line Thit Klein

Væggen med vinduer og en skydedør har de selv bygget af genbrugsmaterialer.

Da de overtog huset, havde det stået tomt i et år.

“De sidste, der havde lejet det, var vist dealere og havde fjernet alle de indvendige trapper, så det var pænt slummet og misligholdt. Vi er de fødte optimister og ser ikke realistisk på vores drømme, Gud være lovet. For havde vi vidst, hver gang vi kaster os ud i projekter, hvad der ville være af benspænd og problemer og manglende penge, havde vi nok aldrig gjort det. Men det er lykkedes, især fordi Leif er virkelig handy. Jeg kan ikke slå et søm i en væg. Men jeg er god til at finde smukke ting,” fortæller Pernille.

Foto: Line Thit Klein

Køkkenet har Leif selv bygget køkkenet af gamle elementer i egetræ. Værkstedslamperne er fundet på en rejse til Paris.

Både hun og Leif har en forkærlighed for ting med sjæl og af høj kvalitet.

“Vi kan begge godt lide at tingene har personlighed og ikke er allemandseje. Vi kigger f.eks. hellere på loppemarkeder, auktioner eller hos antikhandlere efter blandingsbatterier fremfor hos moderne forhandlere af badeværelsesinventar.”

Foto: Line Thit Klein

Et stort vintageskab er fuld af porcelæn, glas og keramik samlet gennem mange år. Bord og stole er fundet hos antikhandleren Indenfor & Udenfor.

Efter at børnene, Rita og Kalle, er flyttet hjemmefra, og Leif tilbringer det meste af tiden på Bornholm, har Pernille lyst til at lave om i huset.

“Vi har boet i de samme møbler alt for længe i stuen. Men det er lige med at finde sofaen i den rigtige størrelse og i det rigtige stof. Og et nyt gulvtæppe. Jeg drømmer også om en fransk altan, jeg savner lidt noget lys i stuen.”

Foto: Line Thit Klein

Badeværelset er renoveret i 1930’er-stil med klassiske hvide fliser og armaturer med porcelænsgreb. Spejl, hylde og håndvask er fundet på eBay.

Hun beskriver både sig selv og Leif som maksimalister.

“Det gode er, at vi begge er pyntesyge og kan lide farver og ‘oldies, but goodies’. Det har vi sammen. Mange tror tit, at Leif kun kan lave noget, der ser gammelt ud. Men min butik, Tootsie, siger alt om, at han er kreativ på mange måder. Han er god til at bruge det, vi har og få det til at hænge sammen.”

Foto: Line Thit Klein

Sideborde og lamper er vintagefund fra Italien, blåt værk af Knud Odde og plakat fra Indenfor & Udenfor.

Hænge sammen gør også indretningen, selv om den stilmæssigt peger i forskellige retninger. Både Pernille og Leif henter inspiration mange steder, som f.eks. gennem arbejde, i film og magasiner. Også kunst er de begge begejstret for og har værker af blandt andre Sonia Delaunay, Henrik Vibskov, en flise fra Thorvaldsens Museum, Wilhelm Freddie, Bent Rej, Tal R, Sune Christiansen, Stine Aalykke, Knud Odde og Alexander Tovborg. Men vigtigst for dem begge er det at bo i et hjem, der kan favne både roen og især selskabet.

Foto: Line Thit Klein

Et køkkenbord skabt af et gammelt værkstedsbord med en terrazzoplade passer perfekt i rummet.

“Vores altan er det bedste, vi har fået bygget. Den er et lille frirum, og jeg bliver glad hver gang, jeg sidder der. Vores køkken, stue og altanen om sommeren er perfekt at have gæster i,” siger Pernille, der også elsker sit soveværelse med de skrå vægge.

“Når jeg sidder i min seng og kigger ud ad de små vinduer, føler jeg en snert af Paris.”

Foto: Line Thit Klein

Terrasse overdækket med gamle fabriksvinduer. Stolene og pendlen er vintagefund.

Læs ogå

PR Manager hos Aiayu om drømmelejligheden på Nørrebro: “Da vi så den første gang, var vi ikke i tvivl”

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Antallet af solomødre stiger: “Jeg hører aldrig spørgsmålet: hvad tror du, at andre tænker?”

Flere og flere danske kvinder vælger i langt højere grad forældreskabet til på egen hånd.

For i takt med, at lovgivningen og mulighederne er åbnet op, er der kommet langt flere af, hvad vi i samfundstermer betegner som solomødre. Kvinder som får børn ved hjælp af en sæddonor.

Og det billede genkender speciallæge i gynækologi Kåre Rygaard. Han er lægefaglig direktør for Fertilitetsklinikken Trianglen, hvor han hver dag møder de vordende solomødre.

Foto: PR

Kåre Rygaard, lægefaglig direktør på Fertilitetsklinikken Trianglen.

”Det er noget, der er steget ganske markant de senere år og også et område, der er inde i en enorm spændende udvikling,” fortæller han.

Fordoblet de seneste ti år

Han bakkes op af statistikken. Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen er tallet af solomødre steget markant de seneste ti år fra 512 i 2012 til 842 i 2022.

”Der er kommet en øget fokus på området, og det gør, at langt flere i dag er blevet opmærksom på deres muligheder,” siger Kåre Rygaard. Han vurderer, at godt 15 procent af de behandlinger, som hans klinik udfører, er på solomødre.

Solomødre

I en artikelserie på ELLE.dk stiller vi skarpt på solomødre anno 2023. 
Flere og flere kvinder vælger i dag at blive mødre alene. Men hvad vil det sige at blive solomor i dag? Og hvilke tanker og følelser går forud for at vælge en drøm, der kan se anderledes ud end den, man startede ud med?
Mød tre stærke kvinder, der fortæller deres historie fra forskellige steder i solomoderskabet samt speciallægen, der har behandlet solomødre gennem 17 år.
Her er det Kåre Rygaard, lægefaglig direktør for Fertilitetsklinikken Trianglen, der fortæller om udviklingen. Læs også historien om 34-årige Stine Holm, der er højgravid solomor med sit første barn og 34-årige Camilla Bundesen, der er mor til sønnen Asmus på 1,5 år. 

Og at det i langt højere grad er blevet en farbar vej for kvinder, der ønsker børn, har samtidig en positiv konsekvens for at aftabuisere, påpeger lægen.

”Jeg oplever ikke, at kvinderne føler det som stigmatiserende eller pinligt i forhold til deres omgivelser, og jeg hører aldrig spørgsmålet, hvad tror du, at andre tænker? At der efterhånden er mange solomødre betyder jo også, at både mor og barn oplever, at de ikke er de eneste med den baggrund, når de bevæger sig ud i samfundet,” siger Kåre Rygaard

Blev først lovligt i 2007

Kåre Rygaard har arbejdet på med fertilitet i privat regi siden 2001, de sidste mange år som lægelig chef for klinikken. Han har med andre ord oplevet udviklingen helt fra sin spæde start. Det var nemlig først i 2007, at det blev lovligt for læger at inseminere enlige kvinder. Indtil da sagde lovgivningen, at læger ikke måtte inseminere hverken enlige eller lesbiske kvinder via kunstig befrugtning.

”Jeg plejer at fortælle mine klienter, at der er mange måder at være familie på.”

Der var dog et smuthul i lovgivningen, som tillod jordemødre og sygeplejersker at hjælpe enlige kvinder med med at blive mødre på egen hånd.

”Så der har været solomødre før 2007, men vi taler en meget lille andel. De blev blandt andet hjulpet på den i dag berømte Storkklinik, der blev grundlagt af jordemoderen Nina Stork,” fortæller Kåre Rygaard, der forud for sin tid på privatklinikken har mange års erfaring på fertilitetsområdet i offentlig regi.

Solomødre i Danmark

  • De seneste ti år er antallet af solomødre steget fra 512 i 2012 til 842 i 2022
  • 72 procent af solomødrene er kvinder i alderen 35-39, der dernæst følger med 20 procent i gruppen 40+ og 30-34 år med 18 procent
  • I 2012 blev det lovligt at inseminere med åbne sæddonorer, altså donorer som er åbne for at blive kontaktet, når barnet fylder 18 år. Det estimeres, at godt 80 procent af solomødre i dag vælger en åben donor.
  • I Danmark dækker den offentlige sygeforsikring al fertilitetsbehandling for førstegangs solomødre, vælger man behandling på en privatklinik er donorsæd selvbetalt

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Fertilitetsklinikken Trianglen

Igennem årene har han siddet over for et væld af kvinder, der stod overfor at starte i fertilitetsbehandling. Både med og uden en partner.

”Rigtig mange kvinder uden partner siger, at “Det var måske ikke lige det her, jeg havde forestillet mig. Det var nok mere en traditionel kernefamilie med mand og børn. Men når det nu ikke er faldet sådan ud, så er jeg nødt til at gøre noget andet.”

Derfor ynder Kåre Rygaard også ofte at fremhæve de mange fordele ved at vælge solomor til i stedet.

”Jeg plejer at fortælle mine klienter, at der er mange måder at være familie på. Og at det jo ikke afholder dem fra senere hen at få en partner. Der er jo masser af familier, som er blandet sammen med dine, mine og vores børn. Og man behøver ikke fraskrive sig retten til at få børn, bare fordi man ikke lige har fundet en partner. Så slipper man måske ovenikøbet på sigt også for en besværlig eksmand.”

Størstedelen vælger åben donor

På fertilitetsklinikken bliver solomødre og kvinder med partnerne mødt på præcis samme måde.

”Der er ikke så meget, der er anderledes. Både udredning og undersøgelser er de samme. Og karakteristika for kvinderne er mindst lige så forskellige som alle andre kvinder i fertilitetsbehandling,” siger Kåre Rygaard.

Én overvejelse er dog i sagens natur afgørende for solomødrene. Nemlig valget om donor til deres barn. Og her er spørgsmålet, om det skal være en åben, med mulighed for kontakt når barnet fylder 18 år, eller en lukket donor særlig present.

”Alle forældre vil jo gerne gøre det så godt som muligt for deres barn. Og for solomødre er det også ofte vigtigt, at deres barn får muligheden for at se, hvor man har sine gener fra,” siger Kåre Rygaard, der vurderer, at 80 procent af solomødre vælger en åben donor.

Kåre Rygaards råd til solomødre

 “Hav altid stor respekt for alder. Man skal ikke meget op over 35, før det er vigtigt man gør sig klart, at hvis ikke man gør et eller andet, så risikerer man altså at naturen bestemmer. Og går du og overvejer, så tag kontakt til en klinik for at få en vurdering af din fertilitet, og hvordan dine muligheder er.”

Flest kvinder i slut 30’erne

I statistikken over solomødre er det fortsat kvinder i slutningen af 30’erne, der udgør den største gruppe.

”Det er kvinder, som godt er klar over, at det biologiske ur tikker ret hurtigt. For kommer man tæt på de 40, så begynder fertiliteten at blive meget udfordret,” fortæller Kåre Rygaard, der generelt opfordrer til, at man ikke kommer for langt over 35, før man begynder at overveje sine muligheder.

”Vi siger i runde tal, at op til 40 år, der går det nogenlunde – mellem 40 og 42 måske. Men derfra begynder det at blive væsentlig sværere, og efter 43 år er det nærmest umuligt at blive gravid med egne æg.”

Han begynder dog også at se en let stigning i aldersgruppen 30-35.

”Det tror jeg også kan hænge sammen med, at mange gerne vil have muligheden for flere børn, at de starter lidt tidligere.”

Læs ogå

Stine Holm er højgravid solomor: ”Lige der havde jeg bare lyst til at få mit barn – og ikke at skulle vælge en ’forever’ på kort tid”

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Køb ELLEs januarforside af kunstner Evren Tekinoktay som plakat og støt Danner

ELLEs januarforside 2024 er en særforside skabt af kunstneren Evren Tekinoktay. I ELLEs januarnummer kan du læse et stort interview med Evren omkring tilblivelsen af månedens særforside.

Evrens værk kan købes som plakat til fordel for Danners arbejde for nogle af de desværre 118.000 kvinder, som hvert år udsættes for vold i hjemmet.

Danner er en organisation, der tilbyder rådgivning og krisecenterophold for voldsudsatte kvinder og børn. Danner er dertil et videnscenter, som har specialiseret sig i viden om kønsbaseret vold og driver projekter, som styrker voldsudsatte kvinder og fremmer ligeværdet i samfundet. Du kan læse meget mere om organisationen og arbejdet her.

Evren Tekinoktays smukke værk som plakat er trykt i et begrænset oplag og koster 700 kr.

Skriv en mail til solja.vest@elle.dk med ’Plakat’ i emnefeltet, hvis du også vil støtte Danners arbejde.

Det er først-til-mølle, og du hører fra os med informationer ift. betaling og forsendelse af plakaten i uge 1 2024.

Foto: Evren Tekinoktay

Se listen: Disse 10 beautyprodukter gik viralt i 2023

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Der er i høj grad gået inflation i beautytrends, der efterhånden får lige så meget taletid som moden.

Eller skal vi sige skærmtid. For efter TikToks indtog på den sociale mediescene er andres beautyrutiner i høj grad rykket helt ind på vores badeværelse, hvor de gang på gang bliver delt under hashtagget #getreadywithme.

I skrivende stund har det – hold nu fast – 26,2 milliarder visninger, og under det kan man se alt fra relativt ukendte TikTok-brugeres private hudpleje- og makeuprutiner, mens også verdensstjerner som Sophia Richie-Grainge og Hailey Bieber har bygget et solidt brand op ved troligt at lukke os med ind i deres morgenrutiner.

Og her er nogle helt særlige produkter gået igen, hvad enten det gjaldt fyldige læber eller bambiøjne. Og alt sammen noget, der hurtigt har oversvømmet feeds på alt fra TikTok til Instagram.

Vi har samlet beautyprodukterne, som alle talte om i 2023.

Maybelline ‘Lash Sensational Sky High Mascara’

28
Foto: PR

Mascara, Maybelline, 108 kr.

Maybelline tog kreativ markedsføring til et nyt niveau, da de beklædte fronten af Londons undergrundstog aka. ‘The Tube’ med falske øjenvipper. Reklamen var til fordel for mærkets nye ‘Skyhigh mascara’ og gik hurtigt viralt. Ikke mindst på grund af produktet bag, der i den grad lever op til sit løfte om voluminøse vipper, der (næsten) når op til skyerne.

Rhode ‘Peptide Lip Treatment’ og ‘Glazing Milk’

Foto: PR

Den ukronede dronning af TikTok beauty, Hailey Bieber, har selvfølgelig også plads på listen med sit eget brand Rhode, hvis lip gloss med peptider lover læber med mere naturlig fylde. Skarpt efterfulgt er Rhodes ‘Glazing milk’, en let mælkelignende formular, der bruges som primer for en indbydende ‘dewy’-skin. Rhodes sender endnu ikke deres produkter til Danmark, men givet den virale hype spår vi, at det snart lander på de virtuelle hylder i Danmark også.

Kure Bazaar ‘Bubble Vee’

29
Foto: PR

Neglelak, Kure Bazaar, 135 kr. hos I Love Beauty

Den trendy neglesalon i Paris Kure Bazaar blev i år foreviget med den ultrahypede neglelak Bubble Vvee. Skabt af en af neglesalonens museer, Virginie Dhello, giver den transparente rosa lak en glossy finish, der er både indbydende og subtil.

Laneige ‘Lip Sleeping Mask (Berry)’

30
Foto: PR

Læbemaske, Laneige, 209 kr.

Fra at være markedsført som en læbemaske til natten er det hypede læbeprodukt fra Laneige hurtigt gået viralt som et genialt hack til velfugtede læber døgnet rundt. Den særlige formular med antioxidanter og C-vitamin både fugter og giver fyldige læber.

Cosx ‘Advanced Snail 96 Mucin Power Essence’

31
Foto: PR

Essens, Cosxr, 220 kr.

Snegleslim og hudpleje er måske ikke to oplagte partnere. Men ingrediensen er lige nu det hotteste inden for beauty, og denne essens lover at både fugte, udbedre og udglatte hudskader blandt andet fra acneudbrud.

Mac ‘Ruffian Gold’ læbestift

Foto: PR

Læbestift, Mac, 200 kr.

Læbestiften fra Mac lever op til sit navn ved at give festlige læber med et glimtende guldskær, der er perfekt til nytårsaften. Læbestiften blev i år så hypet på TikTok, at den blev revet væk fra hylderne. I skrivende stund er den stadig totalt udsolgt, så vi må væbne os med tålmodighed.

Paula’s Choice ‘Skin Perfecting 2 % BHA Liquid Exfoliant’

32
Foto: PR

Liquid Exfoliator, Paula's Choice, 317 kr.

Har du snuden i beautysporet, er du med garanti stødt på dette produkt på diverse medier. Produktet fungerer som en slags toner, der ved hjælp salicylsyre nænsomt eksfolierer og ensarter huden. Ifølge ELLEs skønhedsredaktør kan produktet også bruges på tørre hæle. What’s not to like?

Rare Beauty ‘Liquid Blush’

33
Foto: PR

Liquid Blush, Rare Beauty, 240 kr.

Selena Gomez’ skønhedsbrand Rare Beauty har i år fået sig noget af et moment særligt med produktet ‘Liquid Blush’. Som navnet antyder, er blushen i flydende form og dermed genial til at blende ind i huden og få den naturlige, underspillede farve på kindbenene.

CeraVe ‘Moisturising Lotion’

34
Foto: PR

Bodyloton, CeraVe, 135 kr.

Den lette, fugtgivende lotion fra apotekermærket CeraVe er blevet en sand internetdarling til at redde tør hud. Og mærket er generelt blevet fremhævet for sit stærke repertoire af dermatologisk testet og parfumefri produkter til budgetvenlige priser.

K18 ‘Molecular Repair mask’

35
Foto: PR

Hårmaske, K18, 600 kr.

Fremhævet for sin unikke evne til at styrke og forbedre elasticiteten i håret, er hårmasken fra K18 blevet ultrahypet. Ingredienslisten med bioaktive peptider lover at reparere skaber fra blandt andet hårfarve og varmeredskaber.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Læs ogå

Fra latte makeup til ‘The Bob’: De 4 største beautytrends fra 2023

Stjernerne fra nostalgisk 00’er-film genforenet: Se Blake Lively og America Ferrera i sødt øjeblik

Igennem året har vi været vidne til flere stjerner, der har genoplevet nostalgiske minder fra 90’ernes og 00’ernes store film og serier ved enten at nyfortolke ikoniske looks, genskabe særlige øjeblikke eller ved at genforene hele castet.

Som da Catherine O’Hara for nylig indviede Macaulay Culkins stjerne på The Hollywood Walk of Fame med referencer til juleklassikeren ‘Alene Hjemme’. Eller da Target genoplivede ‘Mean Girls’ i en række sjove reklamefilm i forbindelse med Black Friday. For ikke at glemme Ed Westwick og Kelly Rutherford fra ‘Gossip Girl’, der under modeugen i Paris med det samme rev os tilbage til den ikoniske serie med deres kærlige møde.

Og nu er endnu en trup fra 00’erne blevet genforenet i et hjertevarmt øjeblik. Det skete i fredags i New York, hvor foreningen SAG-AFTRA afholdte en Q&A om filmsensationen ‘Barbie’ med blandt andre America Ferrera, der i filmen spiller Gloria, og instruktør Greta Gerwig.

Her dukkede tre af America Ferreras gode skuespillervenner nemlig op for at vise deres støtte til stjernen – Blake Lively, Alexis Bledel og Amber Tamblyn. Og med det samme blev vi kastet tilbage til 2005, hvor filmen ‘Fire veninder – et par jeans’ var en af sommerens helt store hit for fans af den bog, som filmen er baseret på.

Foto: Marion Curtis/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Alexis Bledel, Amber Tamblyn, America Ferrera og Blake Lively.

Og foran fotovæggen fredag aften var det tydeligt, at venskabet mellem de fire ikke kun holdte sig til skærmen, men i den grad også i virkeligheden, for både kram og smil mellem de fire venner var ikke til at tage fejl af.

For at støtte endnu mere op om America Ferrera, der fik sit helt store gennembrud med netop ‘Fire veninder – et par jeans’, havde de tre venner iført sig pink som reference til Ferreras rolle i ‘Barbie’, hvor hun leverede den nu virale monolog om samfundets urimelige krav og forventninger til kvinder. 

Foto: Diyah Pera/Columbia Pictures

Amber Tamblyn, Blake Lively, America Ferrera og Alexis Bledel i 'Fire veninder - et par jeans' fra 2005

Kender man til Blake Livelys entusiasme om Met Gala, hvor hun er kendt for at gå all in med looks fyldt med detaljerige referencer til årets temaer, kan man næsten forestille sig stjernens opkald til de to andre med idéen om at iklæde sig efter filmens dress code.

Gestussen gik da heller ikke ubemærket hen for America Ferrera, der selv delte en video med de fire på sin Instagram med teksten “Søsterskabet kom helt i pink for at fejre min optræden i ‘Barbie’ i går aftes. Jeg elsker de her kvinder med hele mit hjerte.”

Læs ogå

Gossip Girl-stjerner genopliver ikonisk scene fra serien til modeugen i Paris

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

 

 

Shoppegalleri: 14 drømmekøb til et romantisk og klassisk julelook

Denne artikel indeholder sponsorerede links

36
Foto: PR

Taske, Alaïa 7.380 kr.

37
Foto: PR

Pumps, &Other Stories, 920 kr.

38
Foto: PR

Bukser, Cos, 1.200 kr.

39
Foto: PR

Kjole, Herskind, 1.300 kr.

40
Foto: PR

Top, Magda Butrym, 7.610 kr.

41
Foto: PR

Hårbøjle, Prada, 2.760 kr.

42
Foto: PR

Cardigan, &Other Stories, 700 kr.

43
Foto: PR

Kjole, Rotate Birger Christensen, 2.100 kr.

44

Øreringe, Sophie Bille Brahe, 14.170 kr.

45
Foto: PR

Top, Saks Potts, 2.050 kr.

46
Foto: PR

Nederdel, &Other Stories, 1.390 kr.

47
Foto: PR

Strømpebukser, Swedish Stockings 220 kr.

48
Foto: PR

Kjole, The Garment, 1.860 kr.

49
Foto: PR

Bukser, Toteme, 3.900 kr.

Læs ogå

Shoppegalleri: 12 oversize blazere, du skal gå efter denne sæson