5 af de bedste Oscar-kjoler nogensinde

Hvem der løber med priserne ved den årlige Oscar-fest er ikke nødvendigvis det vigtigste, når stjernerne mødes for at hylde hinanden.

For den røde løber er mindst ligeså vigtig.

Læs også: De bedste og mest udfordrende afterparty-looks til Oscars

Hvert år lægger de store modehuse sig i selen for at skabe de flotteste kreationer, der får modefans og seere verden over til at tabe kæben.

I videoen ovenover kan du se fem af de bedste Oscar-kjoler nogensinde.

Læs også: 10 stjerner, designerne ikke ville klæde på grundet deres størrelse

Udover smukke kjoler, er Oscar-uddelingen også rig på cringeworthy øjeblikke. Se de allermest tåkrummende af dem i galleriet her.

Læs også: Eksperter advarer Gwyneth Paltrows måde at bruge solcreme på er ekstremt skadelig

H&Ms nyeste designsamarbejde sender os øjeblikkeligt sydpå

H&M er endnu en gang ude med et spændende og trendy samarbejde, denne gang med den etiopiske supermodel Liya Kebedes brand, lemlem.

Lemlem x H&M-samarbejdet byder på afslappede silhuetter, lette materialer og masser af skønne og sommerlige farver. Samarbejdet bærer stort præg af lemlems genkendelige, ubesværede æstetik, simple designs og fokus på det gode håndværk.

Læs også: Barbara Egholm: “Se mine sko”

Inspirationen til kollektionen kommer fra nogle af de traditionelle, håndvævede styles, som kendetegner lemlem, hvilket kommer til udtryk ved fine kjoler, toppe, accessories og badetøj, som nærmest skriger på varme himmelstrøg og sand imellem tæerne.

Kollektionen er lavet i materialer som Tencel Lyocell, økologisk hør og genanvendt polyester, og farvepaletten er holdt i lyse toner af blå, orange, lysegul, hvid, brun og lysegul.

Foto: lemlem x H&M

Læs også: Se Julia Roberts i front for ikonisk relancering, der får smilet frem

ELLE har fået muligheden for at få eksklusivt adgang til en Q&A med stjernen bag lemlem, Liya Kebede – læs med herunder, når hun blandt andet fortæller om hendes yndlingsitems fra den nye kollektion samt hendes syn på bæredygtighed.

Q&A med Liya Kebede

Hvad har motiveret dig til at skabe dit eget brand?

”En drøm om at skabe det bedste af det håndværk, som jeg voksede op med i Etiopien – og at hjælpe det fantastiske fællesskab af artister der. Det er det, som motiverede mig, og det er historien om lemlem. Jeg havde aldrig tænkt på at have mit eget brand – indtil jeg pludselig så det som en mulighed for at skabe bæredygtige jobs, så traditionelle syerske fra mit land kunne få en god indkomst ved at lave, hvad de elsker.”

Hvordan ville du beskrive lemlem-kvinden?

”Optimistisk. Hun har mange dimensioner, mange roller, ligesom mig – og i roden af det hele, så ønsker hun at se ægte, positiv udvikling, bæredygtighed og muligheder.”

Hvad er dit syn på bæredygtighed og den rolle, som modebranchen spiller?

”Lige fra starten har bæredygtighed været omdrejningspunktet for dette samarbejde. Det var vigtigt for både H&M og lemlem, at vi kunne bringe vores idéer og værdier sammen for at sikre, at vi kunne benytte os af bæredygtige materialer og producere kollektionen ud fra høje etiske standarder. Jeg tror, at det, at sådan et brand som H&M sætter fokus på bæredygtighed og skaber opmærksomhed – det betyder noget.”

Læs også: H&Ms nye Colour Story-kollektion opfylder alle vores største Tie Dye-drømme

Foto: lemlem x H&M

Kan du fortælle mere om H&M-samarbejdet?

”Da vi først talte med H&M, fortalte de os, hvor meget de elskede de håndvævede materialer, som vi bruger hos lemlem – vores farver og striber. Så i dette designsamarbejde forbandt vi alle de ting, som vi begge elsker. Lemlem handler om at være glad – det er solrigt og let. At bringe den følelse ind i samarbejdet var vigtig for os, og vi gjorde det sammen ved at tilføje blomster og neonfarver sammen med vores signaturstriber. Jeg har det bedst, når det jeg har på er blødt og komfortabelt, så det var også vigtigt for mig at bringe den fantastiske følelse og tekstur ind i kollektionen. Med H&M har vi opnået det hele – en let, glad, lys og blød kollektion med brug af mere bæredygtige materialer.”

Læs også: Rejina Pyo og & Other Stories nye designsamarbejde er et af de fineste til dato

Hvad er dine yndlingsitems fra samarbejdet? Hvordan ville du personligt style dem?

”Jeg er vild med slip-kjolen, som har et smukt fit. Jeg elsker også bukserne. Jeg vil altid være en buksepige! Jeg bruger en størrelse større end min rigtige størrelse, så det bliver et loosey-loose look sammen med den store tunika. Det er mit look – tunikaen med bukser – jeg føler mig så cool og chik i dem.”

Læs også: Valentino fik hjælp fra overraskende side efter stor brandulykke

Den nye kollektion fra lemlem x H&M er tilgængelig online fra den 22. april, og kommer i udvalgte butikker i slutningen af april.

Du kan se hele den nye, sommerlige kollektion i galleriet herunder.

Læs også: Her er ekspertens 6 bedste tips til salg af tøj online

20 spørgsmål til Ulrikke Høyer

Du kender sikkert venindebogen fra din barn- og ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken.

Den har vi ELLE-ficeret, og hvis du har lyst til at læse om de andre inspirerende kvinder, som vi allerede har haft besøg af her på domænet, så klik ind på Sus WilkinsMie JuelSophia RoeEmilie LiljaFrederikke LegaardLaura LawaetzRebecca LaudrupCathrine Widunok Wichmand, Sille HenningJosephine HøjbjergBea FagerholtBarbara GullsteinMelissa BechSidsel AllingJosephine BredstedFrederikke ToftsøOh LandsTrine KjærHelene SkytteCecilie IngdalNina SandbechChristel WintherAmanda NørgaardJeanette MadsenChloé MonchampAnne JohannsenHanna StefanssonKarla AlajdiLaura LynggaardAnnabel RosendahlSimone NoaSarah RohdeAnna ReinholdtsLaura JulieJosephine AakroghSofia LynggardAnna WinckElla KarbergCecilie MoosgaardGun-Britt ZellerJulie Lillelund LangerThora ValdimarsdóttirsStephanie VisbjergJanka PollianiChristine Sofie JohansensRegitze ChristensenAlona VibeTina MariaBarbara EgholmVictoria Saceanu GregersenKaroline DallHella JoofsLotte MørchsBex Fagerholt, Fatimah GabriellaCaroline CorinthJohanne Brostrøm , Frederikke BraschMaria KragmannEmily SalomonEmilie HelmstedtCecilie Haugaard, Amalie FischerDrew SycamoreStine GoyaFreja WewerMarianne TheodorsenCamille BrinchMaria FantinoClaudia BhimraSanne CigaleLiv WinterChristine Egholm, Ida-Sophia og Signe Wennebergs venindebog.

I denne uge har model, Ulrikke Høyer, udfyldt en side i venindebogen. 

Måske du kender Ulrikke fra modeserier, kampagner og shows – som hun blandt andet har gået for Louis Vuitton, Valentino og Dolce & Gabbana – eller måske du er én af hendes 30,9 tusinde følgere på Instagram.

Læs også: 20 spørgsmål til Signe Wenneberg

Du kan her lære Ulrikke lidt bedre at kende, når hun blandt andet fortæller, hvad hendes yndlingsby er, og hvad hun er mest stolt af. 

Foto: @ulrikkehoyer

Læs også: 20 spørgsmål til Ida-Sophia

Udover mit navn kalder folk mig: Ulle.

Alder: 24 år.

Livret: Min fars lasagne. Allerhelst på anden dagen. 

Da jeg var lille, ville jeg være: Verdens bedste tennisspiller.

Mit bedste køb nogensinde: Mit hjem.

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Positiv, ambitiøs og loyal.

Min absolut yndlingsby er: København! Ingen tvivl. Der er noget helt særligt over vores hovedstad, og hver gang jeg vender retur fra udlandet, falder der ro over mig, når jeg sætter mine fødder i de københavnske gader. 

Det har jeg altid i tasken: En tørshampoo, som gør de dårlige hårdage gode og de gode hårdage endnu bedre – og Woods Instant Repair Balm. 

Sidste gang jeg græd, var: Det tror jeg var for cirka halvanden måned siden, da jeg havde en dårlig dag. Det har man jo hist og her! På de dage accepterer jeg det, lader tårerne trille og så plejer det hele hurtigt at se lyst ud igen.  

Mit næste køb er: Med alle de store kolde øl jeg skal nyde i solskin hen over sommeren, er jeg på udkig efter den rette solcreme! 

Jeg vil gerne blive bedre til at: At gå ned med skraldet og ikke sætte det ud på min bagtrappe. 

All time favorite movie: Jeg har ikke en yndlingsfilm, og jeg ser sjældent film. Jeg er ofte for utålmodig, og føler, at jeg kan bruge min tid bedre andre steder. Jeg er dog blevet fanget af nogle gode serier, og glæder mig rigtig meget til sæson 2 af Big Little Lies.  

Jeg er komplet afhængig af: Min morgenkaffe.

Det gør mig vred, når: Når min underbo holder Corona-fester til kl. 04 på en tirsdag … Gud, hvor jeg glæder mig til, nattelivet åbner op igen … Og ikke kun for min underbo og mit forholds skyld!

Jeg er gladest, når: Når jeg føler, at jeg er det rette sted på det rette tidspunkt. Og det føler jeg heldigvis ofte, jeg er. Det giver et sus i hele kroppen! 

Den her sang får mig altid på dansegulvet: Never Too Much, Luther Vandross. Den minder mig om min barndom! 

Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Alle mine genbrugs herreskjorter! Og så min Acne Musubi-taske. 

Mit højeste ønske er: At skabe en familie, få nogle dejlige unger og gå med bare tæer i grønt græs. 

Guilty pleasure: Alt med sådan noget sour cream and onion-pulver! 

Jeg er stolt af at: At være en del af en ungdom, der er så progressiv omkring så mange vigtige agendaer!  

Læs også: 20 spørgsmål til Christine Egholm

Spar op til 80% på Baum und Pferdgarten i weekenden

Trænger du også til et nyt outfit til at fejre genåbningen i? Eller måske du har en Baum und Pferdgarten-taske eller -bluse, som du længe har drømt om? Så er det nu, du skal slå til!

Baum und Pferdgarten holder nemlig lagersalg i weekenden, og du kan spare helt op til 80% på blandt andet deres Pre-Autumn20- og AW20-kollektioner.

Læs også: Sådan får du en mere bæredygtig garderobe

Lagersalget finder sted på Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A i København, og er på lørdag den 24. april fra 08-20 samt på søndag den 25. april fra 08-17.

Alle forbehold vedrørende Covid19 bliver taget, og Baum und Pferdgarten anbefaler, at man medbringer sit eget genanvendelige mundbind (de har engangsmundbind ved døren, hvis du skulle glemme det) og en genanvendelig shoppingpose for at belaste klimaet mindst muligt.

Læs også: 10 bud på de cool, baggy jeans

Du kan se meget mere på Baum und Pferdgartens Facebook-begivenhed lige HER, og i galleriet herunder kan du lægge dine øjne på nogle af de skatte, som du i weekenden nemt kan få fingrene i til en brøkdel af prisen!

Happy shopping!

Læs også: 10 stilede items i linned fra UNIQLO

Gucci-arving kritiserer folkene bag filmen: “De fordrejer historien om den sande forbrydelse”

Filmen ‘House of Gucci’ om mordet på Maurizio Gucci og selve Gucci-modeimperiet, får efter sigende premiere i december 2021. Men nu, hvor flere Gucci-familiemedlemmer udtrykker deres bekymring for og kritiserer den kommende film, kan det være, at vi må se endnu længere efter en premieredato.

Det er oldebørnene til Maurizio Gucci, der har bedt filmskaberen Ridley Scott om, at respektere deres families arv i den nye film, der er baseret på bogen ’The House of Gucci: A Sensational Story of Murder, Madness, Glamour and Greed’, i stedet for kun at fokusere på det meget omtalte mord. 

Læs også: Alt vi ved om den nye film ’House of Gucci’

Gucci-familien er skuffet

Patricia Gucci, der sidder i ledelsen af modehuset og er kusine til Maurizio Gucci, udtrykker stor bekymring for, at filmen muligvis fordrejer historien om den sande forbrydelse og blot søger at belyse Gucci-arvingens privatliv:

“Vi er virkelig skuffede. Jeg taler på hele familiens vegne“, sagde Patricia Gucci til Associated Press og tilføjer:

“De stjæler familiens sande identitet for at tjene penge. Vores familie har et privatliv. Vi kan tale om alt, men der er en grænse, der ikke må brydes.”

I begyndelsen af 00’erne mødtes Ridley Scotts kone, Giannina Facio, med flere medlemmer fra Gucci-familien for at diskutere projektet, som skulle fokusere på rollerne som Patricia Guccis far, Paolo, og bedstefar, Aldo.

Og dét faktum, at produktionsselskabet ikke valgte denne tilgang til filmen, bekymrer familien endnu mere, forklarede Patricia Gucci.

Castet er helt forkert

Hvad Gucci-familien vil gøre, efter de har set filmen, er endnu uvidst, men ifølge Patricia Gucci, er den største bekymring primært i forhold til rollebesætningen i filmen, hvor produktionsselskabet ”ikke har taget hensyn til de virkelige personer eller bogen, filmen er baseret på,” påpeger hun.

Hun kritiserer endvidere castet i filmen, især Al Pacino, som skal portrætterer Patricias bedstefar, Aldo Gucci:

“Min bedstefar var meget smuk, ligesom alle Gucci-medlemmer. Han var høj, havde blå øjne og var elegant. Han spilles af Al Pacino, som ikke er særlig høj, og på de billeder jeg har set af ham, er han fed og har en grim frisure. Han ligner ham slet ikke.”

Foto: Mega Agency gucci-arving kritiserer film om gucci

Al Pacino i rollen som Aldo Gucci.

Instruktør Ridley Scott og hans hustru Giannina Facio samt produktionsselskabet har endnu ikke reageret på kritikken fra Gucci-familien, men vi håber ikke, det vil forsinke filmen. 

Læs også: 24 ikoniske brudekjoler fra film og tv-serier

I galleriet herunder, kan du se billeder af Lady Gaga i rollen, som Maurizio Guccis ekskone Patrizia Reggiana under filmoptagelserne. 

Kilder: Associated PressUSA Today

Sådan får du en mere bæredygtig garderobe

Hvert sekund bliver over 4,700 tons tøj produceret, og hvert sekund bidrager modeindustrien med 66 tons CO2-udledning – faktisk så står modeindustrien for hele 10% af verdens samlede CO2-udledning, og er foruden olieindustrien den mest forurenende industri i verden.

Og ja – det bedste vi alle kan gøre, vil derfor også helt sikkert være slet ikke at købe noget tøj – det er der ingen tvivl om. Men vi må også se realiteten i øjnene og indrømme, at det (desværre) nok ikke kommer til at ske.

Læs også: 4 simple tips, der gør din skønhedsrutine mere bæredygtig

Der er dog stadig en masse ting, du kan gøre, hvis du gerne vil passe på miljøet, men stadig ikke helt kan lade være med at shoppe. ELLE har derfor samlet en mini-guide til dig med 7 tips til en mere bæredygtig garderobe.

7 tips til en mere bæredygtig garderobe

1. Har du virkelig brug for det?

Det allerførste du bør gøre, når du vil købe nyt tøj, er at stille dig selv spørgsmålet, om du virkelig har brug for det? Prøv at mærke efter i nogle dage, og køb kun, hvis du kommer frem til konklusionen, at du virkelig har brug for det.

Læs også: Mød Katrine fra Løvens Hule, der fremstiller badetøj af plast fra havet

2. Drop impulskøb

Impulskøb ender næsten altid ud med at være items, som bare hænger og trækker støv inde i skabet. Prøv i stedet at lave en liste på din telefon, hvor du skriver de ting ned, som du virkelig ønsker dig. Det hjælper dig til at være mere målrettet og kun købe det, som du virkelig mangler og ønsker dig.

3. Tjek dit eget klædeskab for nye trends

Trends kommer og går, og klædeskabet kan hurtigt fyldes op, hvis man gerne vil være med på alle trends. Start altid ud med at tjekke dit eget klædeskab ud for alternativer af de nye trends– du vil blive overrasket over, hvor meget tøj du har, som kan erstatte det, du måske ville have købt.

Læs også: 10 skridt i en mere bæredygtig (ind)retning

4. Eksperimenter med dit eget tøj

Brug en fridag på at sammensætte dit tøj på nye måder – det er både sjovt, og åbner dine øjne for alt det tøj, som du selv har.

5. Genbrug, genbrug, genbrug!

Prøv gerne på at købe så meget af dit tøj fra genbrug som muligt – så hjælper du både kloden og kan ofte finde nogle unikke skatte! Du kan læse mere om vores favorit vintagebutikker i København HER.

Udover at købe genbrug, så husk også at sælge det som du ikke længere bruger. Du kan både sælge online på for eksempel Trendsales, Zadaa og Vestaire Collective, eller du kan sælge på loppemarkeder eller aflevere dit tøj hos genbrugsbutikker som Røde Kors, Veras Vintage, I Blame Lulu og Hello Goodbuy.

Du kan læse mere om de miljømæssige fordele ved at shoppe brugte modeprodukter lige HER.

6. Kend forskellen på fast fashion og slow fashion

Når du shopper nyt tøj, er det vigtigt at være opmærksom på begreberne fast fashion og slow fashion. Idéen med fast fashion er hele tiden at imødekomme forbrugernes ønsker i forhold til trends og tendenser, og dermed producere hurtigt samt hele tiden opfordre til nye køb. Fast fashion producenter kan levere helt op til tyve nye kollektioner årligt – alt sammen i ringe materialer, som båder tærer på jordens ressourcer og har en dårlig levetid.

Slow fashion derimod producerer uafhængigt af trends og sæsoner, samt producerer i mere bæredygtige materialer og er også gerne lokalt produceret.

Køb derfor altid kvalitet frem for kvantitet.

Læs også: 7 profiler du skal følges, hvis du drømmer om at lave dit eget tøj

7. Gå efter brands, som har fokus på bæredygtighed

Flere og flere brands er heldigvis kommet med på bæredygtighedsbølgen, og der er derfor langt flere bæredygtige alternativer, end der var en gang. Det betyder også, at der længere ingen undskyldning er for ikke at købe noget, som er bæredygtigt produceret, når du endelig skal købe nyt.

I galleriet herunder kan du læse om 8 brands, som gør en indsats for klimaet – og du kan læse om yderligere 14 bæredygtige brands HER.

Psst … Du kan læse om endnu flere tips og tricks til en bæredygtig garderobe lige HER.

Gwyneth Paltrows måde at bruge solcreme på er ekstremt skadelig

Den Oscarvindende stjerne, Gwyneth Paltrow, der bl.a. er kendt fra Marvel-filmene, har de seneste år stået på mål for en hel del kritik for hendes kontroversielle livsstilsfirma Goop og senest for sin Netflixserie ‘The Goop Lab’, hvor Gwyneth og hendes kollegaer undersøger spirituelle og kropsoptimerede behandlingsformer.

Gwyneth og hendes virksomhed Goop bliver ofte kritiseret for at sprede misinformation og udbrede pseudovidenskabelige påstande om sundhed. Hun har bl.a. udtalt sig om fordelene ved at indtage psykedeliske svampe, bruge en vagina steamer (en skededamper) og få en vampyransigtsbehandling hvor man får intet mindre end 100 nåle i ansigtet. 

Nu er hun igen på banen med en ny anbefaling, der ikke er bakket op af videnskabelig research. Og det har fået flere eksperter op i det røde felt – igen igen igen.

Eksperter kritiserer Gwyneth Paltrow

I en ny video for Vogue forklarer Gwyneth, at hun kun bruger solcreme de steder i ansigtet, hvor solen rammer, altså næseryggen og kindbenene. Og dét har fået hudplejeeksperter og hudlæger til at reagere.

En af kritikkerne er hudplejeeksperten Shereene Idriss, der udtaler, at Gwyneths måde at bruge solcreme på er decideret farlig, og at solcreme ikke skal påføres på samme måde som en highlighter, men i hele ansigtet – også på ører, nakke og hals.

“Pointen er, at man ikke kan kontrollere, hvor solen rammer ansigtet eller andre udsatte steder på kroppen. Selv når det er overskyet, kan solens UV-stråler skade din hud, og derfor giver det ingen mening kun at bruge solcreme de steder, som Gwyneth gør,” forklarer Shereene Idriss.

Læs også: Alt du skal vide om Gwyneth Paltrows Goop univers

En anden kritiker er British Skin Foundation, der beskylder Gwyneth for at sprede misinformation om brugen af solcreme. De har bl.a. citeret hudlægen Thivi Maruthappu, der advarer:

“Fejlinformation om solcreme er nødt til at stoppe. Korrekt brug af solcreme med en høj faktor er nemlig ekstrem nødvendig til forebyggelse af kræft.”

Sådan påfører du solcreme korrekt

Som reaktion på Gwyneths hudplejevideo har Shereene Idriss delt en video på sin Instagram, hvor hun forklarer, hvor meget solcreme man egentlig skal bruge for at beskytte sin hud:

“Du skal bruge mellem 1/3 og 1/2 teskefuld solcreme til dit ansigt og din hals. Hvis du er skaldet, skal du også påføre solcremen i hovedbunden. Brug efterfølgende to spiseskefulde til resten af kroppen.”

Shereene Idriss kritiserer også Gwyneth for at bruge en ansigtsolie og en fugtighedscreme, inden hun påfører solcremen, for derefter at påføre endnu en ansigtscreme:

“Olier og fugtighedscremer kan opløse solcremen og gøre den mindre effektiv,” advarer Idriss.

Læs også: Gwyneth Paltrow: Personlig træner forbedrede mit sexliv

I en udtalelse hævdede en talsmand fra Gwyneths livsstilsfirma Goop, at Gwyneth faktisk anvendte en passende mængde solcreme og insisterede på, at videoen var redigeret for ”timingens skyld”, og derfor ikke viste den mængde af solcreme hun faktisk brugte.

Se videoen herunder

 

Dette event skal du til, hvis du gerne vil lære mere om repræsentation, diversitet og identitet

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er en stor mangel på diversitet og repræsentation, når man ser på mediebilledet i Danmark, mener The Soulfuls – og det vil de lave om på.

The Soulfuls har en mission om at ændre narrativet for alle piger, så de føler sig set, lyttet til og repræsenteret, hver gang de åbner et blad eller scroller gennem deres Insta-feed.

Derfor præsenterer The Soulfuls endnu engang eventet, The Soulfuls Summit, som afholdes d. 26.-29. april. Eventet består af 9 talks, hvoraf en præsenteres i samarbejde med ELLE, og 3 interaktive workshops, og alle de virtuelle begivenheder kommer til at dække ideer om alt fra repræsentation og identitet til sociale mediestrategier og mangfoldighedstræning.

Læs også: 20 spørgsmål til Signe Wenneberg

Som optakt til eventet har ELLE taget en snak med skaberen bag The Soulfuls, Aram Ostadian-Binai, der oprindeligt oprettede fællesskabet, fordi hun ønskede at skabe et sted, hvor kvinder blev empowered.

Et banebrydende event

The Soulfuls Summit består af 4 dage med ærlige samtaler og empowering historier om repræsentation og identitet, der forbinder deltagerne med de modige og inspirerende rollemodeller, der er med.

Målet er at skabe en samtale omkring diversitet, og hvorfor der netop er sådan et stort behov for det. Samtidig er det The Soulfuls’ håb at inspirere kvinder til at indse, at man kan være præcis den, man vil være.

Foto: The soulfuls

“Kom og se, hvad diversitet betyder, hvordan man skaber inklusion, og hvorfor det er så vigtigt,” svarer Aram til spørgsmålet om, hvorfor man skal deltage i eventet.

The Soulfuls er et fællesskab, hvor man kan få viden, udveksle erfaringer med andre og støtte hinanden. Deres formål er at give piger og kvinder friheden til at være den absolut bedste version af sig selv. Det er derfor meningen, at de 12 forskellige begivenheder til eventet skal inspirere til netop dette.  

En samtale, der er behov for

Vidste du, at hele 76 % af dem, der står bag mediebranchen hovedsageligt er hvide mænd? Det tal bliver kun højere, hvis man ser på alle chefpositionerne i branchen. Den store ulighed betyder desværre, at der er en magtstruktur, som gør, at der ikke er plads til diversitet, og derfor er der mange stemmer, der slet ikke bliver hørt, selvom de råber højt.

“Vi har så mange forskellige talenter, som ikke bliver inkluderet i vores samfund, arbejdspladser, og hvor beslutninger ellers bliver taget. Som et resultat af det, ser vi tegn på, at vi går tilbage i forhold til innovation,”  fortæller Aram om det store problem.

Foto: The soulfuls

Aram og The Soulfuls arbejder hårdt på at ændre denne urimelige magtstruktur, og det er blandt andet events såsom The Soulfuls Summit, der skal empower og inspirere piger og kvinder til at skabe deres egne ’rum’, hvor de kan bruge deres stemme.

Skaberen bag The Soulfuls understreger også, hvor vigtig samtalen om diversitet er.

“De kreative industrier, for eksempel mode- og mediebranchen, former måske vores kultur, men de afspejler ikke vores kulturelle mangfoldighed,” siger Aram, mens hun fortæller, at det netop er derfor, det er så vigtigt at italesætte behovet for forandring – ikke kun i disse brancher, men også i selve vores kultur og samfund.

Mød inspirerende kvinder

Det er kun mellem 2 og 20 % af unge kvinder, der kan nævne kvindelige rollemodeller, de kan spejle sig selv i. Det er sikkert at sige, at det naturligvis er for få. Derfor er det The Soulfuls’ ambition at få flere kvindelige rollemodeller i synlige positioner.

Til deres event d. 26.-29. april har de derfor udvalgt 12 modige og stærke kvinder, der kan inspirere unge piger og kvinder, så de får nogen at spejle sig i, samtidig med at de får en tro på, at de kan være lige præcis, den de har lyst til at være. 

Foto: The soulfuls

“Kvindelige rollemodeller er nøglen til at skabe forandringer i erhverv, og giver piger mulighed for at tænke større og sigte højere. Det er svært at forestille sig ting, hvis man ikke kan se det,” siger Aram om det store behov for kvindelige rollemodeller.

En af de 12 seje kvinder, der deltager i eventet, er Angela Etiebet, der tidligere har arbejdet som kommunikations- og marketingsansvarlig hos Stine Goya. Angela står for workshoppen ’Identity Overhaul’, som handler om, hvordan man i fremtiden bygger brands op ved både at tænke digitalt, bæredygtigt samt at være socialt bevidst.

“De er superseje, fordi de gør plads til diversitet, og de gør plads til, at man kan være sig selv,” fortæller Aram om Angela og de 11 andre rollemodeller, samtidig med hun siger, at de sætter spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være ”normal”.

ELLE støtter

Den 27. april afholdes en helt særlig talk, sponsoreret af ELLE Danmark og Vi Unge (begge en del af Aller Trend), der har fået titlen ’Unheard Voices’, og som handler om at gøre plads til nye narrativer i medier.

Det er Aram selv, der står for denne talk i samarbejde med Arooj Aftab, som står bag bevægelsen #DoneWithDiversity, og Maïna Cissé, der har skabt det banebrydende lingerie-mærke, The Underargument. Under samtalen kommer paneldeltagerne til at tale om, hvor vigtigt det er at ændre den måde, vi ser os selv på, og hvordan man skaber et rum, hvor piger og kvinder kan eje deres egen fortælling.

Foto: The soulfuls

Netop støtten fra et mainstreammedier, såsom ELLE, er noget, Aram og The Soulfuls er meget taknemmelige for.

“Det betyder rigtig meget, at de ikke kun støtter op om det, men at de også deler vores budskab. Det gør, at vi har lidt mere håb om fremtiden,” siger Aram, og fortæller, at det kun er godt, at ELLE og Vi Unge er begyndt at investere i den del af målgruppen, som tidligere har været glemt i medielandskabet og modebranchen.

For at deltage i The Soulfuls Summit kan du købe en billet, der giver adgang til alle begivenhederne. Du kan også blive medlem af fællesskabet for 59 kr. om måneden, hvor du får adgang til hele eventet gratis. Du kan læse meget mere om The Soulfuls Summit her.

Læs også: Demi Lovato: Jeg er færdig med at please andre mennesker

10 bud på de cool, baggy jeans

Hvad end vi kigger på nye designsamarbejder, som for eksempel Levis x Ganni, eller om vi tjekker de nyeste streetstyle trends ud på Instagram, så er de baggy jeans blevet et absolut must have denne sæson.

Vi bevæger os nemlig væk fra den slanke og slim silhuet og i stedet hen imod den lidt mere løse og baggy pasform. Du kan derfor også roligt ligge dine skinny jeans på hylden og i stedet gå på jagt efter et par baggy jeans – allerhelst lidt for lange, så de falder pænt ned over dine sko.

Læs også: 10 stilede items i linned fra UNIQLO

Style gerne dine baggy jeans med en tynd og fin cardigan, sneakers og et farverigt hårspænde eller en chunky scrunchie. Til date night (hvad end det er med veninderne eller kæresten) er de baggy jeans perfekte sammen med et par strappy sandaler, en blazer og et par store hoops.

Foto: @emilisindlev
Foto: Imaxtree

Uanset om du er mest til Weekdays straight leg jeans, eller mere til Magda Butryms løse og højtaljede jeans, så er der med garanti et par baggy jeans, som falder i din smag!

Læs også: Barbara Egholm: “Se mine sko”

ELLEs modeteam har i galleriet herunder fundet 10 bud på de cool, baggy jeans – swipe løs og find dit nye par yndlingsjeans!

Læs også: Se Julia Roberts i front for ikonisk relancering, der får smilet frem

10 stilede items i linned fra UNIQLO

Linned giver et minimalistisk og feminint udtryk, og er som bonus superbehageligt at have på!

Det kalder på lune sommerdage, hvor de bløde og luftige materialer erstatter stramme silhuetter – så pak dit tunge jakkesæt væk for en stund og gå efter en let og afslappet sommerudgave. Kombiner med en hvid T-shirt og en flad sandal for et casual og chikt hverdagsoutfit, eller sæt en lille hæl til, hvis du vil dresse lidt ekstra op.

Brug de lette linnedskjorter sammen med dine yndlingsjeans, eller hop i en elegant buksedragt med en T-shirt under nu, og med smukke, solbrune skuldre til sommer.

Kombiner de cool bermudashorts med en simpel tanktop til hverdag, og style med en klassisk hvid skjorte, stiletter og en rød læbestift til sommerens (forhåbentlig mange) middage under åben himmel. Afslut med fine accessories, som chunky guld, cool solbriller og en feminin flettaske, og du er good to go!

Johannes 10 linned favoritter fra UNIQLO

Se med i galleriet, hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, guider dig til linned-looket med sine 10 favoritter:

Utallige fordele ved linned – for os og naturen

  • Linned er miljøvenligt, da det ikke kræver kunstvanding for at vokse, og det er også et zero waist-materiale, da alle dele af planten kan anvendes. 
  • Din hud kan ånde i linned, da fibrene er hule indvendigt og kan absobere fugt godt.
  • Linned er termoregulerende, og i modsætning til, hvad mange tror, er linnedtøj et godt valg til alle årstider; ikke bare sommer.
  • Det er nemt at passe linned, og det er et meget slidstærkt materiale, der både tåler håndvask, maskinvask og renseri.
  • Alle UNIQLOs linnedfibre kommer fra Europa, som har en lang historie med at producere linned af høj kvalitet.
  • Læs mere om de mange fordele ved det alsidige linnedtøj her.

 

7 tips til, hvordan du får et bedre indeklima

Hvis du oplever hyppige hovedpiner og træthed, skal du måske se på, om der er forbedringer du kan foretage i dit hjems indeklima.

Et dårligt indeklima kan nemlig, foruden hovedpine, føre til søvnproblemer og koncentrationsbesvær – men også til langt mere alvorlige sundhedsproblemer som astma og allergi. 1,5 millioner danskere lider af astma eller allergi, og for dem er støv, dårlig udluftning og pollen årsag til gener hver eneste dag.

Men selv for de danskere, der ikke hører til dem med astma eller allergi, er der god grund til at have fokus på hjemmets indeklima. Hvis der er dug på vinduerne i dit hjem, er det et tegn på, at der er dårligt indeklima.

Indeklimaet påvirker vores sundhed

Dårligt indeklima kan komme fra fugten efter bad, partikler efter madlavning og stearinlys, der brænder så hyggeligt i stuen. Det kommer også fra gasser fra rengøringsmidler og boligens tekstiler.

Ved at forbedre hjemmets indeklima, kan du undgå risiko for mug, skimmel og svampesporer og øge din og din families sundhed. Vi opholder os indendørs 90% af tiden, og derfor er den luft, der omgiver os i vores hjem afgørende for vores ve og vel.

7 tips til et bedre indeklima

Herunder finder du 7 tips til, hvordan du kan forbedre indeklimaet i din bolig.

1. Udluftning morgen og aften
Sørg for at lufte ud med gennemtræk mindst to gange dagligt af 5-10 minutter – og meget gerne flere gange. På den måde får du fjernet den dårlige luft og mange af de skadelige partikler. Husk også at lukke døren til badeværelset når du er i bad og lufte godt ud efter badet.

2. Temperaturen er afgørende
En jævn temperatur på 20-22 grader gennem hele boligen sikrer, at der ikke så let opstår fugt, som ellers forårsages af for lave temperaturer eller forskel i temperatur fra rum til rum.

3. En effektiv luftrenser
En af de mest effektive måder, du kan blive fri for dårligt indeklima på, er med en luftrenser, der sørger for grundig udrensning af luften i din bolig. Du kan eksempelvis bruge Electrolux Well A7 luftrenser, som filtrerer op til 99,72% af de skadelige partikler i hjemmet. Luftrenseren er transportabel og kan stilles på gulvet eller hænge diskret på væggen – og så er den ikke mindst elegant, og kan tilpasses indretningen i dit hjem idet frontpanelet kan udskiftes.

 

Luftrenser electrolux

Electrolux Well A7 luftrenser, kan købes her.

4. Sluk stearinlys og brændeovn
Stearinlys, madlavning og brændeovne er skyld i en stor del af de skadelige partikler, der befinder sig i vores hjem. Sørg for at tænde emhætten når du laver mad, og luft godt ud efter stearinlysene er slukket og der har været tændt op i brændeovnen. Hvis du kan mindske forbruget af brændeovn og stearinlys, vil det være med til at forbedre indeklimaet.

5. Ud med vasketøjet
Hæng vasketøjet til tørre udenfor, da tørring indendørs er en hyppig årsag til forhøjet fugtighed i boligen.

6. Grønne planter
Omgiv dig med grønne planter, der er med til at rense luften og tilføre ny ilt til dit hjem.

7. Glem ikke rengøring
Gør rent mindst en gang om ugen, da hyppig rengøring er med til at holde støv og bakterier nede. Når vi går rundt i vores hjem, vil vores bevægelser hvirvle op i støvet, og det fører til, at vi indånder det. Sørg for at foretage en hovedrengøring mindst én gang om året.

Electrolux Well A7 Luftrenser

  • Electrolux Well A7 luftrenser har sensorer, der registrerer og aktiverer filtrering af op til 99,72% af de skadelige partikler helt ned til en størrelse på 0,3 mikrometer*.
  • Well A7’s luftstrømssystem tilbyder 360 graders luftindtag, der dækker kanterne på frontpanelet – en 3D-blæser samt 5-trins luftfiltrering.
  • Well A7 er let, transportabel og fleksibel takket være bærehåndtaget, der gør det muligt at flytte den til det rum, hvor behovet er størst. Placér den på de to ben, så den kan stå i en tilbagelænet position på gulvet, eller hæng den på væggen og spar plads på gulvet.
  • Luftrenseren kan tilpasses så den enten skiller sig ud eller falder i ét med rummet. Frontpanelet skiftes let ud, for et helt nyt designudtryk.
  • Styr og planlæg specifikke opgaver med Electrolux Wellbeing-app. Sensorer til partikler (PM1, 2,5, 10) og TVOC (samlede flygtige, organiske stoffer) gør det muligt for Well A7 i Smart mode at justere rensningshastigheden ud fra de værdier, den registrerer i dit hjem.
  • Lydniveauet på 20 dB(A)* minder om lyden af blød regn, så atmosfæren i dit hjem ikke forstyrres.
  • Læs mere om Electrolux Well A7 her.

 

*Baseret på tests, der blev udført eksternt i november 2020 i henhold til STP Number STP0014 Rev 09 standard med overholdelse af US FDA GMP regulering 21CFR dele 210, 211 og 820.

Årets Oscar-uddeling bliver markant anderledes på flere måder

Årets Oscar-uddeling løber af stablen i Los Angeles den 25. april, men showet bliver på mange måder ikke, som vi kender det.

Læs også: 10 stjerner, designerne ikke ville klæde på til den røde løber, grundet deres størrelse

Det er corona-pandemien, der er skyld i flere ændringer ved årets prisuddeling.

Hør hvordan årets prisuddeling kommer til at forløbe i videoen i toppen af artiklen.

Læs også: Se videoen: Derfor er Courtney Cox som skabt til Friends-rollen Monica

I galleriet herunder kan du se de allermest cringe-worthy Oscar-øjeblikke nogensinde.

Læs også: 37 sjove Friends-facts, som kun de største fans kender til